15. dec. 2020 kl. 23:13
Fyn
Fotograf: Ole Holbech Redigering: Sune Jørgensen

Politiforliget er på plads: To fynske kommuner får nærpoliti

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Den nye politiaftale skal sikre mere tryghed lokalt i Danmark. To ud af 20 nærpolitistationer kommer til at ligge på Fyn.


Et bredt flertal har indgået et nyt politiforlig, der sikrer blandt andet 450 nye betjente, 110 lokalbetjente og nye våben.

Derudover er 20 kommuner blevet udpeget til at få en nærpolitienhed - herunder Nyborg og Assens Kommune.

- Det er jo fantastisk, lyder reaktionen fra borgmesteren i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V).

- Jo mere muskel, der er i lokale stationer, jo bedre. Vi er et stort opland på Fyn, der har langt til en station, og der har været en stor efterspørgsel fra borgerne. Det kommer til at give mere tryghed.

Begejstring er lige så stor i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) ser frem til at læse sig ned i aftalen.

- Det glæder jeg mig rigtig meget over, for det har vi virkelig arbejdet for, siger han.

- For borgerne er det vigtigt at have politiet tæt på, og at de ser det i bybilledet i højere grad, end det er tilfældet i dag. Det har også en forbyggende effekt.

Gør noget ved retsfølelsen

Politiet vil netop blive mere nærværende, siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

- Vi har lavet en ny stor aftale for dansk politi som gælder for de næste tre år. Den indeholder en grundlæggende styrkelse af politiet og anklagemyndigheden. Vi får et mere nærværende politi, siger Nick Hækkerup.

Læs også: Borgmestre jagter mere politi: Disse tre kommuner vil have ny nærpolitistation
Gå tilbage Del
1. okt. 2020 kl. 21:05
Fyn

Borgmestre jagter mere politi: Disse tre kommuner vil have ny nærpolitistation

Fotograf: Jeanette Fournier Redigering: Maja Kærhus Jørgensen

Kampen om i alt 20 nærpolitistationer spidser til. Tre fynske borgmestre ønsker en nærpolitistation i deres kommuner.


Torsdag er der atter gang i forhandlingerne om, hvor i alt 20 nærpolitistationer skal ligge.

Ti af de nye nærpolitistationer skal ligge i Vestdanmark, og tre fynske kommuner har kastet deres lod i puljen til at få en af dem. Det viser en rundringning, som TV2 Fyn har lavet til de fynske borgmestre.

Både Assens, Nyborg og Middelfarts borgmestre har sendt breve til Justitsministeriet for at få nærpolitistationen til deres kommune.

Langt fra nuværende politistationer

Tilbage i februar sendte Middelfart Kommune et brev til Justitsministeriet, hvor man fremhævede, at man syntes, at en oplagt placering ville være Middelfart.

Derfor ønsker Middelfart en nærpolitistation

  • Middelfart by ligger strategisk godt i forhold til de eksisterende politistationer i Svendborg og Odense og i forhold til kritisk infrastruktur som Lillebæltsbroen, jernbanen og E20.
  • Der er let adgang til hele Vestfyn og Trekantområdet, så Politiet får optimale forudsætninger for opgaveløsningen – og politifolkene kan let komme til og fra arbejde.
  • Middelfart Kommune er Fyns mest dynamiske vækstområde, hvad angår jobskabelse, bosætning og erhvervsudvikling. Den udvikling kræver også et nærværende, velfungerende og synligt Politi.
  • Det årelange positive samarbejde mellem retspsykiatrien i Middelfart, politiet og lokalsamfundet vil blive yderligere styrket ved etableringen af en lokal nærpolitistation.

 

Kilde: Uddrag fra Middelfart Kommunes brev til Justitsministeriet

- Vi har geografisk langt til politistationen i Odense. Vi ligger et trafikalt vigtigt sted i landet, da vi både har broerne og jernbanen. Så vi er på en måde forbindelsen til det jyske, siger Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (S).

For 14 dage siden sendte kommunen et opfølgende brev, hvor man gjorde opmærksom på vigtigheden af, at politiet kommer markant tættere på borgerne via en åbning af flere nærpolitistationer tæt på borgerne.

- Det, der bliver vigtigt, er at kunne komme til at dække et større område og arbejde med det forebyggende, siger borgmesteren.

Kommunen mener selv, at den kan tilbyde moderne, indflytningsklare bygninger flere steder i Middelfart by, herunder lokaler i den tidligere politistation på Brovejen.

