Her er fremtidens førerhund: Fynske forskere undersøger robottens muligheder

Fynske forskere undersøger lige nu, hvad den firbenede robot Spot kan bruges til. De håber blandt andet på, at den kan afløse som førerhund for blinde.

På Teknologisk Insititut i Odense går en firbenet, gul og mekanisk robothund rundt. Spot hedder den - og den skal på sigt være fremtidens førerhund for blinde og svagtseende. 

- Det her er en helt ny slags robot med fire ben. Det, vi er vant til at arbejde med, er, mobile robotter på hjul, og det her giver os nogle helt nye muligheder. Blandt andet at gå på trapper og gå på brosten, siger Jonas Bæch, der er konsulent for robotteknologi på Teknologisk Insitut i Odense. 

Robotspecialister og forskere fra Teknologisk Instituts robotcenter i Odense og Københavns Universitet er i gang med at undersøge, hvordan den terrængående robot Spot kan hjælpe blinde og svagseende, som en form for førerhund. 

- Vi undersøger rigtig mange aspekter af den her nye teknologi. Om den kan være en førerhund for blinde, det er også noget af det, vi undersøger. Det har vist sig, at den har potentiale for det, men det er også noget, vi bliver nødt til at dykke dybere ned i, forklarer Jonas Bæch. 

Han understreger dog, at målet med Spot er at komplimentere - og altså ikke erstatte en rigtig førerhund. 

Fakta om Spot

Fra førerhund til redningshund

Spot bevæger sig rundt via censorer, kameraer og software, og er i stand til mange forskellige ting. Men hvor meget den egentlig kan - og hvad den i fremtiden skal bruges til - er forskerne lige nu i gang med at teste. 

Idéen som supplement til førehunde for blinde virker oplagt. Men Jonas Bæch har også allerede andre idéer til, hvor robothunden kan hjælpe. Han nævner beredskabet som en oplagt mulighed.

- Det, vi har tænkt, er at montere et termisk kamera og så sende robotten ind for at se, om det er sikkert at gå ind i bygningen. Hvis der for eksempel har været brand, kan vi også undersøge, om der er gløder nogen steder, og vurdere om det kan være farligt at gå derind.

Se flere optagelser af Spot i aktion.
Fotograf: Fotograf: Mikkel Skov Svendsen

Oversigt

    Oversigt