Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kreaturprammen Yrsa skal renoveres og ligger derfor stille på Strynø. Men ejerkommuner nøler. Det betyder, at mange kreaturer ikke kan komme på græs.
Når en færge skal renoveres, så går det ud over dens passagere.
Det gør det også, når kreaturprammen Yrsa, som i næsten 20 år årligt har fragtet over 300 kreaturer og får rundt på de sydfynske øer.
“- Hvis Yrsa ikke kommer til at sejle igen, så har jeg vel ti dage, før jeg bliver nødt til at begynde at slagte mine dyr. For så har jeg slet ikke græs nok til dem.”
Kreaturfærgen Yrsa trænger nemlig til en kærlig hånd. Renoveringen kommer til at koste 350.000 kroner. Men de penge er tilsyneladende ikke sådan lige at finde.
Det er Svendborg, Ærø, Langeland og Faaborg-Midtfyn kommuner, der ejer Yrsa, og dermed dem som skal finde pengene til at reparere færgen.
Men Yrsa har ligget stille siden december, fordi kommunerne endnu ikke har fundet pengene.
Og det frustrerer dyreejerne, som tripper for at få deres dyr ud på øerne. Flere frygter, at Yrsa slet ikke kommer til at sejle igen.
Sagen om Yrsa: Ansvarlig politiker lover reparation nu
Yrsa er sejlklar om senest fjorten dage, lover Svendborg-politiker. Nu behøver dyreejer alligevel ikke slagte sine kreaturer.
Kreaturprammen Yrsa er sejlklar om senest to uger.
Sådan lyder det nu fra Svendborgs ansvarlige politiker på området, Bruno Hansens (SF).
Han er formand for Svendborg Kommunes Miljø- og Naturudvalg og ked af situationen.
“Inden for de næste fjorten dage, skal Yrsa på vandet, så vi kan sikre, at dyrene kommer ud og pleje naturen. Det er jo derfor, vi har Yrsa, siger Bruno Hansen.”
- Inden for de næste fjorten dage, skal Yrsa på vandet, så vi kan sikre, at dyrene kommer ud og pleje naturen. Det er jo derfor, vi har Yrsa, siger Bruno Hansen.
Hvert år sejler kreaturprammen Yrsa mere end 300 dyr ud til det sydfynske øhavs øer og holme. Men i år har prammen ligget stille.
Yrsa trænger til en større reperation på værft, men de fire øhavskommuner, som ejer prammen, har ikke fået sendt prammen af sted.
Imens har dyreejere stået frustreret tilbage uden mulighed for at få deres dyr ud på græs.
På Taasinge har kreaturejer Henrik Nymark Hansen været tæt på at slagte sine dyr, fordi de ikke kunne komme på græs på Hjortø og Hjelmshoved, hvor han har græsningsaftaler.
- Vi har ikke været gode nok
Synes du, I har behandlet dyreejere og lodsejere godt nok ved at lade dem gå rundt i uvidenhed i flere måneder, inden i tager affære?
- Nej, det har vi selvfølgelig ikke. De har haft en forventning om, at de kunne få deres dyr sat ud på samme tidspunkt i år, som de har kunnet alle de forgående år. Så nej, den opgave har vi ikke løst godt nok, siger Bruno Hansen og fortsætter:
- Men det har været fordi, der har ligget den meget store opgave at finde ud af, om man skulle investere mellem 300.000 og 400.000 i det skib, og det har kommunerne indbyrdes ikke kunnet finde ud af hurtigt nok.
Yrsa får da heller ikke den store renovering dette forår. I første omgang gælder det om at få prammen på vandet.
Men Bruno Hansen lover, at fra Svendborg Kommunes side er der også i fremtiden opbakning til Yrsa.
- Fremadrettet vil jeg sige i forhold til Svendborg Kommune, at vi føler os forpligtet til at løse den her opgave, som jo hænger sammen med Natura 2000-planen. Der skal være ynglemuligheder for fuglene, og det sikrer vi blandt andet med afgræsning.
Været i gang noget før
En af de frustrerede dyreejere er Henrik Møller Nymark fra Strynø, der har 55 køer i sin stald.
- Hvis Yrsa ikke kommer til at sejle igen, så har jeg vel ti dage, før jeg bliver nødt til at begynde at slagte mine dyr. For så har jeg slet ikke græs nok til dem, siger Henrik Møller Nymark.
Han plejer at sejle sine dyr med Yrsa til græsning på Hjortø og Hjelmshoved. Han forstår ikke, at færgen endnu ikke er blevet lavet.
- De skulle have været i gang med det noget før. Det kan ikke hjælpe noget, at man starter op på sådan noget halvanden måned før, man skal lukke ud, siger Henrik Møller Nymark.
De seneste to måneder har han gentagne gange kontaktet ejerkommunerne for at få svar på, om Yrsa kan sejle hans dyr.
Men intet svar fået.
