Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fem heste løb frit rundt i et område tæt på Fynske Motorvej omkring Aarup. Politiet var tirsdag formiddag i gang med at fange hestene, så de ikke løb ud på motorvejen.
Fyns Politi har tirsdag formiddag klokken 09.40 udsendt en advarsel til trafikanter på Fynske Motorvej vest for Aarup.
74 fynske cyklister fik bøde for at cykle på fortovet
I både Odense og Svendborg blev der i løbet af uge 4 fanget i alt 114 cyklister, der enten manglede lys eller kørte steder, de ikke må.
I uge 4 udførte Fyns Politi i alt 27 kontroller i Odense og Svendborg, hvor færdselsbetjente holdt ekstra øje med cyklister og ikke mindst deres adfærd i trafikken.
I alt 114 cyklister fik en bøde i løbet af ugen. Af dem fik 74 cyklister en bøde for at køre på fortovet eller i gågaden. Derudover blev 40 cyklister skrevet for at cykle uden lys.
Selv om de fleste bøder er delt ud i Odense, noterer Fyns Politi sig alligevel, at 18 af de 40 cyklister, som manglede lys i de mørke januartimer, er fra Svendborg.
Fakta om bøder
Det koster 700 kroner, hvis du:
kører uden lys i lygtetændingstiden
har fejl eller mangler ved bremser, reflekser med videre
cykler i fodgængerfeltet, på fortov eller gangsti
kører i modsat retning på cykelstien
kører uden hænder på styret
ikke giver tegn, når du stopper eller drejer
ikke respekterer skilte og afmærkning
holder fast i et andet køretøj
er to personer på en cykel med ét sæde (bøde til begge)
Det koster 1.000 kroner, hvis du:
kører over for rødt
kører mod færdselsretningen
overtræder ubetinget vigepligt
bruger håndholdt mobil
Det koster 1.500 kroner, hvis du:
kører uforsvarligt på cykel, fordi du er fuld
Du skal køre med lys på cyklen, fra solen går ned, til den står op, og når der er dårlig sigt, eksempelvis på grund af tåge.
Både for- og baglygte skal kunne ses tydeligt på 300 meters afstand – og også være synlige fra siden.
Lygterne skal lyse lige frem eller lige bagud.
Kilde: Rådet for Sikker Trafik
Langt flere forseelser i 2020
Kontrollerne har primært fundet sted på lokaliteter, som politiet erfaringsmæssigt ved er steder, hvor cykler og knallerter ikke respekterer reglerne.
I hele landet blev der i løbet af ugen konstateret 1.933 forseelser. Under den tilsvarende indsats i 2019 blev der konstateret 1.206, altså væsentligt færre.
I hele landet blev der i 2018 dræbt 28 cyklister. Yderligere 921 cyklister kom til skade.
- Vi arbejder i øjeblikket nord for motorvejen med at fange fem løse heste ind, skriver Fyns Politi på Twitter.
Det er den vestlige del af Fynske Motorvej, hvor hestene, der burde være indhegnet, løber frit rundt med risiko for, at de kan løbe ud på motorvejen.
Tæt på vejarbejde
På strækningen er der i disse år vejarbejde, og når du kører fra Odense i retning mod Middelfart, skal du især passe på, når du er forbi vejarbejdet.
- Det er cirka dér, hvor vejarbejdet ophører. Vejdirektoratet og trafikradio er underrettet. Kør forsigtigt, og vær opmærksom, lyder det fra politiet.
Der er i skrivende stund ingen meldinger om, hvorfor hestene er sluppet løs, eller hvor de kommer fra.
Korte videoer
Der er både godt og skidt nyt til afdøde Isabell Jensens efterladte.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) går nu ind i sagen om 26-årige Isabell Jensen, som druknede i en sø, mens hun var i det nordfynske bosted Østruplunds varetægt.
Det sker efter TV 2 Fyn den seneste uge har afdækket kritisable forhold i forbindelse med Isabell Jensens tragiske død.
- Familie til mennesker, der lever med handicap, skal have tillid til, at deres barn, søster eller bror modtager den nødvendige omsorg og støtte i et specialiseret botilbud. Den tillid er helt grundlæggende, lyder det i et skriftligt svar fra Sophie Hæstorp Andersen (S) til TV 2 Fyn.
Ministeren slår desuden fast, at der er tale om en dybt tragisk hændelse og sender sine tanker til familien. Hun skriver desuden, at hun nu vil gå ind i sagen:
- Derfor vil jeg tage initiativ til at indhente redegørelser fra de ansvarlige myndigheder, så vi kan få belyst forløbet. Det bringer ikke Isabell tilbage, men det er vigtigt, at vi lærer af sagen, så vi kan blive bedre til at sikre et ordentligt liv for mennesker med handicap, der har brug for massiv støtte, lyder det fra ministeren.
