Nyt løfte: Dagligvarebutikker i små lokalsamfund skal genoplives
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Detailkoncern vil skabe indkøbsmuligheder i byer med 600 indbyggere, hvis lokalsamfund bidrager økonomisk.
Op mod halvdelen af dagligvarebutikkerne i landets mindste byer er lukket inden for de seneste ti år.
I 2009 kunne man købe mælk, brød og grønt i 550 dagligvarebutikker i byer med op til 1000 indbyggere. Ti år senere - i 2019 - var det skrumpet til 341 butikker i de mindre byer.
Nu vil dagligvarekoncernen Dagrofa, der står bag kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, vende udviklingen.
Lokale vil have stort boligbyggeri stoppet efter fund af fredet dyr
Byggeriet af et højhus i Strib skal stoppes omgående, mener modstanderne af projektet, der i weekenden har fundet et fredet dyr i området.
I weekenden er der blevet fundet tre store vandsalamandere i nærheden af et højhusbyggeri i Strib.
Ifølge modstandere af boligbyggeriet bør fundet af den truede dyreart på området få boligbyggeriet standset omgående.
- Vi skal have det lukket og genetableret som det grønne område, det var - så hurtigt som muligt, siger Arno Kristiansen, der er talsmand for aktionsgruppen “Vi vil ikke have højhuse i Strib”.
- Det har en altafgørende betydning for den videre proces for byggegrunden. Det er en art, der er totalt fredet. Man må ikke samle den op eller tømme de søer, de lever i, så man har en kæmpe udfordring i forhold til at fortsætte byggeriet og skovfældningen, tilføjer Lasse Schmücker, der også er modstander af byggeriet og desuden stiller op som spidskandidat for Enhedslisten i Middelfart.
Fundet af den truede padde sker, en måned efter at træfældningen på byggegrunden begyndte.
Fakta om stor vandsalamander
Den store vandsalamander er en padde med lang krop og lang hale. Maven er svovlgul med sorte pletter. Den bliver op til 16 centimeter lang.
Den er almindelig i hele landet. Forår og sommer lever den i vandhuller. Ellers kan den ses på land, også nær huse.
Den er gået tilbage i antal på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhuller.
De voksne dyr er fredede. De fleste vandhuller og søer, hvor der findes stor vandsalamander, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.
Kilde: Miljøministeriet
Som at vinde i lotteriet
Det er ikke første gang, at den fredede padde risikerer at give problemer for et boligbyggeri. Padden var i juli årsag til, at der blev sat en foreløbig stopper for byggeriet af 2.000 boliger i København.
Det var Lydia og Bent Kragh-Hansens datter, der i weekenden fandt den fredede dyreart. Ægteparret er naboer til byggegrunden og modstandere af højhusprojektet, så derfor glæder de sig over fundet.
- Det er som at vinde i lotteriet, siger Lydia Kragh-Hansen.
“Det er som at vinde i lotteriet”
- Vi skal ikke have højhuse. Det er ikke acceptabelt, at de vil bygge højhuse her ude på landet, tilføjer hun.
Padde lukkes ud igen
Når kommunen har fået dokumentation for, at de store vandsalamandere er fundet i området, vil de slippe dem fri igen.
- De skal selvfølgelig lukkes ud, men vi er i tvivl, om vi skal lukke dem ud, samme sted de blev fundet, for de er sikkert skræmt for vid og sans, når de kører med de store maskiner på den modsatte side af, hvor de har gemt sig, siger Bent Kragh-Hansen.
Middelfart Kommune vedtog i august en ny lokalplan, der gjorde det muligt at bygge på grunden, som tidligere har været olieberedskabslager. Grunden ligger ved Brændeskov og Røjleskov i udkanten af Strib.
Kommunen fik i den forbindelse undersøgt, om der var nogen truede arter i området, og det var der ikke, lød det. Ifølge modstandere af byggeprojektet var rapporten mangelfuld, og derfor har de selv forsøgt at finde nogle af de truede dyr, der opholder sig i området.
- Nu har vi fundet en stor salamander, men der er også flagermus. De fløj omkring ørerne på os i aftes. Vi er ikke blevet taget seriøse, siger Arno Kristiansen.