- Det er den gamle politistation. Den er delvist udlejet, men det er fint, da det ikke skal være en fuld station, siger borgmesteren.

Betaler allerede husleje

Også i Assens Kommune mener borgmesteren, at hans kommune er det helt rigtige sted for en nærpolitistation.

Derfor ønsker Assens en nærpolitistation

  • Borgerne skal vide hvem deres betjente er, og at de er lige om hjørnet. Det skaber tillid mellem politi og borgere, som er en væsentlig forudsætning for politiets arbejde.
  • Borgerne skal vide, at responstiden er minimal, fordi betjentene lige er i nærheden.
  • Kommunens SSP-medarbejdere skal have et tæt samarbejde med lokale betjente, der er kender deres lokalsamfund. Det er den bedste metode til at forebygge at i særlig grad de unge engagerer sig i kriminalitet.
  • Politiet har i forvejen en fuldt udbygget station i Assens Kommune og en langtidslejekontrakt, der betyder, at der kan flyttes flere betjente ind og skabes en nærpolitistation, som dækker mere end 1000 kvkm uden, at det koster ekstra til bygning og udstyr.

 

Kilde: Uddrag fra Assens Kommunes brev til Justitsministeriet

- Vi har et af de mest oplagte steder i Danmark overhovedet. Der er en helt moderne, nyindrettede politistation bygget til politiet på deres foranledning, og som de betaler husleje til i dag og i øvrigt også de næste seks år i den kontrakt, vi har, siger borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V).

Ifølge ham er det en rigtig god økonomi for skatteborgernes penge, at de faktisk udnytter det ved at flytte ind. Politistationen er fra 2011, men blev lukket i 2016.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at da der var en landbetjent, og et netværk af politi ude i samfundene, der var der altså godt styr på, hvad der foregik rundt omkring, inden det ligesom fik lov at løbe for langt ud af en tangent, siger borgmesteren.

Han mener, at en nærpolitistation i Assens, først og fremmest vil give politinærver og samtidig skabe et endnu bedre samarbejde kommune og politi imellem.

Skaber tryghed

Også i Nyborg Kommune betyder det noget for borgmesteren at have politiet tæt på.

Derfor ønsker Nyborg en nærpolitistation

  • En stærk lokal indsats har en væsentlig betydning for den oplevede tryghed hos borgeren.
  • Vi ser en forstærket lokal tilstedeværelse som et afgørende element i den præventive indsats.
  • I forbindelse med placering af de udmeldte 20 nye nærpolitienheder, tillader vi os i Nyborg Kommune at gøre opmærksom på os selv, idet vi ser Nyborg som en naturlig placering af en sådan enhed.

 

Kilde: Uddrag fra Nyborg Kommunes brev til Justitsministeriet

- Det betyder noget for borgerne at have politiet tæt på. Det er tryghedsskabende, og det er lige så meget i den forebyggende del, hvor man helst skal ligge rigtig meget af arbejdet, siger Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V).

Ifølge ham ville politistationen også have en god placering i Nyborg.

- Det giver rigtig god mening at placere en nærpolitistation i Nyborg for at dække hele den østlige del i samarbejde med den øvrige politiindsats, der er på Fyn.

Fælles for alle tre kommuner er, at de vil have politiet tilbage til ydrekommunerne efter flere år med centralisering.

Han bliver bakket op af det fynske folketingsmedlem Mai Mercado (K), der kalder det "en fantastisk aftale".

- Et mere synligt politi gør noget ved vores oplevelse af retsfølelsen. Det betyder noget for os, at vi kan få fat i politiet, når vi har behov for dem. Jeg er meget glad for aftalen, siger hun til TV 2 Fyn.

Tre fynske kommuner sendte brev

Det har indtil tirsdag ikke været klart, hvor de 20 nærpolitistationer skulle placeres. Blot at ti af dem skulle ligge i Vestdanmark.

Derfor lagde i alt tre fynske kommuner forud for forhandlingerne billet ind ved at sende et brev til Justitsministeriet.

Udover Assens og Nyborg var der tale om Middelfart Kommune. Her var argumentet blandt andet, at kommunen var stategisk godt placeret med let adgang til Vestfyn og Trekantområdet.