Til gengæld forholder Sophie Hæstorp Andersen sig ikke til familiens og tre partiers ønske om at få lavet loven om.
“Jeg vil gerne slå fast, at der er tale om en dybt tragisk hændelse, og mine tanker går først og fremmest til Isabells familie og pårørende, som står tilbage med en ubærlig sorg”
Som loven er i dag, kan pårørende nemlig ikke få indsigt i deres nære pårørendes sag, hvis de dør i det offentliges varetægt på for eksempel landets bosteder.
En lov, der står i kontrast til sundhedsområdet. Her kan pårørende nemlig godt få indsigt, hvis deres pårørende dør.
Derfor ønsker Isabells familie en lovændring, så der bliver lige så stor grad af åbenhed på bosteder som på sygehuse.
Et ønske familien også har fået opbakning til fra tre partiers ordførere.
- Det er et kæmpe problem, at de pårørende ikke har adgang til Isabells oplysninger. Derfor har jeg spurgt ministeren, hvad det er for en lovgivning, der gør sig gældende, og hvordan vi laver den om, sagde socialordfører Rosa Eriksen (M) mandag til TV 2 Fyn.
Stadig lukket system
Siden Isabells død har hendes storesøstre Johanne Berg og Stine Jensen kæmpet for at få indsigt i hændelsesforløbet op til Isabell Jensens død. Men de har gang på gang fået afslag.
- Når et menneske dør i det offentliges varetægt, så burde systemet jo åbne sig op og ikke lukke i. Ellers lærer vi jo ikke noget af det, sagde Johanne Berg onsdag til TV 2 Fyn.
Isabells søster er desperat efter svar: Lovgivning mørklægger tragisk druknedød
Isabell Jensens familie sidder ikke kun tilbage med en "ubeskrivelig" sorg.
De mangler også svar på, hvad der helt præcist skete den nat 26-årige Isabell Jensen druknede alene i en frostkold sø ved sit bosted Østruplund i Otterup, som TV 2 Fyn kunne fortælle søndag.
For hvorfor tog myndighederne Isabells nattevagt fra hende blot 17 dage inden, hun døde?
Og hvorfor virkede de alarmer, der skulle tilkalde personalet, hvis hun stak af, ikke den nat, hun druknede?
Spørgsmålene er mange, men svarene få.
For Frederikshavn Kommune, hvor Isabell kom fra, og Region Syddanmark, der ejer bostedet Østruplund, har gang på gang afvist familiens anmodninger om aktindsigt i sagen.
For som lovgivningen er i dag, er myndighederne i deres gode ret til at nægte efterladte pårørende indsigt, hvis et menneske dør i det offentliges varetægt.
Sagen om Isabell Jensens død får nu en førende ekspert til at rette skarp kritik af lovgivningen.
For Johanne Berg er det hendes søsters retssikkerhed, der er på spil.
- Isabell er her ikke længere. Hun kan ikke klage eller se, hvad der er gået galt i det her system. Men det kan aktindsigten vise os, siger Johanne Berg.
Hun bliver bakket op af en ekspert.
- Når man afviser aktindsigt til de nærmeste pårørende, så er der ikke nogen, der kan kontrollere forvaltningen. Det skaber mistillid og usikkerhed om, hvad der egentligt er sket, og om man som myndighed har gjort det, man skulle, siger Oluf Jørgensen, tidligere forskningschef i mediejura ved DMJX og ekspert i offentlighedsloven.
Afskåret fra indsigt
Siden 26-årige Isabell Jensen druknede på sit bosted natten til 18. november 2025, har Johanne Berg forgæves søgt aktindsigt i sin søsters sag og forløb hos både Frederikshavn Kommune og Region Syddanmark.
Et forløb, der altså blev mødt med skarp kritik fra en ekspert, som TV 2 Fyn tidligere har fortalt.
- At man slet ikke har sørget for, at der var ekstra personale, som kunne finde Isabell, hvis hun forlod stedet. Det forstår jeg slet ikke. Det er meget kritisabelt, sagde professor i socialret, Eva Naur, søndag til TV 2 Fyn.
Indtil videre har Johanne Berg kun fået indsigt i Fyns Politis dokumentation i forbindelse med søsterens død. Bostedet og kommunens notater er fortsat mørklagte.
- Vi vil gerne kunne placere et ansvar og finde ud af, hvor det er gået galt, så der er nogen, der kan lære af det her. Man kan ikke lære af det, hvis ikke systemet lukker op, siger Johanne Berg.
Uforklarligt hul
I afslagene på aktindsigt henviser Frederikshavn Kommune og Region Syddanmark til deres tavshedspligt, som det fremgår af forvaltningsloven og offentlighedsloven.
For som reglerne er i dag, kan man kun få indsigt i forløbet omkring ens pårørendes dødsfald, hvis den hører under sundhedsloven.
