Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Statsministeren slår fast, at der på et tidspunkt kommer en udligningsreform, der skal hjælpe eksempelvis fattigere fynske kommuner med flere ressourcer til velfærdsopgaver.
Efter statsminister Mette Frederiksen (S) havde holdt sin åbningstale i Folketinget, havde TV 2/Fyn lejlighed til at stille spørgsmål til statsministeren med et særligt fynsk fokus.
Presset politi på Fyn: Statsministeren ønsker mere politi tæt på borgerne
I kølvandet på TV 2/Fyns afsløringer af massive udfordringer ved Fyns Politi vil statsminister Mette Frederiksen have mere politi ud til borgerne.
- I dag er der mere end 1.900 personer ansat i Rigspolitiet. Det er mere end dobbelt så mange som i hele Fyns Politi.
Sådan lyder det tirsdag ved statsminister Mette Frederiksens (S) tale ved åbningen af Folketinget.
Statsministerens udmeldning kommer, efter at TV 2/Fyn har dokumenteret, hvordan flere afdelinger hos Fyns Politi er pressede på grund af lavt mandskab og nye opgaver.
- Vi skal kunne have tillid til politi og retsvæsen. Alt andet er skræmmende, understreger statsministeren.
Derfor foreslår statsministeren, at man flytter rundt på politipersonalet.
- Mange er ansat centralt i stedet for ude ved borgerne. Kan vi ikke finde en klogere og bedre balance, spørger Mette Frederiksen i sin tale.
TV 2/Fyn kunne i september afsløre, at "personalesituationen i stort set alle afdelinger er voldsomt trængt".
Det fremgår af et referat fra et repræsentantsskabsmøde den 3. maj 2019, hvor en lang række afdelinger hos Fyns Politi har været repræsenteret.
Nye opgaver går udover borgerne
Ifølge Mette Frederiksen rammer det almindelige borgere, når politiet er underbemandet og samtidigt skal løse nye opgaver.
- Mange nye opgaver er kommet til: bandekriminalitet, terror, bombesprængninger, grænsekontrol. Men er det hele forklaringen? Eller har pseudoarbejdet også her fået lov til at tage tid fra det rigtige arbejde, spørger statsministeren.
I forbindelse med TV 2/Fyns afsløringer forklarede Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, at blandt andet grænsekontrol er en udfordring for dansk politi.
- Det er enormt trist. Det dokumenterer bare desværre over for mig nogle utrolig ansvarlige politifolk og tillidsfolk, der har holdt et møde, hvor de ridser situationen op. Det er lidt et råb om hjælp, lød det fra Claus Oxfeldt.
Borgmestre håber på mere politi
Søren Steen Andersen (V) borgmester i Assens Kommune håber, at statsministeren vil få flere betjente til Fyn.
- Jeg bemærker, hvordan hun nævnte, at der var flere betjente i Rigspolitiet end ved Fyns Politi. Derfor skal der lyde en invitation herfra til at omkonvertere nogle af stillingerne fra Rigspolitiet til Fyn, forklarede Venstre-borgmesteren.
Ifølge Tonni Hansen (SF) borgmester på Langeland følger statsministeren med dagens udmelding op på løfter fra valgkampen.
- Ja tak til mere lokalt og synligt politi, siger han og tilføjer:
- Jeg vil også gerne have noget politi, der opklare de virkelig store forbrydelser som vold, voldtægt og våbenbesiddelse.
Søren Steen Andersen mener, at Fyns Politi gør deres arbejde godt, men politiet mangler mandskab. Derfor er borgere i Assens Kommune bekymret for om politiet har tid til at komme forbi.
- Hvis man ikke ser betejentene, så nytter det ikke noget, fastslår Venstre-borgmesteren.
I grafikken herunder kan du få et overblik over, hvordan afdelinger ved Fyns Politi beskrev deres situation i maj 2019.
Foreningsformanden
“Vi er bekendt med, at personalesituationen i stort set alle afdelinger er voldsomt trængt. På holdene balancerer man omkring en faktor 2, og i alle afdelinger hober sagerne sig op.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Færdselsafdelingen
“Der er rigtig mange, der har stillinger, der er placeret både i Forebyggelse og Færdslen og således tæller med begge steder. I alt fire personer har stillinger i Forebyggelse. Uklart om der er talmagi i dette over for de afdelinger, der definerer, hvor mange færdselsfolk og forebyggere vi skal være på Fyn.”
“Samtidig med at de bliver færre i afdelingen, har de fortsat samme sponsering til operativ patruljetjeneste.”
