kl.

Fjord&Bælts 25 år gamle marsvin, Freja, har fået en ny ung legekammerat, som skal være med til at sikre fremtidens forskning.

Saga er navnet på et etårigt marsvin, som for nylig er flyttet ind i Fjord&Bælt. Her skal marsvinet dele bassin med 25 år gamle Freja, som har været på centret i 23 år og er kendt som verdens ældste marsvin.

Men på trods af aldersforskellen mellem de to marsvin, er de allerede blevet gode legekammerater, og Saga er faldet hurtigt til i de nye omgivelser.

- Det er virkelig dejligt at se, at hun er så tryg og nysgerrig. Ellers ville hun blive i den anden ende af bassinet, siger Kirstin Anderson Hansen, der er cheftræner og biolog på Fjord&Bælt.

Gå tilbage Del
kl.

Rovfisk skal yngle hos Fjord & Bælt

Mads Christoffersen
Mads Christoffersen

Fjord & Bælt modtager 500.000 for at få pighvarren til at yngle i fangenskab.


En del store rovfisk er forsvundet fra de danske kystområder de senere år på grund af overfiskeri, og fordi miljøet i havene ændrer sig.

Det gælder blandt andet for pighvarren. Derfor får Fjord & Bælt 500.000 kroner til at opdrætte rovfisken i fangenskab.

- Hvis vi med projektet kan skabe et lille, men direkte aftryk på pighvarrens liv vil det jo være fantastisk, siger Mette Thybo, direktør for Fjord & Bælt, i en pressemeddelelse.

Fra æg til havet

Målet med projektet er at øge bestanden af pighvar i havene og ikke mindst er målet at skabe formidling om hele processen fra moderfisk til æg og yngel, til ung-fiskene sættes ud i havet.

- Pighvarprojektet samler de bedste elementer af vores arbejde på Fjord & Bælt. Det handler om formidlingen til vores gæster og forskningen i livet i havet. Og så handler det om den inspiration, som gør, at vi alle sammen bliver bedre til at passe på naturen. Også den under havoverfladen, siger Mette Thybo.

Financieringen til projektet kommer fra Den Lokale Aktions Gruppe for Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde (LAG-MANK) og bliver støttet af DTU Aqua samt lokale erhvers- og sportsfiskere.

Det nye marsvin blev fanget i et bundgarn ud for Korsør, hvorefter der blev taget kontakt til Fjord&Bælt. Sagen er nemlig den, at dyrene ikke må fanges aktivt, og derfor har centret været nødt til at vente på, at et marsvin blev fanget i et net ved et uheld.

- Så vi sejlede ud nogle stykker i en båd herfra til Korsør, og det viste sig at være en et år gammel hun, som var i god stand, fortæller Kirstin Anderson Hansen om det første møde med Saga.

Skal sikre fremtidens forskning

“De fleste marsvin er heldige, hvis de lever mere end seks år”

— Kirstin Anderson Hansen, cheftræner og biolog, Fjord&Bælt

Det er ikke så ringe endda at få et ungt marsvin til, for gamle Freja har med sine 25 år for længst overskredet sidste udløbsdato.

- De fleste marsvin er heldige, hvis de lever mere end seks år, siger Kirstin Anderson Hansen.

Derfor har centret i et stykke tid været klar til at få et nyt marsvin ind, som kan være med til at sikre forskning i marsvin de kommende år. Nye dyr skal helst have en alder, der gør dem egnede til træning, og lige præcis den alder har Saga.

På den måde kan centret også fremover fortsætte forskningen i havpattedyr i almindelighed og marsvin i særdeleshed.

- Hvis vi skal fortsætte med forskning og det, vi laver her, er vi nødt til at have nogle yngre dyr, siger Kirstin Anderson Hansen:

- Med Freja på 25 ved vi, at det har været fantastisk, men vi er nødt til at garantere, at vi kan fortsætte.

Gå tilbage Del
kl.

Gik mod strømmen: Københavnsk kafferisteri stortrives på landet

Virksomheden Estate Coffee er gået mod strømmen og har flyttet produktionen fra hovedstadsområdet og ud på landet, hvor det hverken har været et problem at tjene penge eller finde medarbejdere.


Ingen.

