Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Søndag slog efterskolerne landet over portene op for 21.055 nye efterskoleelever. 50 af eleverne startede på en helt ny efterskole i Bolbro i Odense, hvor drømmene om at blive den næste Viktor Axelsen eller Christian Eriksen kan jagtes på højt niveau.
Efterskolen Sports Academy Denmark hedder den nye efterskole, som har fået adresse på stadion og kiler sig ind mellem Odense Stadion og Odense Atletikstadion.
Danmarks uofficielle maveplasker-mesterskab:
- Det føles bare fedt
Frederiksø i Svendborg var lørdag rammen om det første uofficielle danske mesterskab i den norske vanvidssport dødsing.
En uset blanding af dødsforagt og smertegrænse ganget op med en portion vovemod, som de fleste nok ikke har, blev lørdag demonstreret ved Frederiksø i Svendborg.
Her kastede mænd med drengede smil sig ud fra ti meters højde - og det endda med en kalkuleret risiko for at slå sig gevaldigt.
Det usædvanlige skue var en opvisning ud i den norske udspringssport dødsing. På dansk drejer det sig ganske simpelt om lave maveplaskere.
Det skulle være ganske vist, at folkene bag arrangementet Waterfest Svendborg er de første, som har haft den norske vanvidssport på programmet.
Således fik de fremmødte tilskuere ikke kun en opvisning, de kunne også overvære det uofficielle danske mesterskab i dødsing.
Dødsing
Dødsing - også kaldet death diving - stammer oprindeligt fra Norge.
Det går i sin korte enkelthed ud på at springe fra ti meters højde og lave den største bombe i vandet. Dertil kommer de kunstneriske udspring.
Verdensmestrene springer fra platforme mellem 10 og 14 meter. I 2020 vandt norske Emil Lybekk titlen som verdens bedste mand. Ingrid Eriksen Bru blev verdens bedste kvinde.
En af deltagerne var Kris Jensen. Har er såkaldt highdiver, og springer normalt klassiske spring fra 20 meters højde. Han havde tilmeldt sig konkurrencen, for selvom det virker ukontrolleret at "dødse", som det kaldes, så giver det et kick.
- Det er bare sjovt, at lande på den måde. Og så kan man lave de store bølger og få regnen ned over sig. Det føles bare fedt, fortæller Kris Jensen.
Danmarksmester fra Odense
Det der med maveplaskeren er måske så meget sagt. Det er i hvert fald ikke en maveplasker af den slags, som alle små drenge må igennem, når der betales ved kasse et for at lære hovedspring.
- Du skal hoppe ud fra tårnet, og så skal det se ud som om, du laver en maveplasker, og så lige inden du lander, klemmer du dig sammen og laver en bombe i stedet for, forklarer Rasmus Brøgger, som er en af arrangørerne bag dødsing-indslaget ved Waterfest Svendborg.
Alligevel gælder det om, at lande så meget som muligt på maven, og kan man nå op igen, inden det er holdt op med at regne med vand, så er man godt med.
12 udspringere deltog i konkurrencen, og vinderen af det uofficielle DM blev Andreas Nielsen, som til daglig springer i klubben High Diving Denmark i Odense. På de efterfølgende placeringer blev det ligeledes udspringere fra High Diving Denmark i Odense.
- Jeg synes, at det er megafedt, at min skole ikke skal stoppe min træning, og at jeg kan komme til hver træning hver dag, siger Mathilde Melchior Mayr Quistgaard, der er fra Silkeborg og dyrker kunstskøjteløb
Skolen har en ganske særlig profil, hvor eleverne kan dyrke deres sport uden for skolens grund i flere end 30 foreninger, som skolen samarbejder med.
På den måde kan eleverne have fuld fokus på deres sport og dyrke den seriøst i mange timer om ugen.
- Det er et forsøg på at lave en nye slags efterskole. Der er rigtig mange unge, der er vildt dedikerede til deres sportsgren, og der har indtil nu ikke haft nogle muligheder for at kombinere sport og efterskole, fordi de vil bruge så meget tid på deres sport, fortæller forstander Thorsten Matthiesen, Efterskolen Sports Academy Denmark i Odense.
I skolens nærområde findes der både fodboldstadion, sportshal, skøjtehal, atletikstadion og minigolfbane. Men skolen samarbejder ikke bare med store idrætsgrene som fodbold, badminton eller håndbold. Det er også de smallere sportsgrene som bueskydning, billard, basketball eller bowling.
