kl.
Alex Syrik
Alex Syrik

Når Holmegaard bliver til et asylcenter fra fredag, er der overordnet en meget positiv indstilling hos langelænderne. Det mærker lokalredaktøren på Langeland for Fyns Amts Avis.

I foråret sagde langelænderne et eftertrykkeligt nej til et udrejsecenter på Holmegaard i Bagenkop, men nyheden om, at Røde Kors nu skal drive et asylcenter samme sted, møder glæde over Langeland.

Sådan lyder meldingen i hvert fald fra lokalredaktør på Langeland for Fyns Amts Avis, Catrine Madelaire.

Gå tilbage Del
kl.

Langelændere sagde nej til udrejsecenter - nu bliver Holmegaard til asylcenter

Thomas Greve
Thomas Greve

Holmegaard uden for Bagenkop på Langeland bliver genåbnet som asylcenter.


Udlændingestyrelsen genåbner Holmegaard ved Bagenkop på Langeland som asylcenter

Det sker i takt med, at antallet af ukrainske flygtninge i Danmark stiger. Det er Røde Kors, der åbner asylcentret og skal stå for driften af asylcenteret, der skal huse blandt andet ukrainske flygtninge. 

Det skriver Langeland Kommune i en pressemeddelelse.

Man forventer, at Holmegaard kommer til at huse omkring 200 personer, og de første kan ifølge Røde Kors rykke ind allerede i weekenden. 

- Det er en stor og vigtig opgave, vi skal løse på meget kort tid. Vi har ansat Ulrik Pihl, som daglig leder af centeret. Ulrik Pihl har god erfaring med asylarbejdet og har tidligere være centerchef på Holmegård, sidst det fungerede som asylcenter. Vi regner med at kunne rykke ind på Holmegaard med de første beboere i weekenden, siger regionsleder Tina Lundgaard fra Røde Kors i pressemeddelelsen.

Tilbage i maj 2021 planlagde regeringen at bruge Holmegaard som udrejsecenter til udvisningsdømte kriminelle. Den plan mødte dog så stor folkelig modstand på Langeland, at planerne kort efter blev droppet igen.

Mellem 2011 og 2016 brugte Langeland Kommune Holmegaard som asylcenter, men efter flere dårlige sager blev man fyret som asyloperatør.

Langeland Kommune er denne gang ikke en del af driften på Center Holmegaard, men vil skulle tilbyde de kommunale tilbud såsom skolegang, dagtilbud og sundhedspleje. Langeland Kommune oplyser, at man endnu ikke er begyndt på planlægningen af de nye opgaver, men at det sker, så snart der er flere oplysninger om behovet.

- Vi har aktiveret vores kriseberedskab, som består af chefforum og mig, og kan på den måde hurtigt koordinere vores indsats mest effektivt. Derfor er vi også i tæt dialog med Røde Kors om, hvad de ser af behov for pasning, skole og evt. sundhedspleje, siger borgmester Tonni Hansen.

Langeland Kommune har tilbudt bygningerne på Herslevvej 1 i Lindelse, der tidligere har været anvendt til indkvartering, som supplement til Center Holmegaard. 

Staten overtog bygningerne i foråret 2021, og processen med at forberede bygningerne i forhold til brandsikring har været i gang i længere tid. 

Røde Kors og Langeland Kommune planlægger at afholde et informationsmøde mandag den 21. marts 2022. Mødet vil både handle om driften af center Holmegaard og hvilke muligheder der er for at hjælpe de ukrainere, som kommer til Langeland uden for asylsystemet.

Regeringen forventer, at Danmark i alt kommer til at tage imod omkring 20.000 ukrainske flygtninge. 

- De er meget, meget positive. Mange har ventet på, om Regeringen ville beslutte noget, for mange står klar med frivillig hjælp. Der er en positiv stemning, siger hun.

Langeland siger ja

Det er Røde Kors, der skal stå for driften af asylcenteret, der kommer til at huse omkring 200 flygtninge. Meldingen er, at de første ukrainske flygtninge allerede er klar til at rykke ind lørdag klokken 12.00.

- Det var en helt anden situation i foråret, for det handlede om et udrejsecenter for kriminelle udvisningsdømte. Det her er nogle andre mennesker, og langelænderne, ligesom resten af verden, sympatiserer meget med de her folk, siger Catrine Madelaire.

Det er ikke første gang, at Langeland skal have et asylcenter. Tilbage i 2011 fik kommunen tildelt jobbet som asyloperatør på Holmegaard. Men i 2016 blev Langeland fyret af udlændingestyrelsen som operatør.

