Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske Roeq er for første gang med på USA's største robotmesse og forventer at lande en større ordre til det amerikanske marked.
Når USA's største messe inden for automation og logistik åbner dørene mandag, er Odensevirksomheden Roeq med for første gang.
Robotproducenten fremstiller tilbehør til Mobile Industrial Robots' kørende robotter og mærker stor efterspørgsel på det amerikanske kontinent. Seks udaf ti af deres produkter eksporteres over Atlanten, så USA er Roeq's største marked.
Ordrer klar i bogen
Det sidste år er Roeq vokset fra en fuldtidsansat til i dag at være ti ansatte. Virksomheden er gået fra at have fire til fem forhandlere i august til nu godt 60 forhandlere ialt. Alle underleverandører er lokale og væksten ser ud til at fortsætte.
Allerede nu har teknisk salgschef Peder Grejsen op mod 20 aftaler under Automate, og et par handler står på vippen til at blive skrevet under i Chicago.
“Automate er enormt vigtig for os, for at vi kan komme igang og gøre opmærksom på os selv”
- Vi er kun to år gamle, så det er et stort skridt at tage til Chicago. Men med den vækst, vi har i USA, giver det mening at være synlige og være der, hvor den store efterspørgsel er. Det er ligesom hvis du skal købe en ny bil, som kan den se flot ud på billeder. Her kan du røre og prøve den, fortæller Peder Grejsen.
Fynboer ser potentiale
Startup-virksomheden Nordmodules er med som gæster på Automate for første gang. Virksomheden producerer moduler og applikationer til transportrobotter og samarbejder også med MiR.
Industrien har større fokus på, hvad man skal bruge robotterne til. Derfor bliver efterspørgslen efter tilbehør til dem i form af apps og udstyr stadigt større. På Automate kommer de helt store industrikunder fra både automobil- og luftfartsindustrien
Den nystartede virksomhed er i Chicago for at udbrede kendskabet til standardapplikationerne til de mobile robotter.
- Automate er enormt vigtig for os, for at vi kan komme igang og gøre opmærksom på os selv. Vi forventer at møde en masse nye men også eksisterende kunder og udbrede kendskabet til vores standardapps, fortæller salgsdirektør Kenneth Bruun Henriksen.
Hos Nordmodules har fynboerne pakket kufferten søndag og er rejst til Chicago med store forventninger til mødet med amerikanerne.
- Vi har lige fået en forespørgsel fra Toyota på vores seneste app, og vi har et par leads. Der er et kæmpe potentiale for os i USA, siger Kenneth Bruun Henriksen.
Fakta om Automate
- Fire fynske virksomheder deltager
- Det er Roeq, OnRobot, MiR og Universal Robots
- USA's største messe inden for automation og logistik
- 500 udstillere og 20.000 gæster kommer på messen
- Varer fra mandag den 8. april til torsdag den 11. april
Kørende værktøj
Roeq fremstiller tilbehør til MiR-robotter og kan ændre robotterne fra kørende enheder til kørende værktøj. Fynboerne har for nyligt lanceret et topmodul til MiR 500, som der er stor efterspørgsel efter.
Den kan køre med alle former for paller og kundespecifikke applikationer. Vognen kan med et låsemodul låses fast til MiR-robotterne.
Via dockingstationer kører robotten rundt med vogne og kan hente dem. Det sker for eksempel på Køge Sygehus, hvor sygeplejersker kan bruge robotter til at transportere udstyr fra sterilcentralen til de forskellige afdelinger og levere "on demand".
60 nye ansatte bare i år: Robotkomet syvdobler overskud og ansætter i hobetal
Det fynske robotfirma MiR tredobler omsætningen og leverer overskud på 35,5 millioner kroner før skat i nyt regnskab. Direktør er svært tilfreds.
Den fynske robotkomet MiR (Mobile Industrial Robot), der sidste år blev solgt til den amerikanske robotgigant Teradyne, har netop leveret sit første regnskab siden salget.
Og resultatet er mildest talt ganske pænt.
- Det er bedre, end vi egentligt havde budgetteret med, så vi er rigtig positive, siger administrerende direktør Thomas Visti til TV 2/Fyn.
Det nye regnskab viser et overskud på 35,5 millioner kroner før skat. Det er en syvdobling i forhold til 2017-regnskabets overskud på 5 millioner kroner.
Samtidig er omsætningen ifølge direktøren vokset fra 71 millioner kroner i 2017 til 201 millioner kroner i 2018. Bruttofortjeneste er vokset fra 31 millioner kroner i 2017 til 119 millioner i 2018.
Selskabet har nu en egenkapital på 73,4 millioner kroner.
Ansætter massivt
- Det viser bare, at vi har formået at skabe en god bundlinje samtidig med, at vi har investeret i vores vækst. Så det er vi meget tilfredse med, siger Thomas Visti.
Ifølge regnskabet har MiR investeret massivt i produktudvikling, i opbygningen af et globalt distributions-netværk og i etablering af egne salgsorganisationer og i nogle tilfælde datterselskaber i lande som USA, Spanien, Tyskland, Singapore og Kina
Thomas Visti forventer fortsat vækst i 2019.
