Søren Kragh Andersen glæder sig til Tour-start
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kl. 12.55 begynder årets Tour de France, og med i løbet er fynske Søren Kragh Andersen.
Sidste år var fynboen fra Strib ikke at finde i feltet, da han blev vraget af holdet, men nu er han altså tilbage i sadlen.
Til TV 2 siger, Søren Kragh Andersen, at han er forhåbningsfuld forud for starten.
- Holdet har rigtigt stor tiltro til mig og tror på, at jeg kan levere.
- Vi håber på, at jeg kan vinde en etape. Det er planen.
Og så understreger han, at han ikke kommer til at stå i skyggen af holdets ubestridte største profil, skriver TV 2.
- Mathieu van der Poel er superstjernen på holdet, men de har også store forventninger til mig. Jeg er her ikke kun for at hjælpe. Jeg er her også for at skulle præstere og køre resultater hjem, siger han til TV 2.