kl.
Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fire fynske herregårde er med i konkurrencen om at blive kåret til Danmarks smukkeste.

I løbet af de næste to uger kan du være med til at kåre Danmarks smukkeste herregård, og med i kapløbet om at vinde er fire fynske herregårde.

Det drejer sig om Glorup i Nyborg, Hagenskov i Assens, Hesselagergaard i Svendborg og Krengerup i Assens.

I alt 17 herregårde er nomineret på landsplan. Alle 17 kandidater er fredede og består af enestående hovedbygninger, voldgrave, parker og historiske driftsbygninger. Herunder finder du flere oplysninger om de fire fynske herregårde.

Glorup Gods

Historiske Huse
Historiske Huse
Glorup blev i 1765 omdannet til et barokslot med fire lave, hvide længer.

Som den eneste herregård i landet er Glorup på Sydøstfyn repræsenteret i Kulturministeriets kulturkanon over de mest uomgængelige danske kunstværker.

Stedet var oprindeligt en renæssancegård, men blev i 1765 omdannet til et barokslot med fire lave, hvide længer.

Det var den berømte danske og franske hofarkitekt Nicolas Henri-Jardin, der stod for omdannelsen og den samtidige anlæggelse af en landets første romantiske haver – en såkaldt ”anglo-kinesisk” have.

Hagenskov Gods

Historiske Huse
Historiske Huse
Hagenskov ligger i et idyllisk landskab omgrænset af et større romantisk haveanlæg med enge, overdrev, træer og marker.

Hagenskov ligger sydøst for Assens og er placeret højt i et idyllisk landskab omgrænset af et større romantisk haveanlæg med enge, overdrev, træer og marker.

Hagenskovs nuværende hovedbygning er opført i klassicistisk stil i 1770’erne tegnet af arkitekt G.E. Rosenberg. Stedet er et af de fremmeste eksempler på denne periodes arkitektur herhjemme.

Hesselagergaard Gods

Historiske Huse
Historiske Huse
Hesselagergaard blev opført mellem 1538 og 1580. 

På Sydfyn ligger Hesselagergaard, der er en imponerende renæssancefæstning opført mellem 1538 og 1580.

Hovedbygningen blev opført til Christian den tredjes kansler, Johan Friis.

Krengerup Gods

Historiske Huse
Historiske Huse
Den nuværende hovedbygning på Krengerup Gods er opført i 1772. 

Krengerup Gods er en repræsentant for klassicismen i Danmark, og den nuværende hovedbygning er opført i 1772 af Hans Næss, der var en elev af den danske og franske hofarkitekt Nicolas-Henri Jardin.

Hovedbygningen ligger for enden af et storslået gårdrum omkranset af avlsbygninger i gulkalket bindingsværk.

Præsident: Vigtigt stykke danmarkshistorie

Flere af de 17 nominerede steder på landsplan er åbne for offentligheden og kan bruges til blandt andet bryllupper, teater og koncerter.

Historiske Huse, der står bag konkurrencen, arbejder for at skaffe bedre økonomiske forhold for bevaringsværdige og fredede bygninger. Ifølge Birthe Juel, der er præsident for Historiske Huse, fortæller de danske herregårde et vigtigt stykke danmarkshistorie.

- Det kræver en stor indsats at finde midler til de mange fredede bygninger, som kun i meget begrænset omfang kan tilpasses moderne behov, siger Birthe Juel.

- Vi håber derfor, at kampagnen vil skærpe opmærksomheden også fra politisk side. Håbet er, at herregårdsejerne kan få bedre vilkår til at passe på disse enestående steder. Samtidig håber vi også, at herregårdsejerne vil fortsætte den gode udvikling, hvor flere og flere mennesker får mulighed for at opleve denne form for kulturarv i øjenhøjde, fortsætter hun.

Herregårdene, der deltager i konkurrencen, er udvalgt af fire eksperter fra Historisk Huse. Konkurrencen løber fra 22. oktober til 2. november.

Du kan stemme på din favoritherregård her. Vinderen offentliggøres 5. november.

I går kl.
Tophistorie
Privatfoto
Privatfoto

Line Beck Krog fra Odense blev rent ud sagt forelsket til op over begge ører, da hun mødte Anders Bender Krog tilbage i 2023.


Selv havde hun et andet ægteskab bag sig og to børn på i dag 11 og 13 år. Men forelskelsen slog benene helt væk under hende.


Anders var så varm og rummelig, og de fandt en ro sammen.


Forelskelsen blev til kærlighed, og i april sidste år besluttede parret at besegle deres kærlighed og indgå ægteskab. Men blot to måneder senere gik sandheden op for Line Beck Krog.


Beslutningen om ægteskab skulle vise sig at få uoverskuelige konsekvenser for Line, da Anders Bender Krog pludseligt døde af en hjerneblødning i en alder af blot 47 år .


- Jeg står jo bare med en kæmpe regning. Det er et astronomisk beløb, siger Line Beck Krog.


“Jeg er vred på Anders, fordi han løj over for mig. Og jeg er vred over, at vi har en lovgivning, der sætter mig i den her situation”

— Line Krog

6. juni 2025 fik Line Beck Krog forandret sit liv for altid.

Som et lyn fra en klar himmel blev hendes mand Anders Beck Krog taget fra hende, ramt af en hjerneblødning. Det var Line, der fandt ham bevidstløs.

Hjerteløbere og ambulancereddere forsøgte at redde hans liv, men efter få dage på hospitalet blev Anders erklæret hjernedød.

