Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
50 fynske life science virksomheder vil forsøge at gøre robot-klyngen kunsten efter. Blandt andet Evosep, der på få år har seksdoblet antallet af medarbejdere.
Mens alle venter i spænding på Novo Nordisk ankomst i Odense, er man tyvstartet hos Evosep i Buchwaldsgade.
I starten af året investerede Novo Holding 280 millioner kroner i firmaet, der fremstiller udstyr til proteinanalyse og er værdisat til 1,4 milliarder kroner.
Og selv om det er svært at hamle op med Novos væksttal, har Evosep gjort et kvalificeret forsøg.
Virksomheden startede i 2016 med 10 ansatte, i dag er der 60 på lønningslisten, og snart flytter de ind i det tidligere vaccinationscenter på hjørnet af Billedskærervej, i Odense der er under ombygning.
Her skal der være plads til 100 ansatte.
En gammel historie
Evosep bygger på den protein-forskning som medejer Ole Vorm og professor Matthias Mann fra SDU stod bag tilbage i 1990’erne - før robotter blev populære på Fyn.
I dag er Mann tilknyttet Novo Nordisk Fondens proteinforskning på Københavns Universitet.
Og med Novo som det store dyr på savannen i Odense, håber marketingdirektør hos Evosep, Christian Ravnsborg, at man kan gøre robotbranchen kunsten efter.
- Ligesom robotklyngen, der startede med 2-3 virksomheder for 15-20 år siden og nu er over 100, håber vi, at vi med Life Science Fyn kan opnå en kritisk masse, der gør os interessante for unge kandidater, iværksættere og medarbejdere fra andre dele af Danmark, siger Christian Ravnsborg, der er bestyrelsesmedlem i et nyt klyngesamarbejde Life Science Fyn.
Life Science Fyn, der henvender sig til virksomheder inden for bl.a. medicin, farmaci og biokemi, har allerede fået op mod 50 virksomheder med i klyngen. Dertil kommer repræsentanter fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
3000 ansatte
Sammenlagt beskæftiger klyngen cirka 3000 medarbejdere, viser en analyse, som BDO har udført for nylig. Alene de sidste tre år er der skabt 300 arbejdspladser.
- Vi er rigtig glade for, at der kommer mere fokus på life science her på Fyn, og det at Novo planlægger at flytte til Fyn og etablere arbejdspladser, er virkelig en positiv historie for Fyn. Helt lavpraktisk vil der selvfølgelig komme konkurrence om medarbejderne, men det er en rigtig positiv tendens, for det giver mulighed for, at vi lettere kan tiltrække nye medarbejdere uden for øen og fra udlandet, fordi der er flere arbejdspladser at vælge imellem, når du kommer til Fyn, siger Christian Ravnsborg.
Om Evosep
Producerer apparatur til proteinanalyse på hospitaler, universiteter og laboratorier. Det er en hurtigere og mere præcis analyse til undersøgelsen af bl.a. væv og blodprøver.
Evosep er ejet af Ole Vorm, Vækstfonden og Novo Holdings.
Blev etableret i 2016 med 10 medarbejdere. Beskæftiger i dag 60 medarbejdere.
Havde i 2022 en bruttofortjeneste på 53,5 millioner kroner og et underskud på 109 millioner kroner.
Det sidste skyldtes dog udelukkende en bestyrelsesbeslutning om at udbetale 133 millioner kroner i bonus til firmaets danske medarbejdere.
Efter regnskabsåret indskød Novo Holdings 280 millioner kroner i ejerkapital, så der i dag er rigelig likviditet til rådighed.
Og den holdning er der opbakning til fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
- Nu kommer en af de allerstørste virksomheder til Fyn. Så det bliver rigtig spændende at følge i de kommende år. Nu uddanner jeg selv biomedicinere og biokemikere, men det er jo også farmaceuter, ingeniører og personer, som har mellemlange uddannelser, der efterspørges - procesteknologer eksempelvis. Så det er ikke kun lange akademiske uddannelser, der bliver rift om, men også mange af professions-uddannelserne, siger Jakob Møller-Jensen, institutleder for biokemi og molekylær biologi på Syddansk Universitet.