Det vil sige, at dør ens nærmeste pårørende under et behandlingsforløb på et hospital eller plejehjem, hvor der er sundhedsfagligt personale ansat, så kan man godt kan få indsigt i forløbet op til, under og efter dødsfaldet.
Det siger loven om tavshedspligt og aktindsigt:
OFFENTLIGHEDS - OG FORVALTNINGSLOVEN:
Ifølge Offentlighedsloven § 7, stk. 1 kan enhver forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.
Men i henhold til offentlighedslovens § 30, nr. 1 omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om enkeltpersoner private forhold.
Desuden har offentligt ansatte i følge forvaltningsloven § 27 tavshedspligt.
Som værge kan man søge aktindsigt på sin pårørendes vegne i henhold til offentlighedsloven §8. Denne rettighed frafalder dog i det øjeblik, personen, man er værge for, dør, for da ophører værgemålet automatisk, og man som pårørende derved ikke længere betragtes som part i sagen.
SUNDHEDSLOVEN:
Helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter er som udgangspunkt omfattet af sundhedslovens § 40 om tavshedspligt.
Men i medfør af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2 kan der undtagelsesvis videregives oplysninger om patientens helbredsforhold, hvis videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til for eksempel patienten.
En nærmeste pårørende kan efter denne bestemmelse få hel eller delvis aktindsigt i afdødes journal.
Det er imidlertid en betinget af, at den nærmeste pårørendes ønske om aktindsigt klart overstiger afdødes krav på fortrolighed.
I forbindelse med et dødsfald, fremgår det af §45, at man som nærmeste pårørende har ret til at få videregivet oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, hvis det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser.
Men er man pårørende til et menneske med handicap eller særlige behov, der bor på bosted, som er omfattet af den sociale servicelov, så er det offentlighed- eller forvaltningsloven der gælder.
Og her kan myndighederne afvise indsigt i sagen med henvisning til tavshedspligt og hensynet til den afdøde.
- Det medfører i praksis, at de pårørende er helt afskåret fra at få aktindsigt. Det er under al kritik, siger Oluf Jørgensen.
Værge i livet - fremmed i døden
For Johanne Berg er afslaget på aktindsigt desto mere uforståeligt, fordi hun var værge for sin søster Isabell, mens hun levede.
Men et værgemål gælder kun, så længe et menneske er i live. Derfor frafaldt alle Johanne Bergs rettigheder til indsigt i det øjeblik, hendes søster døde.
- Inden da måtte jeg få indsigt i alt materiale, der var i hendes sag. Nu må jeg intet få at vide, siger Johanne Berg.
Og hun er langtfra den eneste, der står i den situation.
Oluf Jørgensen har gennem årene fået flere henvendelser fra familier, der er blevet afvist indsigt, når de har søgt oplysninger om for eksempel deres nære pårørendes dødsfald på landets bosteder.
Begrundelsen lyder, ligesom i Isabells tilfælde, at de enten ikke er part i sagen eller at oplysningerne er beskyttet af tavshedspligt af hensyn til den afdøde.
Men det argument giver ikke mening, mener Oluf Jørgensen.
For det er netop afgørende for den afdødes retssikkerhed, at de pårørende har mulighed for at placere et eventuelt ansvar.
- Når borgeren ikke er i stand til at tage vare på sig selv, eller hvis borgeren som i dette tilfælde er død, så har borgeren jo ikke den mulighed. Og så er der mange tilfælde, hvor det er vigtigt for nære pårørende, at de kan få den indsigt, siger Oluf Jørgensen.
Han mener derfor, at Folketinget bør få kigget på lovgivningen.
Skjuler de noget?
En af grundende til, at Johanne Tvorup vil have aktindsigt, er, at hun frygter, at Frederikshavn Kommune og Region Syddanmark sidder med afgørende viden om forløbet, der ville kunne placere et ansvar for Isabell Jensens død.
For hvorfor virkede alarmerne ikke den nat, Isabell forlod bostedet? Og hvorfor reagerede man ikke kraftigere på Isabells selvskadende adfærd og gentagne flugtforsøg?
Spørgsmålene står i kø. Og Johanne Berg får ikke fred, før hun med sikkerhed ved, hvad bostedet gjorde for at forhindre, at hendes søster kunne drukne alene i en frostkold sø.
Derfor har hun nu klaget til Ankestyrelsen over de mange afslag.
- Det er vigtigt for Isabells retssikkerhed. Vi har ikke brug for en masse forklaringer. Vi har brug for at få noget dokumentation på, hvad der er foregået.
Ministeriet har ingen kommentar
TV 2 Fyn har forelagt Isabell Jensens sag og kritikken af den manglende mulighed for aktindsigt for social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), samt bedt ministeren om et interview.
