Flaget var hejst og den opløftede stemning var tydelig at mærke på Plejecenter Øst i Odense søndag morgen, da en sending pfizer-vacciner mod coronavirus fra Odense Universitetshospital ankom.

Søndag var det nemlig tid til, at beboerne og plejepersonalet skulle have deres andet og sidste stik.

Og at være færdigvaccineret gav tydeligt håb for fremtiden for Annegrethe Strøger, der er rehabiliteringsleder på Plejecenter Øst.

- Det er en rigtig lykkelig dag, og vi er simpelthen så taknemmeligde for, at vi er nået hertil, siger Annegrethe Strøger til TV 2 Fyn og fortsætter:

- Det her betyder, at vi på sigt, og når myndighederne siger god for det, kan lukke mere op for aktivitet, og vi kan også skrue ned for de besøgsrestriktioner, vi har.

Giver mere tryghed

Ud over beboerne på Plejecenter Øst får også i alt 26 personaler i løbet af søndagen deres andet stik, og det giver ifølge Annegrethe Strøger en helt særlig tryghed.

- Det er virkelig dejligt, at så stor en procentdel af os er færdigvaccinerede efter i dag. Og så må vi se, hvilke muligheder det giver os på sigt, siger Annegrethe Strøger.

Ud over de mange beboere og plejepersonaler, der søndag fik deres andet prik i overarmen, så var der også en gruppe på seks, der i første omgang havde takket nej til vaccinen, men som efterfølgende havde fortrudt, og de fik derfor deres første stik.

- Nu er mit håb bare, at vi er godt kørende igen, når vi når frem til slutningen af foråret eller starten af sommeren. Jeg tør selvfølgelig ikke love noget, men det er helt klart mit håb, siger Annegrethe Strøger.

- Lige nu har vi fået sat vores uddannelse på pause. Jeg håber, der kan komme nogle aflysninger af eksamener, siger Nikolai Leerberg fra 3.g på Odense Tekniske Gymnasium, der har en dagligdag foran skærmen fra klokken 8 til 16, men hvor han føler, at han ikke har lært det, han skal.

Og han er langt fra den eneste. I en undersøgelse, som TV 2 Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har lavet blandt 1.700 fynske unge, svarer otte ud af ti, at de er nervøse for, om de består sommerens eksamener efter en tid med meget virtuel undervisning.

Flere af de unge kommenterer yderligere i undersøgelsen, at de finder det klogest at aflyse sommerens eksamener.

- Jeg håber på, noget bliver aflyst, og vi i stedet får forlænget skoleåret, lyder det i kommentarfeltet. En anden svarer, at aflysningen skal ske, fordi undervisningen ikke er optimal:

- Håber nogle af eksamenerne bliver aflyst, eller holdt på en anden måde, da undervisningen på ingen måde har været optimal.

En tredje svarer bakker den påstand op:

- Jeg synes, at det er virkelig unfair, hvis vi skal til eksaminer til sommer. Vi får på ingen måder det samme ud af undervisningen, når det er online.

Rektorer deler bekymring

På Fyn  er der 16 ungdomsuddannelser, hvor eleverne lige nu er sendt hjem og får virtuel undervisning. Det står på indtil februar. På Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg forstår man godt elevernes bekymring, for det bekymrer også ledelsen, at der er så meget virtuel undervisning.

- Men jeg synes, det er lige tidligt nok at aflyse eksamenerne, men jeg deler bekymringerne, som eleverne har. Den største usikkerhed lige nu er, at vi ikke ved, hvor længe det her varer, og det gør det vanskeligt at planlægge undervisningen, siger Carsten Hogrefe, der er rektor på Det Blå Gymnasium.

- Alt efter, hvor lang tid nedlukningen varer, vil det være vanskeligt at køre alle eksamener til sommer.

Men en decideret aflysning af eksamenerne vil han lade være op til myndighederne at afgøre.

Lyt til eleverne

Argumenterne for at aflyse eller ændre på sommerens eksamener er, at eleverne med virtuel undervisning bliver mindre kloge, får færre redskaber og mangler sociale og generelt faglige egenskaber.

Sådan lyder det blandt andre fra Ane Qvortrup, der professor på Syddansk Universitet. Hun har kigget nærmere på betydningen af den første nedlukning i foråret 2020.

