Se hele debatten: Sådan undgår du at blive ramt af prisstigningerne

Det er blevet dyrere at være dansker. Se med, da TV 2 Fyn samlede en række indsigtsfulde nøglepersoner, der kan give dig tips og gode råd til at få pengene til at række længere.

Priserne stiger og stiger, og der er intet, der tyder på, at det stopper lige foreløbig.

Derfor havde TV 2 Fyn torsdag eftermiddag samlet en god håndfuld eksperter og rådgivere, der kan give dig simple og brugbare tips til, hvordan du får hverdagsøkonomien til at hænge bedre sammen.

Du kan se hele Facebook Liven nederst i artiklen.

Krigen i Ukraine har sat en dæmper på væksten og øget en allerede høj inflation. Det kan tydeligt mærkes, uanset om du skal tanke bilen, købe nyt køkken eller når du fylder indkøbskurven i dit lokale supermarked.

Priserne på fødevarer er fra februar sidste år til februar i år steget med 5,5 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Og det ser ikke umiddelbart ud til, at vi har set toppen af prisstigningerne, vurderer en ekspert.

- Jeg tror, at priserne vil fortsætte med at stige i 2022. Rapporter fra Nationalbanken og Finansministeriet viser, at inflationen vil falde i 2023, primært fordi energipriserne vil falde, og så vil det smitte af på fødevarerne, fordi produktionsomkostningerne vil blive lavere. Men det er prognoser, siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk.

Deltagere:

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk

Arif Salam, serviceøkonom og projektmedarbejder Privatøkonomisk Oprydning

Mathilde Vinther, medlem af hovedbestyrelsen og spidskandidat på Fyn for Enhedslisten

Lotte, det vegetariske spisefællesskab Kærnehuset

Marius Folden Pedersen, formand, Syddanske Studerende

Susanne Jensen, køkkenleder.

Oversigt

    Oversigt