“Nu har vi fundet en stor salamander, men der er også flagermus”
Modstanderne af byggeriet har sendt dokumentation for fundet af det fredede dyr til kommunen.
Kommune: Vi undersøger henvendelsen
Middelfart Kommune bekræfter, at der mandag er modtaget en formel henvendelse, som kommunen hurtigst muligt vil håndtere.
- Vi kigger altid sådan nogle henvendelser grundigt igennem, siger Hanne Laursen, der er natur- og miljøchef i Middelfart Kommune.
Hun fortæller, at der tidligere er lavet en rapport, der konkluderer, at der ikke er fredede dyr i området, men kommunen vil inden for de næste par dage vurdere, hvad der skal ske i sagen.
- Skulle det vise sig, at der er stor vandsalamander i området, betyder det ikke, at det kommer til at have indflydelse på byggeriet derude, siger Hanne Laursen og henviser til, at det af lokalplanen fremgår, at der fortsat skal være beplantning og søer i området.
“Skulle det vise sig, at der er stor vandsalamander i området, betyder det ikke, at det kommer til at have indflydelse på byggeriet derude”
Efter planen skal der opføres 135 boliger på grunden, og tre af bygningerne vil være på seks etager.
På en landdistriktskonference mandag i Middelfart præsenterer koncernen et såkaldt samfundsløfte.
Her lover koncernen at etablere købmandsbutikker i byer med mindst 600 indbyggere, hvor man ikke i forvejen har en dagligvarebutik.
- Der er basis for væsentligt flere dagligvarebutikker ude i de små byer. Vi har set under coronaen, at folk har fået øjnene op for, hvad det vil sige at have forsyningen af dagligvarer tæt på.
- Derfor kommer vi med et løfte om, at vi vil åbne dagligvarebutikker i byer med mindst 600 indbyggere, hvis det understøttes af et lokalt engagement, siger koncernchef Tomas Pietrangeli.
Borgerne skal betale en del af regningen
Skal løftet realiseres og dagligvarebutikkerne etableres, kræver det at borgerne påtager sig en del af regningen.
- Vores model er relativ simpel. Eksempelvis at borgerne går med ind og finansierer den ejendom, hvor købmandsbutikken skal være, eksempelvis gennem anparter.
- Det er en model, vi har haft stor succes med, og som op mod 100 butikker allerede nu drives efter.
- Vi har ikke sat måltal på, hvor mange butikker vi kommer til at etablere. Det er ikke så afgørende, om det er 75 eller 250 butikker. Det afgørende er, at der er lokal opbakning, siger koncernchefen.
Et stærkt signal
Hos Landdistrikternes Fællesråd deler formand Steffen Damsgaard ambitionen om at genoplive dagligvarebutikkerne på landet.
Flere hundrede personer har været på kontanthjælp i årevis
Personer med ikke-vestlig baggrund udgør en forholdsmæssig stor del af kontanthjælpsmodtagere i Odense. Hundredvis har været på kontanthjælp i mere end ti år.
Nye tal fra Odense Kommune viser, at knap 600 personer i Odense har været på kontanthjælp i mere end 10 år. Af dem har 206 personer fået kontanthjælp i mere end 15 år.
Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere er hovedparten af ikke-vestlig herkomst. Af de 206 personer er to ud af tre med ikke-vestlig baggrund. Og det til trods for, at den gruppe kun udgør 13 procent af Odenses befolkning mellem 18 og 66 år.
- Tallene kommer ikke bag på mig. Det er derfor, at jeg i årevis har råbt vagt i gevær. Jeg har forsøgt at vække politikerne for at de kan få øje på problemstillingen. Så jeg er da glad for, at der begynder at komme hul på problemstillingen nu, men det her er blevet for meget en diskussion om tal og statistik, siger Mark Grossmann, der medlem af byrådet i Odense for Venstre.
For venstrepolitikeren skal der gøres meget mere på området, end der bliver gjort i dag. Én ting er at se på, hvad man kan gøre inden for den eksisterende lovgivning. Noget andet er at ændre lovgivningen.
- Udfordringen er, at vi skal ind og tage fat på lovgivningen. Lokalpolitikerne skal være meget mere sultne i forhold til at skrue på knapper i lovgivningen, så vi kan få folk i arbejde. Folk skal ikke løbe om hjørner med Odense Kommune, fortæller Mark Grossmann.
