Politi: Vollsmoseoptøjer helt efter årstiden

Onsdag aften var der optræk til uro i Vollsmose-bydelen i Odense - og optøjerne ligner en gentagelse af optøjer, der sker årligt, når vejret er godt, siger Fyns Politi.

Politiet var onsdag aften massivt til stede i bydelen Vollsmose i Odense.

En politibil fik blandt andet sprættet dæk op, og der blev kastet med sten, indtil politiet fik dæmpet gemytterne.

- Det hele faldt til ro omkring midnat, fortæller vagtchef Lars Fredensborg til TV 2/FYN, der genkender urolighederne fra tidligere.

- Det er helt efter årshjulet. Når vejret bliver godt, og temperaturen er høj, oplever vi ofte den her slags uro, hvor de unge er ude og laver ballade, siger vagtchefen.

Urolighederne endte uden sigtelser, og resten af natten forløb stille og roligt.

Oversigt

    Oversigt