- Det er vigtigt, at vi lytter til eleverne. Det er vigtigt at tage seriøst, at de ikke føler sig klar til at gå til eksamen, siger hun.

- Men man skal også kigge på en løsning. Kan vi for eksempel erstatte de eksamener, de skal op til, med noget øget faglig udvikling?

Ane Qvortrup understreger dog, at det er vigtigt, at den her årgang ikke kommer til at stå tilbage som den årgang, der ikke lærte at gå til eksamen, hvor man bliver testet i ens færdigheder. Noget, man har gavn af senere hen i livet.

Der kommer formentligt aflysninger

Det bakker næstformand i Danske Gymnasier hende op i. Her ser de nemlig allerhelst, at eleverne kommer til eksamen, fordi det er en vigtig træning, og fordi mange af eleverne ikke har meget erfaring med det grundet forårets aflysninger.

- Men når det er sagt, kan vi godt se, at der vil være problemer, hvis nedlukningen fortsætter, siger Henrik Nevers, næstformand i Danske Gymnasier.

- Det, vi kan sige nu, er, at vi ikke tror, der kan være eksamen i idræt på c-niveau og i de kunstneriske fag på c-niveau, og så er man også nødt til at kigge på de naturvidenskabelige fag, hvor der er mange praktiske ting, som ikke er gennemgået, siger Henrik Nevers, som også fortæller, at de nu skal sikre sig, at eleverne kun kan komme til eksamen i noget, de med sikkerhed har fået gennemgået.

Og netop dét håber Nikolai Leerberg fra Odense Tekniske Gymnasium, at man husker, når man vælger ud, hvilke fag  eleverne skal op i. Allermest håber Nikolai Leerberg dog bare at få hverdagen tilbage meget snart.

- Jeg håber bare, vi kan komme i skole igen og se hinanden og være sammen og have den sidste tid sammen. 3.g har bare været aflysninger på aflysninger.

Er du i tvivl om, hvorvidt du vil tage mod coronavaccinen, når det bliver din tur og muligheden tikker ind i din e-boks?

I så fald er du ikke alene. En undersøgelse, som Bemærk, TV 2 Fyns undgomsredaktion, har lavet blandt 1.700 unge på Fyn, viser, at 23 procent endnu ikke er afklaret, fordi de ikke føler sig oplyst, eller fordi de er nervøse ved mulige bivirkninger og konsekvenser ved at lade sig stikke.

Casper Falster er læge og ph.d.-studerende på lungemedicinsk- og hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, OUH. Han kan godt forstå, at nogle gerne vil vide mere om vaccinen, inden de vil overveje at lade sig vaccinere.

Derfor har han - og Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog på Syddansk Universitet, SDU - sagt ja til at svare på en række spørgsmål vedrørende det prik, vi alle bliver tilbudt i foråret.

Casper Falster, læge og ph.d.-studerende på lungemedicinsk- og hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, forklarer:

Q: Hvordan virker vaccinen?

A: Den måde, coronavaccinen fungerer på, er, at den bruger det her messenger RNA, som sprøjtes ind i kroppens celler. Her bliver det oversat til det overfladeprotein, som man finder på coronavirus. Fidusen er så, at kroppen lærer det her overfladeprotein at kende, og hvis så immunforsvaret en dag skulle møde det rigtige coronavirus, er det nemmere for kroppen at angribe virus, fordi den allerede kender overfladestrukturen.

Q: Hvad er bivirkningerne ved vaccinen?

A: Cirka én ud af 100.000, der har fået vaccinen, oplever en svær allergisk reakton, som hedder anafylaksi. I forhold til andet medicin, man hyppigt bruger, som for eksempel penicillin, oplever cirka én ud af 5.000 til 10.000 oplever en lignende reaktion.

Q: Hvorfor skal jeg vaccineres?

A: For eksempel har sygehusene måtte lukke ned for ikke-akutte undersøgelser og operationer, fordi der skal bruges mandskab til covid-19. Sygdommen er meget smitsom, så det fylder meget på sygehusene.

Derudover er senfølgerne alvorlige. Mange lider af ting, som er svært problematiske for deres hverdag. Man har problemer i lang tid efter smitten - også dem, der har haft milde forløb.

