Fortæl din historie: - Jeg kunne ingenting på grund af smerter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De seneste ugers dækning af ressourceforløb har fået mange til at kontakte TV 2/FYN med deres historier. Nu kan du også fortælle din.
De seneste to uger har TV 2/FYN sat fokus på de ressource- og jobafklaringsforløb, som kommunerne laver for sygemeldte borgere med henblik på at få dem i job. Og det har betydet, at mange borgere har henvendt sig til TV 2/FYN med deres sag.
Kritik fra læger: Kommuner sparer på førtidspension til syge
Lægernes faglige vurderinger bliver tilsidesat af kommunerne for at spare førtidspension til syge og uarbejdsdygtige mennesker. Sådan lyder kritikken fra Lægeforeningen
Når kommunerne fastholder syge borgere i lange ressourceforløb, er det ikke for borgernes egen skyld. Det er derimod for at undgå at tildele førtidspension.
Sådan lyder kritikken fra Lægeforeningen, efter TV 2/FYN har fortalt om 56-årige Lone Nielsen fra Middelfart.
Hun tvinges, på trods af en række udtalelser og erklæringer fra læger, i praktik og jobprøvning.
Hun lider af den sjældne sygdom dystoni, der får hals- og nakkemusklerne til at trække sig ufrivilligt sammen og dermed får hovedet til at vride eller dreje i muskelkramper. Alligevel har Middelfart Kommune i fem år fastholdt, at Lone Nielsen er i stand til at arbejde to timer ugen.
- Det giver ikke mening. Det gør det altså ikke, siger formand for Attestudvalget i Lægeforeningen, Tue Flindt Müller.
Frustration blandt læger
Ifølge Lægeforeningen er Lone Nielsens historie langt fra enestående. De er derfor frustrerede over, at kommunerne landet over ikke lytter til lægerne, når de anbefaler, at syge borgere bør komme på førtidspension.
- Selvom vi skriver fyldige attester, hvor vi beskriver, hvordan patinterne har det, bliver de gang på gang sendt ud i nye aktiveringer, fortæller Tue Flindt Müller.
I Lone Nielsens attest lyder det, at:
"Jeg har svært ved at se, hvordan hun skal kunne varetage et almindeligt job, hvorfor videre vurdering og afprøvning for mig får præg af et forsøg på at fastholde Lone på så lav offentlig ydelse som muligt".
I en anden attest om en borger fra Middelfart Kommune advarer lægen endda om, at arbejdsprøvning vil kunne føre til selvmord.
"Yderligere tid i et ressourceforløb vil betyde en meget stor belastning og vurderes at medføre en stor risiko for suicidium".
- Vi føler, at det arbejde, vi laver, ikke er til nogen nytte, og at vores attester ikke flytter noget, siger formanden for attestudvalget.
Ingen kommentarer
Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere på Lægeforeningens kritik. Det vil til gengæld formand for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Middelfart Kommune, Morten Weiss-Pedersen (K).
- Jeg må sige, at de historier, I har bragt, er af en sådan karakter, at jeg virkelig føler, vi har et behov for et møde med de privatpraktiserende læger for at finde ud af, hvordan vi skal samarbejde omkring det her, fortæller han til TV 2/FYN.
Hører jeg dig sige, at du måske godt kan se, at I har været for skrappe i nogle sager?
- Jeg går ikke ind og vurderer på det arbejde, sagsbehandler laver. Det hverken må eller kan jeg. Men jeg er ikke tonedøv i retning af at kunne sige, at der i alle tilfælde er et behov for, at vi får en samtale.
Han understreger dog, at han mener, at Middelfart Kommune er fair i deres bedømmelse af ressourceforløb.
Anledningen til TV 2/FYNs dækning af ressourceforløb er, at beskæftigelsesministeren netop har sendt en vejledning ud til kommunerne, hvor det blandt andet blev indskærpet for kommunerne, at ressourceforløb skal give mening for borgerne, og at ressourceforløbene ikke må gøre borgernes helbred dårligere.
“Efter TV 2/FYNs dækning af sagerne om kommunernes håndtering af ressourceforløb har flere folketingspolitikere stillet spørgsmål til beskæftigelsesministeren”
I de to uger vi har bragt indslag om emnet, har vi fået talrige henvendelser fra borgere, der har oplevet problemer med at være i ressource- eller jobafklaringsforløb.
