Gratis billetter: Tag med på eksklusiv rundvisning på OB's hjemmebane

Træd ud på banen, få et kig ind i OB-spillernes omklædningsrum og mød tidligere spillere. OB lover at fortælle røverhistorier, når vi tager på en tur på stadion. Vil du med?

Vil du med TV 2 Fyn på eksklusiv rundvisning på OB's hjemmebane? 

Flere hundrede fynboer med et bankende hjerte for OB svarede mig, da jeg spurgte, hvordan det egentlig er at være OB-fan for tiden, når nu det er så længe siden, at OB har været et hold i toppen af Superligaen. 

Som tak for de mange gode svar har du nu mulighed for at komme med os på en eksklusiv rundvisning på Odense Stadion 20. september klokken 17.30. 

Undervejs taler vi med tidligere spillere, ledelsen i klubben og ser nogle af de afkroge, man som fan måske drømmer om at få et smugkig ind i. Tidligere førsteholdsspiller Sune Heilbo fortæller røverhistorier undervejs, og så vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Hvis du (og din familie, dine venner eller dit fodboldhold) vil med os på stadion, skal I skrive til os her. Der er begrænsede pladser, og det er derfor først til mølle. 

Tak for de overvældende mange tilmeldinger til rundvisningen i morgen. Tilmelding er nu lukket. Vi glæder os til at invitere jer med på stadion igen. 

Det er længe siden, OB har været et hold i toppen af Superligaen – så hvorfor tager fansene på stadion kamp efter kamp for at støtte øens hold? Se, hvad de fynske fans svarede her.

Oversigt

    Oversigt