I øjeblikket venter tusindvis af unge på at få at vide, hvilket gymnasium de skal gå på efter sommerferien.
For dem, der starter på en gymnasial uddannelse i det kommende skoleår, kan langt de fleste være sikre på, at de kommer ind på deres førsteprioritet, men allerede til næste skoleår kan det se helt anderledes ud.
Her træder en ny politisk aftale om elevfordelingen på de danske gymnasier nemlig i kraft. Det møder kritik fra blandt andre Mai Mercado (K).
- Det er med til at stække unges gymnasievalg. I stedet for at man kan vælge det gymnasium, man gerne vil gå på, så bliver det forældrenes indkomst, der bliver afgørende for, hvilket gymnasium man i sidste ende ender på, siger det konservative folketingsmedlem.
Den nye aftale er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, og skal sikre en mere blandet elevsammensætning og modvirke et faldende elevtal på udkantsgymnasierne. Det vil særligt få betydning for de større byer, hvor der er mere end ét gymnasium.
Fordeling efter forældres indkomst
I øjeblikket fordeles gymnasieeleverne efter afstandskriteriet, hvor de, der har kortest afstand til en uddannelse, kommer ind først, men i fremtiden skal fordelingen blandt andet ske ved at kigge på forældrenes indkomst.
I praksis betyder det, at et gymnasium har et vist antal pladser til elever fra henholdsvis lav-, mellem- og højindkomst, der afspejler det område, som gymnasiet ligger i. Hvis der er færre ansøgere i en indkomstgruppe, end gymnasiet har kapacitet til, bliver alle i gruppen optaget, men er der flere ansøgere, så bliver der trukket lod.
Det er sindssygt vigtigt for mig, at jeg selv kan vælge, hvilken skole jeg vil gå på
Ifølge nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet kommer 90 procent af de unge i Odense i dag ind på deres førsteprioritet. Men det tal forventes at falde til 82 procent, når aftalen træder i kraft.
Odenseanske Laura Krongaard er én af de elever, der venter på svar på, hvor hun skal gå i gymnasiet. Hun bliver ikke ramt af aftalen, og det er hun glad for.
- Det er sindssygt vigtigt for mig, at jeg selv kan vælge, hvilken skole jeg vil gå på.
- Hvad er grunden til, at jeg går rundt og kigger på forskellige gymnasier og hører om deres grundværdier, når det i sidste ende ikke er mit valg?
Hun har selv søgt ind på Tornbjerg Gymnasium i Odense, fordi det er det, der ligger tættest på hendes hjem.
Laura Krongaard kan godt forstå, at det er vigtigt med en blandet elevsammensætning, men hun vil alligevel hellere have et frit gymnasievalg end en klasse, hvor eleverne har flere forskellige baggrunde.
Skal køre en time i bus
Konservative Mai Mercado frygter da også, at den nye fordeling i sidste ende betyder, at mange gymnasieelever vil ende med at skulle gå i skole langt fra deres hjem.
Ifølge hende skyldes den nye aftale, at der var problemer med særligt ét gymnasium, der ikke kunne få nok elever.
- Der hvor problemerne er størst, er slet ikke på Fyn, det er i Aarhus, og der kunne man faktisk have løst det ved at nedlægge Langkær Gymnasium og så få fordelt eleverne ud.
- Nu vælger man en landsdækkende model, som vil betyde, at det går ud over fynske og odenseanske unge, som altså ikke kan komme på drømmegymnasiet, men som kan risikere at sidde i en bus i op til en time for at komme på et gymnasium, de overhovedet ikke har ønsket, siger Mai Mercado.
Fordelingen af elever efter forældres indkomst vil kun være gældende på gymnasier, der placeret i de såkaldte fordelingszoner. På gymnasier, der ligger uden for disse zoner, vil optaget af elever i det store hele fortsætte som i dag.