“Frustration over, at rockerne kører i klonede biler, og der ikke er ressourcer til at tage sig af det, idet de stjålne klonede biler efterfølgende bliver solgt til import, hvorved staten udbetaler registreringsafgift retur til de kriminelle.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Operativt center
“Der er 12 mand tilbage i afdelingen og derfor ikke meget tid til at lave fremadrettet arbejde, da de skal være klar til at arbejde med konflikter i bandemiljøet.”
“...stor frustration over, at man nu skal køre patrulje i Vollsmose hen over sommerferien, pga. dårlig planlægning, og at man bliver sat til opgaver, som kræver beredskabskompetencer”
“Man skal værne om den faglighed, som kollegaerne har opnået, og ikke sætte dem til alle mulige andre opgaver, som de ikke har kompetencer til at bestride.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Indbrudsgruppen
“Lige nu er 5 ud af de 16 i afdelingen væk.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forebyggelse
“Tidligere kunne de assistere Vollsmose, når det kneb med at få enderne til at hænge sammen, men nu hvor næsten alle i forebyggelse er niveau 2-skytter, kan de ikke længere, og det er ærgerligt, og en problemstilling, der skal kigges på”
“De bliver lige nu ramt af de 14 punkter i nærhed- og tryghed-udspillet, som presser afdelingen maximalt.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efterretnings- og analyseenheden:
“De er fire under den planlagte normering i afdelingen.”
“Der er p.t. ikke ressourcer til at analysere på indbrud”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vollsmose
“Der er p.t. ti kollegaer til rådighed, der kan køre patruljetjeneste i Vollsmose, hvilket også lægger et stort pres på dem.”
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Centralvisitationen
“Der ligger sager fra gulv til loft i afdelingen”
“Frustrationerne i afdelingen opstår oftest, når man ikke føler, at man betjener borgerne godt nok, idet sagerne bliver gamle hos dem, og man ikke kan fortælle, hvornår der sker noget i de enkelte sager.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Økonomisk kriminalitet
“Afdelingen affolkes langsomt men sikkert.”
“Der er p.t. kun fem mand tilbage, der arbejder med økonomisk kriminalitet på fuld tid. Resten er udlånt, på barsel, i 18-mandsgruppe eller på nedsat tid. På papiret er der ti mand m/k.”
“Det er erfarne, der søger til SØIK, Rigspolitiet eller andre afdelinger ved Fyns Politi. Der kommer ingen erstatning for dem, der rejser.”
“Der er p.t. cirka 2.000 sager i afdelingen, enten på hylder eller hos kollegaerne. 1.410 i reolen, 348 ved medarbejdere, 349 ligger i driftscenteret. I alt 2.107 sager per 1. maj”
“I 2. halvår (af 2019, red.) er der krav om, at sigtelsesprocenten i efterforskningspakkerne er mindst 50. Dette bliver et stort problem, idet der ikke er mandskab i afdelingen til at løfte opgaven."
“De presses desuden af nogle fem år gamle skattesager, der skal arbejdes med for, at de ikke bliver forældet.”
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Udlændingeafdelingen
“Fyns Politi er meget presset på non-Schengen-kontrollerne. Der er bestemte målkrav, der skal opfyldes, og der skal sendes rapporter ind til rigspolitichefen om denne målopfyldelse. Det er helt skævt, at vi ikke lever op til lovgivningen på området, som er helt klar vedrørende disse non-Schengen-aftaler.”
Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Borgmestrene på Langeland og i Assens, der er henholdsvis rød og blå, er enige om, at der skal komme en udligningsreform, som skal flytte penge fra rige kommuner til fattige kommuner.
Hvad er dit svar til de to borgmestre?
- Mit svar til de to borgmestre er først og fremmest, at jeg mener, at vi har behov for en udligningsreform, fordi der er noget helt grundlæggende forkert i vores velfærdsøkonomi. Der er nogle kommuner, der har svært ved at få pengene til at strække til den helt almindelige velfærd, siger Mette Frederiksen til TV 2/Fyn.
Vil grundtanken være flere penge fra de rige kommuner til de fattige?
“Hvordan vi præcist kan gøre det, har vi ikke konkluderet endnu”
- Grundtanken er, at man i alle landets kommuner, også økommunerne, skal have en økonomi, der gør, at man har råd til at drive et ordentligt velfærdssamfund. Hvordan vi præcist kan gøre det, har vi ikke konkluderet endnu, fortæller statsministeren.