Yrsas farvand
- Det sydfynske øhav består af 55 øer og holme. Yrsa sejler kreaturer og får ud til en lang række af dem. Mange steder er der slet ikke en havn. Yrsa er derfor designet til at kunne sejle direkte op på stranden.
- Yrsa sejler dyr til og fra: Birkholm, Hjortø, Strynø Kalv, Store Egholm, Bredholm, Drejø, Lilleø, Skarø, Hjelmshoved, Ilumø, Vigø og Halmø.
- Prammen sejler desuden storskrald fra Birkholm. Og diverse landbrug- og entreprenørmaskiner mellem de sydfynske øer.
- Yrsa blev indviet i 2004 og kostede to millioner kroner. Dengang var prammen ejet af Fyns Amt. Da det blev nedlagt overtog de fire øhavskommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland, ansvaret.
- Til daglig ligger Yrsa på Strynø, da det er natur- og turistcenteret Smakkecenteret, der står for den daglige drift af prammen.
Og Henrik Nymark er langtfra den eneste, der er frustreret.
Kenneth Knudsen er skipper på Yrsa og tager imod opkaldene fra de frustrerede dyreejere.
- Jeg bliver ringet op konstant af de forskellige dyreejere og lodsejere rundt omkring, som spørger, hvad der sker med Yrsa. Og jeg kan ikke svare dem, siger Kenneth Knudsen.
Sammen med lokale på Strynø holder han øje med Yrsa. Blandt de frivillige er Erik Schreiner Hansen.
- Jeg blev ringet op så sent som i dag af en dyreejer på Ærø, som skal have flyttet 200 får. Når det er får, så er det muligt at flytte dem på pramme, men det er langt sikrere for både dyr og mennesker at sejle dem med Yrsa, siger Erik Schreiner Hansen.
At Yrsa fortsat ligger stille på Strynø skyldes, at kommunerne har været i strid om, hvorvidt, de fortsat vil eje og drive kreaturprammen.
Men det er ikke i orden, mener Erik Shcreiner Hansen.
- Nu står man faktisk i den situation, at der er nogle lodsejere rundt omkring, som mister deres tilskud. Og vi står med nogle dyreholdere, som ikke kan få deres dyr på græs. Hvis de ikke vil drive Yrsa videre, så havde det rigtigste været at give et varsel på mindst et år, siger Erik Schreiner Hansen.
Plejer fuglelivet
Det har ikke kun betydning for dyreejerne, hvis ikke deres kreaturer kommer på græs. Kreaturerne spiller en vigtig rolle for fuglelivet i øhavet.
“Hvis de ikke vil drive Yrsa videre, så havde det rigtigste været at give et varsel på mindst et år.”
Når øernes afgræsses, så kommer vadefuglene og slår sig ned. De forsvinder, hvis græsset får lov at gro.
Desuden er ejerne af øerne og holmene økonomisk afhængige af, at dyr kan komme over og afgræsse. For at de kan modtage hektarstøtte, skal øerne og holmene nemlig fremstå afgræssede pr. 1 september.
Yrsa blev i sin tid overgivet til de fire øhavskommuner som en naturplejeopgave, da Fyns Amt blev nedlagt.
Korte videoer
Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".
I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.
Fakta om Trine Dyrholm
Født 15. april 1972 i Odense.
Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.
Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.
Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.
Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.
I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.
Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.
I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Fik første Robert-pris i 2005
De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".
Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".
I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.
Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".
Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".
Fredag blev tre mænd anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion.
Kort efter kom det frem, at anholdelsen var foretaget af Fyns Politi på foranledning fra Københavns Vestegns Politi.
Oplysningerne om hvorfor var dog sparsomme, da politiet ville begære om lukkede døre i forbindelse med et grundlovsforhør lørdag.
Nu er der dog nyt i sagen.
Politiet oplyste fredag, at anholdelserne skete i forbindelse med en ag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.
Tre mænd anholdt på parkeringsplads i stor politiaktion
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Lørdag oplyser Ekstra Bladet, der var til stede under grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, at de tre mænd er sigtet for sekstimer lang frihedsberøvelse for vindings skyld, afpresning og vold.
Under grundlovsforhøret kom det frem, at en pårørende til offeret blev kontaktet og opkrævet en million kroner, ellers ville de ikke se offeret mere.
Ekstra Bladet skriver videre, at der politiets anmodning om dørlukning blev imødekommet, ligesom der er navneforbud i sagen.
De tre er nu varetægtsfængslet frem til 26. februar.
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.
Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.
I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.
- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.
Høje parykker, et langbord fyldt med make-up og en røgsky af hårlak. Det var bare nogle af de ting, man mødte i backstagerummet på anden sal til dette års Nattens Connie i Odense. En konkurrence, som kvalificerer vinderen direkte til Danmark største dragkonkurrence, Nattens Dronning.
Mina Maria Brandt gæsteoptræder under navnet Juicy Lucy. Hun lagde den danske drag-verden ned, da hun som den første kvinde nogensinde løb med sejren til Nattens Dronning.
