Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
3.g'ere er frustrerede over usikkerheden omkring deres kommende studentertid. De ændrede eksamener og afsluttende undervisning skaber nemlig tvivl om, hvornår de må tage huen på.
De kommende fynske studenter har fået en noget anderledes sidste tid på gymnasiet, end hvad de ellers havde regnet med.
“Det er selvfølgelig stadig rigtig ærgerligt, men nu har coronavirus efterhånden stået på så længe, at man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring”
Coronavirus sendte dem først hjem for at have fjernundervisning, så blev de budt tilbage på skolen dog med en masse nye restriktioner og krav til afstand. De skal op til færre afsluttende eksaminer, deres dimission ser ud til at måtte aflyses, og det er endnu uvist, om de kommer på studenterkørsel og til studentergilder.
Og nu melder endnu et tvivlsspørgsmål sig. Hvornår må og kan de tage huen på, og kalde sig selv for studenter?
- Jeg vil jo bare gerne have lov til at fejre, at jeg er blevet student. Men det nytter ikke noget at skælde vores rektor ud, for han er lige så frustreret, som vi selv er, siger Kia Alman, der går i 3.g på Middelfart Gymnasium og HF, og tilføjer:
- Men det er bare vildt frustrerende ikke at vide, hvornår jeg må tage min hue på.
Karaktererne kommer forskudt
Studentertiden er bundet op af mange traditioner, som de nuværende 3.g'ere står til at gå glip af, og én af de traditioner er, at man efter sin sidste mundtlige eksamen bliver mødt på den anden side af eksamenslokalet af familie og venner, som skal fejre den afsluttede uddannelse.
Det er også her, de studerende plejer at få deres hue på.
Hf-studerende vender tilbage: - Mærkeligt, at læreren skal rende mellem lokalerne
På hf-uddannelsen i Odense er de studerende fra samme klasse delt op i to lokaler, hvor læreren skal stå for undervisningen begge steder samtidig. Mærkeligt, siger kursisterne.
Det er ikke kun børnehaver og de yngste skoleelever, der i disse dage vender tilbage til institutioner og skoler efter flere ugers lukning.
I Odense er 275 elever fordelt på 13 klasser på byens toårige hf-uddannelse begyndt igen efter flere uger med hjemmeundervisning.
- Vi har i de enkelte klasselokaler kunnet få plads til 12 individuelle borde til hver enkelt kursist og plads til læreren, siger Asger Rasmussen, der er forstander på Fyns hf-kurser, som er en del af uddannelsesinstitutionen HF og VUC Fyn.
Samme lærer i to lokaler
Hver klasse bestående af mellem 20 og 25 studerende har to nabolokaler, så eleverne er bedre fordelt og kan holde afstand.
Det betyder også, at læreren skal undervise i to lokaler ad gangen.
- Den samme lærer skal dække undervisningen i begge lokaler. Læreren må differentiere lidt og sætte nogle til at arbejde selv og gå ind og instruere de andre, for kursisterne skal blive siddende på deres pladser i undervisningen. De må ikke bevæge sig rundt, kun i pauserne, forklarer Asger Rasmussen.
I pauserne skal de studerende blive på deres egne etager og holde afstand til hinanden. Samtidig opfordres de til at holde pause udenfor.
Derudover er pauserne og spisepauserne forskudt, så færrest muligt holder pause på samme tid - blandt andet for at undgå kø i kantinen, der holder åbent med et begrænset udvalg.
Studerende: Lidt mærkeligt
Den nye hverdag er noget, som de studerende skal vænne sig til.
- Det er lidt mærkeligt, at vores lærer skal rende mellem hvert klasselokale i forhold til, at vi før bare sad derhjemme og havde online-undervisning. Det var ikke lige så mærkeligt som det her, siger Michelle Styr fra Odense.
Hun er blandt de andetårsstuderende, der er vendt tilbage til undervisningen på skolen i håb om at kunne nå at blive færdig til sommer. De førsteårsstuderende modtager fortsat virtuel undervisning derhjemme.
- Alle er lidt rundt på gulvet. Lærerne ved ikke helt, hvordan de skal tackle det. Lærerne skal hjem for at have online-undervisning med 1. hf’erne, så det er lidt mærkeligt. Jeg ville ønske, jeg var blevet færdig sidste år, siger Michelle Styr.