Kommunen føltes som modspiller
I TV 2/FYNs dækning af ressourceforløb har du blandt andet kunnet møde Lone Nielsen, Kirsten Felin og Ask Brømsøe. Fælles for dem alle er, at de føler, at kommunen mere er modspiller end medspiller.
Både Kirsten og Lone har kæmpet i flere år for at få deres sag afsluttet, mens det fornylig lykkedes Ask Brømsøe at få tilkendt en førtidspension efter, at hans fagforening gik ind i sagen, og han fik hjælp af både en privat socialrådgiver og en advokat.
- Jeg kunne jo ingenting på grund af smerter. Det er den eneste udvej, jeg har kunnet se. Jeg ville hellere end gerne have arbejdet, hvis jeg kunne. Det har jeg jo altid gjort, siger Ask Brømsøe.
Ask Brømsøe blev mere syg af kommunens praktikker
Der skulle gå mere end to et halvt år fra lægerne første gang advarede kommunen om, at Ask Brømsøe på grund af sit helbred ikke kan varetage et arbejde, til Nordfyns Kommune tildelte førtidspension.
Fem års kamp er for ganske nylig overstået for den 45-årige tømrer, Ask Brømsøe.
Først i marts måned i år - fem år efter, at han måtte lade sig sygemelde fra sit job som tømrer med stærke rygsmerter - tilkender Nordfyns Kommune førtidspension.
- Det kan du jo se. Det har knækket mig, siger en tydelig berørt, Ask Brømsøe.
- Han lever jo i et smertehelvede. Der har man ikke brug for så også at skulle slås mod en offentlig myndighed, fortsætter Ask Brømsøes kone, Kirsten Brømsøe.
Vejen frem til den nyligt tilkendte pension har været lang og ifølge både læger og Ask Brømsøe selv, er hans helbred blevet dårligere undervejs.
Lider af svær skoliose
Ask Brømsøe lider af sygdommen skoliose, som er en medfødt skævhed i rygsøjlen.
Han arbejdede oprindelig som tømrer, men tilbage i 2012 blev smerterne så stærke, at han var nødt til at forlade tømrerarbejdet og sygemelde sig.
Det følgende halvandet år sender Nordfyns Kommune ham ud i forskellige forløb. Han bliver blandt andet sendt i praktik som truckfører.
- Der sidder man jo og skal kigge ud for at ramme rigtigt. Hvis du så skal bakke, så skal du kunne dreje dig helt rundt og kigge bagud. Det kunne jeg simpelthen ikke med min dårlige ryg, fortæller Ask Brømsøe.
“Det kan du jo se. Det har knækket mig.”
Lægen advarede første gang i juni 2014
Allerede i sommeren 2014 vurderer lægen, at Ask Brømsøes funktionsniveau er så reduceret, at det er urealistisk at tro, at han kan varetage et arbejde.
Lægen begrunder blandt andet sin vurdering med, at han har konstante smerter trods omfattende skånehensyn i den iværksatte virksomhedspraktik.
- Patientens funktionsevne vurderes at være varigt nedsat på såvel kort som længere sigt. Der er ikke udsigt til bedring, og tilstanden vurderes at være varig, hedder det videre i lægeerklæringen fra juni måned, 2014.
Trods lægens klare advarsler godkender Nordfyns Kommune herefter Ask Brømsøe til et fleksjob, og han bliver dermed pålagt at skulle søge et job om ugen.
- Jeg føler jo, at de gør alt, hvad de kan for at slippe for det, der er så sole klart nemlig, at jeg skal have førtidspension, siger Ask Brømsøe.
Nyt røntgenbillede viser markant forværring
Forløbet fører til, at Det Faglige Hus går ind i sagen i februar 2015.
- Vi retter henvendelse til jobcentret i februar måned. Han får en sagsbehandler i juli, men kommer først ud til en virksomhedskonsulent i september, fortæller Charlotte Dalgaard, der er socialrådgiver i Det Faglige Hus.
Ask Brømsøe får på eget intiaitiv taget et nyt røntgenbillede.