“Det er gået godt. Det har været en fantastisk rejse. Det har været spændende at flytte to adresser til en samlet adresse, og at få produktionen og medarbejderne til at fungere i det nye hus”

— Steen Aalund Olsen, direktør Estate Coffee

Det er svaret på, hvor mange ulemper der er ved at flytte sin virksomhed fra hovedstadsområdet til Haarby, hvis man spørger Steen Aalund Olsen. Han er direktør for Estate Coffee, der beskæftiger 20 personer med produktion af luksuskaffe langt væk fra både storby og motorvej.

- Jeg valgte denne her placering, fordi vi bare kunne mærke en god sjæl og en god ånd her, siger han.

I begyndelsen af året, inden maskinerne og mandskabet til kafferistningen var flyttet ind i de 3.700 kvadratmeter store lokaler, fortalte Steen Aalund Olsen om de store planer på landet. Siden har han ikke fortrudt at trodse advarsler om at drive virksomhed i et yderområde, for virkeligheden har vist sig fra sin bedste side.

- Det er gået godt. Det har været en fantastisk rejse. Det har været spændende at flytte to adresser til en samlet adresse, og at få produktionen og medarbejderne til at fungere i det nye hus, siger han.

Ken Petersen
Ken Petersen
Estate Coffee beskæftiger 20 personer med produktion af luksuskaffe. 

Ingen mangel på arbejdskraft

Frygten for, at det kan være svært at tiltrække den rette arbejdskraft i et yderområde, kan holde nogle fra at flytte en virksomhed ud. Men ikke Steen Aalund Olsen.

- Vi oplever ikke, at det er svært at rekruttere medarbejdere. Tvært imod. Vi har en venteliste,  siger han.

I modsætning til, da virksomheden lå i Rødovre, oplever han nu, at der kommer mange unge og spørger til et job efter skoletid.

- Herude er man vant til at starte med at arbejde tidligt og tjene sine egne lommepenge, hvilket, jeg synes, er meget positivt. Og hvis jeg kunne, ville jeg ansætte dem alle sammen. Det er rart at møde det her blandt ungdommen også, siger Steen Aalund Olsen.

I en undersøgelse lavet af Region Syddanmark peger hele 83 procent af de små og mellemstore virksomheder på attraktive lokalområder som en væsentlig faktor for at rekruttere dygtige medarbejdere. Det er netop sådan et, Estate Coffee har fundet i Haarby.

- Det er fantastisk at komme herud at bo fra Rødovre. Her er liv, her er sjæl, og så er vi tætte med naboerne og byens befolkning, siger Steen Aalund Olsen.

Ikke et spørgsmål om regneark

Én ting er, at både direktør og medarbejdere i Estate Coffee trives i nye de rammer. En anden ting er, om det også på bundlinjen er en god beslutning at flytte virksomheden til et yderområde.

- Det skal vi se nu her i det kommende år, om det kan det. Som det ser ud lige nu, får vi lavet et beskedent plus, selvom vi har været i gang med en transformation med flytning og så videre, siger Steen Aalund Olsen.

Han understreger, at det ikke er regnearkene, der har diktreret flytningen. For så ville han slet ikke have valgt den placering.

- Selvfølgelig vil vi gerne have en veldrevet virksomhed, som har råd til at gøre de investeringer, der er nødvendige for virksomhedens videre udvikling. Men det er meget vigtigt for mig, at de folk, der arbejder her, er glade, når de går på arbejde, og når de tager hjem herfra. Og at de den dag, de ikke arbejder mere, siger, at det var et godt arbejdsliv, mens de var her.

Ken Petersen
Ken Petersen
I begyndelsen af året flyttede Estate Coffee til Haarby, og nu er der fire produktionslinjer i de 7.300 kvadratmeter store lokaler. 
For
Tophistorie
Martin Mulvad Ernst
Martin Mulvad Ernst

Det er ikke kun FCK's sene udligning, der fylder i debatten blandt OB-fans efter lørdagens opgør.


I en Facebook-gruppe for fans går én undren nemlig igen.


Flere af dem beskriver, hvordan vagterne ved stadions indgang lørdag nægtede de lokale fans adgang, hvis ikke de ville tage bestemte trøjer og merch af.


- Min søn havde en Manchester United-trøje på under jakken og måtte gå over i bilen og skifte. Vi havde ikke en anden trøje med, så måtte rende i Føtex og købe en ny. Har aldrig prøvet noget lignende, lyder en af kommentarerne, som TV 2 Fyn har fået lov at bringe.


I de fleste tilfælde er lokale fans blevet nægtet adgang, hvis de har båret tøj med internationale klubbers logoer, men i enkelte tilfælde virker også danske landsholdstrøjer til at have voldt problemer.