Han ville for eksempel gerne have, at der blev oprettet omkring 400 nyttejobs, men henviser til, at man ikke måtte på grund af konkurrencehensyn.
Men nyttejob er ifølge den ansvarlige rådmand Brian Dybro (SF) ikke vejen frem.
- Vi er fuldstændigt enige om, at vi skal have folk i gang. Jeg står bare på, at vi skal gøre det, som vi ved virker, og som andre byer har vist virker. Får vi noget for pengene ved at lave nyttejob. Det gør vi ikke. Så skal vi ikke bruge skatteborgernes surt tjente penge på projekter, der ikke virker. Selv regeringen har erkendt, at det kun er en ud af hundrede, der kommer i job ved at sætte dem i nyttejob, siger Brian Dybro.
Kvinder er overrepræsenteret
Ifølge tallene fra Odense Kommune kan man se, at den typiske profil på de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over 15 år er, at det er en kvinde mellem 40 og 59 år. Hun er fra Somalia, Libanon eller Irak. Hun bor i Vollsmose, og hun har børn under 18.
- Jeg er optaget af hvordan vi får dem, der er langt fra arbejdsmarkedet på grund af sprog og uddannelse og måske sygdom, tættere på arbejdsmarkedet. Man har i hvert fald ikke gjort noget, som har fået dem på arbejdsmarkedet, fortæller Brian Dybro.
- Det, der virker, er et lavt sagsantal hos sagsbehandlerne, tæt kontakt, og en helhedstilgang. Så skal der være nogle virksomheder i den anden ende, som også er villige til at slå dørene op og tage folk ind, selvom de ikke kan arbejde 37 timer om ugen fra starten af.
Kontanthjælp er tænkt som en midlertidig ydelse, men selvom en person uafbrudt har været på kontanthjælp i mange år, så er det ikke lovligt at flytte personen over på førtidspension. Førtidspension kan kun tildeles, hvis man opfylder kravene til pension og ikke har mulighed for at arbejde.
- Jeg tænker, at der er noget helt galt i systemet. Jeg er lidt bekymret for, at systemet går efter de lavthængende frugter og får dem i arbejde, som er etnisk danske, og som er nemme at få i job, men udfordringen er, at hvis vi som politikere ikke er på forkant, så har vi ikke passet vores job, siger Mark Grossmann.
Han finder det rimeligt, at lokalsamfundene også bidrager økonomisk, mens Dagrofa hænger på størsteparten af regningen og risikoen ved at etablere en butik.
- Det er en form for samfundskontrakt, man indgår: Hvis lokalsamfundet yder en opbakning, så vil man stille med det nødvendige for at etablere en købmandsbutik.
- Det er et stærkt signal, som jeg er meget glad for på landsbyernes vegne, siger Steffen Damsgaard.
Ifølge landdistriktsformanden har det stor betydning for et lokalsamfund, at der er en købmandsbutik.
- Det handler ikke bare om let adgang til dagligvarer, men også om, at butikken er et samlingssted og et sted, hvor man kan få udleveret pakker og medicin. Og hvor områdets unge måske får deres første arbejde, siger han.
246 år gammel sjælden perle i Morten Korchs fødeby truet af nedrivning
kopieret!
En idyllisk firlænget gård fra 1778 ved et karakteristisk gadekær i Morten Korchs fødeby er truet på sin eksistens.
Landsbyens midtpunkt kan snart være fortid.
Det frygter i hvert fald Flemming Knage, der har boet over 40 år i landsbyen Over Holluf i det sydøstlige Odense.
- Man skal gøre sig umage med at bevare gården. Det er en af de sidste gamle bygninger i Over Holluf, siger Flemming Knage.
- Gadekæret er specielt, i kraft af at Morten Korch er født her i byen, hvor man går tur. Jeg frygter, det bliver et sterilt nybyggeri. Det er for nemt bare at lave det om til lejeboliger, fortæller han.
Gårdens ejere ønsker ikke at stille op til interview, men oplyser til TV 2 Fyn, at planen i korte træk er, at gården skal rives delvist ned.
Gammel gård i dårlig stand
Gården stod indtil for nylig tom i to år, inden den blev opkøbt af et selskab.
