Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er overhovedet ikke tale om overbelægning på Nyborgs hoteller. Det viser en analyse, der skal belyse et socialdemokratisk forslag om et nyt hotel i Nyborg.
Et socialdemokratisk forslag om at bruge den forurenede grund under Nyborg Lynfrost til hotel, ser ikke umiddelbart ud til at opfylde et behov i Nyborg.
Det viser en analyse, som Nyborgs erhvervskontor har gennemført.
På baggrund af tal fra Horesta har erhvervskontoret fået kortlagt, hvor stor belægningen er på Nyborgs hoteller - herunder Nyborg Strand.
Og analysen viser, at det lang fra er alle sengene på hotellerne i Nyborg, der bliver brugt.
Vildere vejr: Nyborg udpeget som nyt risikoområde
Flere kommuner skal forberede sig på vildere vejr og oversvømmelser. Nyborg er nu også optaget på særlig risikoliste.
Den østlige del af Nyborg Kommune er kommet med på et nyt nationalt overblik over områder, hvor risikoen for ekstreme oversvømmelser er størst i fremtiden.
- Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark vil komme til at mærke klimaforandringerne. Her er nogle områder mere udsatte end andre, siger områdechef i Kystdirektoratet Ane Høiberg Nielsen i en pressemeddelelse.
Udover Nyborg er Esbjerg, Koldingog Vordingborg også komme på listen. Med de fire nye områder er der i alt 14 områder på listen.
- Vores nye nationale overblik peger på, hvilke områder og kommuner, der skal have særligt fokus på at forberede sig på vildere vejr og oversvømmelser i fremtiden. Med overblikket giver vi kommunerne et konkret udgangspunkt for at planlægge i tide og dermed skabe tryghed for borgerne og beskytte vores store samfundsværdier, siger Ane Høiberg Nielsen.
Odense Fjord er allerede på listen
I forvejen er Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov på listen over risikoområder. Det nye nationale overblik har været i høring i efteråret 2018.
- Kommunerne skal allerede nu begynde at forberede sig på de konsekvenser, som fremtidens stigende vandstande kommer til at have. Overblikket er en startpakke, som giver kommunerne et solidt grundlag for det arbejde, som de nu skal i gang med, siger Ane Høiberg Nielsen.
Læs rapporten om udpegning af de nye risikoområder her eller se risikoområderne her.
Fakta
- De fire nye risikoområder i Danmark er Esbjerg, Kolding, Nyborg og Vordingborg.
To af de eksisterende risikoområder udvides væsentligt, nemlig Sydlolland og Køge Bugt - København. - I 2011 blev følgende 10 risikoområder udpeget: Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov. To er udvidet væsentlig, så der nu i alt er 14 risikoområder i Danmark.
- Kommunerne skal udarbejde risikostyringsplaner for udpegede risikoområder.
- Områderne er udpeget på baggrund af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og hav.
- Oversvømmelse fra skybrud, grundvand m.v. er ikke omfattet af udpegningen.
Kilde: Kystdirektoratet
Flere kommuner skal forberede sig på vildere vejr og oversvømmelser. Se mere https://t.co/UDooOq7zUA #kystdk #oversvømmelse #dkgreen #oversvømmelsesdirektiv pic.twitter.com/518h39KgCl
— Kystdirektoratet (@kystdk) January 8, 2019
Ikke mange bruger hotellernes senge
Tal fra Horesta viser en gennemsnitlig belægningsprocent på 43,5 procent per måned for hele 2017 i Nyborg.
Der er ligeledes indhentet tal fra Danmarks Statistik for perioden frem til november 2018. Tallene fra Danmarks Statistik viser kapacitetsudnyttelsen på 44,6 procent fra november 2016 til oktober 2017.
Udføres undersøgelsen i stedet per seng er kapacitetsudnyttelsen dog kun på 34 procent i den seneste periode.
Sammenligner man på regionalt plan, ligger belægningen på hotellerne i Nyborg Kommune noget under gennemsnittet for Region Syddanmark, som cirka er ti procent-point højere i den samme periode, fremgår det af materiale, der skal behandles af Nyborgs erhvervsudvalg på mandag.
