Solrig søndag efter kølig nat
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tre grader var temperaturen nede på natten til søndag, som dog i løbet af dagen bliver lun og solrig.
Det har været en kølig nat på Fyn med temperaturer på ned omkring tre grader, men det bliver meget lunere i løbet af søndagen.
Voldsom brand på Fyn
Det er endnu uvist, hvorfor der opstod en voldsom brand i et skur og en varevogn foran et hus i Ringe.
Lørdag morgen har der været en voldsom brand ved Vesterparken i Ringe. Det oplyser Peter Vestergaard, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Klokken 06.06 fik politiet og brandvæsenet anmeldelsen om branden. Da de nåede frem, stod det klart, at der var ild flere steder.
- Et skur i forlængelse af et rækkehus udbrænder og får fat i varebilen, som også udbrænder, siger Peter Vestergaard.
Voldsomme flammer
Ifølge vagtchefen har der været en kraftig varmeudvikling fra branden, og det fremgår også af billeder fra ulykkestedet, at der har været voldsomme flammer.
- Ingen mennesker har været i fare, og brandårsagen er p.t. ukendt, men det er ved at blive undersøgt, siger han.
Flammerne har dog ikke været tæt på at sprede sig til andre huse i nærheden.
- Søndag starter tørt og med plads til lidt eller nogen sol. Det er køligt, fordi det har været en nat med rolige vindforhold og næsten ingen skyer, siger Ellen Nybo fra TV 2 Vejret.
- I løbet af eftermiddagen kan vi få termometeret op på 12-14 grader. Flere skyer kan komme til i løbet af eftermiddagen, inden solen går ned, fortsætter hun.
Køligere og mere blæsende
Den kommende uge bliver køligere og med regn nogle af dagene, i første omgang mandag og torsdag.
- Natten mellem søndag og mandag kan man forvente, at der kommer lidt regn på ruden, siger Ellen Nybo, der forventer, at regnvejret fortsætter til mandag morgen.
Mandag, tirsdag og onsdag er det en køligere luftmasse, som ligger over Danmark. Det bliver 11-13 grader i dagtimerne og blæsende.