Hussalget er mere end fordoblet: To fynske kommuner topper listen

Januar måned 2021 var en god måned for hussalget. Ikke mindst på Fyn, hvor to kommuner topper listen, mens en tredje er med i med i top-ti.

Der bliver normalt sparet lidt ekstra på pengene i janaur måned efter en dyr december med gaver og mad. Men i janaur måned 2021 er situationen en anden. 

For der har været godt gang i bolighandlen sammenlignet med sidste år. Det gælder ikke mindst på Fyn, hvor to kommuner har oplevet den største procentuelle stigning i antallet af hushandler. Det skriver boligsiden.dk.

Assens og Middelfart Kommune har mere end fordoblet antallet af villaer og rækkehuse, der er blevet solgt, fra januar 2020 til januar i år. Kommunerne har oplevet en stigning på henholdsvis 177 procent og 147 procent.

I Assens Kommune har man i januar i år solgt 61 huse, mens det i januar 2020 blev til 22 hushandler.

- 61 hushandler det næsthøjeste niveau, vi har registreret i Assens Kommune på en enkelt måned siden 2011. Det er kun overgået af september 2020, hvor der blev solgt 67 huse. Der lader til at være skabt øget interesse for at bo her, og der har generelt været rigtig godt gang i handlerne i denne fynske kommune igennem det meste af 2020, hvilket er fortsat ind i det nye år, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

I Assens får man generelt også lidt mere for pengene end andre steder på Fyn. I januar lå den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 8.295 kroner, hvilket er en del under andre fynske kommuner som Middelfart og Kerteminde, hvor prisen har krydset 11.000 kroner per kvadratmeter.

KommuneHussalg januar 2020Hussalg januar 2021Ændring i procent
Assens2261177%
Middelfart1947147%
Kerteminde1021110%
Odense10715848%
Ærø6833%
Langeland151820%
Nordfyns212310%
Svendborg54599%
Nyborg24268%
Faaborg-Midtfyn6160-2%

Én fynsk kommune med færre hussalg

Mens hussalget buldrer afsted i Assens Kommune, så er Kerteminde også kommet godt efter det, og indtager en sjetteplads over den største procentvise stigning i antallet fa hussalg med en stigning på 110 procent.

Middelfart ligger nummer to på den liste, men en del af forklaringen skal også findes i et usædvanligt lavt antalt hushandler i januar 2020. Her blev det kun til 19 nye husejere, mens det normalt bliver til mellem 30 og 50 hushandler om måneden i Middelfart Kommune. 

Alle fynske kommuner pånær én har oplevet en fremgang i salget af villaer og rækkehuse far januar 2020 til januar 2021. Kun Faaborg-Midtfyn har oplevet en tilbagegang på to procent. Det dækker dog over, at der kun blev solgt ét hus mindre sammenlignet med sidste år.