Nærpolitienhederne

  • Enhederne vil være base for lokalpolitiet i det pågældende område og have åbent for fysiske henvendelser mindst 15 timer om ugen.
  • De vil have en bemanding på minimum fem politiårsværk per enhed, så der – ud over bemandingen af nærpolitienhederne i åbningstiden for fysiske henvendelser – sker en styrkelse af det øvrige lokale politiarbejde i området. Der er tale om en markant udvidelse af politiets eksisterende åbningstider. Det vil være op til den enkelte politikreds at vurdere, hvordan åbningstiden bedst fordeles henover ugen ud fra de lokale forhold.
  • På nærpolitienheden vil borgerne kunne foretage anmeldelser, være i dialog med politiet og få råd og vejledning.
  • Ved siden af borgerhenvendelserne kan betjentene på nærpolitienhederne for eksempel foretage sagsbehandling af mindre sager, lave telefoniske tryghedsopfølgninger samt forberede og samle op på bekymringssamtaler med lokalområdets unge.
  • Samtidig vil betjentene knyttet til nærpolitienhederne kunne patruljere i lokalområdet som et supplement til beredskabet. Eksempelvis vil lokalbetjentene kunne indhente videoovervågning fra for eksempel et butikstyveri eller aflægge besøg hos indbrudsramte borgere og optage anmeldelse samt vejlede om kriminalpræventive tiltag og sikring af egen bolig.

 

Kilde: Justitsministeriet

Rejseholdet genopstår

Ifølge Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup betyder forliget også, at rejseholdet genopstår i et forsøg på at styrke opklaringen af mord i Danmark.

- Vi så med Emilie Meng-drabet, at der ikke er kommet en opklaring. Det er kritisk for retsbevidstheden, og det håber vi at rette op på, siger Peter Skaarup.

Udover de to fynske enheder kommer de resterende 18 til at ligge i Brønderslev, Vesthimmerland, Struer, Ikast-Brande, Odder, Billund, Hedensted, Tønder, Esbjerg, Sorø, Slagelse Odsherred, Greve, Gladsaxe, Ishøj, Gribskov, Fredensborg og Tårnby Kommune.

I går kl. 19:41
Tophistorie
Sophie Frederikke Gommesen

Bunker af skrald hober sig op i populær bydel: - Forfærdeligt svineri

LYT
Del
Link
kopieret!

Synet af skrald, der ligger og flyder, er næppe en fryd for øjet. Lugten er nok heller ikke til stor behag.


Men for beboere i Gartnerbyen er det mere eller mindre hverdag.


Mere ofte end sjældent står der skraldeposer, pap og ting, der hører genbrugspladsen til, rundt omkring i bydelen, der kan huse mere end 3.000 beboere.


- Det var ikke det, jeg regnede med, da jeg flyttede herind, siger Lise Marie Jensen.


- Jeg synes, det er noget forfærdeligt svineri. Og viceværten har også haft det oppe at vende, for det er tit, det ser sådan ud, siger Lise Marie Jensen, der er pensionist og har boet i Gartnerbyen i fire år.

Skrald er - og har længe været - et stort problem i Gartnerbyen. Men hverken mails fra udlejer, initiativer til fællesoprydning eller opslag i beboernes egen Facebookgruppe har kunnet sætte en stopper for “svineriet”.

Attraktivt kvarter behandles som losseplads

Det er beboerne selv, der roder.

I bydelen er der fælles molokker. Sommetider er de fyldt til randen, så man skal bevæge sig til en anden container for at komme af med sit affald. Andre gange er affaldet for stort til at komme i molokkerne.

- De smider det bare ved siden af, hvis der ikke er plads, siger Lise Marie Jensen om de beboere, der efterlader deres skrald.

Og det er, selvom genbrugsstationen Odense Renovation er nabo til Gartnerbyen.

En beboer har undersøgt, hvor lang tid det tager at gå hen til genbrugsstationen med sit affald. I Facebookgruppen “Beboere i Gartnerbyen” har hun delt sine erfaringer - for venligt at oplyse de, der måske ikke vidste, at der lå en genbrugsstation lige ved siden af.

Det tog hende 10 minutter at gå de 800 meter til genbrugsstationen med en flyttekasse i armene.

TV 2 Fyn er i besiddelse af en mail fra KD Selskaberne, der er et af udlejningsselskaberne i Gartnerbyen. I den står, at selskabet har oplevet mange henvendelser vedrørende affald og storskrald omkring molokkerne. Selskabet skriver videre, at det ikke er meningen, at man som beboer efterlader blandt andet flyttepap og ødelagte møbler.

Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Odense vinder 10-0 uden kamp

LYT
Del
Link
kopieret!

Der bliver ikke nogen kamp mellem Odense Håndbold og Vipers Kristiansand i kvindernes Champions League.

Den norske klub er nemlig gået konkurs og bliver taberdømt i de resterende kampe. Klubben er således ikke længere at finde i det prestigefyldte Champions League-selskab.

Det oplyser Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) torsdag på sin hjemmeside.

På grund af udelukkelsen vinder Odense Håndbold 10-0 og får to point uden kamp. Sidst, de to klubber tørnede sammen, var i oktober. Her trak nordmændene sig sejrrigt ud af opgøret med 26-24.

EHF oplyser, at beslutningen kun vedrører det sportslige omkring afviklingen af Champions League-turneringen.

Afgørelsen kan appelleres inden for syv dage.

I går kl. 21:28

Vilde planer afsløret til møde om ny kæmpehavn

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er brændende interesse for, hvad der skal ske i Nyborg Fjord de kommende år.


Og interessen rækker helt til Baltic Pipe, Meta og Fermern-forbindelsen, der allerede har brugt havnen i den igangværende anlægsfase.


Snart forventes Novo Nordisk også at bruge havnen til den nye fabrik i Odense, fortalte Morten Højrup, direktør hos Associated Danish Ports, torsdag eftermiddag på et borgermøde på Hotel Nyborg Strand,


Og der er i det hele taget stor interesse for at bruge havnen i Nyborg, der har pæn havnedybde.


Associated Danish Port (ADP), der ejer industrihavnen i Nyborg, har planer om en udvidelse af havnen i Nyborg med 130.000 kvadratmeter.


Massiv interesse

Et par hundrede nyborgensere var mødt op for at høre om de store planer.

ADP har allerede haft formøder med nogle af de græsrødder, naturfredningsfolk, naboer, erhvervslivet og andre stakeholders, som har en interesse i havnens og fjordens udvikling.

En af de ideer, der er kommet på bordet er en fugleø, plantning af ålegræs, anvendelse til opfyldning af udvidelsen med overskudsjord, stensætninger til dyreliv og ynglepladser, vindmøller, forureningsbekæmpelse, øget vandskifte, men også mere erhverv.

Havneselskabet overvejer blandt andet at bruge forurenet jord fra Avernakke-området, der også skal udvides, med en pier, rense og indkapsle og isolere det i den nyanlagte industrihavn.

Ifølge ADP-direktøren skal selskabet selv rejse de 60 procent af finansieringen til havneudvidelsen, og det vil ikke komme til at belaste kommunekassen i Nyborg.

En beskæftigelsesanalyse fra ADP omtaler en forventning om 400 arbejdspladser og 30 millioner kroner i skatteindtægter.

For at kystsikre havnen hæves den 1,5 meter i forhold til de to meter fra kajkant til havoverfladen i dag.

Til borgermødet blev der spurgt ind til, om havneudvidelsen går ud over ålegræsset i området og fladfisk-ynglen. Desuden var der frygt for, at en kunstig ø ville fremme skarvens tilstedeværelse.

På mødet blev lystfiskerne inviteret til en tættere dialog med havneselskabet.

Anlæggelsen af havnen har dog forholdsvis lange udsigter. Først i 2030-2032 forventes den nye storhavn at kunne tages i brug, hvis alt går efter planen.

I mellemtiden skal der blandt andet afholdes en høring og udarbejdes miljøredegørelse - en såkaldt VVM-undersøgelse - for projektet.

Ole Holbech

Nu skal borgmester stå skoleret overfor utilfreds minister

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er nu sat dato på, hvornår Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.

Mødet finder sted mandag 20. januar og handler om "samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet", skriver DR.

Sophie Hæstorp Andersen gjorde det i december klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune, når det blandt andet kommer til tvangsfjernelser af børn.

Et notat fra en task force, der siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke overholder loven, hvilket kommunen erkender.

I går kl. 19:00
Morten Albek

En kæmpesten er fundet på Fyn - og nu kan du navngive den

LYT
Del
Link
kopieret!

En kæmpesten er blevet opdaget i Dalum i Odense.


Egentlig har den ligget der de seneste godt 16.000 år, altså siden sidste istid, men den har været gemt bag et hegn i nonnernes have på Dalum Kloster. Der har ikke været adgang til stedet i flere århundreder.