Sådan gik virtuel undervisning derhjemme
Netop hjemmeundervisning, som alle de hf-studerende har modtaget de seneste uger, har fungeret fint, fortæller Julie Olsen, der bor i Ryslinge.
- Det er gået fint nok med virtuel undervisning. Det har været mærkeligt ikke at vide, hvornår vi skulle i skole igen, siger Julie Olsen, der kan berette om en noget anderledes skoledag.
- Vi har ikke vidst, hvad der skulle foregå, fortæller hun.
Hun er dog optimistisk, når det gælder de næste ugers og måneders undervisning, inden hun efter planen bliver færdig til sommer.
- Jeg tror, det bliver fint nok, når vi kommer ind i det. Det er en ny rutine, vi skal vænne os til, forklarer hun.
Eleverne på andet år af hf-uddannelsen skal ikke som normalt op til en eksamen. De bedømmes i stedet for ud fra en årskarakter.
Men med færre eksaminer og ekstra undervisning kommer eleverne på Middelfart Gymnasiums sidste eksamen til at ligge næsten tyve dage før deres årskarakter og karakter for de skriftlige eksaminer bliver frigivet.
- Man har en idé om, at man går op til den sidste mundtlige eksamen, og så går man ud til sin familie og venner og får sin hue på, men nu står man uden en sidste karakter, siger Celina Jørgensen, der også går i 3.g på Middelfart Gymnasium.
“Man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring”
Nogle forslag lyder, at de studerende får huen på, på det traditionelle tidspunkt efter den sidste mundtlige eksamen, men eleverne skal tilbage på skolen efter den eksamen, og derfor giver det forslag ikke meget mening for Middelfart Gymnasium og HFs rektor, Christian Alnor.
- Det giver jo ikke mening at fejre, at man er blevet student den 4. juni, når alle karaktererne først kommer den 22. Hvis man ligger på vippen mellem at blive student eller ej, så kan man jo ikke vide, om man har klaret det efter den sidste mundtlige eksamen, siger han til TV 2/Fyn.
Imod undervisning efter sidste mundtlige eksamen
For eleverne er usikkerheden, om hvad der skal ske med deres tid som studenter, næsten ikke til at holde ud.
Virtuelle gymnasieprøver
- Det kan være demotiverende herhjemme foran skærmen
Både mundtlige og skriftlige prøver bliver måske uden fysisk tilstedeværelse for 1. og 2.g'ere. Se her, hvad de fynske gymnasier planlægger.
Der bliver ingen eksamener for 1.- og 2.g'er, når de skal afslutte dette skoleår. De skal dog stadig op til årsprøver, men det kan blive under andre vilkår.
På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det, at det er op til den enkelte skole at afgøre, om prøverne skal afholdes virtuelt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan prøverne udskydes.
“Man kommer til at miste noget føling med lærer og censor, hvis de mundtlige prøver bliver virtuelle.”
På Tietgen Handelsgymnasium har man allerede taget en beslutning.
- De prøver, vi har planlagt, kan godt afholdes virtuelt. Derfor har vi valgt at gøre det på den måde, så vi kan komme videre i vores planlægning, og fordi vi ikke ønsker at udskyde dem, siger rektor på Tietgen Handselsgymnasium Dorthe Wang.
Dårlig idé med virtuelle mundtlige prøver
Sebastian Kirkgaard Nielsen sidder midt i et opkald med sin studiegruppe. Han går i 2.g på Svendborg Gymnasium, og sammen er de ved at gennemgå en figur i biologi. Undervisningen for ham og de andre 1. og 2.g'er foregår stadig virtuelt, mens 3.g'erne må møde op på skolen igen.
Han tror godt, at de skriftlige prøver vil kunne afholdes nogenlunde normalt virtuelt, men han er mere skeptisk omkring de mundtlige prøver.
- Man kommer til at miste noget føling med lærer og censor, og jeg ved ikke, hvordan man skal holde styr på, hvad folk laver, og om de bare sidder og læser op fra en note på computeren, siger Sebastian Kirkgaard Nielsen.
“Det handler om at holde eleverne i gang.”
Han håber dog stadig på, at der kan komme noget at arbejde frem mod nu, hvor læseferien er aflyst og undervisningen fortsætter til ind i juni.