Vred på Anders

Men det skulle vise sig kun at blive starten på Line Beck Krogs mareridt. For midt i sorgen opdagede hun, at Anders havde holdt en gæld på 1,7 millioner kroner skjult for hende. TV 2 Fyn har set dokumentation for boopgørelsen.

- Jeg anede ikke noget om den gæld. Det viste sig, at det var en gæld, han havde bygget op helt tilbage fra 2010, mange år før jeg mødte ham, fortæller Line Beck Krog.

Men med Anders’ pludselige død er gælden nu blevet hendes problem.

- I dag er jeg nok mere vred end i sorg. Jeg er vred på Anders, fordi han løj over for mig. Og jeg er vred over, at vi har en lovgivning, der sætter mig i den her situation, siger Line Krog.

Privatfoto
Privatfoto
Line Beck Krog anede ikke noget om hendes mands store gæld, da de giftede sig. To måneder efter brylluppet døde Anders og efterlod sig gælden til Line.

Da parret blev gift tog de nemlig ikke stilling til særeje. Derfor indgik de automatisk i såkaldt formuefællesskab. Det betyder, at ved den ene parts død, skal boet deles. Og idet Anders kun bidrog med gæld til det fælles bo, står Line Beck Krog altså nu med en kæmperegning.

Line Beck Krog har allerede betalt Anders’ kreditorer flere hundredetusinde kroner, men forhandlingerne er ikke færdige.

- Vi mangler stadig at opgøre resten, og i alt vil Anders’ død ende med at koste mig omkring en halv million kroner, siger Line Beck Krog.

Advokat: Bordet fanger

Line Beck Krog har altid passet på sin økonomi. Indtil Anders døde var hun gældfri. Men nu hænger hun altså på en kæmperegning.

Det vurderer Advokat Niels Magnussen fra Kielberg Advokater. Han har 20 års erfaring inden for skilsmisseret og bodeling.

- Et ægteskab er som udgangspunkt bindende og kan ikke annulleres. Det koster mange penge at være godtroende, og det hænder desværre indimellem, at ægtefolk ender i den her situation, siger Niels Magnussen.

Det er ikke, fordi Line Beck Krog hæfter for sin afdøde mands gæld. Men fordi de var gift, får hans gæld altså alligevel økonomiske konsekvenser for hende.

Skævdeling - En kattelem i bodelingen

  • Som udgangspunkt deles et ægtepars formue altid ligeligt i tilfælde af skilsmisse eller den enes død, hvis ikke andet er aftalt i en såkaldt ægtepagt. Det gælder også, hvis den ene part har gæld.

  • Men der er undtagelser for reglen: Såkaldt skævdeling efter ægtefællelovens paragraf 33, hvis en ligelig fordeling er åbenbar urimelig.

  • Skævdeling kan ske i tilfælde, hvor ægteskabet har varet i kort tid - typisk mindre end fem år, og hvor den ene part har bragt en væsentligt større formue ind i ægteskabet end den anden.

  • I tilfældet af skævdeling af formuen kræves det, at ægteparret har haft et begrænset økonomisk fællesskab.

  • Line Beck Krog har også forsøgt at anvende denne undtagelse. Men har fået at vide, at det ikke er en mulighed i hendes tilfælde.

    Kilde: skødecentret, Ret og Råd Advokater

For i et ægteskab indgår man - hvis ikke andet er aftalt - i et såkaldt formuefællesskab. Det betyder at ved død eller skilsmisse, skal parternes samlede formuer opgøres og deles ligeligt.

I Line Beck Krogs tilfælde bidrog Anders Bender Krog bare med gæld. Men den skal stadig deles.

- Og det betyder altså, at hun skal aflevere halvdelen af sin formue i bodelingen, siger Niels Magnussen.

Havde Line Beck Krog til gengæld indgået en ægtepagt, der havde taget stilling til bodelingen i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald, kunne situationen være undgået.

Boede ikke sammen

Alligevel er Line Beck Krog uforstående over for lovgivningen. Hun og Anders Bender Krog boede aldrig sammen. De havde heller ikke fælles økonomi.

Derfor føler hun, at det er uretfærdigt, at blot to måneders ægteskab kan få så store konsekvenser for hende og hendes to børns fremtidige liv.

Privatfoto
Privatfoto
Line og Anders boede ikke sammen. Og havde hver sin økonomi. Line føler sig ført bag lyset, og hun synes, at det er uretfærdigt, at to måneders ægteskab skal have så store konsekvenser for hende og hendes to børns fremtid.

- Jeg føler jo, at jeg har giftet mig under falske forudsætninger. Jeg har bedt flere advokater se på min sag, men der er bare ingen fortrydelsesret. Jeg hænger på regningen, siger Line Beck Krog.

Hun fortæller også, at hun siden opslaget på Facebook har modtaget beskeder fra flere kvinder, som har stået i samme situation. Det mener hun er endnu en grund til at se på lovgivningen.

- Jeg har lært det på den hårde måde. Jeg skulle have lavet en ægtepagt, og det er der åbenbart andre kvinder, som også skulle. Men det var da mere retfærdigt, hvis loven blev lavet om.

Line Beck Krog nu har nu oprettet en indsamling på GoFundMe.

- Min ene dreng skal konfirmeres til april, og måske vil de også gerne på efterskole, men vores økonomiske grundlag er jo usikkert, og det gør jo fremtiden usikker for mig og mine børn.

