Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Under Anden Verdenskrig styrtede to bombefly i havet ud for Langeland, og et amerikansk forskerhold leder efter knoglerester på havbunden, så de faldne soldater kan blive begravet i USA.
I næsten to år har det danske søværn i samarbejde med et amerikansk forskerhold søgt efter to forsvundne bombefly fra Anden Verdenskrig.
Se videoen: Bomber fra Anden Verdenskrig sprænges i fynsk farvand
Én efter én detoneres de bomber, som dykkere fra Søværnet har fundet ved et flyvrag syd for Langeland. Nu er spørgsmålet, om man også kan finde forsvundet besætningsmedlem.
Opdatering
Syv bomber er indtil videre blevet fundet ved et flyvrag i farvandet syd for Langeland. Nu flyttes og bortsprænges bomberne én for én.
Hver bombe bringes til sprængning i et sikret område, så der på længere sigt kan dykkes sikkert ved vraget. Det oplyser Forsvaret. Det tager cirka halvanden time at flytte og detonere hver bombe.
- Der er noget kapow i dem, og det er kun 135 kilo. Der er relativt meget, men vi bortsprænger dem på 21 meters dybde, og alligevel giver de en rimelig høj vandsøjle, siger Lars Møller Pedersen, der er chef for Søværnets Dykkertjeneste.
I alt er 12 dykkere fra Søværnets Dykkertjeneste med på opgaven, hvor de i hold dykker på skift. Søværnets Dykkertjeneste løser Forsvarets maritime ammunitionsrydning. Det vil sige, at dykkerne undersøger forliste skibe eller nedstyrtede fly.
Bomber flyttet med hæveballon
Bomberne, som er fundet ved flyvraget, bliver flyttet fra området med en hæveballon, som dykkerne sætter på.
- Så hæver bomben sig stille og roligt op gennem vandsøjlen, og så flytter vi den et par hundrede meter, oplyser Lars Møller Pedersen.
Sigtbarheden i farvandet er to til tre meter, men det til trods er det alligevel lykkedes dykkerne at sikre videomateriale og billeder fra området.
Flytype næsten fastlagt
Flyet, som bomberne er fundet ved, vurderes med 99,8 procents sikkerhed at være af typen B-24. Det er amerikansk bombefly, som blev brugt under anden verdenskrig.
I mange år har dykkere kendt området. En af dem er Brian Roth Andersen, som ved tidligere lejlighed har taget nedenstående billeder fra vraget. Siden september har det været forbudt at dykke, sejle og fiske i området.
Søværnet forventer, at arbejdet i området vil vare resten af ugen.
- Det, vi ønsker, er, at få identificeret flyet 100 procent. Så vi vil godt finde noget med et serienummer på. Vi ved, at maskingeværerne har det, og at nogle af motordelene eventuelt vil have det, siger Lars Møller Pedersen.
Artiklen fortsætter under videoen
Besætningmedlem kan være på havbunden
Et af de helt store spørgsmål i det videre forløb er, om man kan finde det besætningsmedlem, der styrtede ned med flyet under Anden Verdenskrig.
- Vi ved, at der var et af besætningsmedlemmerne, der ikke nåede at slippe ud. Han må ligge i området et eller andet sted, siger Lars Møller Pedersen, der er chef for Søværnets Dykkertjeneste.
Derfor skal Forsvaret i samarbejde med amerikanerne nu finde ud af, hvad der videre skal ske.
Flyene styrtede ned ud for Langelands kyst under krigen, og formålet med missionen er at bringe resterne af de faldne amerikanske soldater hjem til USA.
- De efterlader aldrig folk på slagmarken. Hvis der er nogen i ildkamp derude, bruger man mange ressourcer på at hjælpe, selv om det er en rimelig umulig opgave, og at man mister flere folk ved det, siger operationsofficer Snorre Gudnason fra Søværnets Dykkertjeneste.
Amerikansk forsker: Fædre og sønner skal begraves i USA
Hvis forskerholdet finder knoglerester eller andet fra de faldne soldater, vil det blive dna-testet og sammenlignet med et familiemedlem derhjemme, og så skal de faldne have en ordentlig begravelse.
- Vi vil hente vores folk hjem: fædre, onkler, sønner. De ofrede deres liv for USA, frihed og andre lande i verden. Vi vil vise dem og deres familier respekt og få dem begravet på amerikansk jord, siger forsker Matt Breece fra University of Delaware.