- Det kan være demotiverende at sidde herhjemme foran skærmen. Lige nu sidder vi for eksempel bare og repeterer vores pensum i matematik, og vi skal ikke til nogen eksamener eller prøver i det. Det virker lidt som spild af tid, siger Sebastian Kirkgaard Nielsen.
Prøverne afrunder skoleåret
Derfor er det ifølge Dorthe Wang også vigtigt, at eleverne kommer til at afslutte året med nogle prøver.
- Det er på mange måder et særligt år, hvor tingene flyder sammen, nu hvor der ikke er læseferie. Prøverne kan være med til at give en form for normalitet og afslutning på årets undervisning, også selvom de sidder derhjemme foran skærmen.
Rektor på Midtfyns Gymnasium Søren Hvarregaard mener ligeledes, at de interne prøver er vigtige.
- Det handler om at holde eleverne i gang. Lærerne er færdige med pensum, så eleverne skal have noget at lave i stedet for eksamener. Derfor vil vi afholde nogle prøvelignende begivenheder for 1. og 2.g som en slags årsprøver, siger Søren Hvarrgaard.
Sådan forholder dit gymnasium sig til årsprøverne
Tietgen Handelsgymnasium. 1.g og 2.g skal til årsprøver. Der vil både være skriftlige og mundtlige årsprøver. Det hele bliver virtuelt, så eleverne sidder derhjemme.
Odense Katedralskole. 1.g og 2.g kommer til de årsprøver, der allerede var planlagt inden nedlukningen. Men årsprøverne må tilrettes efter de vilkår, der er. Hvis eleverne må komme på skolen, afholdes de som normalt. Hvis ikke eleverne kan komme på skolen, må årsprøverne afholdes virtuelt. Og hvis ikke engang det kan lade sig gøre, afholdes de i august.
Sct. Knuds Gymnasium. Eleverne skal til såkaldt "prøvetræning". Det vides endnu ikke, om det bliver virtuelt.
Svendborg Gymnasium. Der kan afholdes virtuelle prøver. Gymnasiet afventer en udmelding fra ministeriet.
Midtfyns Gymnasium. Der vil blive lavet prøvelignende begivenheder for elever i 1. og 2.g. Gymnasiet ved ikke, om det bliver virtuelt.
Nordfyns Gymnasium. Svaret kan ikke gives enkelt. Elever skal til nogle interne prøver med stor sandsynlighed virtuelt, men det afgøres først efter 10. maj 2020, hvor der måske udmeldes nye retningslinjer fra myndighederne.
Nyborg Gymnasium. Laver prøvehandlinger, men afventer myndighedernes udmeldinger den 10. maj.
Både mundtlige og skriftlige prøver vil kunne køres virtuelt. Men hvis det er muligt senere vil de helst have eleverne i huset.
Middelfart gymnasium. Regner med at de skriftlige årsprøver bliver virtuelt. Gymnasiet afventer en udmelding fra ministeriet.
Faaborg gymnasium. Intet svar.
Vestfyns Gymmasium. Intet svar
Tornbjerg Gymnasium. Intet svar.
Mulernes Legatskole. Intet svar.
Det blå gymnasium. Intet svar.
Svarene kommer fra mailkorrespondencer og interviews med rektorer på de enkelte gymnasier.
Artiklen blev til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.
Spørgsmål fra en fynbo
Eksamener er aflyst for 1. g og 2. g. Skal de til terminsprøve? Nogle snakker om at undervisningsministeriet har nogle prøver de kan/skal lave for at lærerne kan give dem en årskarakter eksempelvis i de fag de har på c-niveau, som de kan komme til eksamen i. Er der noget hold i dette? Jeg har en datter, som havde vænnet sig til tanken om at der ingen prøver ville være for 1. g og 2. g og at årskaraktererne skal bruges til eventuelle eksamensfag.
Og det er ikke kun i Middelfart, at den anderledes afslutning berører eleverne. Faktisk er der på Facebook blevet startet en offentlig gruppe under navnet 'For alle os, der er imod undervisning efter den sidste mundtlige eksamen!!'.
Facebookgruppen har i skrivende stund 13.644 medlemmer, og består primært af 3.g'ere fra hele landet, der deler deres frustration over uvisheden med hinanden.
Se Facebookgruppen her: For alle os, der er imod undervisning efter sidste mundtlige eksamen.