Billedet viser, at skævheden i rygsøjlen er forværret med 8 grader, og i efteråret 2015, skriver lægen så endnu en vurdering til Nordfyns Kommune:
- Det er urealistisk at tro, at patienten vil blive i stand til fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, idet hans funktionsniveau er meget lavt.
En vurdering, som i øvrigt bakkes op af kommunen egen lægekonsulent.
Hvad er skoliose?
- En krumning af rygsøjlen til siden set bagfra. Ofte ser man ovenover den første krumning en krumning til den modsatte side, så rygsøjlen derved danner et S.
- Svær skoliose kan føre til pukkelryg samt rygsmerter og åndedrætsbesvær.
Yderligere to praktikker sættes i værk - med øgede smerter til følge
Ikke desto mindre sender Nordfyns Kommune i tiden herefter Ask Brømsøes ud til yderligere to virksomheder.
- Jeg synes jo, det er lidt at træde på folk. Man går ikke ud fra, at man lige pludselig får en modstander oppe ved kommunen, fordi man er blevet syg, siger Ask Brømsøe, der er stærkt berørt af forløbet.
Har du været for fokuseret på, at det eneste rigtig for dig var den førtidspension?
- Jeg kunne jo ingenting på grund af smerter. Det er den eneste udvej, jeg har kunnet se. Jeg ville hellere end gerne have arbejdet, hvis jeg kunne. Det har jeg jo altid gjort, siger Ask Brømsøe.
Nye lægeerklæringer fra efteråret 2016 beskriver så, hvordan de to yderligere praktikforløb har forværret Ask Brømsøes tilstand. Resultatet er ifølge de lægelige dokumenter flere smerter og mere medicin.
- Det er jo grotesk. Hvorfor indhenter man de her lægelige oplysninger, hvis ikke man vil lytte til dem, siger socialrådgiver Charlotte Dalgaard, Det Faglige Hus.
Først i marts 2017 - altså mere end 2,5 halvt år efter, at lægen første gang skrev, at det var urealistisk, at han kom tilbage i job - får han tildelt førtidspension.
Arbejdsmarkedschef afviser for hård kurs i Nordfyns Kommune
Arbejdsmarkedschef i Nordfyns Kommune, Søren Nielsen, har ikke mulighed for at kommentere på den konkrete sag, men han forklarer, at han altid er ked af, når borgere giver udtryk for, at de har haft en dårlig oplevelse.
- Jeg beklager, at den her borger har haft den oplevelse, at vi har været modstandere og ikke samarbejdspartnere. Det er aldrig vores intention at forlænge forløb unødigt, siger Søren Nielsen.
- Der er nogle intentioner i lovgivningen, som betyder, at vi skal gå hele vejen for at forsøge at hjælpe folk tilbage tilbage til arbejdsmarkedet. Det, der er vores opgave, det er at samle oplysninger sammen og så lave en sammenvejet vurdering. Det er ikke en enkelt læges udtalelser, der er afgørende for, hvad der sker i en sag.
Men der står jo i den netop udsendte vejledning fra ministeriet, at de her forløb skal give mening for borgeren - og at borgeren ikke må blive mere syg af at være i arbejdsprøvning?
- I forhold til den her skrivelse, så har vi gennemlæst den og vurderet den, og på den baggrund er vi nået frem til, at vi har en udmærket praksis. Vi har efter min opfattelse den fornuftige balance, og derfor giver den her skrivelse ikke umiddelbart anledning til nogen ændret praksis i Nordfyns Kommune, siger arbejdsmarkedschef, Søren Nielsen.
Arbejdsmarkedschefen tilføjer dog, at konkrete sager altid giver anledning interne overvejelser i forhold til, om der er ting, der kan ændres til det bedre.
Efter TV 2/FYNs dækning af sagerne om kommunernes håndtering af ressourceforløb har flere folketingspolitikere stillet spørgsmål til beskæftigelsesministeren om, hvad han vil gøre for, at kommunerne i endnu højere grad lever op til den udsendte vejledning og reglerne i lovgivningen, og her understregede ministeren endnu engang, at kommunerne skal leve op til reglerne.
TV 2/FYN vil i fremtiden følge området tæt og fortælle, når der er nyt på området. Indtil da er du velkommen til at dele din historie i kommentarfeltet under artiklen.
Nul sol og milde temperaturer - her er dagens vejr
kopieret!