Udligningsreform
Hvad er en udligningsreform?
En udligningsreform betyder, at der flyttes penge fra rige til fattige kommuner i Danmark. Det skal sikre, at alle kommuner økonomisk kan udføre deres opgaver.
Opgaverne varierer fra kommune til kommune, fordi fordelingen af udgiftskrævende grupper som børn og ældre er forskellig.
Borgmester i Assens: Den skal være solid
Assens Kommune kom i de landsdækkende medier, da 90-årige Esther Madsen fik at vide af kommunen, at hun fremover kun kunne få gjort rent hver femte uge.
“Det er virkelig klar tale fra statsministeren.”
Derfor glæder det borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V), at statsministeren erkender, at der er et problem, og han håber, at regeringen også vil nå frem til, at fattigere kommuner som hans får flere ressourcer fra eksempelvis rige københavnske kommuner.
- Jeg håber, det er et varsel om en solid udligningsreform, hvor man skal gøre op med nogle ting - også med, om der skal være noget, der hedder hovedstadsudligning, siger Søren Steen Andersen til TV 2/Fyn.
- Udviklingen, der er i storbyerne, driver folk, der ikke har nemt ved at klare sig selv, ud i nogle kommuner, hvor der er lavere husleje. Så skal vi forsørge de mennesker, og det trækker det skævt, forklarer borgmesteren i Assens.
90-årige Esther får gjort rent hver femte uge
Som den eneste kommune på Fyn tilbyder Assens rengøring hver femte uge. I de andre fynske kommuner går der som udgangspunkt to uger mellem rengøring.
Den 5. februar fik Esther Madsen og sønnen Erik Dragbæk besked om "ændret serviceniveau" i forhold til pleje og rengøring.
“Sig til borgmesteren, at han ikke skal spise stegt ål på Helnæs Kro”
Kort forinden havde byrådet i Assens Kommune besluttet at ændre på de såkaldte kvalitetsstandarder, der er kommunalpolitiske retningslinjer for den service, som kommunens borgere kan forvente.
Dermed skiller Assens Kommune sig nu ud blandt de fynske kommuner, da Esther Madsen nu bor i den eneste fynske kommune, hvor der kun bliver gjort rent hver femte uge. I de andre fynske kommuner går der som udgangspunkt to uger imellem, at støvsuger og støvklud bliver svunget.
Derudover får hun ikke længere gulvvask; en service som samtlige øvrige fynske kommuner tilbyder.
Kan du ikke se grafikken, så klik her.
- Jeg er fyldt 90 år. Jeg vil ikke ned og vaske gulv, forklarer hun, da TV 2/Fyn møder pensionisten i sit hjem i Haarby.
Sønnen giver hende ret.
- Du kan heller ikke (vaske gulv, red.). Du falder jo bare, siger han til sin mor. Selv bor Erik Dragbæk i Aarhus, mens hans søskende holder til i henholdsvis Sønderjylland og Nyborg.
Rengøring hos ældre i Assens Kommune
- Et flertal af byrådsmedlemmer i kommunen vedtog 30. januar at ændre kommunens kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp til ældre.
- Flertallet bestod af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. De resterende partier stemt imod.
- I efteråret 2018 besluttede byrådet, at man på grund af en presset økonomi ville spare på en række områder herunde ældrepleje. Dette resulterede sidst i januar i nye kvalitetsstandarder i henhold til servicelovens paragraf 138. Den beskriver, at byrådet skal lave standarder for personlig pleje.
Kilde: Byrådet i Assens Kommune
Selom Esther Madsen først fik brevet 5. februar, så frygter hun og sønnen konsekvenserne af byrådets beslutning.
- Hvis man kigger rundt i krogene, så hænger der spindelvæv alle steder. Det kunne man godt have behov for at få hjælp til, pointerer hendes søn.
- Dem, der kommer og gør rent, er næsten færdige inden de får begyndt, fortæller Esther Madsen.
Utilfreds ældreråd
Det er ikke kun de ældre og deres pårørende, der er utilfredse med det nye serviceniveau. Det gælder også det lokale ældreråd.
- Man kan ikke byde nogen, at de kun få gjort rent hver femte uge. Jeg kender ikke nogen, som kun gør rent hver femte uge, lyder det fra Anne Marie Gejel, der er formand for Ældrerådet i Assens Kommune.
- Det er ældre sagesløse borgere, det går udover. Det virker ikke logisk for mig, siger formanden.