Rektor på Middelfart Gymnasium og HF forstår godt elevernes frustrationer, men som situationen ser ud lige nu, kan skolen ikke give eleverne ro i maven endnu.
Elev på gymnasial uddannelse:
- Ansvaret for undervisning er lagt over til os
Elever på Tietgen Handelsgymnasium bombarderes med beskeder fra deres undervisere. De savner ensrettet kommunikation fra lærernes side.
Skolerne er lukket, og eleverne er sendt hjem de næste 14 dage som følge af regeringen påbud under coronavirus. Men undervisningen kører videre som planlagt. I hvert fald hvis man spørger uddannelsesinstitutionerne.
Efter udmeldingen om skolelukning onsdag aften, indførte flere uddannelsessteder fjernundervisning. Det skete på baggrund af en opfordring fra Undervisningsministeriet.
“Mange elever er ved at skide grønne grise over det her.”
Planen er, at eleverne skal have den undervisning, de har krav på, selv om de ikke må komme i skole. Men det er lettere sagt end gjort, ifølge en elev, Bemærk har talt med.
Simon Skytte fra Tietgen Handelsgymnasium i Odense og hans klassekammerater har ifølge ham selv været under massivt pres de sidste par dage. Kommunikationen har ikke fungeret optimalt.
- Vi blev bombarderet og fik mange forskellige mails fra forskellige lærere på forskellige platforme. Det virkede som om, at alle bare tænkte på at få deres eget lille puslespil til at gå op, siger han.
Men ifølge rektor på Tietgen Handelsgymnasium, Dorthe Wang, er det helt naturligt, at der vil være kommunikation på flere platforme i en situation som denne.
- Vi har en fælles strategi for, hvordan vi bruger vores interne kommunikation som undervisningsplatform i det daglige. Det viderefører vi nu. Men når vi står i en situation, som den, vi står i nu, kan jeg godt forstå, at nogen lærere har brug for at helgardere og kommunikere flere steder, siger hun og understreger, at lærerne knokler for at få det til at fungere i en tid som denne, og derfor er hun ærgerlig over, at kritikken ikke rettet til hende i første omgang.
- Når der i det daglige er elever, der er utilfredse med deres undervisning, kommer de til mig eller deres lærere, og det vil også være tilgangen her i denne situation, siger hun.
Optimisme på Odense Katedralskole
Anderledes begejstret for fjernundervisning er elev Anna R. Hansen fra Odense Katedralskole, hvor fredagen har stået på biologi, engelsk og historie. I biologi og historie stod den på opgavebeskrivelse men med direkte hotline til underviseren.
I engelsk stod den på gruppearbejde over videochat, hvilket fungerede rigtig godt for Anna R. Hansen.
“Jeg vil prøve fortsat at være optimistisk, og så må vi se hvor det fører hen.”
- Jeg føler faktisk, at jeg alligevel har haft en produktiv skoledag. Det er jo noget mere op til os selv at lave noget nu her, end det normalt er i skolen, så jeg har derfor også fået arbejdet en del. Så det er jo egentlig meget godt, siger hun.
Om glæden ved fjernundervisning og begejstringen for, at det fungerer godt, varer ved, er hun dog i tvivl om. Mest fordi det kan være svært, når der er emner i undervisningen, man ikke forstår og er i tvivl om, og derfor har flere spørgsmål til. Men Anna R. Hansen vælger dog at se positivt på det.
- Allerede på mandag skal jeg lære nye emner, og det tror jeg bliver mere udfordrende at skulle lære virtuelt. Men jeg vil prøve fortsat at være optimistisk, og så må vi se hvor det fører hen, siger hun.
Ansvaret er overladt til eleverne
Tilbage på Tietgen Handelsgymnasium begyndte Simon Skyttes lærere allerede onsdag aften at sende beskeder og informationer på skolens mange interne platforme. Det var en stressende situation for Simon Skytte og hans kammerater.
- Mange elever er ved at skide grønne grise over det her. Det er som om, det er overladt til eleverne at finde rundt i de forskellige lektier og deadlines.
“Eleverne er selvfølgelig både forvirrede og frustrerede i den her situation”
Det er en situation og følelse, som rektor Dorthe Wang sagtens kan forstå, at eleverne sidder med i denne periode.
- Jeg har fuld forståelse for, at det er en ny situation. For lærere og for eleverne. Eleverne er selvfølgelig både forvirrede og frustrerede i den her situation, siger hun.