- Vi forventer fortsat vækst. Første kvartal i år er gået lige såp godt. Vi investerer voldsomt i nye medarbejdere og nye markeder. Bare i år har vi ansat 60 nye medarbejdere allerede nu. Og vi har 30 åbne stillinger, så det går stærkt.
Den fynske teknologivirksomhed har ramt et hul i markedet med de fleksible mobile robotter, som giver en hurtig afslutning på arbejdsgangene med fokus især på sikkerhed.
Virksomhedens trumfkort
Mandag på messens første dag præsenterer Roeq et andet nyt produkt. Det er et intelligent topmodul med en automatisk rullebane, som monteres på toppen af de mobile robotter.
TR500 er navnet, og det passer til de store MiR500 robotter. Modulerne kan selv klare læsning og aflæsning og passer til både amerikanske og europæiske paller. Den skal reducere de fysisk belastende opgave og trucktrafikken foruden at sænke støjniveauet.
100 nye ansatte på Fyn: Milliarder og medarbejdere ruller ind til fynsk robotkomet
174 nye medarbejdere og et overskud, der er vokset med 63 millioner kroner på et år. Fyns største robotvirksomhed har offentliggjort sit regnskab for 2018.
Universal Robots er et af den fynske robotbranches helt store flagskibe.
Virksomheden, der stadig bor på Fyn, selvom den siden er blevet købt af amerikanske Teradyne, har nu offentliggjort sit regnskab for 2018.
“- Vi har potentialet til at vokse til en milliardomsætning i dollar. Vi er markedsleder for kollaborative robotter i verden, og vi har den bedste teknologi.”
Regnskabet viser, at virksomheden bare i Odense har ansat 100 nye medarbejdere. Dertil skal lægges 74 nye medarbejdere ude i verden.
Regnskabet viser desuden en omsætning, der er snublende tæt på at runde halvanden milliard, mens overskuddet før skat beløber sig til 287 millioner kroner. Til forskel havde virksomheden et overskud på 224 millioner kroner i 2017.
- Vi har potentialet til at vokse til en milliardomsætning i dollar. Vi er markedsleder for kollaborative robotter i verden, og vi har den bedste teknologi, og der er masser af virksomheder, der vil have gavn af vores robotter. Vi er stadig kun ved at bygge markedet op.
Sådan sagde Jürgen von Hollen, president hos Universal Robots, ifølge netmediet Metal Supply i forbindelse med Teradynes regnskabspræsentation i januar.
Lavere vækst end ventet
Allerede i januar fik offentligheden nemlig en idé om udviklingen i Universal Robots.
I januar kom Teradyne, som altså ejer Universal Robots, med sit regnskab. Her fremgik det, at Universal er vokset med Universal Robost er vokset med 38 procent.
Og at det ikke var nok til helt at tilfredsstille ejerne.
- Inden for Industrial Automation var Universal Robots’ helårsvækst på 38 procent, omend stærk, lavere end forventet hovedsageligt på grund af faldende efterspørgsel i Kina og bilindustrien, skrev Teradyne dengang i sit regnskab.
Ikke desto mindre betyder en "beskeden" vækst på 38 procent altså ifølge Universal Robots nye regnskab alligevel en omsætning på lige knap 1,5 milliarder kroner.
Ifølge Universal Robots regnskab forventer virksomheden fortsat vækst i 2019 med en stigning i salget på op imod 40 procent.
- Vi har meget store forventinger og vores amerikanske distributører bakker op om os. Vi forventer, at nogen får en øjenåbner, når de ser vores nye produkt, fortæller Peder Grejsen.
USA er et vigtigt marked på grund af den store afsætning derovre. Roeq har haft nemmere ved at få distributører i tale end forventet.
I Knotts Company ser Mark Howe et stort potentiale i at udstyre MiR500-robotter med automatiske rullebånd.
- Det åbner dørene til nye kundetyper. Vi kan nu også fokusere på kunder, som håndterer materialer, der skal transporteres fra lager til produktionsområde, siger han.
Lynhurtig vækst
Væksten over Atlanten er gået lynhurtigt, og de amerikanske distributør begyndte i september. I dag har Roeq 21 udsalgssteder i USA.
- Jeg tog en tur der over i november og besøgte otte-ti distributører. Den første ordre efter turen fik jeg i lufthavnen, da jeg skulle til at flyve hjem. Det siger lidt om, hvor godt vi har ramt, og vi har sat os rimelig hårdt på det amerikanske marked, mener Peder Grejsen.
Sammen med forsknings- og udviklingschef Benni S. Lund tager han søndag turen over Atlanten.
- De skal have en øjenåbner, og jeg glæder mig til at komme over og mærke atmosfæren. Det er helt specielt, og man bliver nærmest høj. Der er en kanon stemning, og det er sjældent, at man ikke har meget travlt, fortæller han før afrejsen.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her