4. feb. 2022 kl. 12:38
Fyn
Philip Davali / Ritzau Scanpix

Ministerrokade: Trine Bramsen ny transportminister

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynske Trine Bramsen bliver ny transportminister.

Trine Bramsen (S) erstatter Benny Engelbrecht (S) som transportminister og minister for ligestilling i regeringen.

Det viser en pressemeddelelse fra statsministeriet.

Ministerrokaden kommer efter, at tidligere transportminister Benny Engelbrecht trak sig som minister torsdag aften.

Læs også: Den bramfri partisoldat ville rydde op i Forsvaret, men stødte på grund undervejs
Gå tilbage Del
15. jan. 2022 kl. 9:09
Fyn

Den bramfri partisoldat ville rydde op i Forsvaret, men stødte på grund undervejs

Philip Davali / Ritzau Scanpix

Trine Bramsen har altid gerne taget en for holdet i den socialdemokratiske tjeneste. Nu peges hun på som en minister, der med fordel kan smides af.

Trine Bramsen traskede i pedalerne, da musikken i hendes ører pludselig blev udskiftet med Henrik Dam Kristensens stemme.

Det var kun to år siden, at hun var rykket ind på Christiansborg som nyslået medlem af Folketinget. Nu havde hun Socialdemokratiets gruppeformand i røret, som havde en habil forfremmelse at tilbyde den uerfarne fynbo.

Hun skulle være partiets nye retsordfører.

Nyheden slog Bramsen så meget ud af kurs, at hun styrtede på cyklen og slog hul på knæet, har hun fortalt til Berlingske. For hun havde aldrig i sin vildeste fantasi drømt om, at kunne få så stort et ordførerskab så tidligt i sin politiske karriere.

Næppe havde hun forestillet sig, at hendes ansigt otte år senere ville klæbe sig til en stribe skandalesager i det danske forsvar.

At halvdelen af danskerne ville mene, at hun klarer sig dårligst af alle ministre.

Eller at hun ville blive kaldt "grundstødt" og peget på som en, statsminister Mette Frederiksen med fordel kan smide af ministerholdet.

Nu er Trine Bramsen igen havnet midt i et stormvejr, der sprænger alverdens skalaer i styrke. For med sagerne om læk i Forsvarets Efterretningstjeneste er tilliden til Danmark ifølge flere tidligere forsvarsministre svækket.

Og Bramsen har fået nok en skandale at rydde op efter.

I krig med it-branchen for "elitært crap"

Vi spoler tiden et par uger tilbage fra dagen, hvor Bramsen mødte asfalten og blev retsordfører. Til dagen, hvor hun for første gang for alvor gjorde sig bemærket.

Bramsen var på daværende tidspunkt partiets it-ordfører, og hun mente tilsyneladende, at det var tid til et "opråb til it-nørderne", som hun i et debatindlæg direkte bad smide tennissokkerne og tale, "så vi kan forstå det!".

- Kunne man bare en lørdag aften forestille sig, at de it-nørder, der normalt sidder hjemme foran skærmen eller spiller World Of Warcraft med vennerne, smed tennissokkerne og kom ud. At der blev indkøbt en ny t-shirt, håret blev redt og nørdsproget nedtonet lidt.

Trine Bramsen blev valgt til Folketinget i 2011, hvor hun opnåede 8.464 stemmer. Heraf var 4.497 personlige

Siden har hun forklaret, at debatindlægget var ment som en debatstarter. Men resultatet var nærmere åben krig.

"Nørderne" fra it-branchen rasede og oprettede en side på Facebook med det ene formål at få Trine Bramsen sat af som it-ordfører, mens politiske kollegaer stod i kø for at tage afstand. 

Blandt andre Pernille Rosenkrantz-Theil, som i et - nu slettet - opslag på Facebook kaldte det noget "elitært crap".

Om det spillede ind, da Trine Bramsen bare 11 dage efter sit debatindlæg mistede sit ordførerskab, vides ikke. Men på det tidspunkt havde siden flere end 2500 støtter - og den eksisterer desuden stadig den dag i dag.

Hvem er Trine Bramsen?

Alder: 40 år, født 26. marts 1981.

Fødested: Svendborg, opvokset på Thurø.

Familie: Hun fødte i 2018 en datter og danner par med Niels Fuglsang, som sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hendes forældre er begge skolelærere og bor på Thurø.

Uddannelse:

  • Cand.scient.soc. fra Roskilde Universitetscenter i 2007.
  • HF, VUC Fyn, 2000-2001.
  • Svendborg Gymnasium 1997-2000.
  • Politisk karriere:
  • Medlem af Folketinget siden 2011. Har siden 2013 været retsordfører for Socialdemokratiet og forsvarsminister siden 2019.

Erhverv:

  • Seniorkonsulent i Deloitte Business Consulting 2007-2011.
  • Forskningsassistent ved Københavns Universitet 2006-2007.
  • Arbejdsmarkedspolitisk medarbejder i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 2005-2007.
  • Del af Frit Forum 2004-2007.
  • Ansat i Føtex i Svendborg 1995-2004.

Kilder: Folketinget og Socialdemokratiet.

Den bramfri partisoldat

Med sit farvel til it-ordførerskabet kunne Bramsen nu træde ind på den retspolitiske arena. Et skifte, som fra it-branchens side blev set som en uforståelig forfremmelse.

Men Bramsen fortsatte med at dele vandene og profilerede sig hurtigt som oppositionens evige torn i øjet. En hardliner, der ikke just puttede med ordene.

Samtidig blev hun hurtigt slået til partisoldet. 

Gang på gang tonede hun frem i medierne med forsvar af regeringens beslutninger og partifællers ageren. Sigtede man efter en socialdemokratisk minister, skulle kuglen forbi Bramsen først.

For eksempel vil nogle måske huske, hvordan Mette Frederiksen (S), som dengang var justitsminister, i 2015 valgte at fejre juleaften hos familie på fristaden Christiania. En sag, der fik Pia Kjærsgaard (DF) til at rase og spekulere i, at det mon var en "lille julegave" fra Frederiksen til christianitterne.

Afsted mod pressen gik partifællen Trine Bramsen og sagde, at Dansk Folkeparti burde blande sig fuldstændig uden om, hvor folk tilbringer deres juleaften.

"Goddag, det er Danmark..."

Som partifællen Freddy Blak engang fik sagt, mister Socialdemokratiet 500 stemmer, hver gang Trine Bramsen "åbner munden i medierne". Og vi skulle da heller ikke langt ind i hendes tid som retsordfører, før kritikken haglede efter et interview med TV 2s Poul Erik Skammelsen.

Her diskuterede Bramsen med bloggeren Peter Kofod, hvorvidt Danmark havde været udsat for overvågning af USA, ligesom whistlebloweren Edward Snowden kort tid forinden havde afsløret om Tyskland.

Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Der herskede ingen tvivl om, at overvågning fandt sted i Danmark, mente Kofod, mens Bramsen havde en noget anden tilgang:

- Hvis man nu forestiller sig, at vi skulle undersøge, om USA overvåger Danmark ulovligt, og vi har på ingen måde grund til at tro det, så skulle vi ringe over til USA og sige: Goddag, det er fra Danmark, vi skal bare lige høre: Overvåger I os ulovligt?

Udtalelsen gjorde, at Peter Kofod dårligt kunne holde masken, da han sagde, at "slår man op i et leksikon under politikerlede, så er der et billede af Trine Bramsen".

- Jeg ved ikke, om hun lyver eller bare slet ikke fatter, hvad der foregår, sagde han.

Fængslet FE-chef

Man kan vist roligt sige, at citaterne fra TV 2-interviewet i 2014 ikke er ældet med ynde.

I sommeren 2021 kunne DR afsløre, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har udnyttet et samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) til at aflytte danske internetkabler.

Præcis som Snowden i 2013 havde fortalt var tilfældet med den tyske tjeneste.

Præcis som Trine Bramsen dengang afviste skulle være tilfældet i Danmark.

DR's afsløring skete på baggrund af anonyme kilder, og fire medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste er siden blevet anholdt for at lække fortrolige oplysninger. Herunder den øverste sket for FE, Lars Findsen.

Derudover kom det fredag frem, at også den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet for at bryde sin tavshedspligt.

Hvad FE-chefen og de tre andre konkret er sigtet for, har offentligheden endnu ikke fået kendskab til. Måske vi aldrig får det.

