kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Cane Line åbner datterselskab i USA i midten af marts. Virksomheden forventer at vokse 70 procent på det amerikanske marked det kommende år

Timingen er ikke den bedste. Det er direktør og medejer Brian Djernes i Cane Line den første til at indrømme.

Virksomheden, der producerer luksusmøbler til udendørs brug, åbner sit nye datterselskab i staten New York kort tid efter Donald Trump har overtaget nøglerne til det hvide hus. Virksomheden eksporterer i forvejen i stor stil til USA, men har investeret i et større lagerlokale med showroom.

Herfra vil de betjene kunder i hele USA og sikre en hurtig leveringstid til amerikanerne. Planen er at åbne i midten af marts. Beslutningen er truffet, selvom Donald Trump fredag blev taget i ed som USA nye præsident.

- Timingen i at åbne et datterselskab derovre er ikke den bedste, men det er sådan med alting, nogen gange er man nødt til at have modet. Og det har vi, siger administrerende direktør Brian Djernes.

“- Vi har tænkt på det af mange omgange, for første gang for otte år siden, så det har været længe undervejs. Nu gør vi det!”

— Brian Djernes, Direktør, Cane Line

Frygter handelsbarrierer

Brian Djernes største bekymring er, om Trump indfører handelsbarrierer i nogle af de produktionslande, virksomheden samarbejder med. Det kan i værste fald betyde importtold på 10, 20 eller måske 30 procent.

Amerikanerne vil gerne betale for de dansk designede havemøbler fra Cane Line, som har mere end 350 forskellige grundmodeller. Foto: Cane Line

- Markeder over hele landet bliver påvirket, hvis der kommer handelsbarrierer, det er frygt nummer èt, siger han.

Hele outdoormarkedet er stort i USA, hvor sæsonen er længere end i Europa. Desuden er kunderne  mere tilbøjelige til at investere flere penge, når de kan bruge møblerne i 11 af årets 12 måneder.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Kriminelle vil hellere sidde hjemme i sofaen: Databedrageri er eksploderet

På bare et år er der sket en fordobling i antallet af anmeldelser i sager om datakriminalitet på Fyn. På landsplan har stigningen været på to procent.


Verden bliver mere og mere digital, og det gør kriminaliteten også. Det seneste år er der sket en stigning på 106 procent i anmeldelser af sager om datakriminalitet på Fyn.

Stigningen på Fyn skiller sig ud fra den samlede stigning for alle politikredse, som kun ligger på to procent.

Hos Fyns Politi peger de blandt andet på, at kriminaliteten flytter over på nettet som en naturlig konsekvens af, at vi bruger nettet mere og mere. Men de peger også på, at det med MobilePay og nu hedengange Swipp er blevet meget nemmere at snyde i ganske almindelige handler på nettet.

- Det er langt sjovere at sidde hjemme i sofaen og sælge fire brugte vinterdæk via et billede, end det er at skulle ud og lave indbrud, fortæller Jørgen Andersen, afdelingsleder for økonomisk kriminalitet hos Fyns Politi.

Hvis man ser på tallene helt tilbage fra 2012, er der dog både på Fyn og på landsplan sket en eksplosiv stigning i anmeldelser af datakriminalitet. På landsplan er der tale om en tidobling af anmeldelser om datakriminalitet.

Kreativ kriminalitet

Hos Fyns Politi oplever de rigtig mange forskellige former for databedrageri. Men den mest almindelige form er, når folk handler mellem hinanden på nettet. Det kan både være på Den Blå Avis, Gul og Gratis eller Facebook. Her er det sjældent nødvendigt for folk at mødes ansigt til ansigt, når de handler. Med et enkelt swipe på smartphonen kan man overføre penge til fremmede mennesker - i den tro at de sender den vare, man har betalt for.

Hos politiet oplever de også en lang række andre former for databedrageri, som er oplistet i faktaboksen nedenfor. Men nogle gange oplever politiet også mere særprægede former for databedrageri. På det seneste har de set flere eksempler på, at par, der sidder midt i en skilsmisse, ændrer i hinandens skatteoplysninger. For eksempel går de ind og ændrer i den tidligere ægtefælles skatteoplysninger, og når pengene så bliver udbetalt, skynder de sig at overføre dem til deres egen eller barnets konto.

