Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Både mundtlige og skriftlige prøver bliver måske uden fysisk tilstedeværelse for 1. og 2.g'ere. Se her, hvad de fynske gymnasier planlægger.
Der bliver ingen eksamener for 1.- og 2.g'er, når de skal afslutte dette skoleår. De skal dog stadig op til årsprøver, men det kan blive under andre vilkår.
På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det, at det er op til den enkelte skole at afgøre, om prøverne skal afholdes virtuelt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan prøverne udskydes.
“Man kommer til at miste noget føling med lærer og censor, hvis de mundtlige prøver bliver virtuelle.”
På Tietgen Handelsgymnasium har man allerede taget en beslutning.
- De prøver, vi har planlagt, kan godt afholdes virtuelt. Derfor har vi valgt at gøre det på den måde, så vi kan komme videre i vores planlægning, og fordi vi ikke ønsker at udskyde dem, siger rektor på Tietgen Handselsgymnasium Dorthe Wang.
Dårlig idé med virtuelle mundtlige prøver
Sebastian Kirkgaard Nielsen sidder midt i et opkald med sin studiegruppe. Han går i 2.g på Svendborg Gymnasium, og sammen er de ved at gennemgå en figur i biologi. Undervisningen for ham og de andre 1. og 2.g'er foregår stadig virtuelt, mens 3.g'erne må møde op på skolen igen.
Han tror godt, at de skriftlige prøver vil kunne afholdes nogenlunde normalt virtuelt, men han er mere skeptisk omkring de mundtlige prøver.
Få et overblik: Sådan åbner de fynske gymnasier
De fynske gymnasier åbner for, at afgangselever kan komme tilbage på skolerne igen efter regeringens retningslinjer. Her er et overblik over, hvordan det kommer til at foregå på de enkelte gymnasier.
Faste pladser, halvt så mange elever i en klasse og delvis fjernundervisning. De fynske gymnasier har taget udfordringen op, og er efter Børne- og Undervisningsministeriets retningslinjer begyndt at åbne op for, at afgangselever kan få fysisk undervisning på skolerne.
Ét af de gymnasier, der mandag slog dørene op for elever, som skal have huen på til sommer, var Svendborg Gymnasium. Her havde Maria Lindholm fra 3.g sin første dag med klassekammeraterne i lang tid.
- Det er så dejligt at komme tilbage til noget, der ligner en hverdag. Det gør en kæmpe forskel, at man ser lærerne ansigt til ansigt. Vi kan også hyggesnakke på en anden måde end, når vi videochatter, hvor der er en barriere, siger Maria Lindholm.
Der er dog mange ting, der ikke er helt som før for Maria og de andre elever. Skolerne har nemlig skullet leve op til en masse krav udstukket af Sundhedsstyrelsen.
Krav for genåbning af gymnasierne
Gymnasierne har modtaget en række anvisninger fra Sundhedsstyrelsen, som skal overholdes, når de åbner op:
Håndhygiejne. Der skal gives klar information til elever og ansatte om, hvornår håndvask skal foretages, og alle skal vaske hænder efter spisning, toiletbesøg og pauser.
Information. Der skal opsættes plakater fra Sundhedsstyrelsen om smitteforebyggende tiltag.
Sygdom. Der skal gives instrukser til, hvordan elever og lærere skal forholde sig, hvis de har symptomer.
Rengøring. Toiletter skal rengøres mindst to gange dagligt. Overflader, der berøres ofte, afsprittes mindst to gange dagligt, og tablets aftørres flere gange dagligt.
Afstand. Eleverne skal placeres med to meters afstand i klasselokalet. Eleverne skal opfordres til at færdes i de samme mindre grupper i og uden for skoletiden. Så meget undervisning som muligt skal foregå udendørs.
Indretning. Eleverne skal holdes i det samme klasselokale. Frokost, pauser og mødetidspunkter skal så vidt muligt spredes ud over dagen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
I Maria Lindholms klasse er de 23 elever. Det betyder, at klassen skal sidde fordelt i tre klasselokaler. Læreren er den eneste, der må rokere mellem de forskellige lokaler og sætte eleverne igang.