Social- og Boligministeriet har svaret, at de ikke mulighed for at give en kommentar.
I et svar til TV 2 Fyn skriver Frederikshavn Kommune, at kommunen giver aktindsigt, hvis der er mulighed for det.
Centerchef på Specialcenter Syddanmark (Østruplund), Allan Kjær Hansen, henviser i et skriftligt svar til tavshedspligten.
Det svarer myndighederne:
I et svar til TV 2 Fyn skriver Frederikshavn Kommune blandt andet, at:
- Vi giver aktindsigt, når vi har mulighed for det. Der er dog nogle begrænsninger på, hvilke akter man kan få aktindsigt i.
Det fremgår af forvaltningslovens § 9, stk. 1, at retten til aktindsigt efter forvaltningsloven omfatter den, der er part i den afgørelsessag, der anmodes om aktindsigt i. Efterladte, herunder værger, er imidlertid ikke parter i afdødes sager.
Det betyder, at man ikke kan få aktindsigt i afdødes socialsager.
Fra Allan Kjær Hansen, som er centerchef på Specialcenter Syddanmark (Østruplund), lyder det blandt andet i et skriftligt svar:
- Af hensyn til tavshedspligten kan jeg ikke kommentere den konkrete sag eller de individuelle beslutninger, der er truffet i forhold til den pågældende borger.
I forbindelse med hændelser orienterer vi relevante myndigheder og instanser, og jeg kan kun beklage hvis nogen ikke føler sig orienteret.
I så fald vil eventuelle yderligere redegørelser ske i de rette fora og i tæt samarbejde med de involverede myndigheder.
Alligevel har familien indtil videre kun fået indsigt i politiets efterforskningsrapport. Den viser til gengæld forhold i forløbet op mod Isabells død, som ifølge en ekspert er stærkt kritisable.
Men ministeren forholder sig altså ikke til familiens og de tre ordføreres ønske om mere åbenhed fra myndighederne i fremtiden.
I kontrast til sygehuse
I et svar til TV 2 Fyn fremgår blot en redegørelse for den nuværende lov fra Social- og Boligministeriet.
- Efter offentlighedsloven er oplysninger om enkeltpersoners private forhold, herunder sociale forhold, ikke omfattet af retten til aktindsigt. Man har på sundhedsområdet indført en udvidet indsigtsordning for pårørende. Der er særlige bevæggrunde herfor, bl.a. at efterladte har et stort behov for at få kendskab til afdødes sygdom og dødsårsag, hvilket f.eks. kan være vigtigt ift. afklaring af arvelige sygdomme, skriver ministeriet.
Det betyder altså, at dør man på et sygehus, så kan ens pårørende godt få indsigt i forløbet op til døden. Men dør man på eksempelvis et bosted, så kan de pårørende intet få at vide.
Heller ikke, selvom man som i Johanne Bergs tilfælde var værge, mens afdøde var i live.
TV 2 Fyn forsøger fortsat at få ministeren til at forholde sig til ønsket om ret til indsigt, hvis ens pårørende dør på et af landets bosteder.
Kræver loven ændret efter Isabells druknedød: "Fuldstændigt vanvittigt" at sløjfe nattevagt
Tre partiers ordførere kræver nu lovgivningen ændret, så myndighederne ikke længere kan nægte familier indsigt, når deres nære pårørende dør i det offentliges varetægt.
Desuden skal der en redegørelse på bordet, der blandt andet skal belyse afgørelsen om at fjerne den nattevagt, der havde været tilknyttet 26-årige Isabell Jensen indtil kort før hendes død.
En afgørelse, som socialordfører Rosa Eriksen (M) betegner som "fuldstændigt vanvittig".
Reaktionerne kommer i kølvandet på TV 2 Fyns afdækning af Isabell Jensens dødsfald i november sidste år.
Minister i samråd
Den unge udviklingshæmmede kvinde druknede natten til d. 18 november i en sø blot 200 meter fra sin lejlighed på det fynske bosted Østruplund.
Bare 17 dage forinden havde Frederikshavn Kommune og bostedet vurderet, at der ikke var brug for den faste nattevagt, der ellers havde været tilknyttet Isabell.
En vurdering, som hendes efterladte søster Johanne Berg siden er blevet nægtet aktindsigt i - med henvisning til myndighedernes tavshedspligt.
Det får nu socialordfører Rosa Eriksen (M) til at involvere Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i sagen.
- Det er et kæmpe problem, at de pårørende de ikke har adgang til Isabells oplysninger. Derfor har jeg spurgt ministeren, hvad det er for en lovgivning, der gør sig gældende, og hvordan vi laver den om, siger Rosa Eriksen.
Socialordfører Katrine Daugaard (LA) har udtalt, at sager som Isabells, hvor sårbare borgere dør i offentlig varetægt, skærer hende “dybt i hjertet". Derfor har hun indkaldt Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen i samråd.