Sikkert er det dog, at sagen kommer oveni en bunke møgsager så massiv, at den tangerer til en rekordudnævnelse.

Her er 8 af skandalesagerne

September 2019: En række afgørelser fra Forsvarsministeriets Auditørkorps, som Berlingske havde fået aktindsigt i, viser, at antallet af sager om overgreb i Forsvaret er steget betydeligt. På fem år har Auditørkorpset behandlet i alt 31 sager om seksuelle overgreb.

December 2019: En redegørelse fra Rigsrevisionen viser, at medarbejdere i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i årevis kunne bestille varer og tjenesteydelser uden andres indblanding. To medarbejdere blev politianmeldt for svindel.

Januar 2020: Berlingske afdækkede en række kritisable forhold om misbrug af Forsvarets kreditkort, blandt andet hvordan en kommandørkaptajn havde misbrugt sit tjenstligt udleverede kort på en stripklub på Malta.

April 2020: En tidligere medarbejder i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse mistænkes for at have sendt over fire millioner kroner videre til sin kæreste ved at hyre hans firma til overpris, kunne Ekstra Bladet afsløre.

Maj 2020: Tidligere hærchef Hans Christian Mathiesen blev idømt 60 dages ubetinget fængsel efter at være fundet skyldig i embedsmisbrug, pligtforsømmelse og videregivelse af fortrolige oplysninger.

August 2020: Netmediet Olfi kan beskrive en episode, hvor chefen for Frømandskorpset tog del i et stripshow på korpsets base i Marinestation Kongsøre. Her får han tilsyneladende en lapdance af en kvinde, skriver Olfi.

Juni 2021: DR afslører, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste NSA har udnyttet et samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) til at aflytte danske internetkabler.

August 2021: Mens sitationen i Afghanistan spidsede til, gennemfører forsvarsminister Trine Bramsen en koncert samt et timelangt besøg på Ærø, hvor hun førte kommunalvalgkamp. 

Arvede skandalesager

Ganske kort tid efter at Bramsen i 2019 tiltrådte sin nuværende stilling som forsvarsminister, kunne Berlingske berette om seksuelle overgreb og kvinder, der sov med kniv under hovedpuden.

Siden erstattede Bramsen den hjemsendte - og siden dømte - hærchef Hans Christian Mathiesen, som var under anklage for nepotisme, da ministeransvaret skiftede hænder.

Samtidig sendte hun 500 chefer på kursus i offentlig forvaltning, hvilket i brede kredse blev opfattet som en upopulær, kollektiv afstraffelse.

Man kan argumentere for, at store dele af det, Bramsen havde at slås med, da hun overtog ministerkontoret fra Claus Hjort Frederiksen (V), var arvegods.

Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

Det var da også netop en af grundende til, at netop Bramsen blev sat ind. For med en fortid som konsulent i Forsvaret, blev hun vejet tung nok til at kunne klare oprydningsarbejdet.

Dengang beskrev politiske med- og modstandere hende som den type politiker, der på imponerende vis kunne være den første på NEWS en tidlig morgen og samtidig være den sidste politiker, danskerne så, før de slukkede tv'et sent ud på aftentimerne.

- Holder hun aldrig fri?, spurgte DF's Peter Kofod for eksempel i et interview med Information umiddelbart før Bramsen blev minister, mens en kredsfælle fortalte, hvordan hun nærmest havde slidt sine partifæller op under en valgkamp, fordi hun bare "blev ved og ved" med at stemme dørklokker.

Engagementet går igen i langt de fleste beskrivelser.

Fra "energibundt" til den type partisoldat, der selv ikke over en fyraftensøl kunne finde på at indrømme, hvis hun selv eller partiet har ramt skævt. Den type, som Bramsen formentlig ville ønske, at hun selv var omringet af lige nu.

Og skævt rammer den fynske forsvarsminister altså fra tid til anden. For selvom mange af Forsvarets dårligdomme ganske vist har rødder i tidligere regeringsperioder, er der det seneste år kommet markant flere skandaler til.

Mange af dem for Trine Bramsens egen regning.

Beskyldte "uvorn" journalist for at lyve

I december 2020 gik 23 værnepligtige i et åbent brev sammen og modsagde direkte forsvarsministeren, som forinden havde sagt, at ingen værnepligtige havde aflivet mink.

Til TV 2 fortalte en af brevets forfattere, at hun personligt havde placeret levende mink i en aflivningstrailer og sprøjtet dem med dekontamineringsmiddel.

Godt en måned senere kunne man i forsvarsmediet OLFI læse, hvordan et interview med Trine Bramsen var kørt helt af sporet. Ja, faktisk var det gået så galt, at ministeren havde rejst sig og forladt lokalet.

Hun følte sig ifølge en af sine presserådgivere ydmyget på eget kontor.

Da TV 2 efterfølgende spurgte hende til forløbet, kunne hun ikke genkende Ritzau-journalistens udlægning. Hun mente i stedet, at journalisten havde opført sig "uvornt", talt grimt til hende og sagt: "Luk, dig gider jeg ikke tale med".

Efter at have lyttet hele interviewet igennem udtalte Ritzaus chefredaktør til TV 2, at der ikke på noget tidspunkt under interviewet blev brugt ord, der tilnærmelsesvis kunne minde om dem, Bramsen mente at have hørt.

De uheldige sager klumpede sig sammen i den periode af Bramsens ministertid.

For kort tid efter skandaleinterviewet, som det hurtigt blev døbt i medierne, gik fem formænd for Forsvarets ansatte sammen og formulerede et åbent brev med sønderlemmende kritik af deres minister.

De skrev blandt andet, at hun manglede "helt grundlæggende forståelse for, hvad Forsvaret var for en størrelse", og at hun da ikke kunne være i tvivl om, at der var "dårlig stemning".

Fuld tillid fra Mette Frederiksen

Ingen ministre i denne periode er har et bagkatalog af dårlige sager som Bramsens.

Ingen har fået flere opfordringer fra oppositionen til at gå af.

Og ingen er af politiske analytikere og kommentatorer blevet dømt kriseramt med så jævne mellemrum.

Alligevel har statsminister Mette Frederiksen ikke offentligt givet den fjerneste indikation på, at Trine Bramsen ministertaburet er vaklende. Tværtimod slog Frederiksen det senest i forbindelse med sigtelsen af FE-spionchef Lars Findsen hen som en selvfølgelighed, at hun har fuld tillid til sin forsvarsminister.

Mette Frederiksen selv spillede da også en rolle i en af de seneste dårlige Bramsen-sager. For mens Taliban var på voldsom fremmarch og nærmede sig Afghanistans hovedstad, Kabul, med hastige skridt, var der "festlig stemning" ved en koncert i Odense.

Det skrev statsministeren på Instagram, hvor hun delte et billede af hende selv sammen med byens borgmester og Trine Bramsen.

Billedet vakte i sig selv harme, og både Frederiksen og Bramsen blev på baggrund af det kritiseret for manglende dømmekraft.

Men godt et døgn senere traf Bramsen en beslut, der gav kritikerne rigeligt med ekstra skyts.

Efter det stod klar, at Taliban nu havde indtaget den afghanske millionby, gennemførte den danske forsvarsminister nemlig et timelangt kampagnebesøg i det sydfynske.

Undervejs tog hun en kort pause fra programmet for at tale med en lokal fisker om sæler, hvilket i dagevis skubbede Mette Frederiksens koncert-billede i baggrunden og i stedet rettede kritikken mod Bramsen alene.

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt Trine Bramsen, hvordan hun forholder sig til sin egen upopularitet, men det har ikke været muligt at få et interview.

Enhedslisten havde ikke længere tillid til transportministeren, efter at MobilityWatch og fagbladet Ingeniøren havde afsløret, at beregninger om udledning af CO2 ikke var blevet udleveret under forhandlingerne om en stor infrastrukturaftale til 160 milliarder kroner.

Det var selv om flere partier havde bedt om at få dem udleveret.

Statsminister Mette Frederiksen har benyttet muligheden for at lave en rokade på ministerholdet. Det betyder, at Trine Bramsen er ny transportminister og minister for ligestilling, Morten Bødskov skal være forsvarsminister, og Jeppe Bruus bliver skatteminister.