Fordelen ved at få en vaccine er, at man slipper for sygdomsforløbet. Men vi ved fra forskning, at selv hvis man får et mildt forløb, oplever fem til 10 procent alligevel langtidsfølger.

Q: Hvor grundigt er vaccinen undersøgt?

A: Når man undersøger sikkerhed og effektivitet af normale vacciner, er der cirka 5-6.000 forsøgspersoner med. Med coronavaccinen er det mellem 30.000 og 60.000 personer, man har undersøgt det på.

Q: Hvad sker der, når virus muterer?

A: Når en virus muterer, kan det for eksempel resultere i øget eller reduceret smitsomhed. Men man kan også risikere, at mutationen sidder i det område, der koder for den overfladestruktur, som immunforsvaret skal genkende. Hvis det sker, er der en risiko for, at immunforsvaret ikke længere kan genkende virus. Det er ikke noget, vi har kendskab til med de aktuelle mutationer. Men det er naturligvis noget, vi kan risikere sker i fremtiden.

Vi har også spurgt Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog på SDU, om vaccinen, der skal få os alle tilbage til en normal hverdag. Siden foråret har han fulgt udviklingen i virus og vaccinen meget tæt. 

Q: Vaccinen er blevet fremstillet utrolig hurtigt, og man ved ikke, hvad vaccinen helt præcist indeholder. Hvorfor har produktionen af vaccinen været så hurtig?

A: Vi ved faktisk meget præcist, hvad der er i vaccinerne, fordi firmaerne har lavet dem fra bunden. Fremstillingen har især været hurtig, fordi der er investeret rigtig mange penge i udviklingen, og fordi rigtig mange mennesker og laboratorier har arbejdet tæt sammen. Der er ikke gået på kompromis med sikkerheden, alt er grundigt undersøgt.

Q: Hvad indeholder vaccinen?

A: De tre vacciner, som vi har eller får adgang til i nærmeste fremtid, bygger på to forskellige principper, som fører til immunitet med covid-19: Pfizer/Biontech og Moderna vaccinerne er såkaldte RNA vacciner, som indeholder messenger-RNA med koden for virus-spikeproteinet, der får kroppens egne celler til at producere virus-spikeproteinet, som kroppen efterfølgende danner antistoffer imod. Det er en ny og revolutionerende måde at lave vacciner på med meget høj effektivitet.

Oxford vaccinen er en mere traditionel vaccine, hvor man har taget et ufarligt virus og fyldt noget syntetisk fremstillet arvemateriale fra SARS-CoV-2 virus ind i. Det ligner i højere grad den traditionelle måde at lave vaccine på, og den har formentlig ikke helt samme høje effektivitet som RNA vaccinerne, men den er stadig god nok.

Q: Nogle har oplevet at blive smittet, selvom de har fået første vaccine. Hvordan kan det lade sig gøre, at man bliver smittet, når man har fået vaccinen?

A: Det kan være, man rent faktisk var smittet før vaccinen begyndte at virke. Det kan også være man hører til de uheldige få procent, som ikke danner tilstrækkeligt med immunitet efter vaccination. Det mest sandsynlige er nok, at man blev smittet inden immuniteten var fuldt opbygget. Der skal i virkeligheden gå et par uger efter sidste stik, og så langt er der jo endnu ingen af de vaccinerede, der er nået.

Q: Kan man være tryg ved at tage vaccinen

A: Ja, helt afgjort. Vaccinerne er grundigt undersøgt og har meget få og kun lette bivirkhninger. Jeg er selv ikke spor nervøs ved at lægge arm til.

Q: Langt de fleste unge med covid-19 har et helt udramatisk sygdomsforløb. Hvorfor skal unge have vaccinen?

A: Det skal de, fordi de dermed er med til at opbygge den flokimmunitet, som i sidste ende stopper smittespredningen. Det er en forudsætning for, at vi alle kan vende tilbage til et nogenlunde normalt samfund, og så skal man i øvrigt ikke underkende, at der også er unge som får et alvorligt forløb med senfølger. Det er der allerede flere eksempler på, så min opfordring til alle unge er: se at blive vaccineret, når det bliver jeres tur, både for jeres egen og for alle andres skyld.