Nu har en skuffet fan valgt at søge om erstatning.


- Er det sådan, en OB-makker er?

En fan, som ønsker at være anonym, har givet TV 2 Fyn lov til at citere fra en mail, han har sendt til klubben.

I den forklarer han sin egen oplevelse med vagterne lørdag.

Han bar et St. Pauli halstørklæde, som han blev bedt tage af.

- Jeg kan selvfølgelig godt se problematikken, i det at FCK's fans og HSV's fans har et godt forhold, og et St. Pauli-halstørklæde så godt kan skabe unødige provokationer hos individer blandt FCK’s fans. Derfor var jeg egentlig også villig til at tage det af. Kontrollørerne kunne på ingen måde opbevare det.

Men han var - ligesom mange andre - kommet til stadion med letbanen. Derfor kunne han ikke bare lægge den tilbage i bilen. Og sådan endte det i skraldespanden.

- Jeg har været fan af OB i måske 20 år, er familiefar til tre og er på ingen måde ude på ballade. Jeg synes virkelig, det er en skør måde at behandle ens fans på. Jeres marketing kører meget på, at vi er sammen. Er det sådan en OB-makker er?

Sådan skriver han til klubben, før han beder om at få 150 kroner for det nu udsmidte halstørklæde.

Selvom han ifølge ham selv før har båret netop dét tørklæde på Odense Stadion, oplyser klubben, at restriktionerne ikke er noget nyt.

- Som ved alle andre kampe er det ikke tilladt at bære beklædning, der sympatiserer med modstanderholdet, herunder venskabsklubber til modstanderholdet. Det gjorde sig også gældende til kampen i går, hvor vores kontrollører stoppede flere i indgangen med henholdsvis FCK- og HSV merchandise. Kampen i går kørte efter fast procedure. Vi beklager naturligvis, hvis der, af sikkerhedsmæssige årsager, er blevet begået fejl i forbindelse med indgang til stadion for enkelte personer, skriver OB’s kommunikationsansvarlige Mikkel Greiner.

For
Tophistorie

Den danske film ”Mr. Nobody Against Putin”, som er støttet af FilmFyn, har søndag aften vundet en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.

Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.

Filmen har fået støtte af FilmFyn for at få fynske filmarbejdere med på postproduktionsholdet.

I "Mr. Nobody mod Putin" følger man den russiske lærer Pavel "Pasha" Talankin, som også er filmens medinstruktør.

Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.

For
Tophistorie

To lottokuponer udløste hver en million kroner lørdag, og en af dem blev købt på Fyn.

Den heldige vinder har erhvervet sig kuponen med hit på Millionærchancen i Kvickly på Gerritsgade i midten af Svendborg.

Søndag morgen skrev Danske Spil, at de endnu ikke havde talt med vinderne. Så hvis man har været forbi butikken og taget chancen på en kupon, er det måske en god idé at tjekke den.

Er du spilafhængig?

StopSpillet er Spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed; i daglig tale kaldet ludomani.

Du kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25 eller læse mere her.

Når du kontakter StopSpillet er samtalen fortrolig mellem dig og rådgiveren. StopSpillets rådgivere er professionelle og uddannede til at rådgive og vejlede inden for ansvarligt spil og spilafhængighed. Spillemyndigheden videregiver ikke oplysninger fra samtalen til andre myndigheder.

Kilde: StopSpillet

For
Ole Frank Rasmussen
Ole Frank Rasmussen

Midt i en ekstraordinær sparerunde på 72 millioner kroner, er Nyborg Byråd nu nødt til at søge en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner til ombygningen af kulturstedet Bastionen.


Knap en halv million af det manglende beløb kan kommunen takke sig selv for.


I forbindelse med ombygningen opdagede teknisk afdeling nemlig, at der ikke kunne gives en byggetilladelse på grund af lokalplanen. Derefter lå arbejdet stille i tre måneder, og det har kostet kommunen 432.000 kroner.


Forsinkelsen har medført ekstraudgifter til bl.a. stillads og byggepladsdrift.

- Det handler kort fortalt om, hvorvidt funktionen af en bygning ændres – og det gør den jo egentlig ikke med denne renovering. For det handler om kulturelle formål både før og efter. Men der er alligevel specifikke arealer i bygningen, der før har været registreret som bolig, og som nu konverteres til kultur. Vi har derfor lavet en mindre ændring i lokalplanen, hvorefter der kunne gives byggetilladelse. Den midlertidige pause i byggeriet skyldes altså, at man har afventet, at tillægget til lokalplanen blev udarbejdet og godkendt, fortæller teknisk direktør Søren Ravn fra Nyborg Kommune.