Statsminister Mette Frederiksen har klokken 11 præsenteret de nye ministre for dronning Margrethe på Amalienborg. Her var Trine Bramsen dog ikke med, da hun i øjeblikket er smittet med coronavirus.

“Hun har undervejs haft store problemer, også kommunikationsmæssigt”

— Jesper Buch, politisk kommentator

Store problemer som forsvarsminister

Trine Bramsen nåede 953 dage som forsvarsminister, og i den periode har hun flere gange været i vælten med dårlige sager. Det har med al sandsynlighed også spillet ind i forhold til at give hende et nyt ministerium, vurderer TV 2 Fyns politiske kommentator, Jesper Buch,

- Det er ikke nogen hemmelighed, at Trine Bramsen har haft et mere end almindelig anstrengt forhold til dele af Forsvaret. Hun har undervejs haft store problemer, også kommunikationsmæssigt. For eksempel da Afghanistan faldt fra hinanden, da førte hun valgkamp på Ærø. Der har været flere sager, som har gjort - det er i hvert fald opfattelsen - at hun har gjort det svært for sig selv.

- Men det er stadig overraskende, at det sker midt i en ganske højspændt situation i Forsvaret med sagen mod den tidligere spionchef Lars Findsen, situationen i Ukraine og kommende forhandlinger om nyt forsvarsforlig, som udløber i 2023. Men Mette Frederiksen har set et behov for, at der skulle ske noget nyt på den post set i lyset af de problemer, der har været, lyder vurderingen fra Jesper Buch.

Fordel for Fyn

Ifølge kommentatoren er der dog for fynboerne flere fordele ved, at Trine Bramsen nu i stedet skal være transportminister.

Den socialdemokratiske regering har gang i flere store infrastrukturprojekter på Fyn, og derfor er det vigtigt, at der nu er en fynbo ved roret i netop transportministeriet.

- Jeg hæfter mig ved, at da Benny Engelbrecht meldte sin afgang, var der stor sorg i Sønderborg, hvor han er valgt, og hvor den socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen og foreningen bag Als-Fyn-Broen er ude og beklage sig. 

- Benny Engelbrecht var stærk drivkraft for Als-Fyn-Broen i forbindelse med infrastrukturforliget, så på Sydvestfyn må der være stor lettelse over, at det er en fynbo, som nu beklæder posten, siger Jesper Buch.

Læs også: Presset stiger på Bramsen: Men bliver hun fyret?
Gå tilbage Del
14. jan. 2022 kl. 22:50
Fyn

Presset stiger på Bramsen: Men bliver hun fyret?

Ole Holbech

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) risikerer at blive fyret eller flyttet til et andet ministerium, siger Noa Redington, som var spindoktor for tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt (S).

I dag er det præcist 932 dage siden, at Trine Bramsen blev udnævnt til forsvarsminister. Det er lang tid for en minister, som er gået fra den ene dårlige sag til den anden og gentagne gange har været dømt ude af politiske kommentatorer på stribe.

Seneste skandale var denne uges historie om chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, som sidder varetægtsfængslet med en mistanke om, at han som Danmarks spionchef har lækket statshemmeligheder til pressen.

Den sag skal hun dog nok overleve ifølge chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen fra netavisen Olfi, som dækker dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

- Den er helt sikkert vendt med Statsministeriets departementschef og Mette Frederiksen. Derfor tror jeg, at lige præcis i den sag er hun "hellig" fra statsministerens side. Det kan være, at der kommer andre sager, som i sidste ende koster hende ministerposten. Men hun har siddet i over to et halvt år, og jeg ser ikke noget umiddelbart, der gør, at hun - efter alt det hun har været igennem - ikke skulle få til at blive siddende, siger Peter Ernstved Rasmussen. 

Slår forgængerne

Trine Bramsen kan prale med, at hun nu er den længst siddende forsvarsminister i årevis. Om ti dage har hun haft længere tid på posten end de foregående seks forsvarsministre og bliver dermed den, som har siddet længst, siden Søren Gade (V) forlod ministeriet for 12 år siden.

Siden udnævnelsen tilbage i sommeren 2019 har Trine Bramsen blandt andet skulle forholde sig til svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse, til ansattes misbrug af kreditkort og en hærchef, som favoriserede sin egen kæreste.

Sagerne har hobet sig op, men det er især hendes håndtering som ifølge Peter Ernstved Rasmussen har gjort hende dybt upopulær langt ind i den gamle hæderkronede forsvars-koncern, som tæller omkring 20.000 ansatte.

- Det blev ikke bedre, da ministeren gik ud i offentligheden og kaldte forsvarschefen for en styrelseschef. Det har gjort omfattende skade på hendes ry og rygte blandt forsvarets personale. Hvis man ser på, hvordan Kongehuset rangordner, så står forsvarschefen over departementscheferne og er kun overgået af højesteretspræsidenten. Jeg vil vove at påstå, at det var hendes største fejl, fordi det udstillede, hvor lidt hun ved om dét hun står i spidsen for, siger Peter Ernstved Rasmussen.

Populær i kredsen

Men lige så upopulær forsvarsministeren er i befolkningen, lige så populær er hun hjemme i Odense i Vest-kredsen, hvor Trine Bramsen har været valgt siden 2011. Ved folketingsvalget i 2019 fik hun i Fyns Storkreds 10.594 personlige stemmer.

Kredsformand Gitte Muhlig vil ikke forholde sig til popularitetsmålingerne eller kritikken fra eksperter og kommentatorer. Men hun vil gerne begrunde, hvorfor Trine Bramsen har kredsens fulde opbakning.

- Trine kæmper for fynske interesser og er dygtig til at sætte sig et mål og gennemføre tingene. Hun har været med til at få et tredje spor på motorvejen hen over Fyn, hun har skaffet os den militær dronelufthavn i Beldringe og arbejder for uddannelser til vores område. Hun er grundig og en arbejdshest, som altid tager kredsen med på råd og deltager i vores møder og sociale arrangementer. Og så er hun i øjenhøjde med medlemmerne, siger Gitte Muhlig.

Vred og bitter

Sidste år var forsvarsministeren igen udsat for hård kritik, fordi hun rejste til Ærø for at føre kommunal valgkamp i de timer situationen spidsede til Afghanistan, og Taleban overtog magten i landet.

Kritikken prellede dog af på Trine Bramsen, som på et samråd stædigt fastholdt, at hun gjorde det rigtige i situationen, fordi ingen havde forudset, at Kabul ville falde så hurtigt.

Dengang hæftede flere sig ved, at ministeren optrådte vrissende og aggressiv. En stil, som i følge Peter Ernstved Rasmussen har givet hende mange modstandere.

-  Hun virker ofte vred og bitter og bærer nag. Hun har meget lidt overskud. Det gør det enormt svært at få et positivt samarbejde op at stå med nogen, siger chefredaktøren.

- Hvad har været ministerens største sejr?

- Det har været indgåelse af Arktis-pakken sidste år i marts måned til halvanden milliard kroner. Midt i krisen om styrelseschefen og samråd, så lykkedes det faktisk for hende at lande aftalen forbavsende gnidningsfrit.

Spår udskiftning

Den politiske kommentator Noa Readington, som har en fortid som personlig rådgiver for tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt, vurderer, at Trine Bramsen står til fyring, selvom han erkender, at analysen ikke er baseret på nogen kilder. 

- Hvis vi ser på det, der er sket i Forsvaret det seneste år, så er vi gået fra skandale til skandale. Det er jo ikke ministerens ansvar, når en hærchef bliver dømt for korruption, men der begynder at tegne sig et mønster, siger Noa Redington. 

Det ser ud som om, det er svært for Trine Bramsen og hendes inderkreds i ministeriet at styre processerne. Det kommer til synlighed i en række aktuelle sager. Der er situationen med krigsskibet Esben Snarre, hvor der ikke er styr på de aftaler, man havde regnet med. Og så er der FE-chefen Lars Findsen, der har tilbragt julen bag tremmer. 

- Det er meget svært for mig at se, hvordan regeringen kan løse krisen i Forsvaret, med den forsvarsminister der er i dag, siger Noa Redington. 

Derfor mener han, at der er en ministerrokade på vej, og at der ikke er en plads til Trine Bramsen, når den er på plads.

- Hvis jeg rådgav i Statsministeriet, ville jeg nok rykke på Trine Bramsen, og jeg ville nok rykke hende helt ud af regeringen, siger Noa Redington. 