Stifterne af Life Science Fyn
SDU, Odense Universitetshospital, Celvivo, Ampliqon, Glyprovac, Evosep, Bioomix, Ossiform, Pentabase, Qntm Labs, Orifarm, House Test, Amplexa Genectics, Aligecel og MJJ Biotech
Glade studerende
Netop samspillet mellem de studerende og life science virksomhedernene er vigtig, mener han.
- Der er der rigtig god energi, når vi inviterer virksomhederne og virksomhedsledere ind i vores uddannelser, så de kan møde de studerende. Det er noget de studerende kan lide. Og når vi sender de studerende ud til virksomhederne i forskellige erhvervsprojekter, så bliver de mere arbejdsmarkedsparate, siger Jakob Møller-Jensen.
Også hos OUH klapper man i hænderne.
- Vi er helt afhængige af de virksomheder, som kan producere og sælge de løsninger, som vi bruger i behandlingen af vores patienter. Og for at virksomhederne kan lave de bedst mulige løsninger til os, er det vigtigt, at de kender vores behov, og det gør de, når vi arbejder tæt sammen i bl.a. Life Science Fyn, siger innovationschef på OUH, Thomas Christensen.
Han mener, at Novos tilstedeværelse i Odense vil sætte fokus på, at Fyn er et område, der beskæftiger mange specialister inden for eksempelvis sundhed, medicinsk teknologi, lægemiddelindustri og diagnostik.
- Det bliver et vigtigt element i den fortælling, at vi faktisk er rigtig attraktivt område både for dem, der har lyst til at producere ting og slå sig ned på Fyn, og at der er mulighed for at veksle mellem klinisk forskning og private ansættelse, siger Thomas Christensen.
Visit i Kalundborg
Hos Odense Kommune har man for længst rullet den røde løber ud, og man har også tænkt sig at være proaktive, mens Novo bl.a. får behandlet sin miljøgodkendelse til at etablere fabrik i Tietgenbyen.
- Vi tager snart til Kalundborg for at mødes med byens borgmester, jobcentret og den biotekklynge, der er bygget op omkring Novo i Kalundborg. Det skal udmønte sig i et samarbejde, så Novo Nordisk f.eks. kommer til vores jobmesser og ansætter ledige, der i princippet kunne arbejde på Novo i Odense, men så i stedet starter i Kalundborg. Allerede i dag kører der busser fra Odense til Kalundborg med rigtig mange odenseanere, der arbejder hos Novo, siger beskæftigelsesrådmand Christoffer Lilleholt.
Behov for nye uddannelser
Indtil videre har Novo været forholdsvis tilbageholdende med at oplyse, hvad det er for en produktion, man påtænker at lægge i Odense.
- Men de antyder, at det er noget med emballage og medicinal-produktion. Så vi ved jo, at det kan være plastmagere og industriteknikere, vi skal have klar, og de uddannelser tager op til 4-5 år. Så det er et arbejde, vi skal starte op tidligt for at nå i mål med, inden Novo ankommer, siger Christoffer Lilleholt.
Og det lyder også godt i Christians Ravnborgs ører.
- Det at have nogle erhvervsfyrtårne er selvfølgelig vigtigt – ikke mindst af politiske årsager. Det er lettere at få gennemslagskraft. Og i vores klynge er der helt sikkert nogle initiativer, som det giver mening at omprioritere. Nu har vi f.eks. været med i dialogen om lukningen af laborantuddannelsen på UCL, som vi synes er uheldig, fordi det er en uddannelse, hvor næsten alle får praktikplads og job. Især i lyset af, at der nu kommer en arbejdsgiver til Odense for, hvem nyuddannede laboranter vil være en kæmpe fordel, siger Christian Ravnsborg.
Korte videoer
kopieret!
Fyns Politi er lige nu massivt til stede på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg, hvor flere mænd i DNA-dragter er blevet ført væk.