Fredag bliver så grå og overskyet, at solglade sjæle må kigge langt efter strålerne.
Til gengæld holder det tørt, vinden vil være jævn fra vest, og temperaturerne vil ligge på mellem fire og fem grader dagen igennem.
Det oplyser TV Vejret.
I aften og i nat vil vejret ikke forandre sig meget. Temperaturerne vil ligge stabilt, men vinden vil aftage en anelse og blive let fra vest.
Odense vinder 10-0 uden kamp
kopieret!
Der bliver ikke nogen kamp mellem Odense Håndbold og Vipers Kristiansand i kvindernes Champions League.
Den norske klub er nemlig gået konkurs og bliver taberdømt i de resterende kampe. Klubben er således ikke længere at finde i det prestigefyldte Champions League-selskab.
Det oplyser Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) torsdag på sin hjemmeside.
På grund af udelukkelsen vinder Odense Håndbold 10-0 og får to point uden kamp. Sidst de to klubber tørnede sammen var i oktober. Her trak nordmændene sig sejrrigt ud af opgøret med 26-24.
EHF oplyser, at beslutningen kun vedrører det sportslige omkring afviklingen af Champions League-turneringen.
Afgørelsen kan appelleres inden for syv dage.
Vilde planer afsløret til møde om ny kæmpehavn
kopieret!
Der er brændende interesse for, hvad der skal ske i Nyborg Fjord de kommende år.
Og interessen rækker helt til Baltic Pipe, Meta og Fermern-forbindelsen, der allerede har brugt havnen i den igangværende anlægsfase.
Snart forventes Novo Nordisk også at bruge havnen til den nye fabrik i Odense, fortalte Morten Højrup, direktør hos Associated Danish Ports, torsdag eftermiddag på et borgermøde på Hotel Nyborg Strand,
Og der er i det hele taget stor interesse for at bruge havnen i Nyborg, der har pæn havnedybde.
Associated Danish Port (ADP), der ejer industrihavnen i Nyborg, har planer om en udvidelse af havnen i Nyborg med 130.000 kvadratmeter.
Massiv interesse
Et par hundrede nyborgensere var mødt op for at høre om de store planer.
ADP har allerede haft formøder med nogle af de græsrødder, naturfredningsfolk, naboer, erhvervslivet og andre stakeholders, som har en interesse i havnens og fjordens udvikling.
En af de ideer, der er kommet på bordet er en fugleø, plantning af ålegræs, anvendelse til opfyldning af udvidelsen med overskudsjord, stensætninger til dyreliv og ynglepladser, vindmøller, forureningsbekæmpelse, øget vandskifte, men også mere erhverv.
Havneselskabet overvejer blandt andet at bruge forurenet jord fra Avernakke-området, der også skal udvides, med en pier, rense og indkapsle og isolere det i den nyanlagte industrihavn.
Ifølge ADP-direktøren skal selskabet selv rejse de 60 procent af finansieringen til havneudvidelsen, og det vil ikke komme til at belaste kommunekassen i Nyborg.
En beskæftigelsesanalyse fra ADP omtaler en forventning om 400 arbejdspladser og 30 millioner kroner i skatteindtægter.
For at kystsikre havnen hæves den 1,5 meter i forhold til de to meter fra kajkant til havoverfladen i dag.
Til borgermødet blev der spurgt ind til, om havneudvidelsen går ud over ålegræsset i området og fladfisk-ynglen. Desuden var der frygt for, at en kunstig ø ville fremme skarvens tilstedeværelse.
På mødet blev lystfiskerne inviteret til en tættere dialog med havneselskabet.
Anlæggelsen af havnen har dog forholdsvis lange udsigter. Først i 2030-2032 forventes den nye storhavn at kunne tages i brug, hvis alt går efter planen.
I mellemtiden skal der blandt andet afholdes en høring og udarbejdes miljøredegørelse - en såkaldt VVM-undersøgelse - for projektet.
Nu skal borgmester stå skoleret overfor utilfreds minister
kopieret!
Der er nu sat dato på, hvornår Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.
Mødet finder sted mandag 20. januar og handler om "samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet", skriver DR.
Sophie Hæstorp Andersen gjorde det i december klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune, når det blandt andet kommer til tvangsfjernelser af børn.