TV 2 Fyn har i forbindelse med denne artikel forsøgt at få et interview med forsvarsminister Trine Bramsen, men det har ikke været muligt.

Han understreger, at vi som fynboer kan være tilfredse med, at vi får en fynsk minister med et resortområde, som har stor betydning for Fyn. 

- Blandt andet Letbanens etape 2 og udvidelsen af Fynske Motorvej syd om Odense, de projekter kommer der nu til at stå en fynbo i spidsen for. Det er en stor fordel for Fyn.

- Og så er jeg sikker på, at borgmestre og lokalpolitikere på Sydfyn ikke er kede af, at den nye forsvarsminister har rødder i området og privat bor på Thurø. I det store infrastrukturforlig fra sidste år er der afsat penge til forundersøgelser af rute 9 på Tåsinge og strømforholdene i Langelandsbæltet. Det har i mange år været en stor sydfynsk drøm at få en hurtig færgeforbindelse til Lolland og opgradering af vejene, så afstanden til Tyskland kan komme ned på en god times tid, når Fehmern-forbindelsen står færdig, siger Jesper Buch.

For 4 minutter siden
Tophistorie
Claus Fisker / Ritzau Scanpix

GOG profil ramt af blodprop i hjernen

LYT
Del
Link
kopieret!

GOG må undvære fløjspilleren Alexandre Blonz.

I december blev den norske landsholdsspiller ramt af en alvorlig knæskade, men i en pressemeddelelse fortæller Blonz nu, at han også blev ramt af en blodprop. Det skriver TV 2 Sport.

- Jeg blev utilpas derhjemme, og da jeg kom ud på hospitalet, viste det sig, at jeg havde fået en blodprop i hjernen, som krævede akut medicinsk behandling. Det endte faktisk med, at jeg var indlagt i ti dage på OUH i Odense, mens der kom styr på alting, men jeg fik en rigtig god behandling, og jeg har kun ros til personalet, fortæller Alexandre Blonz.

Den 23-årige fløjspiller fortæller selv, at det er "relativt ukompliceret og kræver blot et mindre indgreb".

For 1 time siden.
Tophistorie
Screenshot fra video / Alexander Aagaard

Hele retten var klar - bygge-bagmand tiltalt for millionsnyd fik akut ondt i ryggen

LYT
Del
Link
kopieret!

Der var indkaldt både tolk og et vidne fra skattemyndighederne, da den tyske bygge-bagmand mandag stod tiltalt for massivt skattesnyd for et samlet beløb på over 3,5 millioner kroner.

I løbet af weekenden var 59-årige Osman Celik dog blevet så syg, at han ikke kunne tage turen fra sit hjem i Hamborg til Odense.

Lørdag meddelte bygge-bagmandens advokat, Niclas Turan Kandemir, at han regnede med, at hans klient ville møde op i retten og erklære sig uskyldig i de seks overtrædelser af straffeloven, som han er tiltalt for.

Men mandag lå der altså pludselig en lægeerklæring fra Tyskland, som den indkaldte tolk oversatte og forklarede, at der ifølge lægen var tale om rygsmerter, at han var uarbejdsdygtig, og at en rejse til Danmark i perioden mellem den 10. og 17. januar kunne forværre smerterne.

Lægeerklæringen blev samtidig fulgt af en forklaring fra Osman Celik selv, der undskyldte for situationen.

- Rygsmerterne har indflydelse på min mulighed for at foretage længere rejser og sidde ned i for længere tid ad gangen. Sådan en belastning vil udsætte min bedring og måske endda gøre det værre. Min læge har derfor udtrykkeligt rådet mig til ikke at rejse til Danmark. Jeg tager sagen meget alvorligt og vil under andre omstændigheder naturligvis gerne være til stede i retten og undskylder for, at jeg ikke kan komme, lød det – ifølge tolken – i skrivelsen fra Osman Celik.

Det er langtfra et enestående tilfælde. Tilbage i oktober kunne TV 2 Fyn fortælle, at op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.

Læs også: Pjæk fra retten giver ekstraregninger - derfor kan det lade sig gøre
Gå tilbage Del
25. okt. 2024 kl. 19:00
Fyn

Pjæk fra retten giver ekstraregninger - derfor kan det lade sig gøre

TV 2 Fyn / Mie Flyttov

Op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.

Sygdom er sjældent belejligt. Når tiltalte i retssager bliver syge, er det ubelejligt for mange.

Torsdag meldte en mand sig syg og dukkede aldrig op til det retsmøde, hvor han og fire andre stod tiltalt for et knivoverfald på en 19-årig mand tilbage i 2022.

Det skriver fyens.dk.

- Der kan potentielt være rigtig mange, der bliver påvirket. Det er en dommer, to domsmænd, en anklager, alle vidner - og det kan være fra nul til rigtig mange, fortæller præsident og pressekontaktdommer ved Retten i Odense, Rasmus Damm.

Dertil kommer eventuelle erstatningssøgere, mindreåriges værger og repræsentanter fra kommunen.

- De direkte omkostninger er måske 10.000 kroner. Dertil kommer de resterende skjulte systemomkostninger, man ikke kan opgøre. Man mister en dommerressource en hel dag, og det går selvfølgelig ud over produktiviteten, siger Rasmus Damm. 

Ved Retten i Odense er det op mod hver tiende sag, hvor tiltalte sygemelder sig på retsdagen, mens det gælder for fem procent af sagerne ved Retten i Svendborg. 

Lægeerklæring udebliver 

Tidligere på ugen beskrev Ekstra Bladet, hvordan lederen af den somaliske gadebande 9hunna, Osman Ali Osman, kunne gå frit rundt i Odense, mens hans retssag er udskudt, efter han meldte sig syg ved fire retsdage.

Sygemelder en tiltalt sig, skal der ved retsmødets start være skaffet en lægeerklæring, og det er ofte, at den udebliver ligesom tiltalte.

- Det er værd at hæfte sig ved, at mange sygemeldinger ikke bliver fulgt op af dokumentation, og kommer vi over fængsel i et år, skal den tiltalte på banen. Det er her, det skaber virkelig stor besvær, fortæller pressekontaktdommer ved Retten i Svendborg, Jacob Thaarup.

Samtidig understreger dommeren, at det betragtes som ulovlig sygemelding med mindre, man er så syg, at man reelt ikke har mulighed for at møde i retten.

- Hvis man som tiltalt vitterligt frygter udfaldet, kan man jo godt sætte sig ind i tankegangen om, at hvis jeg udsætter, har jeg i hvert fald noget tid endnu. Det skal man holde for øje, når man tager stilling til, om det er reel forfald eller pjæk for retten, siger Jacob Thaarup.

Det forventes, at sagen, der skulle være kørt torsdag i Retten i Odense, udsættes til starten af 2025. Der er uvist, hvornår Osman Ali Osman kommer for retten.

Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke forsøgte at få dommeren til at afvise lægeerklæringen, så sagen kunne fortsætte uden Osman Celiks deltagelse i hovedforhandlingen.

- Som jeg ser det, opfylder lægeerklæringen ikke de krav, der normalt bliver stillet. Jeg kan ikke se, at der er sat kryds i de rigtige felter, lød det blandt andet fra Maria Fanø-Fredeløkke, mens Niclas Turan Kandemir pegede på, at sagen skulle udsættes.

Godtgjort at han er syg

- Min klient har givet udtryk for, at han gerne vil være til stede under hovedforhandlingen, og den mulighed skal han naturligvis have, sagde forsvarsadvokaten, der samtidigt pegede på, at anklageren havde indikeret, at man gik efter en dom på mere end et års fængsel og at man også af den grund ikke kunne afgøre sagen, uden Osman Celiks tilstedeværelse.

Efter længere tids votering valgte dommeren Rasmus Aggersbjerg Kristensen og to domsmænd at give Niclas Turan Kandemir ret i den vurdering.

- Jeg finder det godtgjort, at han har dokumenteret, at han er syg og at sagen derfor må udsættes. Det er godt nok ærgerligt, når vi nu var klar til det, sagde Rasmus Aggersbjerg Kristensen.

Utilfreds anklager

Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke overvejer i øjeblikket, om hun skal anke den afgørelse til landsretten.

En ændring har retsplejeloven har nemlig skærpet dokumentationskravene til sygemeldinger.