- Jeg håber, at ministeren vil være med til, at vi får sikret en bedre kvalitet på hele det sociale område, for den er alt, alt for lav, sagde Katrine Daugaard søndag til TV 2 Fyn.
“Fuldstændigt vanvittig”
Som loven er i dag, kan efterladte familier ikke få indsigt i deres nære pårørendes sag, hvis de dør i det offentliges varetægt på for eksempel landets bosteder.
Det er den lovgivning, politikerne nu vil have ændret.
Derudover har Rosa Eriksen (M) bedt Social- og Boligministeriet om en redegørelse for det forløb, der ledte op til Isabell Jensens død.
For som TV 2 Fyn altså tidligere har fortalt, så vurderede Frederikshavn Kommune og bostedet Østruplund kort før dødsfaldet, at Isabell Jensen ikke længere skulle have en fast tilknyttet nattevagt, på trods af, at hun havde et kendt mønster med at stikke af om natten.
17 dage senere - natten til 18. november 2025 - druknede hun.
- Det er selvfølgelig fuldstændigt vanvittigt, at nogen har kunnet træffe en afgørelse om, at hun ikke skulle have nattevagten, når det her så sker så kort tid efter, og at man ved, at hun også gik ud inden, så det vil jeg bede ministeren forholde sig til, sagde Rosa Eriksen til TV 2 Fyn mandag.
TV 2 Fyn har forelagt kritikken for Isabell Jensens hjemkommune, Frederikshavn Kommune, og Østruplund, der hører under Region Syddanmark.
Begge myndigheder henviser til, at de ikke kan udtale sig konkret i sagen på grund af tavshedspligt, men at afgørelser om ressourcer og bemanding altid træffes ud fra faglige vurderinger.
Det svarer myndighederne:
TV 2 Fyn har foreholdt kritikken for både Frederikshavn Kommune og Region Syddanmark.
Frederikshavn Kommune har som Isabell Jensens hjemkommune truffet de formelle afgørelser om fx. bevilling af nattevagt. De skriver i et svar til TV 2 Fyn:
Vi har i Frederikshavn Kommune ikke mulighed for at udtale os om forhold i specifikke sager på grund af tavshedspligt.
Beslutninger om forhold hos en borger på et bosted træffes altid på baggrund af faglige vurderinger fra bostedet.
Vi er dybt afhængige af bostedets præcise og faglige tilbagemeldinger, som beslutninger for borgeren træffes på baggrund af.
Allan Kjær Hansen, centerchef på Specialcenter Syddanmark under Region Syddanmark, som Østruplund hører ind under, henviser til et tidligere svar til TV 2 Fyn, herunder at:
Region Syddanmark ikke kan kommentere på den konkrete sag på grundet tavshedspligten.
Afgørelser om eksempelvis bemanding træffes på baggrund af løbende faglige vurderinger.
Det er afgørende for os, at der sker en grundig og ansvarlig gennemgang af både procedurer, vurderinger og beslutninger, så eventuelle læringspunkter kan identificeres og anvendes fremadrettet. Dette arbejde er iværksat, og det sker med stor alvor og respekt for sagens karakter.
Ikke det eneste dødsfald
Men det tjener ingen - heller ikke myndighederne - at det ikke er muligt at give indsigt i forløbet i sager som Isabells.
For det er langt fra første gang, at sårbare borgere dør i det offentliges varetægt, og derfor skal det være muligt at få indsigt i de konkrete forløb.
Det mener retsordfører Rosa Lund (Ø), der med henvisning til TV 2 Fyns afdækning nu rejser et såkaldt §20-spørgsmål om sagen.
- Det er langt fra den eneste sag, jeg har er bekendt med, hvor der står pårørende tilbage og ikke kan få at vide, hvad der er foregået. Derfor er det vigtigt - ikke kun for de pårørende, men også for kommunen og bostederne, at der er åbenhed omkring, hvad der er sket i forløbet, så man kan lære af det og forebygge, at det sker igen, siger Rosa Lund.
TV 2 Fyn har forelagt kritikken for Social- og Boligministeriet og flere gange rakt ud for at tilbyde minister Sophie Hæstorp Andersen et interview eller kommentar.
Ministeriet er ikke vendt tilbage inden deadline.
kopieret!
Selvom hun blev valgt ind i Kerteminde Byråd for SF ved kommunalvalget i november, har Charlotte Campen netop meldt sig ud af partiet og er blevet løsgænger.
Det fortæller hun til TV 2 Fyn.
Forklaringen skal blandt andet findes i samarbejdsvanskeligheder og manglende tillid mellem Charlotte Campen og formand for SF i Kerteminde Alex Haurand (SF).