- I starten ville vi hellere sidde og snakke, vi skal lige vænne os til det. Det kræver meget selvdisciplin, når man bliver ladt alene hele tiden. Men det er bare en muskel, der skal trænes, siger Maria Lindholm.
Ikke lige nemt for alle skoler
En rundringning til de forskellige gymnasier på Fyn tegner et billede af, at der overvejende har været udfordringer hos de gymnasier, som ikke har så mange kvadratmeter.
Et af de gymnasier, der har pladsproblemer, er Tornbjerg Gymnasium, der slog dørene op fredag den 17. april.
Her er det ikke alle 250 afgangselever, som kan møde op på samme tid af hensyn til pladsmangel. Derfor har skolen delt årgangen op i to.
- Der er skiftevis fjernundervisning og fysisk undervisning for halvdelen af årgangens elever, fordi der skal være den rigtige afstand imellem eleverne og lokaler nok. Vi får det til at fungere, men udfordringen kommer for alvor, hvis vi skal åbne endnu mere op på et tidspunkt, siger Tornbjeg Gymnasiums rektor, Carsten Claussen.
Det er forskelligt fra skole til skole, hvornår de har kunnet åbne op for eleverne.
Sådan åbner dit gymnasium op for undervisning
Mulernes Legatskole. Åbner den 20. april for 3.g og 2.HF.
Skolen åbner gradvist op for undervisning. Elever bliver informeret via lectio. Der er tre forskellige indgange, og skolen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Odense Katedralskole. Åbner den 20. april for 3.g.Skolen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Tjek lectio og se, hvor du må gå ind på skolen.
Tornbjerg Gymnasium. Åbner den 17. april for 3.g.
Skolen åbner op for undervisning af fem ud af ti klasser på 3.g-årgangen. Halvdelen af eleverne har derfor stadig fjernundervisning derhjemme på skift, således at skolen kan overholde retningslinjerne.
Sct. Knuds Gymnasium. Åbner den 20. april for 3.g.
Skolen er åbent for 3.g-elever mandag den 20. april, men undervisning vil være delvis fjernundervisning og fysisk undervisning de næste to uger frem. Skolen er inddelt i tre zoner med hver deres indgang. Eleverne må kun opholde sig i deres egen zone og er 10-12 elever samlet i hver klasse. Eleverne opfordres til at medbringe deres egen håndsprit som supplement.
Vestfyns Gymnasium. Åbner den 20. april for 3.g.
Hver klasse har tre lokaler til rådighed med egen indgang, håndvask og toiletter. Eleverne opfordres også til at droppe samkørsel til og fra skole med mindre det er med de samme hver gang. Kantinen er lukket, så man skal selv medbringe mad og drikkelse.
Det Blå Gymnasium. Åbner den 15. april for 3.g og EUX. Skolen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Svendborg Gymnasium. Åbner den 20. april for 3.g og 2.HF.
Skemaet er sammensat så elever veksler mellem fysiske skoledage og virtuelle skoledage, så alle ikke er på skolen samtidig. Eleverne sidder på markerede pladser, og der er håndsprit i alle lokaler. Kantinen er åbnet med begrænset salg.
Midtfyns Gymnasium. Åbner den 17. april for AFS-elever og 22. april åbnes for 3.g.
Skolen er heldige at have plads til alle elever, men eleverne skal stadig opholde sig i de samme lokaler i løbet af dagen med 2-3 lokaler pr. klasse. Skeamet bliver anderledes, fordi eleverne ikke kan have undervisning på tværs af klasserne, ligesom de normalt har meget i 3.g.
Nordfyns Gymnasium. Åbner den 16. april for 3.g.
Hver klasse har flere klasselokaler til rådighed, og der vil være tilstrækkeligt med sæbe, håndsprit og papirhåndklæder.
