Nye regler i Polen: Registrerede flygtninge kan ikke komme med bussen til Fyn

Ifølge TV 2 Fyns reporter i Polen kan de registrerede flygtninge på banegården i Krakow ikke komme med til Fyn med bussen, der kørte afsted for at hente ukrainere tirsdag.

De mange ukrainske flygtninge, der er blevet registreret i flygtningecentret på banegården i Krakow kan ikke komme med den bus, der tirsdag kørte mod Polen for at hente cirka 40 flygtninge til Fyn.

Årsagen skulle være, at den polske regering natten til onsdag har ændret reglerne for de flygtede ukrainere.

Det fortæller TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, der lige nu befinder sig på centret. Informationen er givet til de to buschauffører Gitte og Peter, der er kørt afsted med bussen, af deres kontaktpersoner i landet. 

- Vores bus skal køre herfra senest klokken 10.00 i morgen (torsdag, red.), da bussen skal retur til Danmark. Det betyder, at der er risiko for, at den kommer til at køre afsted uden folk, fortæller Frederik Zeuner.

Det er uvist præcis, hvordan de nye regler er udformet, men buschaufførerne arbejder nu på højtryk på at finde flygtninge til bussen.

- I teorien kan vi samle folk op fra gaden, men det skal jo være organiseret, fortæller TV 2 Fyns reporter.

Opdateres...



Oversigt

    Oversigt