-Selv om man er uarbejdsdygtig, kan man godt møde i retten og måske være til stede i en kortere periode. Kan man sidde på en stol derhjemme, kan man også gøre det i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke.

Hun henviser til en landsretsdom, hvor en tiltalt to gange meldte sig syg, hvorefter han kørte galt under en ferie i Thailand.

Han blev derefter afhentet i kørestol af politiet til retsmødet.

 Konkursrytter og dømt svindler

Der vil nu formentlig gå flere måneder, før sagen igen vil blive sat i kalenderen hos Retten i Odense, og Osman Celik skal forsøge at forklare, hvorfor han i årene omkring 2019 og 2020 ikke indberettede en række indtægter til skattemyndigheder i forbindelse med firmaet Optima Plan og dermed – ifølge anklagemyndigheden - snød i skat og moms for samlet set 3,5 millioner kroner.

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har tidligere fortalt, hvordan Osman Celik i 2018 startede sit første af tre gulvstøbningsfirmaer i Danmark, efter at han i Tyskland var blevet dømt for svindel flere gange.

Firmaet Optima Plan gik konkurs i efteråret 2021 og det var i forbindelse med kuratorens undersøgelser, at det pludseligt viste sig, at Osman Celik havde indberettet alt for lave indtægter.

I regnskabet for Optima Plan var der opgjort et overskud på blot 84.000 kroner, men ifølge Skattestyrelsen burde overskuddet have været på 4,6 millioner kroner.

Efter sin anden konkurs i Danmark startede Osman Celik firmaet Hamborg Plan, som arbejdede på en række byggerier i Odense, men også endte med at gå konkurs i slutningen af 2022.

I dag kl. 6:00
Tophistorie
Anton Kranf

DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det

LYT
Del
Link
kopieret!

Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.

Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?

Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.

- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.

Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.

11 gange blev Langeskov glemt

I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.

- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.

Læs også: Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?
Gå tilbage Del
10. nov. 2022 kl. 8:07

Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?

Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix

Voldsomme snestorme i 1917 og 1925 satte en stopper for sporvognsdriften i Odense, men der er ikke eksempler på lignende problemer med løvfald.

I gamle dage havde sporvognen ikke de samme problemer med løvfald, som Odense Letbane oplever nu.

De seneste dage og uger har skinnerne i Odense været plaget af de mange blade, der falder af træerne i efteråret, og det har drillet byens nye letbanetog, der oplever kritiske fejl, når de bremser.

I Odense kørte der sporvogne gennem bybilledet fra 1911 til 1952.

Kigger man i historiske arkiver og gamle aviser, er der ikke umiddelbart nogen eksempler på, at nedfaldne blade har drillet sporvognstrafikken gennem Odense.

Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet

Ingen problemer med løvfald

Forfatteren O. Iskov udgav i 1986 en bog om sporvognene i Odense, hvor han gav en omfattende gennemgang af sporveje i Odense fra 1911 til 1952. Her står der intet om problemer med løvfald.

- Han var en ret grundig og nørdet sporvognsentusiast, der vendte hvert et stykke papir, der vedrørte Odenses sporvognshistorie, så er jeg næsten sikker på, at han ikke er stødt på det i sin research, siger Jens Åge S. Petersen, der er arkivar i Odense Stadsarkiv.

- Jeg er heller ikke stødt på det, men jeg kan jo ikke være absolut sikker på, at problemet ikke er forekommet, forklarer han.

Forskel på sporvogn og letbane

Datidens sporvogne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra nutidens elektriske letbanetog.

I gamle dage var sporvognene i højere grad styret ved mekanisk kraft og var ikke afhængig af it-systemer, og de kørte væsentligt langsommere gennem bybilledet, og når bladene faldt af træerne, sænkede man blot farten, hvis der var glat.

Det er især teknikken, der driller letbanen i disse uger. 

John Hartmann/Ritzau Scanpix
I Odense gik der sporvogne til Hunderup Skov og Fruens Bøge. Billedet er fra 1952 - det sidste år med sporvogne i byen.

Der er dog også ligheder. I gamle dage spredte man grus på skinnerne, så togene kunne få bedre fodfæste. Det gør man også med letbanen.

Rensede også skinner dengang

Ifølge Jens Åge S. Petersen havde sporvognsselskabet i Odense i gamle dage en del ansatte, der tog sig af vedligehold af skinner, blandt andet ved at smøre og rense skinnerne, ligesom Odense Letbane.

De ansatte gik ved håndkraft rundt med en sporvognsskinneskidtskraber (jo, det er et ord, og du kan slå det op i ordbogen, red.) for at sikre, at skinnerne blev holdt rene.

Amanda Holmgaard Sørensen
Letbanen har i løbet af de seneste dage og uger oplevet alvorlige nedbrud, der har resulteret i forsinkelser og aflysninger - primært på grund af løvfald.

Selv om datidens sporvogne umiddelbart undgik forsinkelser og aflysninger på grund af løvfald, stod det værre til med vintervejret.

Snestorme lammede sporvognstrafik

Under en voldsom snestorm den 8. og 9. marts 1917 måtte sporvognene i Odense give op og indstille driften på grund af for meget sne og is på skinnerne.

25. november 1925 måtte nogle af sporvognene holde sig indenfor på grund af en kraftig snestorm, og det fik selskabet til at investere i saltvogne, og sporvognene blev desuden udstyret med en sneplov.

Den kommende vinter vil vise, om Odense Letbane også vil få problemer, når frost og sne forventeligt rammer Danmarks tredjestørste by.

Odense Letbane: Sådan klarer vi frost og sne

Odense Letbane er dog forberedt på vintervejret og vil forsøge at gøre køreledningerne modstandsdygtige over for is og frost ved at sprøjte antiisvæske på køreledningerne.

- Vi er på vej mod Odense Letbanes første vinter i drift, og vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, siger administrerende direktør Dan Ravn.

Amanda Holmgaard Sørensen
En rensemaskine kører jævnligt og spuler skinnerne, så der ikke ligger blade. I gamle dage brugte man en sporvognsskinneskidtskraber.

- Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge – og vi har vurderet, at et samarbejde med Interflon (antiisvæske, red.) er den bedste løsning til danske vejrforhold, forklarer han.

Det kan også blive aktuelt at holde letbanetogene kørende om natten, så ledningerne bliver holdt isfri.

- En anden løsning ville være at køre med tomme tog natten igennem for at holde ledningerne isfri, men det kan vi forhåbentlig undgå takket være Interflon-løsningen, siger Dan Ravn.

I 2018 oplevede Aarhus Letbane de samme problemer med løvfald og glatte skinner, men her fandt de en løsning, og der har ikke været problemer siden. Allerede i oktober oplevede letbanen i Aarhus dog de første problemer med frost. 

Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.

I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.

Hvad gør passagererne?

Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.

DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.

Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.

Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.

- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.

Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?

- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.

Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen

I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.

TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.

- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.

- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.

Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen. 

For 27 minutter siden
Liselotte Sabroe , Ritzau Scanpix

Gamle Aldi-butikker står stadig tomme - Rema kender ikke planen endnu

LYT
Del
Link
kopieret!

Aldi er lukket og slukket i Danmark og på Fyn. Rema 1000 overtog sidste år størstedelen af den tyske kædes butikker. Der står dog stadig tre tomme butikker på Fyn - kun den ene er der en plan med. Det skriver DetailWatch.

Det er den, der ligger i Kerteminde.

Derudover er der både en gammel Aldi-butik i Nyborg i Vestergade og én i Faaborg på Assensvej, hvor planerne endnu er ukendt, skriver mediet.

Til DetailWatch siger kommunikationschef Jonas Schrøder, at de i alt 24 resterende tomme butikkers fremtid endnu er uvist.

- Alt kan komme på tale - og vi kommer sandsynligvis også til at udvikle flere af dem til nye Rema-1000 butikker, siger han.

Anton Kranf

Se videoen - her bliver væltet saltspreder rejst

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er ikke kun bilister, der skal være opmærksomme, når der er glatte veje. Det skal dem, der salter vejene også.

Mandag væltede en saltspreder og blokerede Industrivej i Aarup.

Hvorfor den lå der er for TV 2 Fyn uvist. Vi har været i kontakt med Fyns Politi, men de har ingen meldinger om en væltet saltspreder, og de har af samme årsag ikke været ude og undersøge uheldet.