Regningen er dog større end det.

Til trods for at politikerne havde sat 3,2 millioner kroner af til ekstraudgifter til etableringen af Kulturloftet på Bastionen, ender den samlede regning med et overforbrug på 5,4 millioner kroner.

Heldigvis kan kommunen lappe en del af det økonomiske hul med overskud på 2,6 millioner kroner fra byggeriet af Sundhedshuset.

Men der er stadig behov for en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner, når byrådet tirsdag holder møde i Nyborg.

Ud over problemerne med byggetilladelsen, har der været prismæssige udfordringer med ældre konstruktioner, defekte damspærrer, forstærkning af spær, asbestfjernelse og brandkrav især i kælderen.

 

For
Pernille Gram
Pernille Gram

Broløkke Sportsrideklub har i flere år været lukningstruet, fordi Odense Kommune ikke har kunnet prioritere at bruge penge på at renovere den gamle gård fra 1830, som rideskolen ligger i.

Men i dag fik rideskoleeleverne så en rigtig god nyhed.

De seneste to år er det lykkedes rideklubben gennem fonde, donationer og sponsorater at samle 1,4 millioner kroner sammen.

Og nu kommer det sidste rygstød så fra Odense Kommune på 365.000 kroner.

En nyhed, der i den grad spreder glæde blandt rideskolens medlemmer.

- Jeg er glad for det, for jeg ville virkelig være ked af det, hvis skolen skulle lukke, for det betyder alt for mig, siger Caia-Lucia Søholt Buchgraitz.

Gå tilbage Del
kl.

Lukningstruet rideklub møder enorm støtte

Flemming Ellegaard
Flemming Ellegaard

Selvom Broløkke Sportsrideklub har haft kniven for struben den sidste tid, så var op mod 400 personer lørdag mødt op for at vise sin støtte til klubben estimerer rideklubben selv.

Rideklubben er kommet i krise, efter Odense Kommune meddelte, at den efter 50 år ikke længere ville stå for den udvendige vedligeholdelse og vil lukke Broløkkegården inden for ét år.

Dagens fremmøde på op mod 400 personer var dog langt over forventet. Der kom desuden mange støtteerklæringer fra de mange fremmødte, lyder det fra klubbens talsmand, der har fået fornyet håb for klubben.

- Vi håber på, at Odense Kommunen ser den opbakning og kampgejst, der er, og alle så siger "okay, så kan vi måske finde et kompromis, hvis I kan komme med noget, så vil vi også give noget", lyder det fra Gitte Elstar, der er talsmand for rideklubben.  

I dag kl.
Fyn
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Folketingets fødevareudvalg har et nyt lovforslag på vej, der i særligt grove tilfælde tredobler straffen for dyremishandling.


Her hæves strafferammen fra to til seks års fængsel, mens almindelig mishandling som udgangspunkt fordobles.


Det oplyser det fynske folketingsmedlem og velfærdsordfører for Socialdemokratiet, Thomas Skriver Jensen.


- Vi har set eksempler, hvor ejeren har tæsket sin hund ihjel – her er straffen på to år ikke hård nok. Nu tredobler vi straffen, så man kan mærke, at hammeren slår hårdt, når man mishandler dyr, siger Thomas Skriver Jensen.

Tidligere har især Dyrenes Beskyttelse kritiseret, at der alt for sjældent idømmes fængselsstraf for dyremishandling.

- Det er domstolene, der bestemmer straffen. Men med lovgivningen siger vi klart og tydeligt til domstolene, at de skal straffe hårdere, når mennesker ikke kan finde ud af at behandle deres dyr ordentligt. Vi mener, at der straffes for mildt i dag, siger Thomas Skriver Jensen.

TV 2 Fyn
TV 2 Fyn
Thomas Skriver Jensen

I den kommende lovgivning er der også lagt op til, at bøderne skal være markant højere og tage højde for gentagelsestilfælde.

Og er der mange dyr skal det ramme endnu hårdere.

- Jeg håber, flere kommer ind og rusker tremmer. Lovgivningen skal have en afskrækkende effekt, og jeg tager gerne levebrødet fra mennesker, der ikke kan behandle deres dyr ordentligt, siger Thomas Skriver Jensen.

- Med alderen er jeg ikke så bange for at tale højt om det, der gør ondt

Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen...

Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen families dybe traumer om mordforsøg, selvmord, misbrug og pyskisk sygdom. Det presser ham til at forstå mere om, hvad han kommer fra.

Læs mere
I dag kl.
I dag kl.
Alexander Aagaard

Hvad gør du, når du har brug for hjælp, men ikke har nogen at få det fra?


Det er virkeligheden for danskere over hele landet, og derfor har Røde Kors lavet en ordning, der skal komme netop det problem til livs.


Ragnar Svensson er en af flere hundrede fynboer, der har valgt at blive parathjælper for nødorganisationen.


Søndag hænger han gardiner op for en, som ikke kan selv.


- Det tager mig en time eller to i dag, og det betyder alverden for vedkommende. Det er en virkelig smuk ting, synes jeg.


Røde Kors mærker en ret heftig udvikling i antallet af parathjælpere.


- Det er vildt

Omkring 12.000 danskere har registreret sig som parathjælpere på Røde Kors’ parat-app.

De løser praktiske, tidsbegrænsede hjælpeopgaver af alverdens slags for sårbare borgere i lokalmiljøet.

Det kan være at hente pakker og medicin, samle et møbel, køre på genbrugspladsen, eller - ligesom Ragnar Svensson Rodenbeck - hænge gardiner op.

Kriterierne for at kunne få hjælp er, at man skal være i en situation, hvor man ikke har et netværk, der kan hjælpe, og samtidig ikke har mulighed for at betale sig fra hjælpen.

- Jeg synes rigtig tit, vi hører, at folk har ventet i måneder, hvis ikke år, med at prøve at spørge om hjælp. Jeg tror, det er rigtige grænseoverskridende at sige, at der er noget, man ikke kan selv, og at man ikke har nogen omkring sig, man kan spørge, siger programleder for Røde Kors Parat, Rie Ljungmann.

Alene i 2026 er 66 nye parathjælpere som Ragnar Svensson Rodenbeck kommet til på Fyn.

- Folk bliver simpelthen så glade, når man kommer ud. Bare det at der kommer et andet menneske på besøg nogle gange, det er også vildt, at det kan betyde så meget, siger han.

Derfor opfordrer han også andre til at melde sig til ordningen. Ifølge Røde Kors var der i gennemsnit otte parathjælpere, der hjalp andre, hver dag i 2025.

I dag kl.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Den kommende uge bliver måske lidt mere udfordrende, end den plejer at være for de fynske pendlere.

Der kører ingen direkte regional- eller intercitytog mellem Københavns Lufthavn og Roskilde, Slagelse og Odense fra mandag 23. februar til søndag 1. marts.

Togene plejer at køre en gang i timen.

DSB oplyser, at aflysningerne skyldes et ekstra behov for vedligeholdelse efter den hårde vinter, der har været. Derfor er færre tog tilgængelige.

DSB henviser til andre afgange på strækningen.

I dag kl.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den fynske forkvinde for Dansk Sygeplejeråd går nu i rette med Donald Trumps seneste udmelding om, at USA vil sendte et hospitalsskib til Grønland.

- Det grønlandske sundhedsvæsen løfter allerede opgaven i tæt samarbejde med Danmark. Derfor er udmeldingen en unødvendig provokation over for de mange sundhedsprofessionelle, der hver dag sikrer sundheden i hele Rigsfællesskabet, siger Dorthe Boe Danbjørg i en pressemeddelelse.

Ifølge hende skal udviklingen af sundhedsvæsenet ske i respekt for grønlandske aktører.

- Udviklingen af sundhedsvæsenet i Grønland er et dansk-grønlandsk anliggende og skal ske i samarbejde med dem, der allerede står med ansvaret og har den daglige kontakt med borgerne

I dag kl.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er et år siden, fynske Alexander Bah blev båret fra banen i store smerter. Undersøgelser viste senere, at han havde pådraget sig en slem korsbåndsskade.

Lørdag aften fik han comeback, og efter 11 minutter bankede Bah på kassen og kickstartede Benficas 3-0-sejr.

Efter kampen bliver han hyldet af cheftræner José Mourinho.

- Jeg var mere end tilfreds med Bah. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle starte ham, eller om han skulle ind som indskifter. Men han tog selv ansvar og sagde, at 90 minutter i sidste ende ville være meget, men at komme ind i 20 eller 25 minutter ville være for lidt. Så vi besluttede, at han skulle starte og spille så længe, han kunne, siger Mourinho til A Bola.