Tophistorie
I går kl.
Fyn
Pernille Gram
Folketingsvalg 2026
LYT
Del
Link
kopieret!

Det er ikke mere end tre dage siden, at den fynske S-kandidat til Folketinget og tidligere transportminister Trine Bramsen svarede "helt sikkert" til spørgsmålet om, om hun vil kæmpe for at sænke eller fjerne bilafgiften på Storebæltsbroen.


Men i Socialdemokratiets top har piben i dag en noget mere afvigende lyd.


Faktisk kunne statsminister Mette Frederiksen her til eftermiddag ikke andet end med egne ord "smile lidt", da TV 2 Fyns journalist spurgte ind til den omdiskuterede broafgift.


- Jeg forstår godt, at man gerne vil have det, og jeg trækker også en lille smule på smilebåndet, udbrød hun.


Ja eller nej?

Spørgsmålet om taksterne på broen mellem Fyn og Sjælland har allerede fyldt meget i valgkampen - og med god grund.

I en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for TV 2 Fyn, svarer flere end hver tredje adspurgte fynbo, at nedsættelse eller fjernelse af taksten på Storebælt er blandt de vigtigste emner, når deres kryds skal sættes den 24. marts.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Vi filmede alle på Storebæltsbroen i præcis én time - så mange penge halede den ind

Emil Selmer Hjernø

Vi hører det hele tiden. Storebæltsbroen er en pengemaskine, en malkeko, som år efter år finansierer anlægsprojekter i hele landet.


I 2025 slog Storebæltsbroen rekord for antal overkørsler. I alt 14.147.959 kørte over broen. Det svarer til et snit på 38.761 hver dag året rundt.


Men hvor meget betaler trafikanterne egentlig, hvis vi prøver at registrere alle biler, lastbiler og motorcykler, der krydser broen på bare én time en tilfældig hverdag?


Det har TV 2 Fyn sat sig for at undersøge. En fjernelse eller en nedsættelse af taksten på Storebæltsbroen er nemlig et af fynboernes allervigtigste emner ved det kommende folketingsvalg.


Fra Fynsiden filmede vi alle køretøjer, der krydsede broen tirsdag fra klokken 12.20 til 13.20 og noterede antallet af trafikanter og gangede antallet med den billigst mulige pris.


Resultatet? Mindst 479.936 kroner betalte de i alt 1.594 køretøjer, som på lige præcis 60 minutter passerede Storebæltsbroen.


- Det er ikke retfærdigt

Storebæltsbroen har allerede fyldt meget i den igangværende valgkamp.

Fynske kandidater fra seks af folketingsvalgets 12 partier sagde blandt andet tirsdag til TV 2 Fyn, at broen skal gøres gratis senest i 2035.

- Bor man på Fyn og skal besøge sin familie på Sjælland, koster det op imod tusind kroner hver gang. Det er ikke retfærdigt, siger Dansk Folkepartis Tobias Weische.

Både Trine Bramsen fra Socialdemokratiet, Claus Oxfeldt fra Venstre, John Hoppe fra Konservative, Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne samt Charlotte Møller Madsen fra Borgernes Parti gav også til kende, at brotaksten skal helt væk senest i 2035.

Sådan gjorde vi

Tirsdag mellem 12.20 og 13.20 filmede vi passerende køretøjer på Storebæltsbroen, således at man tydeligt kunne identificere de typer af køretøjer, som kørte på og af broen ved Knudshoved. Derefter talte vi køretøjerne fra optagelserne.

Køretøjerne blev inddelt i følgende fire kategorier efter de billigst mulige priser fra storebaelt.dk. Altså hvis man antog, at alle havde BroBizz eller nummerpladeaftale:

  • Motorcykel.

  • Personbil, personbil med anhænger op til 6 meter og varebil op til 6 meter.

  • Autocamper, personbil med campingvogn og varebiler over 6 meter.

  • Lastbil og bus.

Herefter blev den samlede indtjening beregnet.

Ved tvivl om køretøjstype eller størrelse blev den billigste pris noteret. Eksempelvis er alle lastbiler blevet sat til 613 kr., selvom lastbiler kan koste op til 1.530 kr afhængig af længde og vægt. Derfor kan det samlede beløb være betydeligt højere end de 479.936 kr.

Men senest har transportminister Thomas Danielsen fra Venstre sagt, at det ikke er realistisk at gøre broen gratis, inden den resterende gæld på 15 milliarder kroner er betalt i 2035.

- Jeg mener ikke, at det er realistisk at fjerne betalingen på Storebælt på kort sigt, skriver transportministeren i et svar til Danmarksdemokraternes Kenneth Fredslund Petersen.

Storebæltsbroen kommer til at indkassere væsentligt mere end de 15 milliarder kroner inden 2035, men betaling til andre infrastrukturprojekter i landet og vedligehold af broen udsætter afbetalingen på gælden.

Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

I 2021 indgik stort set alle politiske partier en aftale om infrastruktur, der gælder frem til 2035. Med aftalen bruges en stor del af overskuddet fra Storebæltsbroen blandt andet til en tredje forbindelse over Limfjorden og udvidelse af motorvejsnettet i hele landet.

Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Moderaterne er indtrådt i aftalen efter folketingsvalget i 2022.

Det koster en tur over broen

Skal man en tur over Storebælt mod øst eller vest, så afhænger prisen af det køretøj, man kører i.

På en enkelttur den ene eller den anden vej kan de fleste regne med i en almindelig personbil at skulle af med 205 kr., hvis man har BroBizz eller nummerpladeaftale, eller 235 kr., hvis man ikke har en nogen af delene.