Charlotte Campen forklarer, at det begyndte at gå skævt mellem de to under valgkampen, hvor særligt én episode har sat sig i den nu tidligere SF'er.
- Han (Alex Haurand, red.) ringer til mig og råber af mig i omkring et minut, og så lægger han røret på igen, siger Charlotte Campen.
- Der er ikke nogen dialog i den her konflikt. Der er kun råb, og der er så meget råb, at min mand, der sidder ved siden af, hører det hele og bagefter siger: "Det her, det glemmer jeg aldrig".
Isoleret
Charlotte Campen forklarer, at episoden tog afsæt i, at hun havde rost Kristian Hald fra Hverdagens Stemme, for at partiet ikke hang valgplakater op i valgkampen af hensyn til naturen.
- Det opfattede Alex (Haurand, red.) som en kritik af kandidater med valgplakater, siger Charlotte Campen.
Hun fortæller videre, at hun under valgkampen gik i en anden retning end partiet, hvilket gjorde hende upopulær internt.
Det ledte blandt andet til, at Alex Haurand ikke delte informationer med Charlotte Campen, og kløften af mistillid mellem de to blev dybere og dybere, forklarer hun.
- Mit indtryk er, at han ikke har stolet på mig, siger hun og uddyber:
- Jeg blev anbefalet, at jeg ikke måtte tale med andre politikere, så jeg blev meget isoleret, og det kunne jeg ikke holde til. Det var en svær valgkamp, siger Charlotte Campen.
Hun tilføjer, at hun overvejede at forlade partiet tidligt i processen, men at hun ikke kunne, da “brevstemmerne var afgivet”.
Formand overrasket
TV 2 Fyn har foreholdt Alex Haurand kritikken fra Charlotte Campen. Han fortæller, at kritikken kommer som en “kæmpe overraskelse”.
Hans indtryk er, at de to har haft "et fint samarbejde”.
- Jeg har bakket hende op og givet hende alle de politiske muligheder i partiet, som var mulige, siger Alex Haurand til TV 2 Fyn og afviser at have anbefalet Charlotte Campen ikke at tale med andre.
Alex Haurand kan godt genkende episoden, hvor han råbte af Charlotte Campen under en telefonsamtale.
- Det er den måde, jeg er på. Jeg er en meget synlig og hørbar person, men det var ikke min intention at genere hende, siger Alex Haurand.
Charlotte Campen kan på nuværende tidspunkt ikke se sig i et andet parti, da hun “lige skal lande i at være løsgænger”.
En ældre kvinde efterlyses af Fyns Politi efter et voldeligt overfald i Assens 17. januar.
Omkring klokken 16 blev en person overfaldet af en kvinde og en mand ved krydset Reberbanen/Ladegårdsgade/Baronvej.
Efter overfaldet blev vedkommende hjulpet af den ældre kvinde, og de forlod gerningsstedet sammen. Offeret blev efterfølgende behandlet på sygehuset.
Nu vil politiet gerne i kontakt med den ældre kvinde eller andre, der har set noget.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Danmarksdemokraterne vil nu gerne have svar på, om regeringen har tænkt sig at lave en runde på udflytning af statslige arbejdspladser.
Det sker, efter Bjørn Brandenborg (S) i sidste uge var ude at sige, at han vil have 1000 statslige arbejdspladser til Fyn.
Onsdag spurgte Danmarksdemokraternes Sussie Jessen derfor finansminister Nicolai Wammen (S) i Folketingssalen, om han og regeringen deler Bjørn Brandenborgs synspunkt.
Blandt andet med en pointe om, at regeringen indtil videre ikke har gjort noget for at sikre arbejdspladser rundt om i landet.
Leder du efter nyt job? S-profil vil skaffe 1.000 nye jobs til Fyn
Det går den forkerte vej med antallet af statslige arbejdspladser flere steder i de fynske kommuner.
Ser man bort fra Middelfart og Odense, så har de otte andre fynske kommuner mistet statslige arbejdspladser siden 2015.
Derfor vil den fynskvalgte socialdemokrat Bjørn Brandenborg have flere statslige arbejdspladser rundt om på Fyn. Helt konkret 1.000 nye.
- Det er ikke det vigtigste, hvilke arbejdspladser der skal flyttes. Det kan være hele styrelser, det kan også være mindre dele af nogle statslige institutioner, siger Bjørn Brandenborg til TV 2 Fyn, og tilføjer at det ikke kun behøver at være kontorjobs.
Udviklingen i statslige arbejdspladser fordelt på fynske kommuner fra 2015 til 2023
| Kommune | Udvikling i procent |
|---|---|
| Middelfart | 58 procent |
| Odense | 19 procent |
| Svendborg | -6 procent |
| Nyborg | -7 procent |
| Langeland | -15 procent |
| Nordfyns | -17 procent |
| Assens | -18 procent |
| Faaborg-Midtfyn | -19 procent |
| Kerteminde | -31 procent |
| Ærø | -76 procent |
Inden han ønsker at komme med konkrete idéer til, hvilke statslige arbejdspladser der skal rykkes til Fyn, skal der tages en beslutning om det i Folketinget.