Det skriver Fyens Stiftstidende, og Nina Jensen, der er bosat på Slotsgade, som ligger tæt på parkeringspladsen, bekræfter hændelsen over for TV 2 Fyn.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Der er fire mænd, der er blevet ført væk i DNA-dragter, siger Nina Jensen og tilføjer, at der foruden Fyns Politi er en ambulance til stede.
- Politiet kører til og fra stedet. Der er desuden tilkaldt en hundepatrulje, lyder det videre.
Bil taget med
Ifølge Fyens Stiftstidende er der mindst otte betjente til stede på parkeringspladsen, som Fyns Politi har spærret af med afspærringstape.
Mediet fortæller, at politiet har givet “en mand” en DNA-dragt på.
Klokken 17.44 fortæller TV 2 Fyns reporter fra stedet, at Fyns Politi har fjernet afspærringen og forladt parkeringspladsen.
- En kranbil fra Falck har desuden har taget en sort Ford med, siger TV 2 Fyns reporter, der har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønsker at udtale sig.
Artiklen fortsætter under billedet …
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt, men i en pressemeddelelse skriver det, at:
- Fyns Politi kan bekræfte, at vi har været tilstede i Nyborg i eftermiddagstimerne 30. januar 2026 i forbindelse med en politiforretning. Mere info følger snarest fra anden politikreds.
TV 2 Fyn følger sagen
kopieret!
Regeringen vil udvise udlændinge med en dom på mindst ét års fængsel.
Sådan lød det blandt andet fra Statsministeriet, da man fredag indkaldte til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Og ifølge retsreporter hos TV 2 Fyn Peter Frausing så er det et klart signal, der kommer fra regeringen.
- De sender et klart signal til kriminelle udlændinge, som vi også gang på gang har set i Odense, om, at det er ikke acceptabel adfærd, fortæller han.
Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst et års fængsel
Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.
Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.
Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.
Får konsekvenser
Ifølge Peter Frausing, der har befundet sig tæt på mange retssager, har man tydeligt kunnet mærke, at de kriminelle udlændinge, han har kendt til, har været ret overbeviste om, at de ikke kunne blive sendt ud af landet.
- Indtil nu har de måske taget det mere “laissez faire”, når de har siddet i retten, selvom de har risikeret fængselsstraf, fortæller han videre.
Spørgsmålet er så, om den opfattelse kommer til at ændre sig på baggrund af dagens pressemøde.
- De bliver jo sandsynligvis udvist nu efter en dom på mere end et års fængsel. Men det næste spørgsmål, der rejses, det er jo så, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol rent faktisk, når de her klagesager sandsynligvis kommer om nogle år, kan nikke genkendende til, at det er den fortolkning, vi skal have, afrunder Peter Frausing.
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
Torsdag aften væltede to unge mænd på et el-løbehjul en kvindelig cyklist, der var på vej hjem, og stjal hendes taske.
Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
Episoden fandt sted på Munkemaen i Odense N klokken 18.15, hvor kvinden blev væltet omkuld og skubbet ind i en busk.
Herpå stjal de to unge mænd tasken, der var placeret i cykelkurven, og flygtede fra stedet.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi om hændelsen. Det har ikke været muligt.
Der er godt gang i kuglepinden i Ådalen.
OB har nemlig netop skrevet kontrakt med Ester Dahlmann, der vender retur til Odense, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Ester Dahlmann vender tilbage til OB - en klub hun kender særdeles godt fra sin tid på Akademiet. Hun er en spiller, der kombinerer teknisk kvalitet med stor spilintelligens og en udpræget dynamik i sine positioneringer på banen, siger sportschef Mikkel Bo Mikkelsen.
Den 20-årige midtbanespiller kommer til fra Esbjerg fB.
Sportschefen beskriver Dahlmann som en spiller med stor teknisk kvalitet og spilforståelse, der passer perfekt ind i klubbens DNA.
Hun har lavet en aftale med fynboerne, der løber til sommeren 2027.
OB henter ungdomslandsholdsspiller
Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.
Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.
- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.
Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.
Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.
Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.
Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.
- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.
Kamp om pladserne
- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.
Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.
Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.
Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.
Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.
Træner ikke fløjposition
Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.
- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.
Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.
- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.
Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.
Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.
- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.
- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.
I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her