I det fynske folks tjeneste

Politiforsker: Nye nærpolitistationer er ikke meget mere end et plaster på såret

Den nye politiaftale skal sikre nærvær og tryghed i hele Danmark. Politiforsker David Sausdal tvivler på, om det er nok.

Den nye politiaftale skal blandt andet øge politiets synlighed i det lokale gadebillede. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Tirsdag aften blev Folketinget enige om en ny politiaftale, der blandt andet betyder to nærpolitistationer på Fyn – I Assens og i Nyborg. Nærpolitistationerne skal sikre synligheden af politiet i det lokale gadebillede og dermed være med til at øge trygheden i befolkningen.

Synlighed er dog ikke ensbetydende med tryghed ifølge politiforsker David Sausdal.

- Politiet har ikke i sig selv en positiv effekt i forhold til kriminalitetsbekæmpelse og tryghed. Det, der virker er, når politiet møder befolkningen på gaden og snakker med dem, siger han.

Et plaster på såret

Man får ikke det man havde med den her aftale. Men det er et plaster på såret, eller også kunne man kalde det et skridt i den rigtige retning.

David Sausdal, politiforsker

Siden politireformen i 2007 er 13 politistationer lukket på Fyn og Fyns Politi har mistet 70 medarbejdere.

David Sausdal mener ikke, at de nye nærpolitistationer vil genskabe den tryghed, som er forsvundet med de lokale politistationer.

- Man får ikke det, man havde, med den her aftale. Men det er et plaster på såret, eller også kunne man kalde det et skridt i den rigtige retning, siger han.

Læs også Politiforliget er på plads: To fynske kommuner får nærpoliti

Ifølge David Sausdal ses der ikke en sammenhæng mellem mængden af kriminalitet i et område og oplevelsen af tryghed blandt borgerne i samme område.

- Tryghed i samfundet skabes ikke af kriminalitetsbekæmpelse alene. Det skabes også af blandt andet sociale indsatser og fortællingen om det, der sker i samfundet, siger han.

Derfor er han ikke sikker på, at nærpolitistationerne med 15 timers åbningstid om ugen vil have tid til at gøre en forskel i befolkningens oplevelse af tryghed.

- Selvom tiltaget om nærpolitistationer er velmenende, kan jeg godt være bange for, at det ikke i sig selv er nok. Med tre timer om dagen, er jeg ikke sikker på, at de vil skabe højere tryghed, siger han.

Han frygter derfor, at nærpolitistationerne vil koste samfundet mere, end de vil gavne.

- Man kan godt være lidt bekymret for, at der nu bruges en masse ressourcer på noget, der kommer til at have mere symbolsk karakter end reel effekt, siger han.

Politiaftalens hovedpunkter

  • 450 flere betjente fordelt i landet, heraf 110 lokalbetjente.
  • 20 nye nærpolitistationer landet over.
  • En genåbning af Rejseholdet skal sikre en bedre drabsefterforskning.
  • Transport- og Boligministeriet overtager en lang række færdselsopgaver, hvorfor 115 betjente kan overføres til anden tjeneste.
  • En særlig politigaranti på områderne indbrud i private hjem, vold, voldtægt og salg af narkotika ved skoler skal sikre, at der tages særligt hensyn til borgernes tryghedsfølelse.

Kilde: Justitsministeriet

Stigende detailstyring

Et andet punkt i politiaftalen er politigarantien, som blandt andet sikrer, at politiet rykker ud med det samme ved indbrud i hjemmet, hvis gerningsmanden stadig er til stede, og ellers inden for 24 timer. Et punkt, som David Sausdal ser som problematisk.

Der må vi spørge os selv, om det er bedst at bruge ressourcerne på det, der føles godt i vores maver, eller om de i stedet skulle bruges på det, der er nødvendigt.

David Sausdal, politiforsker

- Politigarantien er et bevis på den stigende detailstyring, der sker i forhold til, hvad politiet skal lave, siger han.

Ifølge ham giver det ikke ud fra en politifaglig vinkel mening, at politiet skal prioritere sager som indbrud over andre sager.

- Der må vi spørge os selv, om det er bedst at bruge ressourcerne på det, der føles godt i vores maver, eller om de i stedet skulle bruges på det, der er nødvendigt, siger han.

Læs også Politiforbund: - Ekstra betjente er langtfra nok

Han er især bekymret for, om politiet for at leve op til garantien vil komme til at fjerne deres opmærksomhed fra områder, der er mere presserende for borgerne og for samfundet.

- Jeg er nervøs for, om man kommer til at spilde ressourcerne forkert på det her, siger han.

Romantisk ide om det nære

Selvom David Sausdal ser den nye politiaftale som et skridt i den rigtige retning, er han nervøs for, om der i aftalen er prioriteret forkert i forhold til det nære. Ifølge ham burde der være større fokus i aftalen på den stigende cyberkriminalitet.

- Måske man har været lidt for romantiske i ideen om, at det nære er det, der er fysisk tæt på os. De virkelig nære udfordringer er jo i den digitale kriminalitet. Vi sidder alle foran skærmen en stor del af dagen, og cyberkriminalitet er meget mere problematisk, end det der sker ude foran vores dør, siger han.

Han havde derfor gerne set, at cyberkriminalitet var blevet gjort til en del af nærpolitiet.

- Det kunne være interessant, hvis man satte nærpolitiet til også at hjælpe Hr. og Fru Hansen og ikke mindst de unge med, hvordan de skal arbejde med deres computere og telefoner. Så kunne man måske komme nogle af de mange sager til livs, siger han.

Bag politiaftalen står regeringen med dens støttepartier samt Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.