Den beslutning forsøger han at påvirke sine partikollegaer og politiske modstandere til at støtte op om, fortæller han.
- For mig er det her ikke en ny dagsorden. Jeg skrev en bog om det i 2024, hvor det her var et af elementerne. Nu skal idéen konkretiseres.
Ifølge Bjørn Brandenborg er der flere gode grunde til at rykke statslige arbejdspladser fra de mondæne adresser i København og ud i provinsen.
Som eksempel fremhæver han Uddannelses- og forskningsstyrelsen, der blev flyttet og nu holder til på havnen i Svendborg.
Ansatte bliver længere
Her er der en lav medarbejderomsætning, og det skyldes ifølge Bjørn Brandenborg, at arbejdspladsen ligger uden for en af fire største byer i Danmark.
- På den samme arbejdsplads i København, er der flere medarbejdere, som skifter job oftere. Det koster penge i rekruttering, og så er der også noget om, hvad det er for en arbejdsplads, det giver, at medarbejderne er der i kortere tid, siger han.
I november kom det frem, at Skatteministeriet skulle spare på grund af faldende budgetter. I den forbindelse blev der varslet mellem 100 og 110 fyringer i Gældsstyrelsen, der har hovedsæde i Middelfart.
Helt så galt gik det ifølge Bjørn Brandenborg ikke, men af samme årsag er det vigtigt for ham, at ministerierne og styrelserne ikke bare udflytter jobs, som forsvinder igen.
- De arbejdspladser, der flyttes ud, skal også være garanteret, at de er der over tid. Derfor skal ministerierne og styrelserne forpligte sig til, at de arbejdspladser, der flyttes ud, ikke skal være nogen, der på sigt skal lukkes igen.
Ifølge Bjørn Brandenborg skal flertallet af de 1.000 arbejdspladser placeres uden for Odense.
- Det ville da være dejligt, hvis Bjørn Brandenborg kan skaffe de her jobs. Men det kræver jo, at han har regeringen med sig, for ellers får han jo ikke de her 1000 arbejdspladser til Fyn. Så derfor vil jeg gerne give ministeren mulighed for at svare på, hvad der kommer til at ske her i den sidste tid af jeres periode?
Til det svarede Nicolai Wammen:
- Jeg deler den overordnede vision, som Bjørn Brandenborg har, om at Danmark skal være et land i balance, og at statslige arbejdspladser er dermed også vigtige, sagde Nicolai Wammen og tilføjede:
- Derfor er det også regeringens udgangspunkt, at nye statslige institutioner eller udvidelser skal placeres uden for de største byer, medmindre der er helt særlige grunde, der taler imod.
Forslag om 1000 arbejdspladser på Fyn hældes ned ad brættet: - Det lugter af valgflæsk
Det er for "letkøbt" og lugter af valgflæsk.
Sådan lyder reaktionen nu fra flere kanter på et forslag fra den fynske socialdemokrat Bjørn Brandenborg om at skaffe 1000 statslige arbejdspladser til Fyn.
- Jeg synes, det er et meget mærkeligt forslag at komme med nu, hvor det jo i stor grad handler om at få afbureaukratiseret, siger Katrine Daugaard fra Liberal Alliance, der generelt ønsker at skære ned i antallet af statslige arbejdspladser.
Også internt i regeringen får Brandenborgs forslag hårde ord med på vejen.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, det lugter lidt af valgflæsk, siger Moderaternes Rosa Eriksen.
Hun mener, at Brandenborgs forslag taler imod logikken i, hvilke mål regeringen har sat op for at skære i administration i staten.
En urealistisk garanti
Kort fortalt går Bjørn Brandenborgs forslag på, at han vil skaffe 1000 statslige arbejdspladser til Fyn. Antallet af statslige arbejdspladser i otte ud af ti kommuner er nemlig faldet, viser tal, som Brandenborg har fået trukket.
Rosa Eriksen peger på, at regeringen har bundet sig op på at skære i den offentlige sektor for at "spare på bureaukrati" og har sat gang i et statsligt arbejdsprogram. Hun tilføjer:
- Som jeg ved, at Bjørn Brandenborg også er opmærksom på.
Om det statslige arbejdsprogram
Den 18. juni 2025 præsenterede regeringen et statsligt arbejdsprogram for at skære i udgifter til blandt andet administration i staten.
Målet med arbejdsprogrammet er at "styrke styringen og prioriteringen i staten". Frem mod 2030 vil regeringen gennemføre administrationsbesparelser for mindst 5,5 mia. kr.