Derfor har Simon Skytte og hans klasse nu oprettet en Facebook-gruppe, hvor de hjælper hinanden med at samle informationer fra lærerne. Her lægger de lektier op, som de finder på de forskellige platforme.
- Vi skal bruge rigtig mange kræfter på at finde ud af, hvad det er, vi skal lave. Det er forvirrende og meget utrygt, at det her ansvar er overladt til os.
Savner en samlet strategi
Simon Skytte så gerne, at lærerne var stoppet op i stedet for at panik-kommunikere til eleverne, som han ser det.
- De forskellige lærerteams i klasserne kunne have lavet en fælles strategi. Så de ikke kun tænkte på sig selv, men på hele klassen, siger han.
Men det er ikke helt så let, som Simon Skytte forestiller sig, hvis man spørger rektor på Tietgen Handelsgymnasium.
- Man kan ikke planlægge sig ud af alt og aftale sig ud af alt. Alle må tage et fælles ansvar, siger hun.
Simon Skytte tror, at lærerne var bange for, at eleverne bare ville opfatte corona-lukningen som en ferie. Men den behøver lærerne ikke være bange for, siger Simon Skytte.
- Der er jo alligevel ingenting, der har åbent, så hvad skulle vi lave?
- Både de studerende og deres forældre er frustrerede over situationen, fordi de gerne vil planlægge, hvad de kan gøre. Men vi er nødt til at have is i maven og vente på nye retningslinjer den 8. juni, siger rektor på Middelfarts Gymnasium og HF Christian Alnor og tilføjer:
- Jeg kan ikke altid komme med de bedste idéer, så derfor har jeg spurgt eleverne, hvad de synes, en god løsning kunne være.
Har vænnet sig til tanken
Efter den sidste afsluttende eksamen plejer studenterne også at blive fejret med fester og studenterkørsel. Men om det kan gennemføres er også meget usikkert.
- Eleverne vil gerne have noget fest og noget fællesskab og noget samling, når de afslutter deres studentereksamen, og det er noget af en udfordring, når man skal holde afstand til hinanden og ikke må samles i større grupper, siger Christian Alnor.
For eleverne har man dog efterhånden vænnet sig til tanken om, at de mange fester og den traditionelle fejring bliver noget anderledes.
- Det er selvfølgelig stadig rigtig ærgerligt, men nu har coronavirus efterhånden stået på så længe, at man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring, siger Alberte Berndsen fra 3.g på Middelfart Gymnasium.
Studenterkørsel kan være i fare: Kommende studenter får en anderledes sommer
Dimission, studenterkørsel og studentergilder hænger i en tynd tråd for de mange gymnasieelever, der bliver studenter til sommer.
Rettelse
Coronaen har vendt op og ned på mange ting. Det gælder ikke mindst for de kommende studenter.
For selvom de fynske gymnasier nu er i gang med at forberede sig på at skulle undervise studerende i 2. hf og 3. g, bliver det en markant anderledes fejring, de kommende studenter kan se frem til.
Sommerens festivaler er allerede aflyst, og grænsen er lukket, så rejser må også vente. Gallafest, studenterkørsel og dimission er også i overhængende fare for at blive aflyst på grund af forbuddet mod større forsamlinger.
Trist og frustrerende
Det ærgrer Freja Mølgaard, der går i 3. g på Nordfyns Gymnasium i Søndersø.
- Det er mega frustrerende ikke at vide, hvad der sker. Det er dimission, galla, det hele. Vi har ingen ide om, hvad der skal ske lige nu, og det er da trist og frustrerende, siger hun.
Freja Mølgaard var allerede begyndt at snakke med en veninde om at rejse til Sri Lanka og Bali, når studentereksamen var overstået.
Men selvom den plan nu må udskydes på ubestemt tid, forstår hun godt nødvendigheden af at lukke ned.
- Jeg forstår, det er nødvendigt. Jeg ville ikke selv have lyst til at miste nogen, jeg kender, til corona. Så jeg forstår godt, at der bliver gjort, som der bliver gjort, forklarer Freja Mølgaard.
Skoler og gymnasier åbner delvist igen
Mandag aften meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at daginstitutioner, elever fra 0. til 5. klasse, samt afgangselever på de gymnasiale uddannelser skal tilbage i skole efter påsken.