Selskabet købte gården med henblik på at bevare den, men det er den ikke i stand til, oplyser ejerkredsen til TV 2 Fyn.
En masse af ejendommens gamle detaljer, heriblandt pyntede lofter og fritlagte bjælker, findes stadigvæk på gården. Huset blev tidligere i år solgt for 1.075.000 kroner.
Claus fik afslag på nedrivning: Nu er den bevaringsværdige gård revet ned
For snart to år siden ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive sin bevaringsværdige gård i Bellinge ned. Kommunen afslog ansøgningen, og Claus Lykkevold måtte derfor sælge gården på tvangsauktion. Nu er gården alligevel revet ned med kommunens velsignelse.
Mandag blev bygningsaffald og de sidste murbrokker fjernet fra Brændekildevej 27 i Bellinge.
“Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten”
Ejendommen, der blev bygget i 1814, er nu væk, selvom Odense Kommune for to år siden kategoriserede gården som bevaringsværdig og gav afslag på nedrivning til den daværende ejer.
- Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten. Jeg skylder 500-600.000 kroner væk og kunne godt tænke mig at være gældfri, siger Claus Lykkevold.
Ville opføre rækkehuse
Da han søgte om nedrivning af gården i efteråret 2018, var det, fordi han gennem fire år havde forsøgt at sælge ejendommen og nu endelig havde fundet en køber. Han havde ikke penge til vedligeholdelse, så gården stod og forfaldt, og derfor var salg eneste mulighed.
Køberen var Askov Bolig, der ønskede at rive ejendommen ned og opføre rækkehuse i stedet.
Derfor ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive gården ned. Men gården på Brændekildevej var kategoriseret som bevaringsværdig i det, der hedder SAVE-kategori 3. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er de mest bevaringsværdige huse. Alle bygninger fra 1 til 4 er omfattet af kommuneplanen og skal som udgangspunkt bevares.
Her lå gården
Uheldigt med nedrivning
Odense Bys Museer besigtigede den gamle bondegård i Bellinge og i et høringssvar lød vurderingen, at "det vil være uheldigt at nedrive bygningerne".
Den anbefaling fulgte politikerne i Odenses By- og Kulturudvalg, og derfor fik Claus Lykkevold i november 2018 afslag på nedrivning, og salget til Aaskov Bolig gik i vasken.
“Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom”
- Jeg tænker på alt det, jeg fik at vide af kommunen. At der ikke kunne ske noget, før der kom en ny lokalplan. Og at jeg så alligevel ikke skulle regne med noget. Det var det, folkene fra kommunen sagde til mig. Så tænkte jeg den gang, at så var det bedre at give op. Jeg gik konkurs og har givet alle mine ting væk, siger Claus Lykkevold.
Tvangsauktion
Da ejeren ikke havde penge til vedligeholdelse og regninger, endte gården på tvangsauktion, og i september 2019 blev den solgt. Køberen var firmaet VIEMLA ApS med adresse på Tolderlundsvej i Odense.
Resultatet var, at Claus Lykkevold stod tilbage med en kæmpe gæld på mange hundredetusinde kroner.
- I dag bor jeg rundt om ved venner og bekendte. Men folk skal ikke have ondt af mig, for jeg vil ikke være sådan en, der går hen og bliver bitter, lyder det fra den tidligere murer, der nu har fået tilkendt seniorpension.
Claus Lykkevold har dog meget svært ved at forstå, hvorfor han fik afslag på at rive gården ned, og at den nye ejer halvandet år efter fik tilladelse.
- Jeg tænker, at det må være en ups-afgørelse fra kommunens side, at de har givet den nye ejer lov til at rive den ned. For ellers har de jo ikke sagt sandheden til mig dengang, siger Claus Lykkevold.
Manglende lokalplan
Jeanette Olsen er byplanchef i Odense Kommune, og hun kan godt forstå, at Claus Lykkevold er vred og uforstående over for udviklingen.
- Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom. Nogle gange ændrer vilkår og betingelser sig, siger hun.
Ifølge byplanafdelingen i Odense Kommune er forklaringen på, at firmaet VIEMLA ApS imodsætning til Claus Lykkevold har fået lov til at rive gården fra 1814 ned, at politikerne ikke har fået vedtaget en ny lokalplan.