Udlændingestyrelsen skrev dengang:

"Udlændingestyrelsen har i forbindelse med udbudsrunden besluttet, at Langeland Kommune ikke længere skal være operatør på indkvarteringsområdet. Baggrunden skal blandt andet findes i de ledelsesmæssige problemer i kommunen, som er kommet frem." 

Gå tilbage Del
kl.

Borgmester på Langeland:
  • Ikke en smertefri opgave, men vi løser det

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Allerede i weekenden kan Langeland begynde at modtage flygtninge på Holmegaard, men det bliver ikke helt smertefrit, siger borgmester Tonni Hansen (SF).


Langeland har prøvet det før: at modtage flygtninge og tage godt i mod dem. Derfor er kommunens borgmester Tonni Hansen (SF) også glad for, at Langeland igen kan stå til rådighed. 

Men det bliver ikke kun fryd og gammen, indrømmer han. 

-  Det bliver ikke smertefrit. Det er en kæmpestor opgave for en kommune af vores størrelse, men jeg ved, at vi er i fuld gang med at finde løsninger.

At Holmegaard genåbner som asylcenter sker som følge af, at antallet af ukrainske flygtninge i Danmark stiger. Det er Røde Kors, der gennem en aftale med Udlændingestyrelsen, åbner asylcentret og skal stå for driften, der skal huse blandt andet ukrainske flygtninge.

Tonni Hansen vurderer, at både langelænderne og kommunen er klar til at håndtere den opgave, det bliver at sikre en så god hverdag for flygtningene på Langeland som muligt. 

- Jeg er rigtig glad for, at vi kan bruge vores eksisterende faciliter og hjælpe mennesker i krise.

Kommunen kommer blandt andet til at skulle sikre at børn og unge, der kommer til landet, kan få en dagligdag med institution, undervisning og hvad der ellers må være behov for. 

Og på det område er Tonni Hansen ikke i tvivl om, at der venter en stor opgave med finde lokaler og personale til det.

- Men jeg får allerede henvendelser fra folk, der både vil stille lokaler til rådighed, og så er jeg sikker på, at ligesom vi har set tidligere, så vil lokale kræfter stå klar til at bidrage. 

“Centeret er så godt som klar, så vi kan godt tage i mod i weekenden”

— Anne La Cour, asylchef, Røde Kors

En foreløbig aftale

Hvor lang tid Holmegaard skal fungere som asylcenter er stadig uvist. Aftalen om driften er indgået mellem Røde Kors og Udlændingestyrelsen, men da TV 2 Fyn fredag talte med Asylchef Anne La Cour kunne hun ikke fortælle mere end at aftalen er foreløbig. 

Heller ikke Langelands borgmester Tonni Hansen er klar over tidshorisonten.  

Begge parter bekræfter dog, at asylcenteret allerede fra denne weekend er klar til at modtage flygtninge fra Ukraine, hvis der er behov.

- Centeret er så godt som klar, så vi kan godt tage i mod i weekenden. Der er selvfølgelig en masse småting, der skal på plads, men i og med, at der er stort pres på modtagecentrene, så kan vi klare detaljerne hen ad vejen, siger Anne La Cour, der er asylchef i Røde Kors. 

Tilbage i maj 2021 planlagde regeringen at bruge Holmegaard som udrejsecenter til udvisningsdømte kriminelle. Den plan mødte dog så stor folkelig modstand på Langeland, at planerne kort efter blev droppet igen.  

Men på trods af fyringen i 2016, tror lokalredaktøren på, at Langeland er klar til at drive asylcenter igen.

- Langeland er rustet. I 2016 var kommunen operatør, nu er det Dansk Røde Kors, der drifter asylcentret, og så har Røde Kors bedst kommunen om særligt at tage sig af børnene, i forhold til skolegang og så videre, siger hun og tilføjer:

- Langeland har ikke budt ind på opgaven, og det mener Tonni Hansen (Borgmester på Langeland (SF), red.) heller ikke, at de er gearet til i forhold til andre udfordringer i kommunen. Men de er klar til at hjælpe til.

Hvad betyder "blandt andet"

Langeland Kommune har i et opslag på Facebook skrevet:

"Derfor har Udlændingestyrelsen truffet aftale med Røde Kors om at benytte Holmegaard ved Bagenkop som indkvartering for bl.a. ukrainske asylansøgere."

Og det har fået flere langelændere til at studse over formuleringen "blandt andet".

- Hvad menes der med bl.a. ukrainske asylansøgere? er der en, der skriver i kommentarfeltet.

Gå tilbage Del
kl.

Statens køb af Holmegaard rejser spørgsmål
  • 13,5 millioner lyder 'skrupskørt'

Bente Hansen
Bente Hansen

Holmegaard på Langeland skulle renoveres for et par millioner de kommende år. Lokal mægler kalder statens vurdering for 'skrupskør'.


