Nyt talent til OB

Superligaklubben OB har forstærket sin trup til næste sæson ved at tegne kontrakt med en helt ny spiller og forlænge kontrakten med én af stamspillerne.

-

Superligaklubben OB har forstærket sin trup til næste sæson ved at tegne kontrakt med en helt ny spiller og forlænge kontrakten med én af stamspillerne.

Tirsdag skrev OB kontrakt med den 18-årige Raafat El Soussi, som tidligere har spillet i Fjordager og B1913. Raafat El Soussi bliver betegnet som et kæmpe talent, der både er teknisk stærk, driblestærk og meget hurtig.

I øjeblikket er han 2. års ynglinge, og spiller på midtbanen. OB har skrevet kontrakt med Raafat El Soussi indtil 31. december 2003.

Samtidig har OB forlænget kontrakten med kantspilleren Ulrik Johansen frem til 30. juni 2003. Ulrik Johansen spillede flere kampe for OBs superligahold i forårssæsonen.

Sideløbende med sit arbejde i OB fortsætter Ulrik Johansen med sit job hos revisionsfirmaet Deloitte & Touche.

\"Både OB og Ulrik prioriterer uddannelse meget højt. Derfor er det en god aftale vi har fået lavet. Ulrik får nu muligheden for at spille fodbold og udvikle sit talent, samtidig med at han påbegynder en uddannelse" fortæller OB's sportsdirektør Lars Høgh på OBs hjemmeside.

Oversigt

    Oversigt