I dag kl.
Alexander Aagaard

Tidligt søndag morgen måtte Fyns Politi rykke ud til Svendborg bymidte.


Her raserede en mand i 30’erne området omkring Centrumpladsen, Gerritsgade og Gåsestræde.


- Vi har indtil videre melding om fire biler, der er udøvet hærværk på. Det er sket med stump vold, og også gadernes eksteriør har været udsat, fortæller vagtchef Henrik Strauss.


Manden endte i Kvickly, hvor han havde en utryghedsskabende adfærd, og det var også der, politiet pågreb og anholdte ham, efter at have modtaget anmeldelsen klokken 7.17.


Mødte op til smadret møbel

En af de berørte er Maria Alsing Johansen, som ejer Café Zowie på Gåsestræde.

- Jeg møder op til, at der holder en politibil, og at vores møbler er blevet væltet, fortæller hun.

Gerningsmanden havde fjernet alle bordben fra bordene, og ét af dem havde han også knækket.

- Jeg kunne jo se, at naboernes borde var blevet væltet, stole var blevet kastet med, og potteplanter var smadret, siger hun.

Fyns Politi har også en opfordring til de lokale.

Artiklen fortsætter under billedet…

Alexander Aagaard
Alexander Aagaard

- Bor man i det område, eller har man holdt parkeret der her i morgentimerne, så bør man tjekke sin bil. Hvis der er sket noget med den, kan man ringe til politiets servicenummer 114 og anmelde det, så vi kan få samlet det hele, siger vagtchefen.

Gerningsmanden er stadig i politiets varetægt, men der er endnu ikke blevet taget stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

I dag kl.
Fyn
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Otte fynske folkeskoler og én specialskole står negativt ud i en ny oversigt.


De har nemlig alle sammen kvalitetsudfordringer eller er i risiko for at få det.


Det viser en aktindigt, som TV Midtvest har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.


Folkeskoler med "bekymrende kvalitet" er skoler, der over en toårig periode ikke lever op til ministeriets grænseværdier for faglighed, fravær eller trivsel.


På Fyn fordeler de ni skoler sig over seks kommuner.


Hver fjerde elev er “gode læsere”

Kommune Skole
Assens Brylle Skole
Assens Salbrovadskolen
Faaborg-Midtfyn Brobyskolerne
Kerteminde Munkebo Skole - mellem nor og fjord specialafdelingen
Middelfart Fjelsted Harndrup Skole
Odense Skt. Klemensskolens specialafdeling
Odense Stige Skoles specialafdeling
Svendborg Tved Skole
Svendborg Svendborg Heldagsskole (Specialskole)

Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.

Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.

- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.

For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.

Hele skoleleder Line Mørk Møllers svar

Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder.

Vi er en lille skole med få små klasser, hvorfor der ikke skal meget til at rykke på procentsatserne i testresultaterne.

Vi har de seneste år haft et par årgange på skolen, hvor nogle af eleverne særligt kæmper med at knække læsekoden af forskellige årsager – herunder på grund af ordblindhed eller andre personlige årsager.

Alle børn har forskellige forudsætninger for at lære og læse. Og de nationale tests viser et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er i øjeblikket, men testen har ikke fokus på, hvor meget de har rykket sig.

Med de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi siden, de startede i skole, haft ekstra fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang for at styrke elevernes læsefærdigheder.

Vi har blandt andet arbejdet en del med det anerkendte læsekoncept Søde Ord, tilbudt faglige støttetimer i læsning, haft lokale læsevenner, øget forældresamarbejde, brugt læsevejledere på skolen og haft CO-teaching-forløb i alle klasser.

Og vi kan også se, at eleverne har rykket sig det seneste år: På den ene årgang viser den nationale test, at andelen af gode læsere i skoleåret 24/25 var på 28,6 procent, og i skoleåret 25/26 er andelen af gode læsere blandt de samme elever steget til 55,6 procent.

For den årgang skal der være 72 procent af eleverne, der scorer som ”gode læsere”. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder.

Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre. I den anledning kigger vi selvfølgelig på vores undervisning og det undervisningsmateriale, om det er af den kvalitet, som skal til for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt. Vi kommer også til at lave en ny handlingsplan for, hvordan vi vil arbejde med læseudviklingen fremadrettet.

Salbrovadskolen har ikke tidligere været på listen i forhold til læsning.

Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.

- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.

Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.

Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.

Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.

- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, skriver skoleleder Morten Aaris til TV 2 Fyn

Sådan måler styrelsen

Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.

Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.

Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.

Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.

TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her