- Det fedeste det var helt klart det her med, at jeg ligesom har fået rykket mig simpelthen så meget ved at være med. For jeg tror, at hvis jeg ikke havde været med, så tror jeg ikke, at jeg havde rykket mig noget som helst.

Sådan siger 17-årige Alberte Sørensen om sin udvikling, efter det klimaeksperiment hun i marts var med i hos TV 2 Fyns ungeredaktion Bemærk.

Vi møder hende på en murstensbænk ved Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg for at høre, hvordan det er gået siden "Klimaudfordringen" sluttede. Noget hun i sin tid gik ind til med følgende ord:

- Jeg har sagt "ja’" fordi jeg synes, det lød rigtig spændende - og fordi jeg er lidt skeptisk. For jeg synes, at klimaforandringerne er hypet lidt op, og det er blevet en trend at gå op i klimaet. Samtidig mener jeg heller ikke, at jeg kan være bekendt at sige dét, før jeg ved, hvad det vil sige at gå op i klimaet.

En stor omvæltning

Det fik hun anledning til at undersøge i eksperimentets ti dage, hvor hun og fire andre unge skulle overholde et sæt regler for at gøre deres hverdag så klimavenlig som muligt.

For Alberte Sørensen blev det en stor mundfuld, og der dukkede i løbet af de ti dage en del udfordringer op, hvor de normale vaner eller den gode undskyldning fik lov at vinde over eksperimentets ti regler.

- Jeg synes faktisk, det var vildt svært, fordi det var så mange ting, der pludselig skulle laves om.

Eksempelvis brød hun flere gange reglen om ikke at spise kød. Og et stykke inde i udfordringen måtte hun gå til bekendelse i videodagbogen, da en pakke med spritnyt tøj dumpede ind ad døren.

Men der var flere aha-oplevelser undervejs. For eksempel at det faktisk ikke var så slemt at tage cyklen i stedet for den vanlige biltur om morgenen. Måske endda hyggeligt.

- Jeg synes virkelig, jeg har taget meget med mig

I dag fortæller Alberte Sørensen, at flere vaneændringer fra eksperimentet hænger ved.

Hun beskriver, hvordan hun, efter de ti dage med eksperimentet var overstået, ikke kunne holde op med at have reglerne lidt med i baghovedet, selvom hun i princippet måtte "synde alt det hun ville nu".

- Jeg synes virkelig, jeg har taget meget af det med mig. Især det her med plastik og danske råvarer. Min mor er også, når hun handler, begyndt at gå meget op i, at det skal være dansk nu, fordi vi ligesom ved, hvor dårligt det er for klimaet. Og også bare at mindske vores plastik.

Hør hende fortælle mere her i videoen:

Samtidig har hun skåret ned på sit kødforbrug. Men det kan dog godt være en udfordring, når man bor i en familie, hvor man spiser sammen.

- Min far er stadig sådan lidt ... Han synes ikke det er det bedste i verden. Men så må vi jo, gøre, hvad vi kan.

At eksperimentet pludselig tvang hende til at lave om på mange ting i sin hverdag, fik Alberte Sørensen til at tænke over mange ting, og om hun reelt faktisk kunne gøre en forskel, forklarer hun.

Svært at se effekten - så gør det af lyst

Inden Klimaudfordringen blev skudt i gang, satte Alberte Sørensen ord på en følelse af, at klimaforandringerne er en udefinerbar størrelse.

- Jeg synes, det er vildt, hvis det er klimaforandringerne, der gør, at det regner så voldsomt, og at det er vildt varmt om sommeren, som det ikke plejer at være. Jeg synes, det er svært, fordi jeg ikke har noget bevis på, at det sker, fordi jeg kører i skole og spiser kød, lød det tilbage i marts.

Samtidig følte hun ikke, at hun som ene person kunne gøre en forskel.

 - Jeg synes, at jeg helt klart har rykket mig i forhold til min holdning omkring det her med, at jeg i starten var sådan "Jeg kan ikke se, der sker noget (med klimaet, red.), så derfor kan jeg ikke gøre noget", siger Alberte Sørensen i dag.