Da Claus Lykkevold fik afslag på nedrivning, fik han samtidig besked på, at kommunen havde et år til at udarbejde en bevarende lokalplan for området, og hvis den ikke var klar, ville kommunen ikke kunne nægte nedrivning.
23. juni i år droppede By- og Kulturudvalget så at udarbejde den bevarende lokalplan, og dermed var der frit slag for nedrivning.
- Der kom en række indsigelser mod lokalplanen, da den var i høring, og By- og Kulturudvalget besluttede at droppe en vedtagelse af lokalplanen. Dermed var der ingen retsgrundlag for at opretholde forbuddet mod nedrivning, fortæller byplanchef Jeanette Olsen.
Et "gap" for nedrivning
Kun to dage efter, at kommunen droppede den bevarende lokalplan søgte den nye ejer om nedrivningstilladelse. 26. juni fik VIEMLA ApS tilladelse til at rive ejendommen på Brændekildevej 27 ned.
- Jeg kan godt forstå, at det ser mærkeligt ud, at det tidligere forbud mod nedrivning ikke længere gælder. Men det, der hedder et paragraf 14-forbud i planloven, kan man kun fremsætte én gang, og dermed blev der et "gap" for ejeren til at rive gården ned, da lokalplanen blev trukket tilbage, siger Jeanette Olsen.
For værdifuld til nedrivning
Den forklaring forstår Claus Lykkevold ikke.
- Jeg husker, at der på et tidspunkt kom en museumsmand og et par andre på besøg på gården. De fik lov til at gå rundt overalt på gården, der er fra 1814. Da de var færdige, sagde museumsmanden, hvis navn jeg har glemt, til mig, at den ville jeg aldrig få lov til at rive ned. Den var alt for værdifuld, siger Claus Lykkevold, der er meget påvirket af sagen.
Det har ikke været muligt at få kontakt med den nye ejer for at høre om planerne for den nu tomme grund på Brændekildevej 27.
Odense Kommune oplyser dog, at den har modtaget et forslag om at opføre rækkehuse på grunden, men sagen er endnu ikke behandlet.
Tidslinje for ejendommen på Brændekildevej 27
- 2014
Claus Lykkevold sætter ejendommen til salg - 2018
Aaskov Bolig ønsker at købe ejendommen for at rive den ned og bygge rækkehuse på grunden - August 2018
Claus Lykkevold og Aaskov Bolig ApS søger om nedrivningstilladelse af ejendommen. - 27. nov. 2018
Udvalgsbehandling af ansøgning om nedrivningstilladelse. Udvalget nedlægger forbud jf planlovens §14 og derfor blev der meddelt afslag på nedrivning. - 9. januar 2019
§14 forbud nedlægges og ejer modtager besked om, at kommunen dermed har et år til at offentliggøre et lokalplanforslag (bevarende lokalplan i dette tilfælde). Hvis det ikke sker, kan kommunen ikke nægte nedrivning. - 3. juli 2019
Ejers advokat henvender sig i forbindelse med tvangsauktion - 12. september 2019
Ejendommen sælger på tvangsauktion til firmaet VIEMLA Aps - 23. juni 2020
Udvalget beslutter ikke at offentliggøre forslag til bevarende lokalplan - 25. juni 2020
Repræsentant for ny ejer ansøger om nedrivningstilladelse - 26. juni 2020
Der udstedes tilladelse til nedlæggelse af bolig samt tilladelse til nedrivning - 26. juni 2020
Naboerne orienteres om nedrivningstilladelse - September 2020
Ejendommen rives ned
Det er uvist, hvor omfattende nedrivningen bliver, men ejerkredsen oplyser til TV 2 Fyn, at selskabet samarbejder med kommunen om at sikre, at nedrivningen sker i “bevaringsværdig ånd”.
Det fremgår af lokalplanen fra 1988, at man skal sikre “den oprindelige landsbygade og “byggeskikken langs gaden”.
Unikt og vild stemning af gamle dage
Det er dog planen, at gården skal blive til lejeboliger, og det ærgrer Flemming Knage, selv om han er klar over, at det er dyrt at holde liv i den gamle gård.
- Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor unikt det kan blive. Der er en vild stemning af gamle dage, siger Flemming Knage, mens han fra gadekæret kigger ind ad porten og ser den flere hundrede år gamle gårdsplads.
Men der er ikke noget af det andet her i byen, der ser gammelt ud. Der er et gadekær, men ellers er det nye huse.
- Jo, men det er også her, man skal trække en streg i sandet og sige: Der er to huse omkring gadekæret, som tegner den gamle del af byen. Jeg kan slet ikke se for mig, at gården skal forsvinde. Det har været min udsigt i 42 år, siger Flemming Knage.
Styrelse: Undgå nedrivning
Det er ikke kun Flemming Knage, der ærgrer sig over, at firlængede gårde forsvinder i Danmark.
Slots- og Kulturstyrelsen har landets firlængede gårde, hvor de fire længer ligger samlet omkring en gårdsplads, med på sin liste over bevaringsværdige bygninger.
- Man bør så vidt muligt sikre, at de gamle firelængede gårde bevares som en helhed og undgå nedrivning af de ældre udlænger, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.
- Indgreb og ændringer skal være velovervejede, og man skal være opmærksom på de særlige kvaliteter, som denne bygningstype repræsenterer.
Museumsinspektør: Dem er der få af efterhånden
Inden gården i Over Holluf kan rives ned, skal det godkendes af kommunen.
Ifølge Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, er det ikke usædvanligt, at flere hundrede år gamle bygninger ender med at blive revet ned, hvis de ikke bliver ordentligt vedligeholdt.
- Det er en firlænget gård. Det er primært bindingsværk. Dem er der få af efterhånden. Det forsvinder rigtig hurtigt i dag, siger Peder Dam.
Kan bygningen blive revet ned?
- Ja, det kan den godt. Det kræver en særlig proces, men det kan den godt. Den er i 1990’erne vurderet som bevaringsværdig. Det betyder, at den skal igennem en særlig proces, hvis den skal nedrives, siger Peder Dam, der ligesom alle andre vil have mulighed for at gøre indsigelser.
Hvis ejeren ønsker at rive gården ned, kan han ende med at få lov.
- Hvis den er helt forfalden, er sandheden desværre, at den ikke er bevaringsværdi mere, siger Peder Dam.
I sidste ende er det kommunen, der afgør, om en bygning er bevaringsværdig.
Her voksede Morten Korch op
Hvad der gør den firlængede gård i Over Holluf ekstra særlig, er ifølge de lokale tilknytningen til fortællingen om Morten Korch.
Den folkekære forfatter Morten Korch blev født i Over Holluf i 1876 og voksede op i byen og gik på Over Holluf Skole. Da han blev født, var gården endnu ikke 100 år gammel. Den ligger et stenkast fra hans barndomshjem.
Den lille landsby har rejst en mindesten tæt ved den nu nedrivningstruede gård til ære for den folkekære forfatter.
Morten Korch døde i 1954. Selv om han boede det meste af sit liv på Sjælland, blev han begravet på Fraugde Kirkegård tæt ved sin fødeby.
Flere af hans bøger er blevet filmatiseret. De mest kendte værker er “De røde heste”, “Flintesønnerne” og “Der brænder en ild”. 2,3 millioner danskere så filmen “De røde heste” i 1950, hvilket gør den til en af de største danske biografsucceser nogensinde.
Hans bøger er idylliske fortællinger om livet på landet og handler ofte om det præindustrielle Danmark, som hviler i gamle traditioner, men som bliver forstyrret udefra. Det ender dog altid lykkeligt.
Om byudviklingen i Over Holluf ender lykkeligt - og for hvem - vil tiden vise.
"En stor sejr" siger anklager om ekstrem kokain-sag
kopieret!
En 27-årig albansk mand er blevet idømt 15 års fængsel for narkosmugling ved Langeland.
Manden er også blevet dømt til udvisning af Danmark, fordi han har medvirket til indsmugling af mindst 578 kilo kokain.
Den blev beslaglagt på Langeland 24. august i år, hvor i alt seks mænd blev anholdt.
Mændene havde ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet opsamlet og modtaget det hvide pulver i farvandet ud for Langelands kyst og efterfølgende transporteret det til Lohals Camping, inden det skulle transporteres videre.