Det er dog ingen nem opgave at finde knoglerester på havbunden. Selv om der er et flyvrag af et B-24-fly at gå efter, kan de være spredt over et stort område.
- De eksploderede i tre kilometers højde, så de er måske spredt over stor afstand på et par kilometers stort afsøgningsområde, siger Matt Breece.
Skal Danmark bruge penge på amerikanske ofre?
Amerikanerne bruger et zonarsystem til at udforske havbunden. Dukker der noget op i systemet, sender man dykkere i vandet for at undersøge det nærmere, og amerikanerne får hjælp til missionen af Danmark.
Er det det værd, at det danske søværn skal bruge ressourcer og kræfter på at hjælpe til her?
- Ja, amerikanerne er vores allierede, og vi vil gerne hjælpe dem med deres egne operationer og opgaver i vores område, også fordi det rent faktisk er vores egen opgave. Det er noget, vi også selv ville gøre, også selv om amerikanerne ikke var her. Det er vores opgave at fjerne søammunition fra områder og gøre det sikkert igen, siger Snorre Gudnason.
Søværnet har tidligere detoneret nogle af de bomber, der er blevet fundet ved flyvraget syd for Langelands kyst.
Mindst syv bomber fundet ved flyvrag syd for Langeland
Dykkere fra Søværnet har fundet syv bomber på et flyvrag syd for Langeland. Dykkerne forventer at kunne finde op imod ti bomber, der kan være fra Anden Verdenskrig.
Opdateret
Minedykkere fra Forsvaret har lokaliseret syv bomber på et flyvrag fundet syd for Langeland. Og der kan være flere.
Bomberne bringes til sprængning i et sikret område, så der på længere sigt kan dykkes sikkert ved vraget. Det oplyser Forsvaret.
Dykkere fra Søværnets Dykkertjeneste har siden tirsdag morgen undersøgt, om der er bomber og efterladte på havbunden syd for Langeland.
Sprængfarlig ammunition
I september kom det frem, at bombeflyet, der formentlig er fra Anden Verdenskrig, var blevet fundet i Langelandsbæltet.
Det har siden været forbudt at dykke, sejle og fiske i området, fordi Forsvaret ikke ved, om der er sprængfarlig ammunition på vraget.
TV 2/Fyn har fra morgenstunden tirsdag været med Søværnets Dykkertjeneste om bord på dykkerskibet Søløven.
Én bombe adgangen
Dykkerne er i gang med at dokumentere eventuelle fund med videooptagelser til danske og amerikanske myndigheder.
- Vi tager dem én ad gangen, som vi finder dem. Så transporterer vi dem væk fra selve vraget for at holde vraget intakt. Der er mulighed for, at der er efterladte dernede, og derfor har vi ikke tænkt os at sprænge bomberne, hvor de er, siger orlogskaptajn og chef for Søværnets Dykkertjeneste Bo Pedersen til TV 2/Fyn.
Er der risiko for, at bomberne springer, mens dykkerne er dernede?
- Der vil altid være en meget lille risiko for, at det kommer til at ske. Vi er godt uddannet, og vi tager alle forholdsregler for, at der ikke kommer til at ske noget, fastslår Bo Pedersen.
Tusindvis af miner
Søværnets Dykkertjeneste løser Forsvarets maritime ammunitionsrydning. Det vil sige, at dykkerne undersøger forliste skibe eller nedstyrtede fly.
Samtidig har dykkerne til opgave at håndtere de tusindvis af miner, der fortsat ligger i de danske farvande.
På tirsdagens opgave er der i alt 24 personer fra Søværnet af sted, heriblandt 12 dykkere.
Beklageligt og pinligt
At det i flere år har været offentlig kendt, at der ligger et bombefly fra Anden Verdenskrig, er ikke helt uden problemer for missionen. Der er flere sportsdykkere, der har pillet ved det gamle vrag på havbunden.
- Det svarer til, at man ødelægger en gravhøj på land, siger Christian Thomsen, der er marinarkæolog på Langelands Museum.
- Vi kommer ned til en lokalitet, der er splittet fuldstændigt ad. Det er beklageligt og pinligt, siger han.
I alt 15 passagerer var om bord på de to bombefly.
Korte videoer
