I Sankt Hans Sogn i Odense er der flere medlemmer i menighedsrådet, der er af den holdning, at kvinder ikke bør være præster.
Det er kommet frem efter en anonym rundspørge blandt de kvindelige præster på Fyn.
TV 2 Fyn har været i kontakt med både sognepræst i Sankt Hans Kirke og menighedsrådsformanden i sognet. Ingen af de to personer ønskede at stille op til et interview.
Dog bekræfter menighedsrådsformanden, at der i menighedsrådet er forskellige holdninger til, om kvinder kan bør være præster.
I et skriftligt svar fra menighedsrådsformanden, Heidi Munk, står der blandt andet:
- For mig er det helt naturligt, og tegn på et sundt fællesskab, at der er forskellige holdninger til mange spørgsmål inklusive spørgsmål om kvindelige præster. I menighedsrådet er der enighed om, at Bibelen er Guds ord til os, og at den læses og forstås af det enkelte menneske.
Sognepræst, Peter Jacobsen, i kirken deler samme forståelse som formanden:
- Først og fremmest er jeg som præst taknemlig over at have et engageret menighedsråd, for hvem teologiske spørgsmål betyder noget, skriver sognepræsten i sit skriftlige svar.
Rummelighed
Simon Jylov er sognepræst i Espe Sogn. Han mener ikke, at der i biblen findes de rette argumenter for, at kvinder ikke burde være præster.
- Bare den diskussion du bringer op kan godt provokere mig lidt. At jeg skal stå og forhold mig til, om mine kvindelige kolleger er ringere, bare fordi de er kvinder. Det er de ikke. Det kan jeg love dig for, siger Simon Jylov med biblen i hånden.
Sognepræsten åbner biblen og placerer pegefingeren på siden. Hans ord runger mod kirkens kalkhvide vægge, idet han læser højt:
Jeg synes, at det er alvorligt, at vi i en institution som folkekirken, ikke tør tale mere åbent om det her
- "Ligesom i alle andre kristne menigheder skal kvinder tie stille, når menigheden er samlet. De har ikke lov til at tage ordet", læser Simon Jylov og kigger op fra biblen.
- Jeg synes, at argumenterne i biblen er meget dårlige, siger han.
Han mener ikke, at der i biblen findes de rette argumenter for, at kvinder ikke burde være præster. Alligevel mener han, at kirken skal kunne rumme den slags holdninger.
- Rummeligheden ligger i, at der er plads til menigheder, som har et lidt anderledes kirkesyn, siger han.
73 års indædt kamp
Herunder kan du læse det fulde svar fra sognepræst og menighedsrådsformand.
Skriftligt svar fra sognepræst og menighedsrådsformand
I 1948 blev tre kvinder indsat som præster i Odense Domkirke. Det var Fyens Stifts daværende biskop, Hans Øllgaard, der var manden bag beslutningen om Danmarks tre første kvindelige præster.
73 år efter det første syn af kvinder i præstekjole, er der stadig personer, der mener, at det ikke er på sin plads.
Inger Bergeon er præst i Odense Valgmenighed. Hun mener, at folkekirken i 2021 kæmper med et enormt efterslæb, når det kommer til ligestilling.
- I det øjeblik at man accepterer, at det er legitimt at mene sådan, så giver man faktisk synspunktet om, at kvinder ikke må være præster en legitimitet. Det føder en masse af sig, at der ikke er ligestilling, siger Inger Bergeon.
For det er nemlig helt legitimt at dyrke den holdning i Folkekirken.
Folkekirken må fravælge på grund af køn
På det danske arbejdsmarked gælder ligebehandlingsloven, der skal sikre, at kvinder og mænd behandles ens. Der må altså ikke foretrækkes det ene køn frem for det andet.
Et udpluk af anonyme svar fra fynske kvindelige præster
Men folkekirken er undtaget af ligebehandlingslovens regler. Ud fra en teologisk begrundelse er det lovligt at fravælge en præst på baggrund af køn.
- Det er en alvorlig ting. Vi har en folkekirke, der er en stor en del af det danske samfund, et samfund, hvor vi har ligestilling. Men så tillader vi, at kvinder, lige her på baggrund af noget gammel teologi, ikke har ligestilling på det her punkt, siger Inger Bergeon og fortsætter:
- Jeg synes, at det er alvorligt, at vi i en institution som folkekirken, ikke tør tale mere åbent om det. Få dog talt om det. For det medfører et syn på kvinder i den danske folkekirke, som har store konsekvenser. Vi har et efterslæb i den danske folkekirke omkring ligestilling. Et kæmpe efterslæb, siger Inger Bergon afslutningsvis.
Tro på fremtiden
Tilbage i Espe Kirke har Simon Lylov lagt biblen tilbage på alterbordet.
- Det er en virkelig vigtig ting det her. Helt tilbage fra 1948 har man givet tilladelse til kvindelige præster og arbejdet med, at det er lige så normalt. For selvfølgelig er det lige så normalt. Den diskussion burde slet ikke være der.
Simon Lylov mener, at debatten bedst kan løses inde for folkekirkens vægge. Han understreger, at dette efter hans overbevisning ikke er et stort problem, da det er et mindretal, der er af den overbevisning, at kvinder ikke burde være præster.