Middelfart Gymnasium. Åbner den 20. april for 3.g. Skolen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Nyborg Gymnasium. Åbner den 20. april for afgangselever på hhx, stx, hf, eud og eux. Skolen har inddelt eleverne i zoner, så der vil være flere lokaler til rådighed for hver klasse.
Faaborg Gymnasium. Åbner den 20. april for 3.g. Skolen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Tietgen Business og Handelsgymnasium. Åbner den 20. april for 3.g. Skolen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Der vil komme yderligere information pr. SMS og via Elevplan i takt med, at det praktiske omkring skema m.m. kommer på plads.
Overblikket er lavet på baggrund af de meddelelser, som gymnasierne har sendt ud via deres hjemmesider og sociale medier samt telefonopkald med rektorer.
Det sociale får et løft
Selvom det er under skærpede omstændigheder, at Maria Lindholm får lov at være i skole, så mener hun at det er besværet værd.
- Det, at vi kan få lov at være sammen i de sidste uger, inden vi bliver studenter, betyder meget. Det sociale får lige et løft, siger Maria Lindholm.
- Man kommer til at miste noget føling med lærer og censor, og jeg ved ikke, hvordan man skal holde styr på, hvad folk laver, og om de bare sidder og læser op fra en note på computeren, siger Sebastian Kirkgaard Nielsen.
“Det handler om at holde eleverne i gang.”
Han håber dog stadig på, at der kan komme noget at arbejde frem mod nu, hvor læseferien er aflyst og undervisningen fortsætter til ind i juni.
- Det kan være demotiverende at sidde herhjemme foran skærmen. Lige nu sidder vi for eksempel bare og repeterer vores pensum i matematik, og vi skal ikke til nogen eksamener eller prøver i det. Det virker lidt som spild af tid, siger Sebastian Kirkgaard Nielsen.
Prøverne afrunder skoleåret
Derfor er det ifølge Dorthe Wang også vigtigt, at eleverne kommer til at afslutte året med nogle prøver.
- Det er på mange måder et særligt år, hvor tingene flyder sammen, nu hvor der ikke er læseferie. Prøverne kan være med til at give en form for normalitet og afslutning på årets undervisning, også selvom de sidder derhjemme foran skærmen.
Nicolai går i specialskole: Hvorfor skal jeg tilbage til skolen?
Nicolai Frandsen og hans familie undrer sig over, hvorfor alle elever i specialskolerne skal starte igen, når det i de almindelige folkeskoler kun gælder de mindre klasser.
Nødundervisningens forsømte forår er ved at være forbi, og den forgange uge har derfor stået i genåbningens tegn for de mindste elever på størstedelen af de fynske skoler og i daginstitutioner.
Men hvorfor skal alle de elever, der går på kommunernes specialtilbud tilbage? Det spørger Nicolai Frandsen og hans forældre om.
De har nemlig følt sig oversete under den gradvise genåbning. Derfor har Nicolais forældre, Anja og Keld Frandsen, både skrevet til statminister Mette Frederiksen, undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, Karsten Hønge og også til TV 2/Fyn.
SPØRGSMÅL FRA EN FYNBO
Hvor er fokus på at samtlige børn – uanset klassetrin – i specialtilbud som skal starte skole efter påske? - Keld og Anja Frandsen, Langeskov
For 16-årige Nicolai Frandsen lider af angst, indlæringsbesvær og ADHD, og derfor går han på Rævebakkeskolen i Nyborg – en kommunal specialskole, der blandt andet underviser elever med indlæringsvanskeligheder.
Han skal derfor, modsat sin lillesøster og sine jævnaldrene kammerater i folkeskolen, snart vænne sig til en hverdag på Rævebakkeskolen igen.
Genåbningen gælder også for specialtilbud
Da statsminister Mette Frederiksen (S) den 6. april præsenterede en plan for en forsigtig genåbning af Danmark, åbnede hun samtidig for landets specialskoler og specialklasser på alle klassetrin.
Men Nicolai og forældrene, Keld og Anja Frandsen, undrer sig over, hvorfor alle klassetrin på landets specialskoler nu skal i skole igen, når de ældste elever på folkeskolerne ikke skal.