Typer af datakriminalitet

  • Dankortmisbrug. Det kan både handle om personer, som stjæler eller kopire kort og aflurer koden eller personer, som hacker sig adgang til dankortoplysninger gennem en handel på nettet.
  • Ting til salg. Folk sætter ting til salg på enten Den Blå Avis, Gul og Gratis eller Facebook, som måske kun eksisterer på billedet. Folk betaler forud, men de modtager aldrig varen.
  • Romance scam. Svindlere på datingprofiler udgiver sig for at være en smuk mand eller kvinde. Efter der er blevet skabt et tillidsbånd, finder de på historier, hvor de kan lokke penge ud af deres "flirt".
  • Mulddyrssager. Folk bliver lokket til at være mellemmænd, hvor de for eksempel stiller deres konto eller adresse til rådighed. Bagmanden overfører penge til mellemmandens konto, som skal videresendes til en udenlandsk konto mod en gevinst.
  • Ransomware. Virksomheder modtager en mail med en fil. Når filen åbnes, fryser virksomhedens it-systemer fast, hvorefter bagmanden kræver store beløb for at genåbne systemet.
  • CEO fraud. Bagmænd overvåger virksomheder, og når de registrerer, at en direktør er ude og rejse, sender de en falsk mail til bogholderiet fra direktøren. I mailen beskriver de en situation, der betyder, at "direktøren" har brug for et stort beløb overført. 
  • Falske mails. Svindlere sender mails eller SMS'er ud til folk, hvor det ligner at det enten er fra NemID eller Post Danmark. Modtageren bliver bedt om at indtaste sine oplysninger, fordi der for eksempel ligger en pakke til dem. 
Kilde: Fyns Politi

Ekstra forstærkninger hos politiet 

Hos Fyns Politi har den store stigning i mængden af datakriminalitet gjort, at indsatsen på området er blevet styrket. Som et led i reorganiseringen af Fyns Politi er alle afdelingerne for økonomisk kriminalitet blevet samlet i Odense, og det har gjort indsatsen mere koncentreret, mener de hos Fyns Politi.

Derudover har afdelingen for økonomisk kriminalitet fået fem ekstra årsværk. Der er ligeledes blevet ansat en revisor, der kan klæde politifolkene ordentligt på i forbindelse med de økonomiske sager, og samtlige politikredse har også fået ansat it-ingeniører.

Men der er også brug for de ekstra hænder, for alle politikredse har fået opstillet et mål, der lyder, at de ikke må have mere end 600 sager inden for området økonomisk kriminalitet.  Nedenfor kan man se udviklingen i økonomisk kriminalitet hos Fyns politi, hvor det særligt er udviklingen i databedrageri, som betyder, at målet langt fra er nået.

Fyns Politi
Fyns Politi
Stigning i økonomisk kriminalitet

Nogle af de udfordringer, der er ved den økonomiske kriminalitet, er, hvis pengene bliver sendt til udlandet. Hvis pengene bliver sendt til lande uden for EU, kræver det aftaler med de pågældende lande, og det kan være en meget langsommelig proces.

Derfor er politiets budskab også meget klart.

- Hvis man handler mellem private, så kør ud og hent varen. Andre ting man kan gøre er, at holde sig til sikre hjemmesider, for det er der som hovedregel ingen problemer i, og der er også mulighed for at man kan få erstatning, fortæller Jørgen Andersen.

Derudover anbefaler politiet, at man holder sig orienteret om databedrageri hos Det Kriminalpræventive Råd.

 Kunderne bor især i Californien, Los Angeles og områder som Florida langs kysterne.

- Hvis du først rammer de amerikanske forbrugere, så er det stort. Det er et kæmpe land, og de vil gerne have nyt dansk blod og design. Amerikanerne kan godt lide vores skandinaviske måde at designe møbler på

Eksport for 100 milliarder

Ifølge Dansk Industri (DI) er den amerikanske økonomi blevet stærkere og nye tal fra BEA viser, at amerikansk økonomi voksede med 1,1 procent i årets første kvartal. De nye tal er en opjustering i forhold til den første foreløbige opgørelse, der viste en vækst på 0,8 procent.

Så den amerikanske økonomi har det bedre, end forventet. Og det er godt nyt for Cane Line og andre danske eksportvirksomheder.

Cane Line

  • Virksomheden producerer havemøbler i den dyre ende.
  • Møblerne designes og udvikles på hovedkontoret i Rynkeby, hvor de også lagerføres. De bliver produceret på fabrikker i Indonesien og andre steder i Asien, hvor omkostningerne til løn er lavere.
  • Sammen med Sika Design har Cane Line omkring 60 ansatte i Rynkeby, og cirka 650 medarbejdere i alt på verdensplan.
  • Møbelkoncernen eksporterer cirka 90 procent af produktionen.

- Opjusteringen af væksten i USA er en meget kærkommen nyhed, da vi har brug for amerikanerne til at sætte mere skub i hele verdensøkonomien. De nye tal ændrer dog ikke på, at amerikansk økonomi udviklede sig meget svagt i første kvartal, siger chefanalytiker Allan Sørensen, som er chefkonsulent i Dansk Industri.