Anne Marie Gejel mener, at byrådet bør finde pengene på et andet område. Også selvom besparelserne blev vedtaget i efteråret 2018, da man vedtog en ny budgetaftale for 2019 til 2022.
Hos pensionisten Inge Broby Andersen i nabokommunen Faaborg-Midtfyn er det svært at forstå, hvordan Esther Madsen skal klare sig med rengøring hver femte uge og ingen gulvvask.
- Der må blive temmelig snavset i løbet af fem uger, konstarer hun.
Inge Broby Andersen får rengøring hver anden uge. Det samme er udgangspunktet i alle fynske kommuner. Det viser en gennemgang, som TV 2/Fyn har lavet.
Borgmester: Vi lider under kommunal udligning
Ifølge Søren Steen Andersen (V), der er borgmester i Assens Kommune, skyldes Esther Madsens farvel til gulvvask og reduceret rengøring udligningen mellem landets kommuner.
Kommunal udligning
Den kommunale udligningsordning har til formål at udligne forskellene mellem kommunernes finansieringsmuligheder og udgiftsbehov.
Regnestykket fordeler penge mellem "fattige" og "rige" kommuner. Nogle kommuner får altså penge, mens andre mister indtægter.
Kilde: Kend din kommune
- Vi skal spare på rengøring og en hel masse andet, der berører vores borgere personligt. Det er også psykiatri, handicap, veje og så videre. Det skal vi, fordi vi er blevet snydt af udligningsordninger, der ikke er gået vores vej. Dem lider provinskommuner som Assens under, forklarer Venstre-borgmesteren.
Ifølge Esther Madsen skal løsningen ikke findes ved at fjerne hendes gulvvask og spare rengøring.
- Sig til borgmesteren, at han ikke skal spise stegt ål på Helnæs Kro, mener hun.
Søren Steen Andersen mener dog, at ansvaret skal findes på Christiansborg.
- Min pligt er at holde hus med økonomien i hverdagen, mens vi venter på store tiltag til at gøre noget godt for landkommuner, forklarer han.
Esther Madsen og andre berørte borgere i Assens Kommune kan klage over afgørelsen frem til 27. februar. Hun og sønnen regner med at klage.
Han forstår, hvorfor astatsministeren endnu ikke kan svare præcist på spørgsmålet, der går på, om de rige københavnske kommuner skal give flere penge til eksempelvis fattigere kommuner som Assens og Langeland.
“Udviklingen, der er i storbyerne, driver folk, der ikke har nemt ved at klare sig selv, ud i nogle kommuner, hvor der er lavere husleje. Så skal vi forsørge de mennesker, og det trækker det skævt”
Langeland: Klar tale fra Mette Frederiksen
På Langeland er der ligeledes glæde over svaret fra statsministeren om planerne for en udligningsreform.
- Det er virkelig klar tale fra statsministeren. Jeg er simpelthen overrasket over, at hun var så klar i mæglet, siger borgmester Tonni Hansen (SF).
Det var Mette Frederiksens første åbningstale i Folketinget som statsminister.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.
Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.
Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.
PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.
Postkasser solgt for millioner
Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.
Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.
Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.
De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.
Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.
I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.
Går til godt formål
Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.
- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.
Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.
I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.
De blev udsolgt på tre timer.
De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.
Ærøfærgerne oplyser søndag på dens hjemmeside, at alle afgange mellem Søby-Fynshav og Søby-Faaborg i begge retninger er aflyst.
Det skyldes kraftig vind.
Dermed må man finde alternative ruter til eller fra Ærø i løbet af mandagen.
Umiddelbart er der ikke aflysninger på ruterne, der sejler mellem Søby-Faaborg og Svendborg - Ærøskøbing.
Den sydfynske håndboldstjerne Simon Pytlick er eneste dansker på allstar-mandskabet, der består af spillere fra seks forskellige nationer.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Håndboldforbund.
I håndbold er der tradition for, at den mest værdifulde spiller ikke får plads på turneringens allstar-hold, og det er derfor, at hans landholds- og tidligere GOG-kollega, Mathias Gidsel, ikke er med på allstar-holdet.
Den 26-årige højreback er nemlig kåret til den mest værdifulde spiller ved det håndbold-EM, der slutter søndag.
Her er allstar-holdet:
Målmand: Andreas Wolff (Tyskland).
Venstre fløj: August Pedersen (Norge).
Venstre back: Simon Pytlick (Danmark).
Playmaker: Gisli Kristjansson (Island).
Højre back: Francisco Costa (Portugal).
Højre fløj: Mario Sostaric (Kroatien).
Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland).
Forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal).
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her