- Det er frustrerende at vide, at han skal tilbage igen, men ikke hvorfor han skal det. Ingen nævner det eller kommer med svar på området, siger Nicolais mor Anja Frandsen, og hans far Keld supplerer:
- Nicolai lider af ADHD, indlæringsbesvær og angst. Det er særligt hans angst, der bliver udfordret, når han skal tilbage i skolen. Han bliver bange for, om han bliver smittet og i høj grad, om han så kommer hjem fra skolen og smitter os, siger Keld Frandsen.
Har valgt at vende tilbage på prøve
I starten var familien og Nicolai Frandsen ikke meget for at skulle vende tilbage på skolen, af frygt for at rammerne ikke ville være klare nok.
Fordi Nicolai Frandsen har ADHD og lider af angst, har han nemlig brug for faste rammer, og for at vide, hvad der skal ske som det næste.
Men selvom hverdagen tilbage i skolen er noget usikker, så fortalte Nicolai sine forældre i weekenden, at han gerne ville prøve at komme tilbage i skolen.
- Det er lidt godt at være tilbage, men jeg glæder mig til, at det begynder at blive normalt igen, og at vi kan vende tilbage til vores normale faste rammer. Det hele er lidt underligt derude lige nu, siger Nicolai Frandsen.
Skolen er klar til at modtage eleverne
Hverdagen er nemlig ikke helt den samme, som før skoler og daginstitutioner blev lukket. Det fortæller Rævebakkeskolens leder, Maj-Britt Toft Jørgensen.
- Eleverne skal vænne sig til den nye hverdag, og børnene har brug for, at vi er tydelige omkring, hvad der skal ske. Derfor bruger vi lang tid på at tale med børnene om, hvad der er nyt, og hvad der kan blive som det gamle, siger Maj-Britt Toft Jørgensen og tilføjer:
- De skal ikke i skole igen for at forskelsbehandle, men det er en mulighed for dem for at få deres hverdag og normale struktur tilbage. Det er en gruppe af unge mennesker, som har brug for hjælp til at holde motivationen, og det kan vi hjælpe dem med, siger hun.
Psykolog: Begræns tiden brugt på bekymringer
Derfor gælder det også for Nicolai Frandsen om at komme afsted, fremfor at sidde hjemme og bekymre sig. Det mener psykolog Carsten Juul.
Det er altid bedre at udsætte sig for det, man er bange for, for så kan hjernen finde ud af, at 'det her sker der ikke noget ved, at jeg gør'.
- Der er ingen tvivl om, at Nicolai nok bekymrer sig i en grad og i en mængde tid, der gør, at han udvikler decideret angst, siger Carsten Juul.
Han forklarer:
- Det handler i virkeligheden om tiden; hvis man bruger meget tid på at bekymre sig, bliver man meget angst. Så det gælder om at begrænse tiden, man bruger på at bekymre sig.
Artiklen er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.
Rektor på Midtfyns Gymnasium Søren Hvarregaard mener ligeledes, at de interne prøver er vigtige.
- Det handler om at holde eleverne i gang. Lærerne er færdige med pensum, så eleverne skal have noget at lave i stedet for eksamener. Derfor vil vi afholde nogle prøvelignende begivenheder for 1. og 2.g som en slags årsprøver, siger Søren Hvarrgaard.
Sådan forholder dit gymnasium sig til årsprøverne
Tietgen Handelsgymnasium. 1.g og 2.g skal til årsprøver. Der vil både være skriftlige og mundtlige årsprøver. Det hele bliver virtuelt, så eleverne sidder derhjemme.
Odense Katedralskole. 1.g og 2.g kommer til de årsprøver, der allerede var planlagt inden nedlukningen. Men årsprøverne må tilrettes efter de vilkår, der er. Hvis eleverne må komme på skolen, afholdes de som normalt. Hvis ikke eleverne kan komme på skolen, må årsprøverne afholdes virtuelt. Og hvis ikke engang det kan lade sig gøre, afholdes de i august.