En sejr som kvinde i en konkurrence domineret af mænd kom altså ikke helt uden skæve blikke og kække kommentarer.
- Jeg er den første kvinde, der vinder Nattens Dronning, og så var der lige et par enkelte, der lige skulle sådan markere sig. Det er jo ikke kun mig, det rammer. Det er også alle de andre kvinder. Så ja, der har været nogle kommentarer, og det skal jeg lige vænne mig til, siger Mina Maria Brandt.
Hvad er "drag"?
Ifølge landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner LGBT+ Danmark stammer ordet ‘drag’ fra engelsk og er en sammensætning af ordene ”dressing as girls”. Ordet blev skabt til at beskrive de mænd, som påtog sig rollerne som kvinder, dengang det kun var mænd, som måtte optræde i teater.
Sidenhen er ordet drag blevet brugt til at beskrive den kunstart, som benytter kostumer og makeup til at parodiere stereotypiske forestillinger om køn. Sådan beskriver LGBT+ Danmark på deres hjemmeside.
Kan kvinder være drag queens?
Det korte svar er; ja, det kan kvinder godt, ifølge Mina. Det er bare typisk personer født som mænd, der gør det. Det er i hvert fald opfattelsen fra den brede befolkning – men virkeligheden er en lidt anden.
- Der er masser af kvinder, der laver drag. Du ved det bare ikke. Du kan jo ikke se forskel. Vi har alle sammen padding, og vi har korsetter og parykker på. I mange år har kvinder lavet drag, fortæller Mina Maria Brandt.
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har ikke været i aktion siden slutningen af oktober, hvor han tabte til Anders Antonsen i kvartfinalen ved French Open.
Siden har Axelsen kæmpet med de samme rygproblemer, der sidste forår tvang ham ud i en operation og et halvt års pause fra badmintonbanen.
Men selvom et comeback lige nu har lange udsigter, så er Axelsen ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. På hans Instagram-profil har man i løbet af januar kunnet følge med i, hvordan han holder sin fysiske tilstand ved lige i Dubai. Samtidig har en video fra en swimmingpool vakt opsigt.
Her kan man se Axelsen gå igennem vandet som en del af sin træning, mens hans ryg bærer præg af en solid omgang behandling. Over for TV 2 Sport bekræfter Axelsen, at listen over forskellige behandlingsformer efterhånden er lang:
- Jeg har prøvet – og prøver fortsat – en masse forskellige behandlinger for at blive smertefri, men det er uvist, hvad situationen er, siger Axelsen med henvisning til et comeback.
Axelsen har efterhånden døjet med rygproblemer i mange år, men siden det for alvor blev kritisk op til OL 2024, har han både prøvet fysioterapeut, blokader, en operation, akupunktur, osteopat og senest en alternativ kinesisk behandling, der også er en form for akupunktur og massage.
Frit fald på ranglisten
Tidligere i januar kiggede TV 2 Sport nærmere på Viktor Axelsens ranglistesituation, der lige nu forværres uge for uge. Senest har Axelsen mistet sine point for sidste års sejr i India Open, hvilket har sendt danskeren helt ned som nummer 51 på den nyeste verdensrangliste.
Det betyder, at Axelsen ikke længere er selvskrevet i de største turneringer, men kigger man på tilmeldingerne til de næste World Tour-turneringer – Super 300-turneringen German Open og Super 1000-turneringen All England i marts – har Axelsen end ikke forsøgt at tilmelde sig.
Med andre ord er han altså ikke tæt på et comeback, som situationen ser ud lige nu, og 16. februar udløber fynboens protected ranking, som indtil nu har sikret ham muligheden for at komme ind i de største turneringer. Reglerne foreskriver, at en spiller ikke kan få beskyttet sin placering igen, før der er gået to år.
Hvad betyder 'protected ranking'?
Spillere i top-32 kan ansøge om at få låst deres placering på verdensranglisten, hvis skader eller andet forhindrer dem i at spille i mellem tre og 12 måneder. Den gælder maksimalt et halvt år efter comebacket.
I Viktor Axelsens tilfælde lå han nummer tre i verden, da hans ranglisteplacering blev låst 15. april 2025. Den udløber 16. februar.
I den periode kunne Axelsen tilmelde sig turneringer, som om han lå nummer tre i verden, selvom han reelt indtog en anden placering på ranglisten (i øjeblikket nummer 30).
På nuværende tidspunkt ønsker Viktor Axelsen dog ikke at forholde sig til sin ranglisteplacering og mulighederne, før han kender yderligere til sin situation.
TV 2 Sport har tidligere været i kontakt med det internationale badmintonforbund, BWF, for at spørge til, hvorvidt det er muligt at gradbøje reglerne for en dobbelt OL-guldvinder, hvis han på et tidspunkt ønsker at gøre comeback.
- Specifikt for Viktor Axelsen kan vi ikke spekulere i, hvad vi hypotetisk kunne gøre uden at være fuldt ud klar over hans skadesituation, lød svaret.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her