OL-guldvinder opkalder søn efter Viktor Axelsen
Cykelrytteren Michael Mørkøv vandt lørdag OL-guld. Nu afslører han, at hans kommende søn skal opkaldes efter en fynsk OL-guldvinder.
Til december bliver den 36-årige cykelrytter Michael Mørkøv far for tredje gang.
Navnet er allerede på plads. Det skete, da den fynske badmintonspiller Viktor Axelsen vandt OL-guld.
- Der kommer en Viktor i december, og han er opkaldt efter ham, der vandt en guldmedalje for en uge siden, siger Michael Mørkøv til dr.dk.
Michael Mørkøv vandt selv OL-guld lørdag, da han sammen med sin fynske makker Lasse Norman Hansen sejrede i parløb.
Første søn opkaldt efter kronprinsen
Også her hentede cykelrytteren fynsk inspiration fra badmintonbanen.
- Jeg har fundet kæmpestor inspiration i Viktor Axelsen under den her olympiade. Jeg har fulgt hans badmintonkampe med stor glæde og set, hvordan han fejede modstanderne af banen.
- På alle 50 kilometer her i finalen var det eneste, jeg tænkte på, at være lige så cool som ham, da han spillede finalen. Det var vi, og vi vandt også i sidste serv, siger Mørkøv til DR.
I forvejen har Michael Mørkøv datteren Alberte og sønnen Frederik, der er opkaldt efter kronprinsen.
- Jeg er lige kommet på landsholdet, så det betyder rigtig meget for mig. Så det var ret vigtigt for mig at finde en efterskole, hvor det kunne lade sige gøre, siger bowlingspilleren Hanne Boros Antonsen fra Brørup.
Men det er ikke bare de unge, der er glade for det nye efterskolekoncept. De 30 foreninger i Odense får også gavn af Sports Academy Denmark.
- Vi vil gerne hjælpe de unge, og vi vil gerne promovere bowlingsporten. Vores sportsgren er i krise, da vi er gået fra 10.000 medlemmer til 3.000 på få år, og det er især de unge, vi mangler. Så vi har brug for al den promovering, vi kan få, siger Søren Aahman, der er daglig leder af Odense Bowlinghal.
- Vi har fået mange henvendelser fra unge, som har spurgt: Har i den og den sportsgren? I mange tilfælde har vi sagt: Det har vi faktisk ikke. Men så har vi fundet en forening i Odense, som gerne vil hjælpe, og så laver vi en aftale, siger forstander Thorsten Matthiesen.
Skolen har plads til i alt 112 elever, og søndag startede de første 50, der dyrker 15 forskellige idrætsgrene.
Det er rigtig populært at tage på efterskole. Alene søgningen til efterskolernes 10.-klasser er på landsplan steget fra 19.372 tilmeldte i 2020 til 21.055 i 2021, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Korte videoer
Der er snefygning flere steder på Sydfyn, og ifølge P4 Trafik er det en stærk medvirkende årsag til, at flere biler er kørt fast i sneen.
Derfor opfordres bilister til, hvis man skal ud at køre på de mindre landeveje, at køre i god tid og huske en skovl.
Også TV 2 Vejret skriver, at man skal være opmærksom på snefygning i de syd- og østlige egne.
For selvom store veje er ryddet for sne, så kan sneen alligevel finde ud på vejene fra vindstødene.
Vinden er jævn til hård fra øst, og det får luften til at føles som syv til 10 minusgrader mod huden.
Da Rikke Stokland tog en danseuddannelse i sine tyvere, begyndte hun for første gang at føle sig fri.
Sådan rigtig fri.
Fri fra sin indre kritiker og fri fra sin egen konstante stræben efter at være perfekt.
I dansen oplevede hun, at det ikke gjorde noget at lave fejl. Tværtimod gjorde det hende til en bedre danseinstruktør.
– Der er mange, der siger, at man bare skal være sig selv, men det kan være ret svært at praktisere.
– Når instruktøren, den med autoritet, kan lave fejl, så er det nemmere også selv at acceptere sine fejl, forklarer Rikke Stokland, der fortæller, at hun blandt andet er rimelig højre-venstre-udfordret, når hun underviser sine dansetimer.
I stedet møder Rikke Stokland sine fejl og sin uperfekthed med omsorg, og det har været livsændrende for hende. Derfor holder hun nu oplæg om det uperfekte liv på Word Festival 2026.
Perfekt i 20’erne
Da Rikke Stokland var i starttyverne, var mantraet dog et helt andet.