Hun mener dog stadig, det kan være demotiverende, hvis man går ind til vaneændringerne med dét mål at se en konkret forandring på klimaet i sin egen hverdag.

- Det er en stopklods, hvis man siger: "Jeg gør det, fordi jeg gerne vil se forandringer". Fordi det kan man bare ikke se. Man kan ikke se ændringerne, når man gør det, siger Alberte Sørensen.

- Så man skal gøre det, fordi man har lyst, eller fordi man tænker: "Det er lige så nemt som alt det andet" eller "Det kan jeg lige så godt".

Hun peger på, at det eksempelvis for hende er hurtigere at cykle end at tage bilen.

- Så det er meget nemmere, at jeg gør det. Plus at det så er godt for miljøet.

Hvor svært er det at ændre vaner?

Alberte Sørensen deltog sammen med fire andre unge i Bemærks eksperiment Klimaudfordringen, hvor vi forsøgte at finde svar på, hvad man kan gøre for at sænke sit CO2e-aftryk i hverdagen. Og ikke mindst undersøge, hvor svært det er at gøre i praksis.

I ti dage skulle deltagerne overholde et regelsæt - 'de ti klimabud' - som Bemærk udarbejdede i samarbejde med en række eksperter, der hver især har bidraget med forskelligt input. Fra sine egne erfaringer undervejs har Alberte Sørensen i dag et godt råd til andre:

- Hvis det skal holde i længden, tror jeg, man skal tage én ting ad gangen.

I videoen nedenfor kan du få en kort introduktion til Klimaudfordringen. De fire afsnit kan du se her på Bemærks youtubekanal.

Lige nu går mange fynske unge rundt med en hel del spørgsmål om eksaminer og resten af skoleåret.

Otte ud af ti fynske unge er nemlig nervøse for, om de lærer nok til at bestå sommerens eksamener. Det viser en undersøgelse blandt 1700 unge, lavet af TV 2 Fyns ungdomsredaktion, Bemærk.

Derfor har vi givet mikrofonen til tre unge, så de kunne stille spørgsmål til politikerne om, hvad der skal ske nu, hvor corona-nedlukningen trækker ud.

Få svarene her i artiklen.

Hvornår får vi noget at vide om eksamen?

Nikolai Leerberg, der bor i Odense og går på HTX, spørger: - Hvornår kan vi få svar på, hvordan vores eksaminer kommer til at forholde sig til sommer?

Mai Mercado, undervisningsordfører (K):

- Rigtig godt spørgsmål. Altså, vi har presset på over for ministeren for, at der rent faktisk kommer en afklaring, og gerne at det ikke varer så lang tid. For det er træls at skulle gå og vente på at få en afklaring. Men jeg tror godt, at jeg kan sige så meget som, at det bliver ikke en almindelig eksamenssituation, hvis der overhovedet kommer til at blive eksaminer.

Jacob Mark, undervisningsordfører (SF)

- Vi sidder faktisk i de her dage og diskuterer, hvordan eksaminerne skal afholdes til sommer. Og vi er ikke enige, men vi er enige om, at der meget snart skal lægges en plan frem, så de unge ved, hvad de har med at gøre, og hvad der skal ske til sommer.

Hvad synes I om borgerforslaget?

Christina Jørgensen, der bor i Ryslinge og går på STX, spørger: - Bliver eksaminerne som sidste år, eller hvad synes I om det borgerforslag, som handler om en god afslutning for 3.g’erne?

Jacob Mark (SF):

- Jeg synes, man skal lytte til det og lytte til bekymringen om, at man ikke har alle forudsætninger for at gå op til alle eksamener. Derfor sidder vi lige nu og forhandler om at ændre eksamensformen. Jeg tror ikke, det bliver præcis ligesom sidste år, men jeg tror, at nogen eksaminer vil blive aflyst – det er i hvert fald det, vi arbejder for.

Jens Joel (S):

- Vi ved, at eksaminerne ikke bliver, som de plejer at være: At der skal tages hensyn efter et år med corona. Men vi kan ikke sige præcis endnu, hvordan vi indretter eksaminerne. Vi kan bare love, at vi selvfølgelig tænker på, hvad der har været lukket ned, og hvilken situation de studerende er i. Så fat mod, der kommer svar lige så hurtigt, som vi overhovedet kan.