Det har vakt en del opsigt i lokalområdet, at staten har købt den gamle kaserne Holmegaard på Sydlangeland for 13,5 millioner kroner. Planen var, at stedet skulle bruges som nyt udrejsecenter.

For er bygningen virkelig 93 procent mere værd end i 2008? Og har staten gjort sit forarbejde godt nok?

Det er Udlændingestyrelsen, der sammen med Kammeradvokaten har stået for købet af ejendommen. Over for TV 2 fortæller styrelsen, at de fik ejendommen vurderet, og at man lavede et "skøn for en potentiel handelsværdi".

Den endelige pris blev aftalt efter forhandlinger mellem køber og sælger, lyder det videre i svaret. Ifølge Jyllands-Posten er købet dog foretaget, uden man inden havde foretaget en besigtigelse af Holmegaard.

Solgt af bedrageridømt ægtepar

Det har onsdag fået Dansk Folkeparti til at kalde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om købet.

Sælgerne er et tidligere bedrageridømt ægtepar med adresse i Charlottenlund, som ikke er vendt tilbage på TV 2's henvendelser. I et regnskab fra en af ægteparrets virksomheder fra sidste år fremgår det, at kostprisen på Holmegaard på det tidspunkt blev vurderet til 7,1 millioner kroner.

Kostprisen er den pris en vare har, når købspris og alle omkostninger er medregnet, men uden eventuel fortjeneste.

Efter af- og nedskrivninger vurderer revisionsrapporten ejendommen til en regnskabsmæssig værdi på 4.252.129 millioner kroner.

I dårlig stand

Sidste sommer sagde ejerne i en artikel i Fyns Amts Avis, at Holmegaard var i dårlig stand, og at man regnede med, at der over de kommende tre til fire år skulle investeres "et par" millioner i stedet. Indtil for meget kort tid siden har stedet fungeret som et vandrehjem.

Det billede af Holmegaards tilstand bekræfter Bente Hansen, som for to uger siden havde bestilt et ferieophold på Holmegaard for hele familien. Ved ankomsten kunne hun konstatere, at stedet var "totalt nedbrudt". Køkkenet var delvist fjernet, og der hang sengelinned på snore i køkkenet. Gulvene var også beskidte, fortæller hun.

Familien Hansen var på ferie på Holmegaard for to uger siden. De mener ikke, at Holmegaard fremstår godt.

Bente Hansen
Bente Hansen

Ifølge familien Hansen var det tydeligt, at der ikke var blevet renoveret på Holmegaard i årevis.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg forstår ikke, at man kunne tage penge for det der. Vores lille køkken, som vi skulle bruge, var møgbeskidt med muselort, siger hun til TV 2.

Hendes søn, Janus Hansen, er selv elektriker, og vurderer, at der ikke er lavet gennemgribende renoveringer på stedet de sidste mange år.

- Det er misligholdt, siger han.

Hos Dansk Folkeparti vurderer man heller ikke, at Holmegaard er pengene værd:

- Det virker ikke til, at der har været nogle eksterne undersøgelser af, hvad denne her ejendom er værd, eller en besigtigelse af ejendommen, der når frem til, hvad den er værd. Den er handlet markant over det niveau, den var handlet til sidste gang, lyder det fra formand Kristian Thulesen Dahl.

Han vil have hele forløbet kulegravet:

- Med en værdisætning på 13,5 millioner kroner, som man i lokalområdet siger er helt godnat i forhold til prissætningen i området, så tyder det jo på, at regeringen har haft et hastværk, der gør, at man ikke har haft skatteydernes penge tilstrækkeligt for øje, fortsætter han.

Mægler: Beløbet lyder 'skrupskørt'

En af dem, der lokalt undrer sig over værdisætningen på 13,5 millioner, er Benny Boesgaard, der er ejendomsmægler og ejer af EDC på Langeland. Han tager dog det forbehold, at han ikke er erhvervsmægler, men han har selv besøgt Holmegård flere gange.

- 13,5 millioner lyder skrupskørt. Det er en vanvittig pris, for den har ingen herlighedsværdi. Den burde måske næsten koste mindre i dag end i 2008, for der er stort set ingen i Danmark, der kan bruge den til noget, siger han til TV 2.

- Det er ikke en ejendom, der er i ufattelig god stand, tilføjer han.

Holmegaard blev købt af ægteparret for syv millioner kroner i 2008, da ejendomspriserne ifølge Benny Boesgaard var på sit højeste. Det fungerede som asylcenter fra 2011 til 2017, hvor ægteparret lejede det ud til staten.

- Siden 2008 er bygningen blevet brugt godt og er måske mere slidt, end den var i 2008. Nu i 2021 har vi cirka samme prisniveau som i 2008. Der er derfor ikke noget fornuftigt, der taler for, at ejendommen er mere værd end i 2008, siger Benny Boesgaard til TV 2.