Og sammen med TV 2 Fyn kan du nu være med til at navngive stenen, der bliver den niende af sin slags på Fyn.


Danmarks største sten er fynsk

Nu er det ikke ligefrem sådan, at Fyn mangler store sten.

Danmarks største - Damestenen, et par kilometer fra Hesselager - er med sine næsten 1.000 tons landets største. Og kigger man ud over Fyn og øerne, er der i alt ni sten, der opfylder kravet om at være kæmpesten.

De otte har navne som Rødjyde, Kjellestenen og Grydestenen. Men stenen fra Dalum er ikke døbt endnu.

Skriv dit forslag i boksen herunder, så samler vi alle forslag og giver dem videre. Og hvem ved? Måske er det dig, der navngiver Danmarks (næsten) 150. kæmpesten.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
I går kl. 18:00
Fyn

I mange år lå den gemt i lukket have, men nu har ægtepar fundet en af Fyns største sten

LYT
Del
Link
kopieret!

Cirka 20 ton.


Det er, hvad en nyopdaget, men meget gammel kæmpesten vejer.


Den røde sten ligger i Dalum Klosterhave, som indtil for nylig har været lukket for offentligheden. På den måde har den kunnet ligge uforstyrret og ubemærket nærmest midt inde i byen.


Opdagelsen har fået geolog hos GEUS Henrik Granat, der også driver siden kæmpesten.dk under GEUS, til at lægge vejen forbi Odense for med egne øjne at se og med målebånd at registrere, hvor stor stenen egentlig er.


Syv store

På det længste led er den 4,3 meter lang, og i omkredsen måler den 10,6 meter. Det betyder, at den opfylder kravene for at være en såkaldt ”kæmpesten” på kæmpesten.dk. Dem er der nu syv af på Fyn og omkring 150 af i hele Danmark.

- Hold kæft en flot rød sten, siger Henrik Granat, da han ser den.

Morten Albek

Det var ægteparret Anita og Peder Pedersen, der så stenen og i første omgang blev overrasket over dens størrelse. Anita Pedersen tænkte også, at den var så stor, at der måske kunne være yderligere interesse for den.

Og det var der.

- Der går mellem et halvt og et helt år, i mellem at der dukker sådan en sten op. Og den her historie er ekstra sjov med en klosterhav,e og den har ligget gemt herinde. Så der er ikke nogen, der har opdaget den før, siger Henrik Granat.

Men hvad skal den hedde?

Danmarks største sten ligger også på Fyn. Ved Hesselager finder man Dammestenen, som vejer omkring 1.200 ton. Den er så stor, at Christian den 8. i 1845 fik dens nordøstlige side gravet fri for at finde ud af, om den var en del af grundfjeldet.

Den nyfundne sten ved Dalum Kloster skriver sig ind som den syvende største sten på Fyn. Men hvad den skal hedde, er endnu ikke besluttet. Du kan komme med dit bud her:

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
I går kl. 17:11
Fyn
Sophie Frederikke Gommesen

Risikerer at gå fra hus og hjem - nu skal initiativ løse samfundsproblem

LYT
Del
Link
kopieret!

Nu kan borgere i og omkring Vollsmose tage forbi det lokale bibliotek og få hjælp til digitalisering.


Et nyt samarbejde mellem borgerservice, Vollsmose Bibliotek og Den Frie Rådgivning skal hjælpe borgere med at få MitID, tjekke sin e-Boks, komme i kontakt med det offentlige og meget andet.


- Digitaliseringen er steget enormt hurtigt, men der er bare rigtig mange, vi ikke har fået med på det her tog. Og det er efterhånden alt, der foregår digitalt, siger Kirstine Busk Folkmann, der er sekretariatsleder i Den Frie Rådgivning.


- Der er et kæmpe behov. Vi oplever, at mange bliver tabt, fordi de ikke får søgt de ting, de har brug for hjælp til, og de får ikke svaret på de breve, de får, siger Kirstine Busk Folkmann.

Hun fortæller, at de har borgere, der bliver udsættelsestruet - altså truet med at blive sat ud af deres lejlighed, fordi der er ting, de ikke får svaret på.

Ingen tidsbestilling

Der er ingen tidsbestilling - man kan bare droppe ind.

Mandag fra klokken 15-18 vil frivillige fra Den Frie Rådgivning være til stede - de kan også hjælpe de, der oplever sprogbarrierer.