Den billigste tur over broen er på en motorcykel eller i en lille bil som en Toyota iQ eller Mercedes Smart. Har man BroBizz eller nummerpladeaftale på en af disse, skal man af med 109 kr.

I den dyre ende er det særtransportere over 20 meter og 100 tons, som skal punge ud med mest. Her kan det koste op til 5.255 kr.

Tilbage i 2022 regnede Transportministeriet på, hvad det ville koste - ud over milliardgælden at gøre Storebæltsbroen gratis.

Man kom frem til, at det ville koste ti milliarder kroner i et engangsbeløb samt 900 millioner kroner om året herefter.

Da Mette Frederiksen i dag besøgte Kerteminde, lød et af spørgsmålene til hende derfor: Ja eller nej - skal Storebæltsbroen være gratis på et tidspunkt?

Så meget koster det i dag at køre over Storebæltsbroen

Priserne for enkeltture over Storebæltsbroen lyder i dag således for udvalgte køretøjer:

  • Personbil med længde på tre til seks meter: 235 kroner

  • Motorcykel med længde på op til tre meter: 125 kroner

  • Varebil med længde op til seks meter: 235 kroner

  • Lastbil eller autocamper med længde op til ti meter: 645 kroner

Kilde: Storebaelt.dk.

Et spørgsmål, statsministeren ikke var nær så klar i spyttet omkring, som hendes fynske partifælle Trine Bramsen var forleden:

- Jeg vil da gerne have, at det bliver det på et tidspunkt, men jeg står altså ikke og lover det lige nu, mens jeg er i Kerteminde, svarede Mette Frederiksen og tilføjede:

- Og jeg smiler lidt, for det bliver altid et tema i valgkampen med den Storebæltsbro, og jeg forstår godt, at man gerne vil have prisen ned, men det er altså ikke noget, jeg kan stå og love på stående fod.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Skal Storebæltsbroen gøres gratis? Disse partier siger nu ja

Morten Albek

Er det overhovedet realistisk at gøre Storebæltsbroen gratis?


Ja.


Det mener i hvert fald flere fynske folketingskandidater, som TV 2 Fyn tirsdag mødte til debat på Tornbjerg Gymnasium.


- Afgiften skal afskaffes hurtigst muligt. Broen har været betalt over flere omgange, siger Tobias Weische (DF).


- Der er intet, jeg hellere ville gøre end at gøre Storebæltsbroen gratis med det samme. Problemet er bare, at det kan vi ikke, siger Katrine Daugaard (LA).


I den forgangne valgperiode har spørgsmålet rent faktisk været til afstemning i folketingssalen i 2022. Spørgsmålet gik på, om broen skulle gøres gratis med virkning fra sommeren 2022. Næsten alle partier stemte imod.


Overskuddet går til andre projekter indtil 2035

Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte imod.

Kun Nye Borgerlige stemte for. Og partiet er ikke opstillingsberettiget ved folketingsvalget i år.

“Der er intet, jeg hellere ville gøre end at gøre Storebæltsbroen gratis med det samme. Problemet er bare, at det kan vi ikke”

— Katrine Daugaard

Der er nogle få folketingskandidater, særligt på Fyn, der går til valg på at gøre broen gratis, men de fleste partier er samtidig en del af infrastrukturplanen, der betyder, at overskuddet fra broen indtil 2035 bruges til at finansiere andre infrastrukturprojekter i hele landet. Med mindre aftalen brydes, går partierne ind for at bibeholde afgiften indtil da.

Til gengæld fortæller flere af de fynske folketingskandidater, at de vil arbejde for at gøre Storebæltsbroen gratis for bilister, når infrastrukturplanen udløber i 2035. Her vil milliardgælden for broen efter de nuværende beregninger også være betalt af. 

TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over, hvilke partier og fynske spidskandidater der vil arbejde for at gøre broen gratis - om ikke andet efter 2035.

Skal Storebæltsbroen gøres gratis nu eller fra 2035?

Liberal Alliance: Nej

Morten Albek
Morten Albek

Det er ikke realistisk at fjerne afgiften på Storebæltsbroen, mener Liberal Alliance, der dog er åben for at gøre det billigere.

- Der er intet, jeg hellere ville gøre end at gøre Storebæltsbroen gratis med det samme. Problemet er bare, at det kan vi ikke. Udgifterne er bundet op på andre projekter, siger Katrine Daugaard (LA).

- Enhver, der stiller op på Fyn og siger, at de inden for de næste fire år vil gøre Storebæltsbroen gratis, lyver. Det kan ikke lade sige gøre, men jeg vil gerne arbejde for, at den bliver billigere, siger hun.

Hvad med, når gælden er betalt? Skal afgiften så fjernes?

- Vi vil meget gerne kigge på at fjerne afgiften, men Femern-forbindelsens økonomi er også bundet op på, at biler og godstransport kører igennem den. Gør man Storebæltsbroen gratis, vil folk vælge at køre over Fyn, som er meget belastet i forvejen på vores motorveje, så det vil blive endnu værre, og hele finansieringen på Femern ville ryge, siger Katrine Daugaard.

SF: Nej

Morten Albek
Morten Albek

SF vil heller ikke fjerne afgiften, men partiet vil gøre det billigere for togpassagerer. Karsten Hønge understreger, at en gratis bro skal ses i et større billede, hvor afgiften finansierer andre projekter.