Konkurrence fra øst og vest
Herfra lyder det, at erhvervsturister udgør den største del af forretningsgrundlaget, og at konkurrencen er størst fra hovedstadsområdet mod øst og fra Odense og Middelfart fra vest.
I København tilføres frem til 2020 op i mod 10.000 nye hotelsengepladser og i Odense er Hotel Odeon netop åbnet med 234 værelser. Derudover planlægger Hotel H.C. Andersen i Odense en udvidelse. Derfor vurderes en skærpet konkurrence i de kommende år.
Genvalgt borgmester: Der skal være butikscenter på udskældt grund
Nyborgs genvalgte borgmester, Kenneth Muhs (V), vil have erhverv på den såkaldte Lynfrostgrund i Nyborg. Spørgsmålet var et af de helt store i valgkampen og delte politikerne.
Diskussionen om, hvad der skal ske med den såkaldte "Lynfrostgrund" i Nyborg, var et af de helt store spørgsmål i valgkampen op til kommunalvalget den 21. november, men nu slår Nyborgs genvalgte borgmester, Kenneth Muhs, fast, at der skal være erhverv på grunden.
- Der skal laves erhvervsudvikling, for det er det sidste sted, vi har mulighed for at etablere erhverv. Også fordi der i det område er erhverv i dag. Derfor giver det rigtig god mening at fortsætte den udvikling. Blandt andet kan det nu lade sig gøre, fordi planloven er lavet om, så vi nu har muligheden for at komme videre. Den mulighed har vi ikke haft tidligere, siger Kenneth Muhs i et interview med TV 2/Fyn.
Plads til boksbutikker
Lige nu ligger Nyborg Lynfrost på den omdiskuterede grund, men tidligere har Tjærekompagniet ligget på grunden, der i dag er stærkt forurenet.
“Der skal laves erhvervsudvikling, for det er det sidste sted, vi har mulighed for at etablere erhverv.”
I løbet af valgkampen kom der flere bud på, hvad der skal ske med grunden. Nogle vil have grunden renset, andre vil have boliger, mens borgmester Kenneth Muhs og Venstre helst ser, at der kommer erhverv på grunden.
- Nu går vi ud i samarbejde med både de handlende og med borgerne, som er ret væsentlige i den her sammenhæng, da der jo er kunder i et potentielt indkøbscenter. Det som Venstre og andre har talt om er de her boks-butikker, som eksempelvis Power, El-Giganten eller Biltema, som vi ikke har plads til i midtbyen i Nyborg, fortæller Kenneth Muhs.
Socialdemokrater afviser butikscenter
Ideen om et butikscenter blev katerogisk afvist af socialdemokraterne i valgkampen på grund af bekymringer for, hvilke konsekvenser det har for handelslivet i centrum af Nyborg. Men borgmester Kenneth Muhs afviser bekymringerne.
- Der er ikke nogen som siger, at vi skal gøre noget, som skader vores midtby. Tværtimod har vi netop på et økonomiudvalgsmøde besluttet at sætte flere penge af til at gøre noget for midtbyen, siger Kenneth Muhs.
På trods af at der er gift på grunden, er den ikke på regionens liste over forurenede grunde, der skal renses, da giften ikke truer drikkevandsressourcer.
Der er stadig frysehus i nogle af bygningerne på grunden, som er ejet af Philipsen Gruppen. Philipsen Gruppen vil gerne udvikle erhverv på grunden med store temabutikker.
Desuden har Hotel Nyborg Strand i den nuværende lokalplan mulighed for en udvidelse på op til 150 nye værelser, fremgår det af redegørelsen.
I øjeblikket er der mulighed for, at Nyborgs borgere kan komme med forslag til, hvor Nyborgs detailhandel skal placeres - herunder forslag til en såkaldt bystrategisk byudviklingsplan, der bl.a. omfatter området ved Nyborg Lynfrost.
Et flertal bestående af Venstre og Dansk Folkeparti vil bruge det 15.000 kvadratmeter store område ved Nyborg Lynfrost til forretninger - et forslag, der er stødt på modstand af Nyborg Handel samt Socialdemokratiet og SF i Nyborg Byråd.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her