Arbejdsprogrammet "sætter retningen for, hvordan regeringen vil nedbringe unødig administration og fokusere opgaveløsningen".
Fokus er blandt andet på færre regler og tilsyn, "bedre prioritering af opgaver og mere effektiv drift".
Kilde: Finansministeriet
Derfor “klinger det hult”, når Brandenborg siger, at man skal have 1000 arbejdspladser til Fyn, mener hun.
- Og gudhjælpemig også siger, at de (jobs, red.) skal fastholdes. Det kan jeg ikke se, hvordan Bjørn Brandenborg egentlig kan love i den situation, vi står i lige nu, siger Rosa Eriksen om Brandenborgs ønske om, at de statslige jobs på Fyn skal være blivende.
Hun understreger, at de er enige om, at målet er et godt og sundt arbejdsmarked og et “stærkt Fyn”. Men mener, at fokus også skal være på det private erhvervsliv og placering af uddannelser.
- Jeg vil rigtig gerne have, at mange af de statslige arbejdspladser, som vi har brug for, de ligger på Fyn. Men jeg er ikke tilhænger af, at vi går ud og lover, at nogle arbejdspladser skal sikres eller forsegles på en eller anden måde, hvis ikke der er brug for dem.
For mange statslige arbejdspladser
I Liberal Alliance kalder fynske Katrine Daugaard det “helt forkert”, når Brandenborg fokuserer på at få flyttet statslige arbejdspladser til Fyn.
- Jeg synes simpelthen, det er en diskussion, som er lidt malplaceret i forhold til, hvor vi står som land, siger hun og efterlyser også, at Brandenborg bliver konkret på, hvad forslaget vil koste.
Hun mener grundlæggende, at der er alt for mange statslige arbejdspladser i dag.
- Hvis blå blok vinder valget næste gang, så vil vi rulle i hvert fald de 18.900 administrative arbejdspladser, som er blevet forøget under Mette Frederiksen(s regeringer, red.), tilbage til 2019-niveau, siger Daugaard(LA).
I 2024 meldte regeringen ud, at der skulle skæres 1000 årsværk i staten.
Siden præsenterede regeringen i juni 2025 sit ovennævnte “arbejdsprogram” for at skære 5,5 milliarder kroner på administration frem mod 2030.
Anerkender du, at regeringen gør noget for det?
- Nej, det gør jeg ikke. Fordi selvom de har skåret nogen jobs, så har de samlet set øget. De har med den ene hånd skåret lidt, og så er det lykkedes dem alligevel med den anden hånd at lave markant flere. Så samlet set er det ikke gået ned, men op, siger Katrine Daugaard.
Bjørn Brandenborg deler dog langt fra Katrine Daugaard og Rosa Eriksens skepsis.
- Det vigtigste for mig er, at vi får gjort op med den centralisering, der har været. Det er et politisk ansvar. Det her er en værdikamp, at sikre, at der er mulighed for et godt job uanset, hvor man bor henne. At de ikke synes, det er et problem, at der bliver centraliseret og arbejdspladser flyttet til København, er fint. Det må de stå på mål for, siger han.
At Katrine Daugaard efterspørger, hvad det skal koste, har Bjørn Brandenborg ikke et konkret bud på.
- Jeg synes, det er meget vigtigt, at vores samfund er til stede i hele landet. Der bor mange mennesker på Fyn som også skal have mulighed for at få sig et godt arbejde.
Ser man bort fra Middelfart og Odense, så har de otte andre fynske kommuner mistet statslige arbejdspladser siden 2015.
Derfor vil den fynskvalgte socialdemokrat Bjørn Brandenborg have flere statslige arbejdspladser rundt om på Fyn.
Det er dog endnu ikke blevet konkret, hvilke arbejdspladser eller hvor de skal lande.
Opdatering klokken 15.38
Køen er nu afviklet, skriver Vejdirektoratet.
Bilister på Svendborgmotorvej bør være ekstra opmærksomme lige nu.
En havareret bil mellem frakørsel 11 Årslev og frakørsel 12 Ringe N i retning mod Svendborg har nemlig spærret et spor, hvilket har udløst kø på strækningen, skriver Vejdirektoratet.
TV 2 Fyns reporter på stedet fortæller, at vejhjælp har fået bugseret bilen væk, og at køen er ved at blive afviklet.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Irenes datter døde på bosted: - Har de ikke lært noget?
26-årige Isabell Jensen forlod sit bosted en nat sidste år og druknede i en...
26-årige Isabell Jensen forlod sit bosted en nat sidste år og druknede i en frostkold sø. Det sætter gang i tankerne hos Irene Jakobsen. Irenes datter var anbragt på Den Lille Gård, og døde efter at være overladt til sig selv. Den Lille Gård lukkede i 2024 og lederen af bostedet udtalte sig ikke.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her