- Det får dramatiske konsekvenser, hvis vi bare fjerner afgiften for at køre over. Det har kæmpe betydning for motorvejene på Fyn, der vil blive overbelastet. Spodsbjerg-Tårs-overfarten vil sandsynligvis ikke kunne overleve. Kattegatforbindelsen vil få store økonomiske problemer, siger Karsten Hønge.

- Hvis det bliver gratis at køre over, vil rigtig mange af de lastbiler, som skal køre over Femern-forbindelsen, alligevel køre over Fyn. Det vil give yderligere belastning, forklarer han.

Socialdemokratiet: Ja

Morten Albek
Morten Albek

Trine Bramsen har længe arbejdet for at gøre Storebæltsbroen gratis, men det er ikke lykkedes endnu, også selv om hun har været transportminister. Hun mener, afgiften er “urimelig”, men hendes parti er en del af infrastrukturplanen, hvor overskuddet fra broen går til andre projekter.

- Det skævvrider vores land, at vi har en betalingsbom i midten af landet, siger Trine Bramsen.

- Jeg kæmper for, at afgiften skal sættes ned, men jeg vil allerhelst have den fjernet. Nu har jeg også været transportminister, så jeg kan godt se, at der er nogle ret store omkostninger forbundet med at drive Storebæltsbroen. En markant sænkning burde vi ikke kunne komme uden om, siger hun.

Hvis broen gøres gratis eller billigere, vil trafikken fra Femern-forbindelsen kunne rykke hen over Fyn?

- Vi skal holde fokus på veje og broer inden for Danmarks grænser. Femern går til Tyskland, Øresundsbroen går til Sverige, så jeg synes, det er en anden problemstilling, siger Trine Bramsen, der ikke ser de samme problemer, som både Karsten Hønge og Katrine Daugaard påpeger.

Enhedslisten: Nej

Morten Albek
Morten Albek

Enhedslisten vil ikke i den kommende valgperiode arbejde for at gøre Storebæltsbroen gratis.

- Vi vil hellere gøre det kollektive transport billigere, siger Victoria Velasquez (EL).

Hun er åben for at kigge på afgiften efter 2035.

Venstre: Ja/Nej

Morten Albek
Morten Albek

Venstre har tidligere givet udtryk for, at partiet venter på en analyse af, hvilke byggerier Danmark har behov for frem til 2050, før det kan komme med et bud på, om Storebæltsbroen skal gøres gratis eller billigere efter 2035.

Står det til den fynske folketingskandidat Claus Oxfeldt (V), skal afgiften fjernes.

- Jeg vil kæmpe for at få den fjernet, siger han.

Går du ikke imod dit eget parti?

- Jo, jeg er godt klar over, at der er noget økonomi, men det er min egen holdning. Den finansierer nogle andre ting, og det er jeg også med på, forklarer han.

- Man kunne starte med at sætte prisen voldsomt ned, foreslår han.

Skaber det ikke et problem, hvis man fjerner afgiften på Storebæltsbroen, men skal betale for at køre over Femern-forbindelsen?

- Det synes jeg ikke, man gør. Nu har vi betalt for broen siden 1998. Det er fair, at der kan findes noget økonomi et andet sted til. Der er selvfølgelig også noget vedligeholdelse med så stor en bro, siger han.

Konservative: Ja

Morten Albek
Morten Albek

Konservative går ind for fri bevægelighed og vil have afgiften fjernet, når gælden er betalt.

- Det er absolut noget, jeg vil kæmpe for at få fjernet helt, siger John Hoppe (K).

- Der er lavet en aftale indtil 2035, men så må vi jo simpelthen sige, at fra 2035 er det slut, siger han.

Danmarksdemokraterne: Ja

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Danmarksdemokraterne har ikke været med i nogen af de aftaler, der har gjort, at overskuddet fra Storebæltsbroen bruges til andre infrastrukturprojekter, så afgiften skal fjernes.

- Vi skal ikke bruge den som malkeko, siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).


Moderaterne: Nej

Morten Albek
Morten Albek

Storebæltsbroen skal ikke gøres gratis, men der skal kigges på, hvordan infrastruktur finansieres efter 2035, lyder det fra Moderaterne.

- Prisen skal så langt ned som muligt, siger Rosa Eriksen (M).

Efter 2035 mener hun, at infrastrukturprojekter skal finansieres på anden vis.

Dansk Folkeparti: Ja

Morten Albek
Morten Albek

Dansk Folkeparti vil fjerne afgiften på Storebæltsbroen.

- Afgiften skal afskaffes hurtigst muligt. Broen har været betalt over flere omgange, siger Tobias Weische (DF).

- Bor man på Fyn og skal besøge sin familie på Sjælland, koster det op imod tusind kroner hver gang. Det er ikke retfærdigt, siger han.

Alternativet: Nej

Morten Albek
Morten Albek

Alternativet vil hellere satse på kollektiv trafik end en billigere bro mellem Fyn og Sjælland for bilister.

- Den skal hverken sættes ned eller fjernes, siger Linda Frølund Hansen (A).

- Vi skal have folk over i den kollektive trafik. Det skal være billigere at komme med toget over, siger hun.

Borgernes Parti: Ja

Morten Albek
Morten Albek

Jo før jo bedre. Sådan lyder det fra Borgernes Parti, der ikke er vilde med afgiften.

- Den skal helt klart fjernes. Stod det til mig, var det i morgen, siger spidskandidat Charlotte Møller Madsen.