Sct. Knuds Gymnasium. Eleverne skal til såkaldt "prøvetræning". Det vides endnu ikke, om det bliver virtuelt.
Svendborg Gymnasium. Der kan afholdes virtuelle prøver. Gymnasiet afventer en udmelding fra ministeriet.
Midtfyns Gymnasium. Der vil blive lavet prøvelignende begivenheder for elever i 1. og 2.g. Gymnasiet ved ikke, om det bliver virtuelt.
Nordfyns Gymnasium. Svaret kan ikke gives enkelt. Elever skal til nogle interne prøver med stor sandsynlighed virtuelt, men det afgøres først efter 10. maj 2020, hvor der måske udmeldes nye retningslinjer fra myndighederne.
Nyborg Gymnasium. Laver prøvehandlinger, men afventer myndighedernes udmeldinger den 10. maj.
Både mundtlige og skriftlige prøver vil kunne køres virtuelt. Men hvis det er muligt senere vil de helst have eleverne i huset.
Middelfart gymnasium. Regner med at de skriftlige årsprøver bliver virtuelt. Gymnasiet afventer en udmelding fra ministeriet.
Faaborg gymnasium. Intet svar.
Vestfyns Gymmasium. Intet svar
Tornbjerg Gymnasium. Intet svar.
Mulernes Legatskole. Intet svar.
Det blå gymnasium. Intet svar.
Svarene kommer fra mailkorrespondencer og interviews med rektorer på de enkelte gymnasier.
Artiklen blev til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.
Spørgsmål fra en fynbo
Eksamener er aflyst for 1. g og 2. g. Skal de til terminsprøve? Nogle snakker om at undervisningsministeriet har nogle prøver de kan/skal lave for at lærerne kan give dem en årskarakter eksempelvis i de fag de har på c-niveau, som de kan komme til eksamen i. Er der noget hold i dette? Jeg har en datter, som havde vænnet sig til tanken om at der ingen prøver ville være for 1. g og 2. g og at årskaraktererne skal bruges til eventuelle eksamensfag.
Korte videoer
Opdateret klokken 08.48. Letbanen kører igen.
En cyklist og et letbanetog har fredag morgen været involveret i et uheld på Ørbækvej ved Ikea og Rosengårdcentret.
Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.
Ifølge vagtchefen er ingen umiddelbart kommet alvorligt til skade, men uheldet betyder, at letbanen har holdt stille knap en times tid, og endnu kører letbanen ikke på en del af strækningen.
TV 2 Fyns reporter, som er ved letbanestoppet på Palnaktosevej, fortæller, at alle passagerer er gennet ud af toget.
Fyns Politi fik anmeldelsen om uheldet omkring klokken 8, men endnu er det sparsomt med oplysninger om årsagen til uheldet, fortæller vagtchefen.
- Vi er på vej derud for at undersøge de nærmere omstændigheder, siger han.
Indsatslederen på stedet oplyser en halv times tid efter uheldet til TV 2 Fyn, at cyklisten er sluppet uden skræmmer og er kørt videre igen.
Odense Letbane oplyser, at letbanen ikke kører på strækningen mellem Ikea og Østerbæksvej. Der indsættes dog ikke erstatningsbusser, da man forventer at kunne genoptage driften inden for en halv time.
Der er snefygning flere steder på Sydfyn, og ifølge P4 Trafik er det en stærk medvirkende årsag til, at flere biler er kørt fast i sneen.
Derfor opfordres bilister til, hvis man skal ud at køre på de mindre landeveje, at køre i god tid og huske en skovl.
Også TV 2 Vejret skriver, at man skal være opmærksom på snefygning i de syd- og østlige egne.
For selvom store veje er ryddet for sne, så kan sneen alligevel finde ud på vejene fra vindstødene.
Vinden er jævn til hård fra øst, og det får luften til at føles som syv til 10 minusgrader mod huden.
