Skal du have vaccinen? Hver femte af de fynske unge er i tvivl

I løbet af foråret bliver alle voksne danskere tilbudt coronavaccinen, men ikke alle føler sig klædt på til prikket.

Rigtig mange fynboer og danskere er ikke i tvivl. De skal have corona-vaccinen, så snart det er muligt for dem at få den. Primært med det formål at kunne få den gode, gamle hverdag med kram, fester, kollegaer og rejser tilbage. 

quote Jeg er usikker på, hvor sikker den er i forhold til bivirkninger.

Ung fynbo, Bemærks undersøgelse blandt 1700 unge.

Men der er også nogle, der er i tvivl om, hvorvidt de vil tage imod vaccinen. Særligt fordi de er bekymrede for eventuelle bivirkninger. 

Begge dele fremgår i en undersøgelse, som Bemærk, TV 2 Fyns undgomsredaktion, har lavet blandt 1.700 unge på Fyn. Her svarer syv procent, at de ikke vil have vaccinen, og 23 procent svarer, at de ikke er afklaret endnu, fordi de ikke føler sig oplyst, eller fordi de er nervøse ved mulige bivirkninger og konsekvenser ved at lade sig stikke. 

- Jeg er usikker på, hvor sikker den er i forhold til bivirkninger, lyder det i undersøgelsen fra en af respondenterne, hvor en anden er mere sikker: 

- Jeg nægter at tage vaccinen, før den har været på markedet minimum et år i forhold til bivirkninger og forbedringer i medicinen. 

Bivirkninger ved vaccine 

Casper Falster er læge og ph.d.-studerende på lungemedicinsk- og hjertemedicinsk afdeling på OUH. Han kan godt forstå, at nogle tænker sig om, inden de lader sig vaccinere. 

- Som læge kan jeg sagtens forstå, at man kan være betænkelig ved en ny vaccine. Det er en ny teknologi, og den er udviklet hurtigt, men vaccinen tyder efter alle test på at være sikker, siger han. 

Vi ved præcist, hvad der er i vaccinerne 

- Vaccinen er blevet fremstillet utrolig hurtigt, og man ved ikke, hvad vaccinen helt præcist indeholder, siger en ung i undersøgelsen. 

Sådan lyder det fra flere, der svarer på Bemærks spørgeskema. Men det er faktisk ikke helt rigtigt, forklarer Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog på SDU. Siden foråret har han fulgt udviklingen i virus og vaccinen meget tæt. 

- Vi ved faktisk meget præcist, hvad der er i vaccinerne, fordi firmaerne har lavet dem fra bunden. Fremstillingen har især været hurtig, fordi der er investeret rigtig mange penge i udviklingen, og fordi rigtig mange mennesker og laboratorier har arbejdet tæt sammen. Der er ikke gået på kompromis med sikkerheden, alt er grundigt undersøgt, siger han.

De tre vacciner, som vi i Danmark har eller får adgang til i nærmeste fremtid, bygger på to forskellige principper, som fører til immunitet mod covid-19, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Hvad indeholder vaccinerne? 

Men der vil gå lidt tid efter første prik med vaccinen, før man oplever immunitet. Det er også derfor, nogle vil opleve smitte, selvom de er blevet vaccineret. 

- Jeg har selv et familiemedlem, der er blevet smittet efter at have modtaget vaccinen, hvilket undrer mig, fortæller en af respondenterne i undersøgelsen. 

quote Vi ved faktisk meget præcist, hvad der er i vaccinerne, fordi firmaerne har lavet dem fra bunden.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog, SDU.

Og det er desværre en mulighed, fordi der skal gå et par uger efter sidste stik, før man er sikker på immunitet, forklarer Hans Jørn Kolmos. 

- Det kan være, man rent faktisk var smittet, før vaccinen begyndte at virke. Det kan også være, man hører til de uheldige få procent, som ikke danner tilstrækkeligt med immunitet efter vaccination. Det mest sandsynlige er nok, at man blev smittet inden immuniteten var fuldt opbygget.

Langtidsfølger trods mildt forløb 

Det er estimeret, at cirka 80 procent skal vaccineres, før vi opnår flokimmunitet og altså får noget, der minder om den hverdag, vi havde før coronavirussens udbrud.

Casper Falster fremhæver, at en af grundene til at overveje vaccinen, kan være, at selv dem med de mildeste sygdomsforløb kan få senfølger i lang tid efter. 

- Fordelen, ved at få en vaccine, er selvfølgelig, at man slipper for sygdomsforløbet. Men det vi ved fra forskning er, at selv hvis man får et mildt forløb, oplever fem til 10 procent alligevel langtidsfølger. 

Oversigt

    Oversigt