Det er langt fra første gang, at en saltspreder vælter. Sidste år måtte en fører af en saltvogn på sygehuset, efter han var væltet efter krydset ved Landsbrugsvej.

Og tidligere i år var det ved Rosengårdcentret, at en saltvogn var væltet i en rundkørsel.

TV 2 Fyn

Langeskov er ikke den eneste - denne station glemmer DSB også at standse ved

LYT
Del
Link
kopieret!

Langeskov Station er ikke den eneste mindre station i landet, der har været påvirket af manglende standsning.

Læs også: DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det
Gå tilbage Del
I dag kl. 6:00

DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det

Anton Kranf

Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.

Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?

Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.

- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.

Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.

11 gange blev Langeskov glemt

I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.

- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.

Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.

I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.

Hvad gør passagererne?

Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.

DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.

Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.

Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.

- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.

Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?

- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.

Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen

I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.

TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.

- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.

- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.

Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen. 

Tal fra DSB viser, at dets tog eksempelvis glemte at stoppe ved Middelfart Station fem gange sidste år.

- Det forekommer også andre steder i landet, at en lokofører glemmer at standse ved en station, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.

Hos DSB arbejder man ifølge informationschefen målrettet med at få nedbragt antallet af standsningsfejl.

- Hver enkelt lokofører kommer ind til en samtale, når der har været et tilfælde, hvor vedkommende har glemt at standse på en station, for at vi kan blive klogere på, hvordan kan vi i fremtiden undgå det her.

Ida Alstrup

Formand forlader magtfuld post

LYT
Del
Link
kopieret!

Torben Povlsen stopper som formand for L&F Centrovice på den kommende generalforsamling. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse mandag.

Ifølge ham selv er det det rigtige tidspunkt at give stafetten videre efter otte år på posten og 14 år i bestyrelsen.

Torben Povlsen nævner selv Odense Fjord Samarbejdet, der er et samarbejde mellem forskellige myndigheder, grønne organisationer, virksomheder og landbrug, som et væsentligt resultat under hans ledelse.

I september meldte Torben Povlsen sit kandidatur til posten som viceformand i hovedorganisationen Landbrug & Fødevarer. Den post fik han dog ikke.

Torben Povlsen fortæller til TV 2 Fyn, at han ikke er afklaret med, hvad han skal nu.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nu kan du købe et mix af hakket oksekød og kyllingekød

LYT
Del
Link
kopieret!

Danskerne kan snart købe et kødprodukt med et lavere CO₂-aftryk i kølediske i Netto, Bilka og Føtex.

Produktet består af 50 procent hakket oksekød og 50 procent hakket kyllingekød, og prisen for 400 gram vil starte på 30 kroner i butikkerne.

Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

- Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet, siger Nicolai Lykke, som er kategorichef for i Salling Group.

Ifølge virksomheden har produktet en CO₂-reduktion på mindst 40 procent i forhold til hakket oksekød.

For 5 timer siden.
Nils Lund Pedersen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Ung mand amok - smadrede værtshus og brugte billardkø som våben

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandag gik en 19-årig amok på en beværtning i Otterup.

Klokken kvart over fire fik Fyns Politi en anmeldelse om, at en mand havde taget halsgreb på en person, ligesom han havde stukket en anden med en billardkø.

Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.

Ifølge døgnrapporten blev den 19-årige sur på en anden, og da en medarbejder på beværtningen forsøgte at lægge sig imellem og stoppe tumulten, knækkede den 19-årige en billardkø og stak medarbejderen med den knækkede ende.

Medarbejderen blev ramt på halsen og kravebenet, men heldigvis skete der ikke “større personskader”, skriver politiet.

Herefter gik den 19-årige amok på en række inventar, der stod rundt om i beværtningen, og det gik ud over to billardborde og to spilleautomater, som blev ødelagt.

Efter politiets ankomst blev den 19-årige mand, der er fra Nordfyns Kommune, sigtet for både vold og hærværk.

GRAFIK / TV 2 Vejret

Elpriserne styrtdykker mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Elpriserne styrtdykker i løbet af mandagen.

Fra morgenstunden koster en kilowatttime 2,08 kroner i Østdanmark. Vest for Storebælt falder elpriserne til 0,17 kroner pr. kilowatttime klokken 23.

Du kan løbende følge elpriserne her.

I dag kl. 8:00
Fyn

Her er de ti, der kan vinde Årets sportsnavn 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynske atleter vandt i 2024 både nationalt og internationalt guld og markerede sig på den internationale sportsscene - og de store resultater bliver traditionen tro hyldet ved Sportslørdag. Det sker lørdag den 18. januar.

Nu har en komité udpeget de ti nominerede. Listen tæller blandt andet sidste års vinder, håndboldspilleren Simon Pytlick, som med herrelandsholdet i håndbold vandt guld til OL i Paris.

De nominerede til Årets Sportsnavn 2024

Althea Reinhardt, Mie Højlund, Helena Elver, Andrea Aagot Hansen, Elma Halilcevic

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Håndbold: De fem Odense-spillere har alle vundet EM-sølv. Althea Reinhardt, Mie Højlund og Helena Elver var også med til at vinde OL-bronze.

Abdallah Abou Arab

Sofie Øritsland Kirkegaard
Abdallah Abou Arab Vollsmose Boxing

Boksning: Fighteren fra Vollsmose Abdallah Abou Arab vandt guld ved DM og NM i weltervægt.

Tue Ernst Nielsen

Ty Gunner

Vandski: Den fynske vandskiløber Tue Ernst Nielsen vandt guld ved DM og NM.

Simon Andreasen

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mountainbike: Den danske mountainbike-rytter vandt VM-guld i marathon. Vandt også vandt guld ved EM i shorttrack og EM-sølv i XCO i 2024.

Tobias Aagaard Hansen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Banecykling: Tobias Aagaard Hansen vandt to gange VM-guld og VM-sølv samt EM-guld og EM-sølv.

Hjalte Froholdt

Darryl Webb/AP/Ritzau Scanpix

Amerikansk fodbold: Hjalte Froholdt er eneste dansker i ligaen og er blevet en vigtig spiller for Arizona Cardinals. I sommer forlængede klubbens hans kontrakt med to år.

Rasmus Lund Pedersen

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Banecykling: Cykelrytteren Rasmus Lund Pedersen vandt VM-guld og EM-sølv for hold.

Dagmar D. Nielsen, Simon Klinge, Anton Rydahl, Johan Juul Rasmussen

Rebecca Billger

Team Gym: EM-guld for herrer og EM-guld mixhold.

Christopher Vejlager

Den Danske Billard Union

Snooker: Christopher Vejlager tog for første gang DM-guld samt NM-guld.

Simon Pytlick, Niclas Kirkeløkke, Emil Jakobsen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Håndbold: De fynske håndboldspillere Simon Pytlick, Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke vandt OL-guld for Danmark ved legene i Paris samt EM-sølv.

Prisen er blevet uddelt siden 1950, hvor fodboldspilleren Holger Nielsen vandt som den første.

Indtil kåringen af Årets Sportsnavn år 2000 var det Fyens Stiftstidende, der uddelte prisen. Siden har TV 2 Fyn været med i komiteen, som i nu mange år har bestået af medlemmer fra Fyens Stiftstidende, TV 2 Fyn og Fynske Idrætsforbund.

De sidste ti års vindere

2023: Lukas Jørgensen og Simon Pytlick

2022: Rikke Iversen, Althea Reinhardt og Mie Højlund

2021: Viktor Axelsen

2020: Søren Kragh Andersen

2019: Lasse Norman Hansen

2018: Stinna Tange Kaastrup

2017: Viktor Axelsen

2016: Viktor Axelsen

2015: Emma Klingenberg

2014: Rikke Møller Pedersen

For at give muligheden for at vinde til flere fynske sportsfolk besluttede komitéen i forbindelse med kåringen af sejleren Dorte O. Jensen for tredje gang i 1999, at en individuel sportsudøver kun kan blive Årets Sportsnavn på Fyn tre gange.

Udover Dorte O. Jensen er også speedwaykøreren Nicki Pedersen og Viktor Axelsen blevet kåret tre gange.

I dag kl. 7:26
Fyn
Foto: Annika Skov og privatfoto / Collage: Lærke Nord, TV MIDTVEST

Liam vandt Jonas Vingegaards hjerte - nu har han fået "julegaven over alle julegaver"

LYT
Del
Link
kopieret!