Her var målet netop at være så perfekt som mulig, så alle omkring hende kunne lide hende.
– Jeg har været en ung kvinde, der har løbet rigtig stærkt for at passe ind. På sådan en måde, hvor jeg tænkte, at hvis jeg nu hakker en hæl og klipper en tå, så kan folk nok bedre lide mig på den her perfekt tilpassede måde.
– Det var hårdt, at det aldrig var godt nok. Jeg kunne altid blive en bedre veninde, jeg kunne altid blive dygtigere i skolen, jeg kunne altid tabe mig, jeg kunne altid mere og bedre, siger Rikke Stokland.
Word Festival
TV 2 Fyn er mediepartner på dette års Word Festival der løber af stablen fra fredag den 30. januar til og med søndag den 1. februar 2026.
Det er tredje år i streg at festivalen afholdes og dette år bliver det under temaet, Tro Håb og Kærlighed at forfattere og kulturpersonligheder fra hele Danmark møder op for at holde oplæg, samtalesaloner og debatter.
Festivalen bliver skudt i gang klokken ti på Odense Hovedbibliotek med fællessang.
Du kan høre Rikke Stoklands oplæg, Det er ikke dig: Det er kulturen, på lørdag klokken 17:30 i Den Fynske Opera.
TV 2 Fyn bidrager med journalist Signe Ryge, der afholder tre samtalesaloner om Tro, Håb og Kærlighed på hospice, i en hjemmepasser-familie og i parforholdet.
Du kan se hele programmet her.
Det gik op for hende, at der for hende var en forskel på at passe ind og at høre til i en vennegruppe, og at hendes stræben efter alles accept gjorde hende ensom.
Fra firkantet til afslappet
Det gik op for hende, at der for hende var en forskel på at passe ind og at høre til i en vennegruppe, og at hendes stræben efter alles accept gjorde hende ensom.
En dag besluttede hun derfor, at hun hellere ville føle sig forbundet til mennesker end at søge deres accept, og her var dansen en stor hjælp.
– Jeg tog en danseuddannelse, hvor jeg arbejdede sammen med rigtig mange kreative mennesker, der godt kunne lide min personlighed, når jeg slappede af og var lidt mere skør, fortæller Rikke Stokland.
Her oplevede hun blandt andet, at der kunne grines af de fejl, man lavede.
Den erfaring tog hun med sig hjem til Danmark, hvor hun blev danseinstruktør.
– Jeg kan stå i situationer, hvor jeg tænker: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg var i mit S som danseinstruktør lige nu? Hvad ville den version af mig sige? Og så kan jeg mærke, at kroppen går fra at være firkantet til afslappet, siger Rikke Stokland.
Alligevel hænder det, at Rikke Stokland kommer til at give sine gamle vaner plads.
– Jeg mærker det stadig i dag. Det er ikke fordi, jeg bare er 100 procent fri, men jeg er blevet bedre til at stoppe op, tage en dans og give djævlen på min skulder et los væk.
Hun håber, at hun kan blive ved med at holde fast i sin uperfekthed og møde sig selv med omsorg i stedet for en hammer, når hun kommer til at lave fejl i fremtiden.
Man kan høre Rikke Stoklands oplæg om at bryde med perfekthedskulturen og mange andre oplæg til Word Festival, der løber af stablen denne weekend i Odense.
Hvis du stadig ikke er blevet træt af det snehvide januarvejr, ja så byder fredagen på godt nyt.
For weekenden kan meget vel blive skudt i gang med et par snefnug enkelte steder på Fyn, hvor snebyger vil bevæge sig hen over himlen i løbet af dagen. Det skriver TV 2 Vejret.
Nogle steder kan man forvente én til to centimeter sne, mens andre områder ventes at gå fri for ny sne op til weekenden.
Østenvinden vil i løbet af fredagen blæse mere op end de foregående dage, og ude ved kysterne kan vindstødene blive til kuling.
Der kan også blive mulighed for et lille kig til solen hen ad dagen, men ellers byder himlen primært på skydække i dag.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Snart er der en økonomisk håndsrækning på vej til de odenseanske borgere, som kæmper med blandt andet misbrug og psykiske lidelser.
Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer, efter et stort flertal i Folketinget i dag har indgået endelig aftale om en værdighedsreform.
En reform, Odense Kommune kalder et “millionløft” til byens mest udsatte borgere, og som ifølge kommunen blandt andet betyder, at man fra 1. februar vil have penge til at ansætte tilstrækkeligt personale til at kunne udvide åbningstiden i byens stofindtagelsesrum ved Østergade.