Torsdag fra klokken 10-13 er både Den Frie Rådgivning og borgerservice til stede.

- Alle borgere skal have samme muligheder, så der har vi en forpligtigelse til at hjælpe hele vejen rundt, og jeg føler projektet her kan være med til at skubbe i den rigtige retning, siger borgerservicemedarbejder Jan Larsen.

Dennis Lehmann / Ritzau Scanpix

Uheld på motorvej skaber kø og forlænget rejsetid

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdatering klokken 17.33

Uheldsstedet er nu ryddet, og trafikken glider normalt igen.

Der er sket et færdselsuheld på E20 Fynske Motorvej ved afkørsel 51 Odense S i vestgående retning, hvilket forårsager kødannelse

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, og Fyns Politi uddyber over for TV 2 Fyn.

- To biler er kørt sammen, med var i stand til at køre over i nødsporet, siger vagtchef Johni Müller og tilføjer, at der udelukkende er tale om materiel skade. Ifølge vagtchefen er der kødannelse i begge retninger.

Sammen med redningsmandskab har Fyns Politi en indsatsleder på stedet.

Bilister på strækningen kan forvente forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Der vil blive ryddet op i løbet af torsdag eftermiddag, og normal trafikafvikling forventes efter myldretiden.

I går kl. 15:37
Fyn
Sophie Gommesen

Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe

LYT
Del
Link
kopieret!

En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.


Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.


Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.


Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).


- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.


Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.


- Det er rigidt

Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.

- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.

- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.

Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.

Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.

Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.

Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil. 

En bombe under mobilitetsplanen

I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.

- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.

Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.

- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.

Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.

Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.

Minister tager til genmæle

Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.

- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.

TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.

- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.

Thomas Sjørup/Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

OB ydmyget i lunken sæsonoptakt

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom spydspids Luca Kjerrumgaard bragte OB foran efter 24 minutters spil, kunne det ikke afholde dagens modstander AGF fra at ydmyge fynboerne.

Træningskampen, der blev spillet torsdag eftermiddag, endte 4-1 til jyderne, der scorede to mål i hver halvleg. AGF huserer til daglig i landets bedste fodboldrække, så på papiret var klubben fra Aarhus favoritter inden opgøret.

Der er derfor ikke tale om den mest optimale optakt til anden halvsæson af NordicBet Liga, der begynder 21. februar klokken 19, hvor OB gæster Hillerød Fodbold.

Øens hold har dog endnu et par kampe til at opbygge momentum. 24. januar gæster fynboerne Silkeborg IF, og 30. januar gælder det FC Fredericia på udebane.

I går kl. 14:20
TV 2 Fyn

Serieforbryder stoppet efter 37 butikstyverier og røverier

LYT
Del
Link
kopieret!

En 37-årig mand fra Odense Kommune har ikke siddet på hænderne de seneste måneder. Fra midt i oktober har han nemlig begået svimlende 37 butikstyverier og røverier i Odense.


Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel til TV 2 Fyn.


- Der er primært tale om dagligvarebutikker, og i går blev han så anholdt i en butik i det vestlige Odense, siger Mads Boel og tilføjer, at manden nu er blevet varetægtsfængslet frem til 6. februar.


Truende og fysisk

Varetægtsfængslingen sker på baggrund af de seneste 17 tilfælde af butikstyverier og røverier.

De første 20 tilfælde er ifølge Mads Boel håndteret af Fyns Politi, som er ved at udarbejde et anklageskrift mod manden. Sagen bliver taget op senere i år.

- Efter de tilfælde har han begået 17 nye tilfælde, siger Mads Boel.

- Han har været både truende og fysisk, og derfra udviklede nogle af tyverierne sig til røverier, siger Mads Boel, der oplyser, at manden ikke har benyttet sig af våben i forbindelse med røverierne.

Fyns Politi vil ikke komme det nærmere, om manden er gået efter bestemte varer, om han var påvirket i gerningsøjeblikkene, eller hvordan røverierne mere specifikt udspillede sig. De oplysninger indgår nu som en del af efterforskningen, lyder det.

Anholdelsen onsdag foregik i god ro og orden, oplyser Mads Boel, der ikke vil komme det nærmere, hvilken dagligvarebutik der var tale om.

Når den tre uger lange varetægtsfængsling er overstået, skal der tages stilling til, om den skal forlænges, eller om der kan rejses tiltale mod manden.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her