For to år siden blev lille Liam kendt. Siden en helt særlig dag i Glyngøre, den sommer da Jonas Vingegaard vandt Tour de France for anden gang, har den syvårige dreng fået meget opmærksomhed.

- Vi var i Rosengaardcenteret i Odense, hvor nogen stoppede os og spurgte, om det ikke var Jonas Vingegaards Liam, fortæller hans mor, May Sasha Børre Bastrup.

Og jo, det er det.

Den kræftsyge Liam Børre Bastrup fik en personlig invitation til Vingegaards fejring i Glyngøre af Vingegaard selv. Kort forinden havde cykelrytteren nemlig set et opslag på Facebook af den store Vingegaard-fan fra Fyn.

Og siden da har mange fulgt med i Liams kamp mod kræften, blandt andet i en dokumentar på TV2 Fyn. Men især Vingegaard-videoen skabte opmærksomhed.

- Man skulle lige vænne sig til, at folk pludselig vidste, hvem han var. Vi fik hilsner fra hele verden, USA, Frankrig, Spanien, Italien. Det var lidt vildt, siger Liams far, Martin Børre Bastrup. 

Privatfoto

Nu kan familien dele en nyhed over dem alle. 

Familien, som bor i Odense, har i særdeleshed været ramt af sygdom. 

Læs også: Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri
Gå tilbage Del
1. sep. 2024 kl. 9:16

Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri

Grafik: Stine Mørch

Seksårige Liam blev diagnosticeret med en sjælden type hjernekræft kort efter, at hans mor havde overvundet sin egen kræftsygdom.

Familien blev derfor tvunget ud i en ny kræftkamp, hvor Liam gennemgik intensiv behandling med både stråle- og kemoterapi. Forældrene deler deres historie for at skabe opmærksomhed og håber på støtte fra samfundet i denne svære tid.

Liam Børre Bastrups mor, May Sasha Børre Bastrup, blev selv erklæret kræftfri kun ti dage før hendes dengang femårige søns sygdom blev opdaget. 

To år efter er Liams kamp forbi. 

- Jeg er kræftfri, proklamerer den nu syvårige dreng selv i en video, hans mor har optaget. 

Nyheden fik familien 10. december, fortæller forældrene. Så julen blev anderledes festlig i år. 

- Vi tog i Leos Legeland, noget Liam ikke har kunnet opleve i lang tid, smiler hans mor. 

- Det var fantastisk, og vi kunne slet ikke få armene ned. Jeg har ikke fået armene ned endnu, siger Martin Børre Bastrup. 

-  Det er julegaven over alle julegaver. 

Privatfoto

Trøjen gav superkræfter

Da TV MIDTVEST mødte familien på ferie på Mors i sommer, fortalte Liam og hans far, hvad trøjen, som Liam fik af Vingegaard, har betydet. 

- Den gule trøje må give vinger. Liam har ikke været indlagt, siden han fik Jonas' trøje. Så vi er blevet lidt overtroiske, sagde Martin Børre Bastrup i sommer. 

- Dét møde sidder dybt i ham. Det har givet ham flere kræfter og mere mod, siger hans far, Martin Børre Bastrup, og afslører, at den gule trøje også af til har fungeret som bamse for hans søn. 

Læs også: Vingegaard giver gave til kræftramt dreng fra Sydfyn
Gå tilbage Del
27. jul. 2023 kl. 20:37
Fyn

Vingegaard giver gave til kræftramt dreng fra Sydfyn

- Jeg er rørt, siger Liams far med tårer i øjnene.

Allerforrest i autografkøen har en helt særlig gæst fået plads. Liam Børre Bastrup står med sin far og venter på Jonas Vingegaard, og det er ikke tilfældigt de står forrest.

- Der blev lagt et billede på de sociale medier med min søn, hvor han har en Jonas Vingegaard kasket på. Det har Jonas og Trine så set og inviteret os, forklarer Martin Børre Bastrup.

TV Midtvest

Kasketten er blevet særlig for Liam, for når han ikke har den på, er der ikke meget hår. Han har kræft.

- Så blev vi inviteret hertil, og har nu fået en autograf. Det er stort og rørende, forklarer Martin Børre Bastrup.

TV Midtvest
TV Midtvest

Kort efter bliver han mundlam. For Jonas Vingegaard kommer over til dem med en gave. En gul førertrøje fra Tour de France.

- Jeg er rørt, siger han inden han krammer et familiemedlem.

TV Midtvest

Et symbol på, at Jonas Vingegaard er et godt menneske og noget helt særligt, mener Martin Børre Bastrup. Og hans søn har fået et særlig minde.

- Det er sejt, jeg er meget glad, siger Liam Børre Bastrup, som har set det meste af Tour de France hjemme i stuen på Sydfyn.

Fremtiden er lys - og drømmen lever endnu

Ifølge Liams mor er det udsigten til "at være som de andre i klassen," der fylder mest for hendes søn, efter han nu kan er erklæret kræftfri. 

Men det er også glæden ved at kunne komme i legeland, hoppe i vandpytter - og ikke mindst slippe for at tage medicin. 

Og så er der særligt en drøm, som hele familien stadig håber kan blive opfyldt til sommer, fortæller Martin Børre Bastrup: 

- Det er stadig drømmen at komme en tur til Frankrig og se Jonas Vingegaard på et af de store bjerge.

Læs også: Kort efter mors kræftsejr fik femårig den besked, alle forældre frygter
Gå tilbage Del
1. sep. 2024 kl. 6:00

Kort efter mors kræftsejr fik femårig den besked, alle forældre frygter

Cille Høg

Kun ti dage efter morens kræftfrikendelse får sønnen på fem år, Liam, konstateret leukæmi. Så begynder en ny kamp mod kræften for familien.

Det var en helt normal vinterdag i december måned, Liam var blevet sendt i børnehave, og hans mor var kørt hjem igen. Fuldstændig som de plejede at gøre. 

Men én ting, der ikke plejede at indgå, var et opkald fra børnehaven mange timer inden Liam skulle hentes.

Mays telefon ringede før middag, og i den anden ende af røret fortæller en pædagog, at Liam pludselig er blevet meget sløv og bleg i ansigtet. May tager med det samme ud og henter ham, de tager hjem, men om aftenen bliver Liam dårligere og får feber. De sætter derfor kursen mod lægevagten. 

Ved lægevagten får Liam taget en blodprøve, og her var resultaterne desværre ikke til at tage fejl af. Liam har leukæmi. Fra det ene øjeblik til det andet gik Liam fra at være et raskt lige fyldt femårigt barn til at være meget syg med en fremtid, ingen turde spå om. 

- Det er et mareridt, der bliver til virkelighed, fortæller Liams mor May Børre Bastrup. 

Glæden erstattes af chok og sorg

For bare ti dage siden var Liams mor, May, selv blevet erklæret kræftfri. Det blevet fejret med jubel over aldrig at skulle sætte sine fødder på en kræftafdeling igen. Men nogle gange overhaler virkeligheden bare én indenom, og det gjorde den for Liam, May og deres familie. 

Liam kunne nu se frem til i hvert fald to og et halvt års kræftbehandlingsforløb på børnecancer-afdelingen H2 på OUH. Og familien gik igen en fremtid i møde med frygten for at miste en, de elsker. 

- Det var et hårdt slag, og der gik lang tid, før det gik op for os, at det var kræft, han havde. Ti dage efter mig, det kunne simpelthen ikke være rigtigt, fortæller May, hun holder en lille pause og fortsætter så:

- Min første tanke var: Har han fået det, fordi jeg nu har overlevet? Er det så hans tur, og overlever han det så? For hvorfor skulle vi være så heldige, at vi begge to overlever det?

Liams behandling startede hårdt ud med fem kemokurer om dagen. Så hvis ikke alvoren var gået op for både Liam og familien, så gjorde den det i hvert fald nu. 

Efter et par uger begyndte Liam at miste sit hår. En ting, de havde forberedt både Liam og hinanden på ville ske. Alligevel var det lige præcis det øjeblik, der gjorde det hele meget mere til virkelighed. 

Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
/

- Det var rigtig hårdt, da han mistede håret. Det var der, det rigtigt gik op for mig, at han faktisk var dødeligt syg, siger Martin Børre Bastrup. 