Et notat fra en task force, der siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke overholder loven, hvilket kommunen erkender.
Bunker af skrald hober sig op i populær bydel: - Forfærdeligt svineri
kopieret!
Synet af skrald, der ligger og flyder, er næppe en fryd for øjet. Lugten er nok heller ikke til stor behag.
Men for beboere i Gartnerbyen er det mere eller mindre hverdag.
Mere ofte end sjældent står der skraldeposer, pap og ting, der hører genbrugspladsen til, rundt omkring i bydelen, der kan huse mere end 3.000 beboere.
- Det var ikke det, jeg regnede med, da jeg flyttede herind, siger Lise Marie Jensen.
- Jeg synes, det er noget forfærdeligt svineri. Og viceværten har også haft det oppe at vende, for det er tit, det ser sådan ud, siger Lise Marie Jensen, der er pensionist og har boet i Gartnerbyen i fire år.
Skrald er - og har længe været - et stort problem i Gartnerbyen. Men hverken mails fra udlejer, initiativer til fællesoprydning eller opslag i beboernes egen Facebookgruppe har kunnet sætte en stopper for “svineriet”.
Attraktivt kvarter behandles som losseplads
Det er beboerne selv, der roder.
I bydelen er der fælles molokker. Sommetider er de fyldt til randen, så man skal bevæge sig til en anden container for at komme af med sit affald. Andre gange er affaldet for stort til at komme i molokkerne.
- De smider det bare ved siden af, hvis der ikke er plads, siger Lise Marie Jensen om de beboere, der efterlader deres skrald.
Og det er, selvom genbrugsstationen Odense Renovation er nabo til Gartnerbyen.
En beboer har undersøgt, hvor lang tid det tager at gå hen til genbrugsstationen med sit affald. I Facebookgruppen “Beboere i Gartnerbyen” har hun delt sine erfaringer - for venligt at oplyse de, der måske ikke vidste, at der lå en genbrugsstation lige ved siden af.
Det tog hende 10 minutter at gå de 800 meter til genbrugsstationen med en flyttekasse i armene.
TV 2 Fyn er i besiddelse af en mail fra KD Selskaberne, der er et af udlejningsselskaberne i Gartnerbyen. I den står, at selskabet har oplevet mange henvendelser vedrørende affald og storskrald omkring molokkerne. Selskabet skriver videre, at det ikke er meningen, at man som beboer efterlader blandt andet flyttepap og ødelagte møbler.
En kæmpesten er fundet på Fyn - og nu kan du navngive den
kopieret!
En kæmpesten er blevet opdaget i Dalum i Odense.
Egentlig har den ligget der de seneste godt 16.000 år, altså siden sidste istid, men den har været gemt bag et hegn i nonnernes have på Dalum Kloster. Der har ikke været adgang til stedet i flere århundreder.
Og sammen med TV 2 Fyn kan du nu være med til at navngive stenen, der bliver den niende af sin slags på Fyn.
Danmarks største sten er fynsk
Nu er det ikke ligefrem sådan, at Fyn mangler store sten.
Danmarks største - Damestenen, et par kilometer fra Hesselager - er med sine næsten 1.000 tons landets største. Og kigger man ud over Fyn og øerne, er der i alt ni sten, der opfylder kravet om at være kæmpesten.
De otte har navne som Rødjyde, Kjellestenen og Grydestenen. Men stenen fra Dalum er ikke døbt endnu.
Skriv dit forslag i boksen herunder, så samler vi alle forslag og giver dem videre. Og hvem ved? Måske er det dig, der navngiver Danmarks (næsten) 150. kæmpesten.
I mange år lå den gemt i lukket have, men nu har ægtepar fundet en af Fyns største sten
kopieret!
Cirka 20 ton.
Det er, hvad en nyopdaget, men meget gammel kæmpesten vejer.
Den røde sten ligger i Dalum Klosterhave, som indtil for nylig har været lukket for offentligheden. På den måde har den kunnet ligge uforstyrret og ubemærket nærmest midt inde i byen.
Opdagelsen har fået geolog hos GEUS Henrik Granat, der også driver siden kæmpesten.dk under GEUS, til at lægge vejen forbi Odense for med egne øjne at se og med målebånd at registrere, hvor stor stenen egentlig er.