PET ringede midt om natten - mand dømt efter grov spøg
kopieret!
Onsdag blev en 57-årig familiefar idømt tre måneders ubetinget fængsel, efter det, han selv kalder for "en serie af komiske videoer", blev sendt live på Facebook.
Manden nægtede sig skyldig i trusler, som han ellers var tiltalt for, da han aldrig havde haft til hensigt at frembringe frygt eller iværksætte en storstilet politiaktion, som det skete 27. oktober 2022.
Klokken var 01.04 om natten, da PET orienterede Fyns Politi om videoerne, som de vurderede kunne være en reel trussel mod Nyborg Gymnasium.
På videoerne optrådte den 57-årige med en AK-47, en pistol, og på nogle var han klædt ud med en hundemaske og paryk.
Slog storalarm
Ifølge PET blev der snakket om krig og “jihad” på videoerne, og det fik Fyns Politi til at sende taktiske tropper til Nyborg, hvor både mandens hjem og gymnasiet blev omringet. Elever blev samtidig bedt om at blive hjemme, og en stor valgdebat måtte aflyses.
I Retten i Svendborg forklarede manden, at det hele blot udsprang af en misforstået spøg. Han havde for vane at lave sjove videoer på nettet, hvor han klædte sig ud og påtog en rolle.
På gymnasiet, hvor han arbejdede med rengøring, havde han i et dramalokale fundet rekvisitterne til videoen.
Alvoren gik først op for manden, da han 27. oktober 2022 vågnede til en by fuld af politi og betjente med maskinpistoler.
For groft
Våbnene i videoen var ikke ægte, og han havde aldrig til hensigt at fremelske hellig krig. Han forklarede i retten, at ordet “jihad” stammede fra en kommentar til videoen, som han læste op.
Alligevel var truslen så grov, at dommeren og to domsmænd var enige om, at manden var skyldig.
Dommeren sagde efter domsafsigelsen, at selvom det måske var ment i sjov, er der nogle ting, man bare ikke må spøge med.
Politiet kunne dog ikke bevise, at manden havde sagt ordet “jihad”, da videosekvensen med denne udtalelse aldrig blev sikret. Derfor blev han ikke dømt for at sige det specifikke ord.
Ud over truslerne blev manden dømt for at smugle to kufferter med khat ind i landet samt for at køre bil uden kørekort i gentagelsestilfælde.
Samlet udløste det tre måneders ubetinget fængsel og en advarsel om udvisning af landet. En dom, som manden valgte at modtage.
Manden har tidligere siddet i fængsel for at køre i bil uden kørekort, men dommeren huskede ham på, at han for fremtiden gør klogest i at holde sig på dydens smalle sti, hvis ikke advarslen om udvisning skal blive en realitet.
Campingplads lagde ufrivilligt lokaler til kæmpe mængder kokain
kopieret!
Ejeren af Lohals Camping, Dorte Vigsø, kom ufrivilligt til at lægge lokaler til en enorm mængde indsmuglet kokain.
Og indsmuglingen gennem Lohals Camping har vakt stort ubehag, fortæller ejeren af campingpladsen.
Der er tale om mindst 578 kilo kokain, som man forsøgte at transportere videre ind i landet gennem Langeland.
En mængde kokain, som på gaden ville være mellem 280-350 millioner kroner værd.
GOG sejrer knebent mod bundhold
kopieret!
Det var med lodder og trisser, men selvom det holdt hårdt, trak GOG det længste strå mod bundholdet Grindsted onsdag aften. Kampen endte 32-28.
På papiret var fynboerne ellers store favoritter inden opgøret, så at GOG ikke var mere dominerende må siges at være lidt af en overraskelse.
End ikke en storspillende Lasse Vilhelmsen kunne gøre, at fynboerne for alvor trak fra. Højrebacken scorede hele ni gange.
De to hold fulgtes pænt kampen igennem. Efter første halvleg lød stillingen 17-14 til hjemmebanefavoritterne fra Sydfyn. Om GOG fik en opsang i pausen er uvist, men spillet blev ikke meget bedre i anden halvleg.
GOG topper dog stadig tabellen med 25 point efter 15 spillede kampe.
Har du problemer med Facebook og Instagram? Du er ikke alene
kopieret!