Kort tid inden Liam mistede sit hår barberede Liams far Martin, farbror og morbror sig skaldede. På den måde ville Liam ikke føle sig alene, når han mistede sit hår. Det har været vigtigt for familien, at de var så meget i det sammen med Liam som muligt, så ikke ville føle sig alt for anderledes. 

Hvad er leukæmi?

Leukæmi er kræft i blodet. Den type leukæmi, Liam har, hedder akut lymfatisk leukæmi, og det er den hyppigste kræftform hos børn. Men det betyder ikke, at den er hyppig som sådan. Der er 40-50 børn i Danmark om året, der får sygdommen.

Derudover lider Liam af en sjælden undertype, som hedder Philadelphia kromosom positiv. Den undertype, er der tre til fem procent, af dem som får leukæmi, der har.

Kilde: Mathias Ranthe, Overlæge på børneonkologisk afdeling, H.C. Andersen Børnehospital i Odense.

Hospitalet bliver hverdag

Som dagene gik blev børnecancer-afdelingen på OUH mere og mere hjem for Liam og familien. Den dag Liam fik konstateret leukæmi var han indlagt i cirka en måned. Og juleaften blev derfor også holdt på hospitalet. Og man kunne fristes til at tro, at Liam aldrig vil glemme den aften. Men han var så syg, at han intet kan huske. 

I dag er Liam ikke længere indlagt på hospitalet. Men hver tirsdag skal han derud for at få taget blodprøve. På den måde kan lægerne følge med i sygdommens udvikling og justere på den mængde medicin og kemo, han skal have. 

Cille Høg
Det hjælper altid at holde i mors hånd. Liams mor May har med andre i familie fået tatoveret knæk cancer symbolet.

Og netop kemokuren får han nu hver femte uge i stedet for hver dag. Det er en intens form for kemo, som de kalder "hurtigkuren", fordi den kun tager omkring fem minutter at få ind i kroppen. Kuren er hård, og det er derfor, han ikke behøver at få den flere gange end hver femte uge. 

Kemokuren får han gennem en "port", som er opereret ind i hans bryst. På den måde skåner man blodårene for den hårde kur. 

Cille Høg
Her har Liam fået opereret porten ind, som kemokurene skal igennem.

Derudover skal han en gang om måneden have taget en rygmarvsprøve, ved den kan de se cellernes udvikling, og så kender de til hans præcise nuværende tilstand. Den del foregår i narkose. Og det er noget, som Liam har prøvet mange gange. 

- Det er aldrig sjovt at lægge sit barn til at sove, man man vænner sig lidt til det herude, fordi det er så mange gange, fortæller May og tilføjer:

- Det er ikke operationerne, vi er bange for. Det er svaret, der kommer ud af operationerne. Og den sidder der hver gang, at han er i narkose, så frygter vi, at de finder noget igen.

Lov til at være barn

Men selvom hospitalet ofte er forbundet med operationer, nåle, sygdom og frygt, så har børneafdelingen altså også nogle gode sider og lyspunkter. Og hvis man spørger Liam, hvad det allerbedste ved hospitalet er, kommer svaret prompte:

- Lege med Ann Berit! 

Ann Berit er pædagog på børnehospitalets kræftafsnit for børn og unge. Hendes opgave er at lege med børnene og forsøge at bringe noget normalitet ind i børnenes hverdag med leg, spil og grin. Det gør hun i en et lokale på afdelingen, der giver en følelse af at træde ind i et helt andet univers. Her er der rummeligt, fyldt med legetøj, der roder, intet har en fast plads, det flyder med kort fra et unospil og blyanter, der ligger over tegninger, der kun er halvt færdige. Her er højt til loftet og rum til at være barn. 

Cille Høg
Ann Berit glæder sig også altid til at lege med børnene.

I starten ville Liam ikke snakke med nogle fra personalet, han var bange, og det betød også, at han i starten var bange for Ann Berit. Men det er det, som Ann Berit kan. Hun vinder børnenes tillid og hjerter. I dag glæder Liam sig til at komme ud på hospitalet, for det betyder, at han kan komme ind og lege med Ann Berit. 

- Hun hjælper os, når noget er galt. Og så vil hun hele tiden lege. Især med mig, fortæller Liam. 

Men det er ikke kun for børnene, at Ann Berit er et pusterum, det er hun også for forældrene. Det kan være hårdt som forælder hele tiden at skulle være der for sit barn, holde humøret oppe, tage smilet på, trøste og give tryghed. For alt imens går forældrene også gennem en sorg, som skal bearbejdes. Og det er der tid til, når Ann Berit kan tage lidt over. 

- Ann Berit er guld værd, det er hun, fortæller May og fortsætter:

- For ligesom, at det kan blive for meget for os forældre at skulle være lukket inde på et sygehus, så bliver det også alt for meget for børnene, at de kun har mor, far eller begge. Hun er god til at fjerne fokusset fra sygdommen. 

Cille Høg
Det er kun fantasien, der skal sætte grænser, for hvad de kan lave, selvom børnene er syge.

Da Ann Berit startede som pædagog på børnehospitalet skulle hun lære at acceptere, at hun ikke er den, der kan helbrede børnene. Det stærke bånd, som hun får med dem, gør, at arbejdet er emotionelt hårdt. Men det er lige netop af den grund, hun brænder for at være der. 

- De fortjener en hverdag som alle andre børn. De fortjener at føle sig så almindelige som muligt. De fortjener, at få fjernet fokus fra sygdommen, fortæller hun. 

- Jeg ved, jeg ikke kan helbrede dem, men jeg kan bidrage med at de får lidt barndom og frirum. Det er det med at komme hjem fra sygehuset til sine søskende og faktisk har haft det sjovt, så har man også en anden historie med tilbage, end at man for eksempel blev stukket tre gange i armen, afslutter Ann Berit. 

Den skæbnesvangre dato

Den 23. december i år får Liam og familien svar på, om Liam er rask. Det er datoen for den allersidste  behandlingsdag. Her finder de ud af, om der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, eller om han skal over til kontrol. Og sidstnævnte vil sige, at så er Liam kræftfri. Hvis skæbnen vil, at der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, betyder det, at Liam skal indlægges på Rigshospitalet. 

Cille Høg
Efter snart to år med mange blodprøver, er Liam ikke længere bange for at følge med, når han skal have taget dem.

Generelt er det sådan med kræft, at der efter en raskmelding er risiko for, at sygdommen kan komme tilbage. Men i dag er statistikkerne for overlevelse heldigvis rigtig gode. 

- I dag er det sådan, at det i Danmark ser sådan ud, at otte ud af ni børn, der får en kræftdiagnose, vil overleve. Det svarer altså til 89 procent, fortæller Mathias Ranthe, der er overlæge på børneonkologisk afdeling på H.C. Andersen Børnehospital i Odense. 

- Vi er ikke typer, der tænker 'hvad nu hvis, Liams behandling ikke fungerer, som den skal.' Vi er nogle, der har det sådan 'selvfølgelig gør den det!', fortæller May og fortsætter:

- Det er uretfærdigt, hvis det ikke er, så selvfølgelig skal han nok komme igennem det, fastslår hun. 

Privatfoto
Privatfoto
/

Liam tæller også ned til det bliver den 23. december. Men hans nedtælling er lidt anderledes end at tælle dage:

- Jeg har kun to tilbage af sovelægerne, fortæller han. 

Det er det, han kalder narkoselægerne. Så det vil altså sige, at Liam kun har to operationer tilbage. Og det han glæder sig allermest til, ved snart at være kræftfri, er noget, som mange nok tager for givet at have friheden til.

- Jeg glæder mig til at komme i boblebad igen og være udenfor, når det regner. Jeg savner også at hoppe i vandpytter ... boing, boing, boing, PLASK, griner han. 

- Det vil være den bedste julegave at få, at han er helt fri, afslutter May. 

TV 2 Vejret

Pas på rimglatte veje

LYT
Del
Link
kopieret!

Danskerne og fynboerne er stået op til en iskold morgen med frostgrader i stort set hele landet. Mange steder ligger temperaturen på mellem 1 og 6 graders frost.

På Fyns har det været allerkoldest mod syd, hvor temperaturen her til morgen har været nede på 6 minusgrader.

Morgenens kolde vejr giver risiko for rimglatte veje alle steder, og derfor skal man være ekstra opmærksom, når man kører hjemmefra.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her