Mai Mercado (K):

- Det er jo først og fremmest ministeren, der kommer til at melde det ud. Men står det til os, så giver det jo ikke nogen mening at lave eksaminerne, som om intet var hændt – corona er hændt, og det skal man selvfølgelig tage højde for. Det kan være, at det bliver helt anderledes, det kan være, at man tænker nye tanker i ministeriet, det ved jeg ikke. Men jeg håber på, at vi får en snarlig afklaring.

Hvad med de praktiske fag, hvor vi plejer at lave forsøg?

Magnus Ipsen Pedersen bor i Odense og går på HTX, hvor han har mange praktiske fag, hvor eksamen er bygget op omkring for eksempel forsøg og laboratoriearbejde.

Han spørger: - Hvordan kan politikerne forsvare, at vi får samme muligheder alle sammen, når vi ikke har de samme muligheder for at lave forsøgene hjemme?

Mai Mercado (K): 

- Jeg tror ikke, der er nogen politikere, der sidder og tænker, at man bare har præcis de samme muligheder,  når man går i 3.g på HTX under corona, som hvis der ikke var corona. Det skal man selvfølgelig tage hensyn til i planlægningen af eksamenerne. Men jeg synes også, det er noget andet lige så væsentligt også at have et fokus på: Lige så snart det er muligt at komme tilbage i klasserne, så håber jeg jo på, at man kan lave en intensiv indsats for de elever, og særligt for dem der har et læringsefterslæb.

Jens Joel (S): 

- Samtidig med at vi tager hensyn til, at der har været onlineundervisning, så skal vi også tage hensyn til, at der er nogle fag, hvor man simpelthen har huller. Det kunne for eksempel være omkring nogle praktiske ting, hvor der er ting, der ikke har kunnet lade sig gøre. Så vi tænker på det, når vi indretter eksaminerne, og vi kommer med svar til de studerende, ligeså hurtigt som vi overhovedet kan.

Jacob Mark (SF): 

- I SF synes vi ikke, det giver mening at afholde eksamener, som er praktiske, for eksempel som idræt eller med laboratorieforsøg. Derfor har vores anbefaling været meget klar: At lige præcis de eksaminer må man aflyse, og så må det blive årskarakterer i stedet. Det håber jeg, at vi kan blive enige om blandt partierne.

Gør den virtuelle undervisning mig klar nok til fremtiden?

Nikolai Leerberg fra Odense spørger også: - Når nu vi unge ligesom er den her bærende fremtid: Hvordan skal den virtuelle undervisning så være optimal nok til, at vi kan søge ind på videregående uddannelser og blive samfundsparate?

Jens Joel (S):

- Vi skal både have eksaminer, der er skræddersyet til coronasituationen, og så skal vi sikre, at vi får lukket de faglige huller, sådan så man ikke kommer til at slæbe en tung bagage med videre i uddannelsessystemet.

Mai Mercado (K):

- Vi skal gøre fra politisk hånd, hvad vi kan for at sikre, at det læringsefterslæb, der måtte være, bliver fyldt ud. Og sikre at I kommer lige så fint videre i uddannelsessystemet som alle andre.

Jacob Mark (SF):

- Jeg vil gerne understrege, at man sagtens kan være samfundsparat, som du kalder det, selvom man har været en del af en nedlukning. Uddannelse er meget mere end at man lærer lige præcis alle dele af pensum. Der har bestemt også været uddannelse i det, der er sket i denne her tid. Men jeg forstår godt, at man er nervøs. Vi skal sikre, at ingen falder mellem to stole.

- Lige nu har vi fået sat vores uddannelse på pause. Jeg håber, der kan komme nogle aflysninger af eksamener, siger Nikolai Leerberg fra 3.g på Odense Tekniske Gymnasium, der har en dagligdag foran skærmen fra klokken 8 til 16, men hvor han føler, at han ikke har lært det, han skal.