Da Rikke Stokland tog en danseuddannelse i sine tyvere, begyndte hun for første gang at føle sig fri.
Sådan rigtig fri.
Fri fra sin indre kritiker og fri fra sin egen konstante stræben efter at være perfekt.
I dansen oplevede hun, at det ikke gjorde noget at lave fejl. Tværtimod gjorde det hende til en bedre danseinstruktør.
– Der er mange, der siger, at man bare skal være sig selv, men det kan være ret svært at praktisere.
– Når instruktøren, den med autoritet, kan lave fejl, så er det nemmere også selv at acceptere sine fejl, forklarer Rikke Stokland, der fortæller, at hun blandt andet er rimelig højre-venstre-udfordret, når hun underviser sine dansetimer.
I stedet møder Rikke Stokland sine fejl og sin uperfekthed med omsorg, og det har været livsændrende for hende. Derfor holder hun nu oplæg om det uperfekte liv på Word Festival 2026.
Perfekt i 20’erne
Da Rikke Stokland var i starttyverne, var mantraet dog et helt andet.
Her var målet netop at være så perfekt som mulig, så alle omkring hende kunne lide hende.
– Jeg har været en ung kvinde, der har løbet rigtig stærkt for at passe ind. På sådan en måde, hvor jeg tænkte, at hvis jeg nu hakker en hæl og klipper en tå, så kan folk nok bedre lide mig på den her perfekt tilpassede måde.
– Det var hårdt, at det aldrig var godt nok. Jeg kunne altid blive en bedre veninde, jeg kunne altid blive dygtigere i skolen, jeg kunne altid tabe mig, jeg kunne altid mere og bedre, siger Rikke Stokland.
Word Festival
TV 2 Fyn er mediepartner på dette års Word Festival der løber af stablen fra fredag den 30. januar til og med søndag den 1. februar 2026.
Det er tredje år i streg at festivalen afholdes og dette år bliver det under temaet, Tro Håb og Kærlighed at forfattere og kulturpersonligheder fra hele Danmark møder op for at holde oplæg, samtalesaloner og debatter.
Festivalen bliver skudt i gang klokken ti på Odense Hovedbibliotek med fællessang.
Du kan høre Rikke Stoklands oplæg, Det er ikke dig: Det er kulturen, på lørdag klokken 17:30 i Den Fynske Opera.
TV 2 Fyn bidrager med journalist Signe Ryge, der afholder tre samtalesaloner om Tro, Håb og Kærlighed på hospice, i en hjemmepasser-familie og i parforholdet.
Du kan se hele programmet her.
Det gik op for hende, at der for hende var en forskel på at passe ind og at høre til i en vennegruppe, og at hendes stræben efter alles accept gjorde hende ensom.
Fra firkantet til afslappet
Det gik op for hende, at der for hende var en forskel på at passe ind og at høre til i en vennegruppe, og at hendes stræben efter alles accept gjorde hende ensom.
En dag besluttede hun derfor, at hun hellere ville føle sig forbundet til mennesker end at søge deres accept, og her var dansen en stor hjælp.
– Jeg tog en danseuddannelse, hvor jeg arbejdede sammen med rigtig mange kreative mennesker, der godt kunne lide min personlighed, når jeg slappede af og var lidt mere skør, fortæller Rikke Stokland.
Her oplevede hun blandt andet, at der kunne grines af de fejl, man lavede.
Den erfaring tog hun med sig hjem til Danmark, hvor hun blev danseinstruktør.
– Jeg kan stå i situationer, hvor jeg tænker: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg var i mit S som danseinstruktør lige nu? Hvad ville den version af mig sige? Og så kan jeg mærke, at kroppen går fra at være firkantet til afslappet, siger Rikke Stokland.
Alligevel hænder det, at Rikke Stokland kommer til at give sine gamle vaner plads.
– Jeg mærker det stadig i dag. Det er ikke fordi, jeg bare er 100 procent fri, men jeg er blevet bedre til at stoppe op, tage en dans og give djævlen på min skulder et los væk.