Syv store
På det længste led er den 4,3 meter lang, og i omkredsen måler den 10,6 meter. Det betyder, at den opfylder kravene for at være en såkaldt ”kæmpesten” på kæmpesten.dk. Dem er der nu syv af på Fyn og omkring 150 af i hele Danmark.
- Hold kæft en flot rød sten, siger Henrik Granat, da han ser den.
Det var ægteparret Anita og Peder Pedersen, der så stenen og i første omgang blev overrasket over dens størrelse. Anita Pedersen tænkte også, at den var så stor, at der måske kunne være yderligere interesse for den.
Og det var der.
- Der går mellem et halvt og et helt år, i mellem at der dukker sådan en sten op. Og den her historie er ekstra sjov med en klosterhav,e og den har ligget gemt herinde. Så der er ikke nogen, der har opdaget den før, siger Henrik Granat.
Men hvad skal den hedde?
Danmarks største sten ligger også på Fyn. Ved Hesselager finder man Dammestenen, som vejer omkring 1.200 ton. Den er så stor, at Christian den 8. i 1845 fik dens nordøstlige side gravet fri for at finde ud af, om den var en del af grundfjeldet.
Den nyfundne sten ved Dalum Kloster skriver sig ind som den syvende største sten på Fyn. Men hvad den skal hedde, er endnu ikke besluttet. Du kan komme med dit bud her:
Risikerer at gå fra hus og hjem - nu skal initiativ løse samfundsproblem
kopieret!
Nu kan borgere i og omkring Vollsmose tage forbi det lokale bibliotek og få hjælp til digitalisering.
Et nyt samarbejde mellem borgerservice, Vollsmose Bibliotek og Den Frie Rådgivning skal hjælpe borgere med at få MitID, tjekke sin e-Boks, komme i kontakt med det offentlige og meget andet.
- Digitaliseringen er steget enormt hurtigt, men der er bare rigtig mange, vi ikke har fået med på det her tog. Og det er efterhånden alt, der foregår digitalt, siger Kirstine Busk Folkmann, der er sekretariatsleder i Den Frie Rådgivning.
- Der er et kæmpe behov. Vi oplever, at mange bliver tabt, fordi de ikke får søgt de ting, de har brug for hjælp til, og de får ikke svaret på de breve, de får, siger Kirstine Busk Folkmann.
Hun fortæller, at de har borgere, der bliver udsættelsestruet - altså truet med at blive sat ud af deres lejlighed, fordi der er ting, de ikke får svaret på.
Ingen tidsbestilling
Der er ingen tidsbestilling - man kan bare droppe ind.
Mandag fra klokken 15-18 vil frivillige fra Den Frie Rådgivning være til stede - de kan også hjælpe de, der oplever sprogbarrierer.
Torsdag fra klokken 10-13 er både Den Frie Rådgivning og borgerservice til stede.
- Alle borgere skal have samme muligheder, så der har vi en forpligtigelse til at hjælpe hele vejen rundt, og jeg føler projektet her kan være med til at skubbe i den rigtige retning, siger borgerservicemedarbejder Jan Larsen.
Uheld på motorvej skaber kø og forlænget rejsetid
kopieret!
Opdatering klokken 17.33
Uheldsstedet er nu ryddet, og trafikken glider normalt igen.
Der er sket et færdselsuheld på E20 Fynske Motorvej ved afkørsel 51 Odense S i vestgående retning, hvilket forårsager kødannelse
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, og Fyns Politi uddyber over for TV 2 Fyn.
- To biler er kørt sammen, med var i stand til at køre over i nødsporet, siger vagtchef Johni Müller og tilføjer, at der udelukkende er tale om materiel skade. Ifølge vagtchefen er der kødannelse i begge retninger.
Sammen med redningsmandskab har Fyns Politi en indsatsleder på stedet.
Bilister på strækningen kan forvente forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.
Der vil blive ryddet op i løbet af torsdag eftermiddag, og normal trafikafvikling forventes efter myldretiden.
Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe
kopieret!
En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.
Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.
Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.
Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.
- Det er rigidt
Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.
- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.
- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.
Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.
Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.
Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil.
En bombe under mobilitetsplanen
I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.
- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.
Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.
- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.
Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.
Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.
Minister tager til genmæle
Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.
- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.
TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.