Og han er langt fra den eneste. I en undersøgelse, som TV 2 Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har lavet blandt 1.700 fynske unge, svarer otte ud af ti, at de er nervøse for, om de består sommerens eksamener efter en tid med meget virtuel undervisning.

Flere af de unge kommenterer yderligere i undersøgelsen, at de finder det klogest at aflyse sommerens eksamener.

- Jeg håber på, noget bliver aflyst, og vi i stedet får forlænget skoleåret, lyder det i kommentarfeltet. En anden svarer, at aflysningen skal ske, fordi undervisningen ikke er optimal:

- Håber nogle af eksamenerne bliver aflyst, eller holdt på en anden måde, da undervisningen på ingen måde har været optimal.

En tredje svarer bakker den påstand op:

- Jeg synes, at det er virkelig unfair, hvis vi skal til eksaminer til sommer. Vi får på ingen måder det samme ud af undervisningen, når det er online.

Rektorer deler bekymring

På Fyn  er der 16 ungdomsuddannelser, hvor eleverne lige nu er sendt hjem og får virtuel undervisning. Det står på indtil februar. På Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg forstår man godt elevernes bekymring, for det bekymrer også ledelsen, at der er så meget virtuel undervisning.

- Men jeg synes, det er lige tidligt nok at aflyse eksamenerne, men jeg deler bekymringerne, som eleverne har. Den største usikkerhed lige nu er, at vi ikke ved, hvor længe det her varer, og det gør det vanskeligt at planlægge undervisningen, siger Carsten Hogrefe, der er rektor på Det Blå Gymnasium.

- Alt efter, hvor lang tid nedlukningen varer, vil det være vanskeligt at køre alle eksamener til sommer.

Men en decideret aflysning af eksamenerne vil han lade være op til myndighederne at afgøre.

Lyt til eleverne

Argumenterne for at aflyse eller ændre på sommerens eksamener er, at eleverne med virtuel undervisning bliver mindre kloge, får færre redskaber og mangler sociale og generelt faglige egenskaber.

Sådan lyder det blandt andre fra Ane Qvortrup, der professor på Syddansk Universitet. Hun har kigget nærmere på betydningen af den første nedlukning i foråret 2020.

- Det er vigtigt, at vi lytter til eleverne. Det er vigtigt at tage seriøst, at de ikke føler sig klar til at gå til eksamen, siger hun.

- Men man skal også kigge på en løsning. Kan vi for eksempel erstatte de eksamener, de skal op til, med noget øget faglig udvikling?

Ane Qvortrup understreger dog, at det er vigtigt, at den her årgang ikke kommer til at stå tilbage som den årgang, der ikke lærte at gå til eksamen, hvor man bliver testet i ens færdigheder. Noget, man har gavn af senere hen i livet.

Der kommer formentligt aflysninger

Det bakker næstformand i Danske Gymnasier hende op i. Her ser de nemlig allerhelst, at eleverne kommer til eksamen, fordi det er en vigtig træning, og fordi mange af eleverne ikke har meget erfaring med det grundet forårets aflysninger.

- Men når det er sagt, kan vi godt se, at der vil være problemer, hvis nedlukningen fortsætter, siger Henrik Nevers, næstformand i Danske Gymnasier.

- Det, vi kan sige nu, er, at vi ikke tror, der kan være eksamen i idræt på c-niveau og i de kunstneriske fag på c-niveau, og så er man også nødt til at kigge på de naturvidenskabelige fag, hvor der er mange praktiske ting, som ikke er gennemgået, siger Henrik Nevers, som også fortæller, at de nu skal sikre sig, at eleverne kun kan komme til eksamen i noget, de med sikkerhed har fået gennemgået.

Og netop dét håber Nikolai Leerberg fra Odense Tekniske Gymnasium, at man husker, når man vælger ud, hvilke fag  eleverne skal op i. Allermest håber Nikolai Leerberg dog bare at få hverdagen tilbage meget snart.

- Jeg håber bare, vi kan komme i skole igen og se hinanden og være sammen og have den sidste tid sammen. 3.g har bare været aflysninger på aflysninger.