Metas apps Facebook, Instagram, Messenger og Whatsapp har store udfordringer onsdag aften. Der har været en voldsom stigning i indberetningerne fra omkring klokken 18.30 og frem, viser DownDetector.
- Vi er opmærksomme på en teknisk fejl, der påvirker nogle brugeres mulighed for at tilgå vores apps. Vi arbejder på at få tingene tilbage til det normale hurtigst muligt og undskylder for enhver ulejlighed, skriver Meta på X.
Der er tale om mere end 100.000 internationale indberetninger, skriver Forbes.
Kommune indfører gratis parkering
kopieret!
Skal du have byttet julegaver, og gider du ikke at betale for parkering, er der godt nyt.
Odense Kommune indfører nemlig gratis parkering på alle kommunale parkeringspladser, hvor du normalt skal betale, fra 20. december til og med 2. januar.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
- Vi lader traditionen tro parkeringsautomaterne gå tidligt på juleferie, så det kan blive til en lidt større gave eller måske et stop på en hyggelig café eller restaurant, siger by- og kulturrådmand, Søren Windell.
Der er dog fortsat parkeringskontrol i byen, så det er vigtigt, at du husker at orientere dig på skilte og ved parkeringsautomaterne, inden du forlader bilen, påpeger kommunen.
Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
LYD
DEL
LYD
DEL
Ældre dame kommet alvorligt til skade - nu jagter politi flugtbilist
kopieret!
En 71-årig dame har muligvis brækket hoften, efter hun blev kørt ned i krydset mellem Odensevej og Jyllandsvej i Middelfart.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer cyklende i østlig retning af Odensevej, og bilisten kommer kørende imod hende og skal dreje til venstre ad Jyllandsvej. Det er her, påkørslen sker, siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard.
Ifølge vagtchefen får sammenstødet ikke føreren af bilen, der er en nyere, sort Skoda Fabia, til at stoppe.
Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 15.15, hvorpå kvinden blev hastet med ambulance til Kolding Sygehus. Hun er uden for livsfare.
Har man oplysninger om bil eller bilist, bedes man kontakte Fyns Politi på 114.
Axelsen i spil til kæmpe hæder
kopieret!
Selvom formen ikke har været på sit højeste de seneste måneder, gør især OL-triumfen i Paris, at Viktor Axelsen er nomineret til det hæderkronede “Årets Sportsnavn 2024”, der uddeles af Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark til awardshowet SPORT 2024 i Herning 4. januar 2025.
Det oplyser Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.
Nomineringen af herrelandsholdet i håndbold er allerede offentliggjort, og tirsdag blev det så Axelsens tur. I de kommende uger vil de to sidste finalister til den prestigefyldte pris blive offentliggjort.
Den fynske badmintonstjerne gjorde sig senest bemærket 3. december, efter han harcelerede mod det internationale badmintonforbund BWF.
Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund
Tirsdag kom det frem, at Viktor Axelsen ikke stiller op i sæsonfinalerne i Kina på grund af en skade i sin venstre fod.
Nu raser den fynske badmintonstjerne mod det internationale badmintonforbund BWF, der kræver dokumentation for skaden, så Axelsen kan undgå en bøde.
- Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at sende dokumentation, når jeg har været syg eller skadet, og hver gang får jeg en bøde alligevel, indleder stjernen sit opslag på X.
- BWF siger offentligt, at de bekymrer sig om spillernes helbred, men gør I det, når det kommer til stykket? Send mig bare bøden, tordner Axelsen videre.
I turneringen Denmark Open i oktober trak Axelsen sig, efter han kastede op under en kamp.
Mand dømt efter vild menneskejagt - nu reagerer anklager
kopieret!
En 57-årig mand blev i dag idømt tre måneders fængsel og advarsel om udvisning ved Retten i Svendborg for trusler.
Dommen kommer, efter manden i 2022 filmede sig selv med et falsk automatvåben på Nyborg Gymnasium.
En episode, der gjorde, at elever blev bedt om at blive hjemme, at politiet mødte frem i stort antal, og at der i byen foregik en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.
Manden skulle angiveligt også flere gange have råbt "jihad" (hellig krig, red.), men der var ikke tilstrækkeligt bevis til at dømme ham for det.