Derudover vil Odense Kommune også prioritere at bruge en del af pengene på det såkaldte Sådan lyder det fra Søren Windell, der er beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune.
Det er regeringen, SF og Det Konservative Folkeparti, der er blevet enige om aftalen om værdighedsreformen.
By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune oplyser fredag i en pressemeddelelse, at de nu sætter ind mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
I første omgang sker det ved at gennemgå kolonihavernes bygninger i Biskorup Haveforening. Haveforeningen er i følge kommunen én af to, der endnu ikke er undersøgt for overbebyggelse.
De senere år er de odenseanske kolonihaveforeninger været mere forbundet med kriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed frem for små grønne oaser.
Derfor afsatte Odense Kommune i forbindelse med Budgetforliget 2026 i alt ni millioner kroner til at “kolonihaveindsats”.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
I en fynsk gruppe på Facebook kan man nu finde anonyme opslag, hvor man forsøger at hverve "agenter" til at hjælpe med at afsløre svineproducenter i dårlig behandling af dyr.
Her kan der ses tekster som: "Vi har nu rettens ord for, at det er ok at besøge stalde og hænge de svin ud, der behandler dyr dårligt. Skal du med på vognen og knalde nogle svin?"
I et af opslagene fremgår det, at gruppen har hvervet 40 nye såkaldte agenter på under et døgn. TV 2 Fyn har ikke kunnet verificere, om dette er korrekt, eftersom opslagene er anonyme, og det har derfor heller ikke været muligt at skabe kontakt med dem, der har lavet opslagene.
Venstres fynske folketingskandidat Amanda Heitmann er "i chok" over, at man opildner til civil ulydighed.
Ved du noget?
Hvis du ved noget om sagen, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til os på redaktionen@tv2fyn.dk - vi behandler din mail med fortrolighed.
Den 26. januar ophævede Østre Landsret forbuddet mod at bringe skjulte optagelser i TV 2’s dokumentar om svineavl.
Optagelserne er en del af dokumentaren “Hvem passer på grisene? Afsløringer fra landbrugets top”, der blev sendt på TV 2 i november.
I dokumentaren har aktivister filmet i fire stalde hos landbrugets top. Ifølge eksperterne er der forhold hos alle fire landmænd, der er i strid med dyrevelfærdsloven.
Langt over rimelighedens grænser
Og at anonyme aktivister efter den ophævelse af forbuddet nu går ud og forsøger at hverve andre aktivister, er under al kritik, siger Amanda Heitmann.
- At man har sådan nogle hemmelige undercovergrupper, som aktivt rekrutterer medlemmer for at ty til selvtægt, er virkelig chokerende, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet …
Hun peger på, at hun i facebookgruppen “Os der bor i Nordfyns Kommune” er faldet over tre opslag, der dels forsøger at rekruttere nye medlemmer, og dels fortæller om, hvor mange medlemmer man har hvervet.
- Jeg er i chok over, at vi er kommet til, at man opildner til civil ulydighed. Den private ejendomsret er ukrænkelig, og det gælder alle. Jeg vil på det kraftigste fraråde, at man tyr til selvtægt, siger Amanda Heitmann og tilføjer:
Artiklen fortsætter under billedet …
- Griseproducenter er nødt til at have vagter ansat om natten, for at der ikke er nogen, der bryder ind på deres gårde.
Derfor mener Amanda Heitmann også, at debatten er kørt helt af sporet og på ingen måde gavner grisenes velfærd.
- Det her handler ikke om en faglig debat, om hvordan vi udvikler dyrevelfærden i Danmark. Det her er langt ud over rimelighedens grænser.
Føler sig jagtet
I en kronik udgivet hos Jyllandsposten og på Landbrug & Fødevarers hjemmeside har langelandske Ulrik Bremholm, formand for Danske Svineslagterier, Jeppe Bloch, formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, og H.C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, beskrevet, hvordan de føler sig jagtet efter TV 2-dokumentaren er blevet vist.
Blandt andet beskriver de, hvordan deres medlemmer, som er svineproducenter rundt om i landet, er nødt til at låse deres stalde, har fået grise lukket ud til fare for staldenes sundhed, og de beskriver, at der i facebookgrupper opfordres til selvtægt.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Ulrik Bremholm, der driver svineproduktion på Langeland. Han har ikke ønsket at kommentere.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her