- Vi ved udmærket, den også skal vedligeholdes. Sådan er det. Men der er mange andre steder, hvor pengene bliver puttet ned i et kæmpestort sort hul, siger hun om dansk politik generelt.

Radikale Venstre: Nej

Morten Albek
Morten Albek

Det skal gøres billigere at køre med tog over Storebælt, men ikke for biler.

- Vi skal fastholde afgiften for privatbilismen. Man skal bruge nogle af de penge, broen indtjener, til at udbedre den kollektive trafik i Danmark, for den vil binde land og by tættere sammen, siger Jan Werner Mathiasen (RV).

Det kan have stor betydning for folketingsvalget, hvad de enkelte partier mener om afgiften for Storebæltsbroen.

“Hvis det bliver gratis at køre over, vil rigtig mange af de lastbiler, som skal køre over Femern-forbindelsen, alligevel køre over Fyn. Det vil give yderligere belastning”

— Karsten Hønge

I en meningsmåling, som TV 2 Fyn har fået lavet af analyseinstituttet Wilke, svarer 34 procent af de adspurgte fynboer, at en nedsættelse eller fjernelse af taksten på Storebæltsbroen er vigtigt for dem, når de skal stemme ved folketingsvalget.

Det har aldrig været billigere

I 2021 indgik stort set alle politiske partier en aftale om infrastruktur, der gælder frem til 2035. Med aftalen bruges en stor del af overskuddet fra Storebæltsbroen blandt andet til en tredje forbindelse over Limfjorden og udvidelse af motorvejsnettet i hele landet.

Skal man gøre Storebæltsbroen gratis inden 2035, skal aftalen brydes, og en række store infrastrukturprojekter skal sættes på standby.

For den enkelte dansker steg prisen på at køre over Storebæltsbroen til nytår.

Selv om prisen for at køre over Storebæltsbroen steg for 16. gang ved nytår, har det aldrig været billigere at køre over Storebæltsbroen, end det er nu.

Så du kan heller ikke sige, at I kommer til at sænke prisen?

- Altså der er en aftale om Storebæltsbroen, og der er også en aftale om vores mere langsigtede investeringer i infrastrukturen. Noget af det, man betaler for at køre over Storebælt, bliver brugt til for eksempel at sikre, at der er bedre vejforbindelser på resten af Fyn.

- Så nej, jeg vil ikke udstede et løfte omkring det.

Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Storebæltsbroen har i dag en gæld på 15 milliarder kroner. Gælden er ikke tilbagebetalt, fordi regeringen finansierer andre trafikprojekter med de penge, som brugerne af broen lægger, når de kører over Storebælt.

Du siger, det er for dyrt at være dansker - skal det så ikke være billigere at kunne komme over broen mellem to af vores landsdele?

- Jo, det ville da være dejligt, men jeg kan ikke betale for alt, og vi har ikke penge til alt i Danmark, så vi må jo have det her ind som en del af den prioriteringsdiskussion, der skal være i det hele taget, rundede Mette Frederiksen af.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Er Storebæltsbroen betalt? Her er ni myter om folketingsvalget

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvor vigtigt er det at have sit valgkort med til stemmeboksen?


Hvorfor overhovedet stemme, hvis man alligevel vil stemme blankt?


Og er Storebæltsbroen betalt hjem?


Herunder har TV 2 Fyn samlet ni myter omkring folketingsvalget 2026, som vi kommer med svar på.


Ni myter om folketingsvalget 2026

Storebæltsbroen skal gøres gratis, for den er allerede betalt

1
Sund & Bælt
Sund & Bælt

Flere fynske folketingskandidater ønsker, at Storebæltsbroen skal gøres gratis, eftersom at den er betalt af. Det er dog ikke helt korrekt.

Storebæltsbroen har en gæld på 15 milliarder kroner. Gælden er ikke tilbagebetalt, fordi regeringen finansierer andre trafikprojekter med de penge, som brugerne af broen lægger, når de kører over Storebælt.

Ifølge Sund & Bælt, der driver broen, ventes Storebæltsbroens gæld derfor at være betalt i 2034.

Valgplakater i lygtepæle er ligegyldige

2
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Det genererer flere personlige stemmer og kan flytte stemmer.

Derudover er der ofte kamp om, hvorpå og hvilke lygtepæle, der præges.

Det udtaler valgforsker fra KU Kasper Møller Hansen til Kommunernes Landsforening efter en undersøgelse i efteråret fra Momentum.

Det vigtigste i valget er store bededag

3
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Under valgkampens første tv-debat på DR og TV 2 var der en længere diskussion om, hvorvidt store bededag skulle genindføres, efter at den nuværende regering afskaffede helligdagen i 2024.

Her kunne man få det indtryk, at store bededag var valgkampens vigtigste emne.

- Hvis det er det vigtigste for så mange, så lad os snakke om det, sagde Radikale Venstres leder, Martin Lidegaard.

Det fik dog flere af de andre partiledere til at slå fast, at emnet langt fra var det vigtigste.

- Jeg kan komme på mange ting, jeg synes er vigtigere, sagde Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Danskerne tager en kandidattest, og svaret afgør deres stemme

4
Foto: Claus Bech/ ritzau scanpix, Grafik: Sandra Rømer-Enemark
Foto: Claus Bech/ ritzau scanpix, Grafik: Sandra Rømer-Enemark

Langt de fleste bruger udelukkende kandidattest som inspiration.

