I det fynske folks tjeneste

Hvordan virker coronavaccinen: Få svar på alle dine spørgsmål

Det er ikke alle, der er sikre på, om de vil tage mod coronavaccinen. Blandt andet fordi de ikke føler sig oplyst. To læger svarer her på 10 spørgsmål, der måske giver afklaring.

00:18

Cirka én ud af 100.000, der har fået vaccinen, oplever en svær allergisk reakton, som hedder anafylaksi. I forhold til andet medicin, man hyppigt bruger, som for eksempel penicillin, oplever cirka én ud af 5.000 til 10.000 oplever en lignende reaktion.  Video: Rasmus Rask


Er du i tvivl om, hvorvidt du vil tage mod coronavaccinen, når det bliver din tur og muligheden tikker ind i din e-boks? 

I så fald er du ikke alene. En undersøgelse, som Bemærk, TV 2 Fyns undgomsredaktion, har lavet blandt 1.700 unge på Fyn, viser, at 23 procent endnu ikke er afklaret, fordi de ikke føler sig oplyst, eller fordi de er nervøse ved mulige bivirkninger og konsekvenser ved at lade sig stikke. 

Casper Falster er læge og ph.d.-studerende på lungemedicinsk- og hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, OUH. Han kan godt forstå, at nogle gerne vil vide mere om vaccinen, inden de vil overveje at lade sig vaccinere.

Derfor har han - og Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog på Syddansk Universitet, SDU - sagt ja til at svare på en række spørgsmål vedrørende det prik, vi alle bliver tilbudt i foråret. 

Casper Falster, læge og ph.d.-studerende på lungemedicinsk- og hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital. Foto: Rasmus Rask

Casper Falster, læge og ph.d.-studerende på lungemedicinsk- og hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, forklarer:

Q: Hvordan virker vaccinen? 

A: Den måde, coronavaccinen fungerer på, er, at den bruger det her messenger RNA, som sprøjtes ind i kroppens celler. Her bliver det oversat til det overfladeprotein, som man finder på coronavirus. Fidusen er så, at kroppen lærer det her overfladeprotein at kende, og hvis så immunforsvaret en dag skulle møde det rigtige coronavirus, er det nemmere for kroppen at angribe virus, fordi den allerede kender overfladestrukturen. 

Q: Hvad er bivirkningerne ved vaccinen? 

A: Cirka én ud af 100.000, der har fået vaccinen, oplever en svær allergisk reakton, som hedder anafylaksi. I forhold til andet medicin, man hyppigt bruger, som for eksempel penicillin, oplever cirka én ud af 5.000 til 10.000 oplever en lignende reaktion. 

Q: Hvorfor skal jeg vaccineres? 

A: For eksempel har sygehusene måtte lukke ned for ikke-akutte undersøgelser og operationer, fordi der skal bruges mandskab til covid-19. Sygdommen er meget smitsom, så det fylder meget på sygehusene. 

Bivirkninger ved vaccine mod coronavirus

Lidt over 170.000 danskere har nu fået første stik med coronavaccine.

 

I alt er der registreret 665 indberetninger om formodede bivirkninger, der fordeler sig over alle aldersgrupper. 117 af indberetningerne er behandlet, lyder det i en pressemeddelelse fra Lægemiddelstyrelsen.

 

Kilde: Oplysninger fra den 18. januar 2021. 

Se mere

Derudover er senfølgerne alvorlige. Mange lider af ting, som er svært problematiske for deres hverdag. Man har problemer i lang tid efter smitten - også dem, der har haft milde forløb. 

Fordelen ved at få en vaccine er, at man slipper for sygdomsforløbet. Men vi ved fra forskning, at selv hvis man får et mildt forløb, oplever fem til 10 procent alligevel langtidsfølger. 

Q: Hvor grundigt er vaccinen undersøgt? 

A: Når man undersøger sikkerhed og effektivitet af normale vacciner, er der cirka 5-6.000 forsøgspersoner med. Med coronavaccinen er det mellem 30.000 og 60.000 personer, man har undersøgt det på. 