Over for Jyllands-Posten vurderer indehaveren af Nybolig på Langeland, Morten Albertsen, heller ikke, at værdistigningen på Holmegaard svarer til udviklingen på ejendomsmarkedet på Langeland.

Regeringen fortrød tirsdag

TV 2 har bedt Lise Nytoft Bergmann, som er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit, om at vurdere ejendomsmarkedet på Langeland.

Hun fortæller, at prisudviklingen for almindelige parcel- og rækkehuse er 22 procent lavere end i 2008. Men Holmegaard er et erhvervslejemål, som kan huse mindst 130 personer, og derfor kan man ikke direkte sammenligne med parcel- og rækkehuspriser.

- Hvordan prisudviklingen har været på store ejendomme af den kaliber på Langeland er svært at sige, for det får karakter af liebhavermarked, fordi der formentlig ikke er så mange af dem. Så kan de blive solgt til det, som køber er villig til at give. Og vi ved ikke, om der har fundet massive investeringer sted, siger Lise Nytoft Bergmann.

Tirsdag aften droppede regeringen planerne om at etablere et nyt udrejsecenter på Holmegaard:

- Jeg kan konstatere, at der i denne sag er flertal i Folketinget imod regeringens planer om et nyt udrejsecenter på Langeland. Og derfor dropper vi planerne, lød det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

Kammeradvokaten ønsker ikke at kommentere forløbet over for TV 2, men henviser i stedet til Udlændingestyrelsen. TV 2 afventer svar fra Udlændingestyrelsen.

- Jeg er ikke modstander. Men jeg synes kommunen burde være tydelig i sine udmeldinger, så der ikke opstår tvivl. Det er kun et års tid siden, vi stod midt i et andet scenarie, skriver en anden.

Men overordnet set mærker Catrine Madelaire ikke større bekymring blandet borgerne.

- Jeg tror, at langelænderne vil være åbne over for andre nationaliteter. Der kan være nogen, der er skeptiske, det vil jeg ikke udelukke. Men jeg ved, at mange er positivt indstillet, forklarer hun.

Se hele interviewet med Catrine Madelaire.
Video: Redigering: Julie Lapp

I går kl.
Tophistorie
Anton Kranf

Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.


Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.


I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.


Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.


- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.


Ford fjernet

Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.

TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.

- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.

Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.

Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.

Privatfoto
Privatfoto

Søn reagerer voldsomt, da han ser Rasmus uden skæg for første gang

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på...

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på figurerne i forskellige sale og værelser.

Læs mere
I går kl.
For
Tophistorie
Emil Selmer Hjernø

En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.


Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.


Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.


- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.


Kan blive trumfet af regeringen

Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.

Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.

Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.

- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.

Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.

- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.

Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.

Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.

- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.

For
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Siden torsdag har det været forbudt at krydse Storebæltsbroen med lette påhængskøretøjer, men nu er forbuddet blevet udvidet, så det gælder alle påhængskøretøjer på under 2.500 kilo.

Det skriver Storebaelt.dk.

- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.

Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet lørdag klokken 10.

For
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danmarks håndboldherrer spiller i skrivende stund EM-semifinale mod Island i Herning, men det er uden odenseanske Kaja Gulbæk på lægterne.

Den 58-årige kvinde er nemlig blevet snydt af en billethaj, der har franarret hende 2.750 kroner, skriver DR.

- Jeg føler mig snydt, og jeg føler mig dum. Men mest af alt er jeg ærgerlig over, at jeg ikke kommer over og ser den kamp fredag aften. Det er trist, siger hun.

Torsdag faldt hun over en på Facebook, der udgav sig for sælge billetter. Hun overførte penge til en lettisk bank, men så aldrig de to billetter.

Herefter prøvede Kaja Gulbæks islandske kæreste at skrive til selvsamme person, der forsøgte at lave nummeret på ham, men uden held.

For
Anton Kranf

Fredag åbnede SwopShop i hjertet af Odense med et modeshow fyldt med genbrug, upcyclet og repareret tøj.

Og der var da også helt fyldt i butikken i Kongensgade, hvor der var hyret DJ til at sætte gang i festen.

Hele weekenden kan alle gratis bytte deres brugte tøj til ”nyt” og være en del af et fællesskab, der sætter fokus på genbrug, kreativitet og et mindre CO2-aftryk.

Her foregår det

Adresse:

Kongensgade 26, 5000 Odense C


Åbningstider:

Fredag 30.1. kl. 15.00 - 19.00 (modeshow kl. 16.30)
Lørdag 31.1. kl. 10.00 - 16.00
Søndag 1.2. kl. 10.00 - 15.00

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her