Kandidattestene er blevet mere udbredte og brugt, men de bruges hovedsageligt til at søge information og blive klogere på kandidaterne.

Ifølge en Momentum-undersøgelse fra efteråret 2025 brugte 39 procent af befolkningen kandidattestene til kommunalvalget.

Udbyderne af kandidattesterne anbefaler desuden at man tager flere og gør det løbende i takt med, at flere politikere selv angiver svar.

Alle danskere over 18 år kan stemme

5
Mette Aas Jacobsen
Mette Aas Jacobsen

For at have stemmeret til folketingsvalg skal du have dansk statsborgerskab, være fyldt 18 år og have fast bopæl i Kongeriget Danmark (Danmark, Grønland, Færøerne).

Det oplyser Folketinget på deres hjemmeside.

Hvis man er dansk statsborger og bor i udlandet, har man som udgangspunkt ikke valgret til folketingsvalg. Man kan dog bevare sin valgret til Folketinget, selv om man bor i udlandet, hvis man som udlandsdansker har til hensigt at komme tilbage til Danmark, inden for 2 år efter at man er rejst ud.

Hvis man er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for Danmark, bevarer man også sin valgret til Folketinget. Ellers kan man søge om at komme på folketingsvalglisten.

De nordatlantiske mandater afgør folketingsvalget

6
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

De nordatlantiske mandater (Grønlands partier Siumut og Inuit Ataqatigiit, samt Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin fra Færøerne) udgør kun 4 af 179 mandater, men det kan påvirke et snævert flertal.

I 2022 var de nok til at Socialdemokratiet ikke var nødsaget til at inddrage Moderaterne i regeringen. Det blev de som bekendt alligevel.

Ved folketingsvalget i 2015 landede alle fire nordatlantiske mandater i rød blok.

Ifølge det nuværende færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin), taler sandsynligheden denne gang for, at det ender med hele fire blå mandater. Det siger han i et interview med Politiken.

Du kan ikke stemme, hvis du glemmer dit valgkort

7
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis du har mistet dit valgkort, eller hvis det ikke er kommet med posten, kan du godt stemme alligevel. Du skal bare medbringe legitimation som pas, kørekort eller sundhedskort.

Du vil modtage dit valgkort med posten senest torsdag den 19. marts 2026.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet på deres hjemmeside.

Hvis man alligevel vil stemme blankt, så er det spild af tid at stemme

8
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Hvis du stemmer blankt, så bidrager du stadig til den samlede valgdeltagelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at blanke stemmer bliver opgjort for sig, så man kan se, hvor mange blanke stemmer der var ved et valg.

Man kan kun brevstemme, hvis man ikke er hjemme på valgdagen

9
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Alle vælgere kan brevstemme i stedet for at møde op og afgive stemme på valgstedet på selve valgdagen.

Læs mere om, hvordan du kan brevstemme på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

Tidligere på ugen lavede vi her på TV 2 Fyn et overblik med samtlige opstillende partier til folketingsvalget over, hvem der står hvor i forhold at fjerne eller sænke afgiften på Storebæltsbroen.

Få det fulde overblik og læs alle partiernes uddybede svar her.

I går kl.
Tophistorie
Arkivfoto
Arkivfoto

Fugleinfluenzaen hærger igen i Danmark.


I går blev en mindre besætning på 20 høns aflivet i Refsvindinge ved Nyborg, og samtidigt er nye tilfælde opdaget på Samsø og i Glumsø på Sydsjælland.


På Fyn er ejeren af de aflivede fjerkræ da også noget påvirket af situationen - som i øvrigt også har fået konsekvenser for andre dyr end høns.


Bevæget gårdejer

De nye fugleinfluenzatilfælde afslører desværre en uhyggelig tendens. Siden 1. oktober er en halv million stykker fjerkræ aflivet i Danmark på grund af fugleinfluenza - og de 24 tilfælde siden oktober 2025 er dansk rekord.

Da TV 2 Fyns reporter i dag besøgte den fynske gårdejer, hvis fjerkræbesætning i denne uge er blevet ramt af influenza, var humøret da også noget slukket.

Ved gården var der ingen skilte eller andet, der indikerede, at der har fundet et udbrud af fugleinfluenza sted - men gårdejeren var ifølge reporteren meget bevæget og voldsomt påvirket af situationen og stod med tårer i øjnene, da hun fortalte, at hun var så påvirket, at hun ikke ønskede at stille op til kamera.

I forbindelse med smitteudbruddet på hendes gård er der blevet oprettet en beskyttelses- og overvågningszone i en radius på henholdsvis tre og ti kilometer fra den smittede besætning.

I zonerne gælder særlige begrænsninger for ejere af besætninger med fjerkræ eller fugle.

Hvad indebærer en beskyttelses- eller overvågningszone?

I beskyttelseszonen (3 kilometers radius) såvel som overvågningszonen (10 kilometers radius) er det blandt andet forbudt at:

  • Afholde dyrskuer, markeder, udstillinger og anden samling af fjerkræ eller fugle.

  • Flytte fjerkræ, fugle i fangenskab, daggamle kyllinger, æg og øvrige fjerkræprodukter inden for eller ud/ind af beskyttelseszonen.

  • Fjerne​ eller sprede brugt strøelse, gødning eller gylle uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

Kilde: Fødevarestyrelsen.dk.

Gælder ikke kun høns

For det er ikke kun fjerkræ, der er i farezonen.

Flere fynboer har tippet Fødevarestyrelsen og lagt billeder op på Facebook af døde ænder, svaner og hejrer fundet i Faaborg, Bogense og Næsby.