Læs også 17-årige Alberte var skeptisk før eksperiment: - Jeg har helt klart rykket mig

Q: Hvad sker der, når virus muterer? 

A: Når en virus muterer, kan det for eksempel resultere i øget eller reduceret smitsomhed. Men man kan også risikere, at mutationen sidder i det område, der koder for den overfladestruktur, som immunforsvaret skal genkende. Hvis det sker, er der en risiko for, at immunforsvaret ikke længere kan genkende virus. Det er ikke noget, vi har kendskab til med de aktuelle mutationer. Men det er naturligvis noget, vi kan risikere sker i fremtiden. 

Vi har også spurgt Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog på SDU, om vaccinen, der skal få os alle tilbage til en normal hverdag. Siden foråret har han fulgt udviklingen i virus og vaccinen meget tæt. 

Q: Vaccinen er blevet fremstillet utrolig hurtigt, og man ved ikke, hvad vaccinen helt præcist indeholder. Hvorfor har produktionen af vaccinen været så hurtig?

A: Vi ved faktisk meget præcist, hvad der er i vaccinerne, fordi firmaerne har lavet dem fra bunden. Fremstillingen har især været hurtig, fordi der er investeret rigtig mange penge i udviklingen, og fordi rigtig mange mennesker og laboratorier har arbejdet tæt sammen. Der er ikke gået på kompromis med sikkerheden, alt er grundigt undersøgt.

Læs også Bliver eksamen aflyst? Her er politikernes svar til Nikolai, Christina og Magnus

Q: Hvad indeholder vaccinen? 

A: De tre vacciner, som vi har eller får adgang til i nærmeste fremtid, bygger på to forskellige principper, som fører til immunitet med covid-19: Pfizer/Biontech og Moderna vaccinerne er såkaldte RNA vacciner, som indeholder messenger-RNA med koden for virus-spikeproteinet, der får kroppens egne celler til at producere virus-spikeproteinet, som kroppen efterfølgende danner antistoffer imod. Det er en ny og revolutionerende måde at lave vacciner på med meget høj effektivitet.

Professor og pensioneret overlæge Hans Jørn Kolmos. Foto: Robert Wengler

Oxford vaccinen er en mere traditionel vaccine, hvor man har taget et ufarligt virus og fyldt noget syntetisk fremstillet arvemateriale fra SARS-CoV-2 virus ind i. Det ligner i højere grad den traditionelle måde at lave vaccine på, og den har formentlig ikke helt samme høje effektivitet som RNA vaccinerne, men den er stadig god nok.

Q: Nogle har oplevet at blive smittet, selvom de har fået første vaccine. Hvordan kan det lade sig gøre, at man bliver smittet, når man har fået vaccinen?

A: Det kan være, man rent faktisk var smittet før vaccinen begyndte at virke. Det kan også være man hører til de uheldige få procent, som ikke danner tilstrækkeligt med immunitet efter vaccination. Det mest sandsynlige er nok, at man blev smittet inden immuniteten var fuldt opbygget. Der skal i virkeligheden gå et par uger efter sidste stik, og så langt er der jo endnu ingen af de vaccinerede, der er nået.

Læs også Otte ud af ti fynske unge er nervøse for eksamen efter fjernundervisning

Q: Kan man være tryg ved at tage vaccinen

A: Ja, helt afgjort. Vaccinerne er grundigt undersøgt og har meget få og kun lette bivirkhninger. Jeg er selv ikke spor nervøs ved at lægge arm til.

Q: Langt de fleste unge med covid-19 har et helt udramatisk sygdomsforløb. Hvorfor skal unge have vaccinen?

A: Det skal de, fordi de dermed er med til at opbygge den flokimmunitet, som i sidste ende stopper smittespredningen. Det er en forudsætning for, at vi alle kan vende tilbage til et nogenlunde normalt samfund, og så skal man i øvrigt ikke underkende, at der også er unge som får et alvorligt forløb med senfølger. Det er der allerede flere eksempler på, så min opfordring til alle unge er: se at blive vaccineret, når det bliver jeres tur, både for jeres egen og for alle andres skyld.