Hun håber, at hun kan blive ved med at holde fast i sin uperfekthed og møde sig selv med omsorg i stedet for en hammer, når hun kommer til at lave fejl i fremtiden.
Man kan høre Rikke Stoklands oplæg om at bryde med perfekthedskulturen og mange andre oplæg til Word Festival, der løber af stablen denne weekend i Odense.
På et år har 260.000 borgere færdigbetalt deres gæld til det offentlige.
Det viser en opgørelse, som Gældsstyrelsen, der inddriver gæld for en række myndigheder, har lavet.
Opgørelsen viser samtidig, at omkring 500.000 borgere havde gæld til det offentlige per 30. juni 2025.
- Vi kan se, at der er mange, der skylder penge til det offentlige. Og det er på tværs af hele landet, siger Søren Bork Hansen, der er underdirektør i Gældsstyrelsen, til Ritzau.
Til sammen skylder gruppen cirka 108 milliarder kroner til det offentlige.
- For os i Gældsstyrelsen er det en god anledning til at sætte fokus på den gæld, der er, og også det at få den betalt, lyder det fra underdirektøren.
Her har de mest gæld
Men selv om man kan finde skyldnere på tværs af landet, er størrelsen af gælden forskellig fra kommune til kommune.
Borgerne med den største gennemsnitlige gæld til det offentlige sidste sommer boede ifølge Gældsstyrelsens tal i Rudersdal Kommune.
Her skyldte borgerne med gæld i gennemsnit 470.000 kroner.
I den anden ende af listen finder man Fanø Kommune. Her skyldte borgerne med gæld i gennemsnit 112.000 kroner.
Andelen af skyldnere i procent er dog den samme i de to kommuner.
Gruppen på 260.000, som nu er blevet gældfri, har færdigbetalt deres gæld fra juni 2024 til ultimo juni 2025.
Vil gøre det nemmere
Gældsstyrelsen vil ifølge underdirektøren gerne gøre det nemmere at få et overblik over og betale, det man skylder til det offentlige.
Blandt andet står styrelsen bag hjemmesiden Mit Gældsoverblik, hvor man kan se, hvad man skylder det offentlige. Man kan også betale sin gæld via hjemmesiden.
- Vi kan se, at der er betalt mere end 600 millioner i gæld af den vej. Det fortæller os jo, at der er mange, der går ind og får betalt af sig selv. Og det er vi naturligvis glade for, siger Søren Bork Hansen.
Gældsstyrelsen inddriver gæld for en række myndigheder i Danmark. Det er blandt andet politiet, kommunerne, Skatteforvaltningen og domstolene.
Gælden kan for eksempel være ubetalte skatter eller bøder. Gældsstyrelsen kan bruge flere forskellige midler til at inddrive gælden.
Den 25-årige kvinde, der natten til torsdag kom alvorligt til skade i en trafikulykke ved Aabenraa, er fortsat i kritisk tilstand, mens hun er indlagt på Odense Universitetshospital.
Det skriver TV 2, efter Syd- og Sønderjyllands Politi har skrevet det i en opdatering på Facebook.
Natten til torsdag blev den 25-årige sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil. Den mandlige politibetjent er afgået ved døden.
Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.
Snart er der en økonomisk håndsrækning på vej til de odenseanske borgere, som kæmper med blandt andet misbrug og psykiske lidelser.
Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer, efter et stort flertal i Folketinget i dag har indgået endelig aftale om en værdighedsreform.
En reform, Odense Kommune kalder et “millionløft” til byens mest udsatte borgere, og som ifølge kommunen blandt andet betyder, at man fra 1. februar vil have penge til at ansætte tilstrækkeligt personale til at kunne udvide åbningstiden i byens stofindtagelsesrum ved Østergade.
Derudover vil Odense Kommune også prioritere at bruge en del af pengene på det såkaldte Sådan lyder det fra Søren Windell, der er beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune.
Det er regeringen, SF og Det Konservative Folkeparti, der er blevet enige om aftalen om værdighedsreformen.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her