- Og det er meget realistisk, at de er smittet af fugleinfluenza, siger enhedsleder ved Fødevarestyrelsen Mette Kirkeskov Sie.

Derfor er det også en god en idé at være påpasselig, hvis man er på jagt eller går tur med hunden.

For selvom det ikke direkte er påvist, at hunde og mennesker kan smittes, kan man bære smitten videre alligevel, oplyser styrelsen.

Det er vilde fugle, der via deres varierende trækruter bærer smitten, og det bedste, fjerkræejerne ifølge Fødevarestyrelsen kan gøre, er at flytte dyrene indendørs eller placere dem under net, så vilde fugle ikke kan spise eller drikke sammen med fjerkræbesætningen.

Fødevarestyrelsen overvåger løbende, om virussen muterer.

For
Opdateret: 1. mar. 2026 kl. 7:31
Fyn
Pernille Gram

Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg.


Valget skal afholdes 24. marts.


Du kan følge med i seneste nyt om valget i TV 2 Fyns liveblog herunder.


Liveblog
Følg valget minut for minut: Mette Frederiksen lover at arbejde videre med bandeudspil

For

Havde Odense Bulldogs fredag aften vundet over Esbjerg i den sidste kamp i grundspillet i Superisligaen, havde fynboerne haft muligheden for en hjemmebane i DM-kvartfinalerne i foråret.

Sådan gik det ikke.

De forsvarende danske mestre fra Odense kom bagud 0-2 i anden periode, da jyderne scorede to gange inden for under et minut. I tredje periode kom Bulldogs på måltavlen til kampens resultat: 1-2.

Med nederlaget slutter fynboerne efter 48 kampe som nummer fem i Superisligaen og skal i DM-kvartfinalerne møde et af rækkens fire bedste hold.

I går kl.
Privat
Privat

Mange firmaer får deres ansatte til at iklæde sig fodboldtrøjer og donere penge til Børnecancerfonden. Det gør eksempelvis revisionsfirmaet Beierholm i Odense for femte år i træk.

Selve indsamlingen foregår ved, at medarbejderne selv donerer et beløb, hvorefter Beierholm fordobler det samlede resultat.

Inden dagen var målet at slå sidste års rekord på 198.000 indsamlede kroner til kræftsyge børn. Det lykkedes.

Klokken 14 kunne firmaet meddele, at der var indsamlet 114.655 kroner af de ansatte, som så bliver fordoblet af Beierholm, så 229.310 kroner i alt er samlet ind for hele Beierholm.

Tidligt fredag aften er der indsamlet lige over 11 millioner kroner til fordel for børn med kræft.

I går kl.
Bettina Pia Rehder Christensen
Bettina Pia Rehder Christensen

I Jylland har man haft årets første officielle forårsdag med over 15 grader, men så højt nåede temperaturen ikke op på Fyn, selv om fredag blev årets hidtil varmeste dag.

Data fra Danmarks Meteorologiske Institut viser, at temperaturen i Odense toppede på 14,8 grader ved tretiden fredag eftermiddag.

I Årslev blev der kort før klokken tre målt 14,3 grader, mens det har været noget køligere i Assens, der toppede på sølle 6,9 grader.

Temperaturen er igen begyndt at falde, og derfor må fynboerne sandsynligvis vente længe på en officiel fynsk forårsdag, da prognoserne siger til en smule køligere vejr i weekenden og næste uge.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
I går kl.
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Superligaklubben OB møder FC København på Odense Stadion i den første kamp i nedrykningsspillet. Det er blevet offentliggjort fredag. Kampen spilles søndag den 15. marts.

FC København og OB ligger fra starten øverst i tabellen efter grundspillet. Københavnerne er foran med to point, og vinderen af nedrykningsspillet får en mulighed for at kvalificere sig til at spille europæisk fodbold næste sæson.

Nedrykningsspillet består af seks hold, hvoraf de to dårligste rykker ned i 1. division. OB har otte point ned til stregen, hvor Silkeborg og Vejle p.t. er nedrykningstruede.

Sæsonen slutter med sæsonens sidste superligakamp på hjemmebane mod netop Vejle på en endnu ikke fastlagt dato i maj.

I går kl.
Malthe Noes
Malthe Noes

Prisen for en liter benzin har de seneste uger ligget på sit højeste niveau i år, og prisen fortsætter op.

Alene i dag er prisen for en liter benzin steget med 20 øre. Det viser de såkaldte listepriser, der fastsættes hver dag på baggrund af det internationale oliemarked.

Siden 18. februar er prisen steget med 120 øre for en liter pris. Ikke siden 2022 er priserne steget så meget på så kort tid.

Pumpepriserne ligger på de fleste fynske tankstationer på 14 kroner og 49 øre. Bemandede tankstationer er ofte 10 øre dyrere.

TV 2 Fyn har de seneste dage dækket, hvordan priserne på brændstof er på himmelflugt.

Revisorfirma pauser arbejdsdagen til fordel for vigtig mærkesag

I dag er det FodboldtrøjeFredag - dagen, hvor mange i Danmark trækker i...

I dag er det FodboldtrøjeFredag - dagen, hvor mange i Danmark trækker i fodboldtrøjen for at samle penge ind til kampen mod børnekræft. Det har de blandt andet gjort hos revisionsfimaet Beierholm i Odense, hvor arbejdsdagen er blevet sat på pause.

Læs mere
I går kl.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her