Eksporten til USA steg sidste år med 11 procent, og rundede 100 millliarder kroner for første gang nogensinde. Kun Tyskland og Sverige aftager mere dansk eksport end amerikanerne.

- Danske eksportvirksomheder oplevede sidste år en rigtig pæn fremgang i eksporten til USA, og henter nu hver tiende eksportkrone på det amerikanske marked. Der er stadig fremgang i amerikansk økonomi, men væksten er aftaget betydeligt. Dollaren er dog fortsat stærk, og sammen med svag fremgang har de danske virksomheder fortsat gode muligheder på det amerikanske marked, siger Allan Sørensen fra DI.

Flere danske jobs

For seks år siden åbnede Cane Line  et datterselskab i Australien og gør nu det samme over there. Virksomheden  forventer at omsætningen vokser med 70 procent i USA i løbet af det næste år.

- Vi forventer rigtig meget fremadrettet og de næste fem år har vi store vækstmuligheder i USA, siger Brian Djernes

I første omgang betyder det arbejde til op mod fem ansatte i USA. Al logistik omkring it og hjemmesider eller ordrerindsats og indkøb håndteres fra hovedkontoret i Rynkeby. Går det som forventet på det amerikanske marked, kan det betyder, at der skal ansættes flere sælgere i Danmark.

I dag kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder: - Det er et område plaget af uro

For
Tophistorie
Lauritz.com
Lauritz.com

I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.


Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.


Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.


Lauritz.com
Lauritz.com

PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.

Postkasser solgt for millioner

Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.

Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.

Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.

De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.

Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.

I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.

Går til godt formål

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.

- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.

Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.

I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De blev udsolgt på tre timer.

De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.

For
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Den sydfynske håndboldstjerne Simon Pytlick er eneste dansker på allstar-mandskabet, der består af spillere fra seks forskellige nationer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Håndboldforbund.

I håndbold er der tradition for, at den mest værdifulde spiller ikke får plads på turneringens allstar-hold, og det er derfor, at hans landholds- og tidligere GOG-kollega, Mathias Gidsel, ikke er med på allstar-holdet.

Den 26-årige højreback er nemlig kåret til den mest værdifulde spiller ved det håndbold-EM, der slutter søndag.

Her er allstar-holdet:

Målmand: Andreas Wolff (Tyskland).

Venstre fløj: August Pedersen (Norge).

Venstre back: Simon Pytlick (Danmark).

Playmaker: Gisli Kristjansson (Island).

Højre back: Francisco Costa (Portugal).

Højre fløj: Mario Sostaric (Kroatien).

Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland).

Forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal).

For
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tre gange om dagen.


Eller 1.089 gange i hele 2025.


Så mange bilister har Fyns Politi sigtet for at køre uden sele i det forgangne år. Det oplyser Rigspolitiet ifølge organisationen Rådet for Sikker Trafik.


Og det ærgrer Rådet for Sikker Trafik, at så mange bilister ikke kan finde ud af tage selen på. Et produkt, der har været lovpligtigt i 50 år.


- Det er vildt at tænke på, at der var så stor modstand mod sikkerhedsselen, når vi i dag kan se, hvor mange liv sikkerhedsselen har reddet og stadig redder.

- Selen er det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen, da den beskytter dig, så du ikke bliver slynget rundt i kabinen eller i værste fald ud af bilen, hvis du bliver involveret i en ulykke, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Sikkerhedsselen har været et krav i alle nye biler siden 1969, men i takt med at antallet af dræbte i trafikken steg, opfordrede blandt andre læger, trafikeksperter og bilisternes interesseorganisation FDM til, at det blev et lovkrav.

Alligevel er der ifølge FDM stadig to procent af landets bilister, der kører uden sikkerhedssele.

- Sikkerhedsselens betydning for trafiksikkerheden verden over, kan ikke overvurderes. Det er ganske enkelt den opfindelse, der alene har reddet flest liv i trafikken, siger Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM.

Kører man uden sele, så koster det en bøde på 1.500 kroner, hvis man bliver stoppet af politiet. Er der tale om et barn under 15 år, som ikke er spændt korrekt fast, så koster det føreren af bilen et klip i kortet og en bøde på samlet 2.500 kroner.

Og spørger man FDM og Rådet for Sikker Trafik, så skal det også udløse et klip i kortet, hvis føreren ikke er spændt fast.

- Vi vil se nogle af de samme effekter, vi kender fra de andre færdselsforseelser, der giver klip i kørekortet: Nemlig at folk ændrer adfærd i positiv retning. Så det her kunne være et redskab, hvor man fik i hvert fald størstedelen af de sidste med, siger rådets direktør, Jakob Bøving Arendt, til DR.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her