Derfor er personalet på Det Blå Gymnasium Vestfyn i Glamsbjerg nu i gang med at indrette lokalerne, så de lever op til anbefalingerne.
Det forklarer rektor Carsten Hogrefe.
- Vi kan stille en hel kantine til rådighed til hver af de to klasser i 3. g og et dobbeltlokale til et lille EUX-hold. Underviserne skal mindst muligt herud, så eleverne har det samme fag i to-tre blokke i rap, forklarer rektoren.
Færre eksamener til sommer
Nikolaj Petterson er én af eleverne i 3. g på Det Blå Gymnasium, og han er spændt på, hvordan det bliver at vende tilbage til gymnasiet igen efter nogle uger med hjemmeundervisning.
- Det bliver rigtig mærkeligt. Nu hører jeg noget om, at vi kun skal være ti i en klasse, og vi er jo mere end ti per klasse, så det bliver rigtig mærkeligt at sidde forskudt og se, hvordan man kommer til at køre undervisningen, siger han.
Ligesom Freja Mølgaard havde Nikolaj Petterson også set frem til studenterkørsel til sommer, og han var også begyndt at tænke på at rejse til USA efter sommerferien, men det er ikke så vigtigt lige nu, mener han.
- Det handler stadigvæk om at gøre, hvad vi kan for at redde de svage i samfundet. Det er simpelthen vigtigere at redde liv lige nu, siger Nikolaj Petterson.
Elever i 3. g skal til sommer op til tre eksamener mod normalt syv eller otte. På hf skal afgangselever op til fire eksamener.
Det er resultatet af en aftale mellem regeringen og flere af folketingets øvrige partier.
Og til spørgsmålet om, hvad de tre 3.g'ere fra Middelfart Gymnasium tænker om den måske kommende studenterkørsel, er deres ærgrelse tydelig at spore.
- Studenterkørslen skal nok blive til noget uanset hvad, men det bliver bare overhovedet ikke det samme, hvis det først bliver i september. Det er jo i juli måned, at man er inde i det hele og gerne vil fejre, at det er overstået, siger Alberte Berndsen.
Korte videoer
Biddy Winther, der driver en lille specialbutik i Overgade i Odense, lukker med udgangen af marts sin butik.
Lukningen sker, selvom hun efter et halvt års kamp med kommunen, fik lov at servere vin i sin butik Smag & Velbehag. Men nu er Biddy Winther kommet i karambolage med fødevaremyndighederne, og den kamp har hun ikke kræfter til at fortsætte.
- Arbejdet med regler og formularer har jo betydet, at den tid jeg skulle bruge på at opsøge og betjene kunder, lave markedsføring, der har jeg måttet sidde med hovedet i min computer og udfylde formularer med data om mine produkter, siger Biddy Winther, der også sælger sine produkter via en webshop.
Biddy Winther troede ellers, at fremtiden for hendes butik var sikret, da hun i december sidste år fik alkoholbevilling til sin butik.
- Det fik betydning for hele min forretningsplan, og det var også enormt efterspurgt.
Omstændigt arbejde
Tilladelsen til at servere vin kom i hus efter at kommunen ændrede reglerne, så der ikke længere var krav om 20 siddepladser for at få alkoholbevilling.
- Det gav mig da en ide om, at det faktisk er muligt at få nogle til at åbne øjnene, siger hun.
Men nu er Biddy Winthers forretning og webshop oppe mod statsapparatet i form af Fødevarekontrollen, som kræver detaljerede oplysninger om alle fødevarer. Og fejl i indberetningerne får konsekvenser.
- Jeg synes, at det er enormt omstændigt, og at lægge produkter i forhold til en gavekurv, det er helt enormt mange detaljer, der skal lægges ind der. Det er enormt mange timers arbejde på noget, man ikke tjener penge på. Og så ydermere skal gå med en fare for at træde ved siden af, lyder det fra ejeren af Smag & Velbehag.
Fejl i visuel fremhævning
Hendes forretning fik Fødevarekontrollens opmærksomhed, blandt andet fordi hun ikke havde den rigtige visuelle fremhævning i noget tekst om allergier.
- Det var en lille fejl i forbindelse med, at jeg har fået noget nyt layout på min webshop, lyder forklaringen fra Biddy Winther.
Efterfølgende ringede fødevarekontrollen og fortalte, at de ville besøge hendes butik i forbindelse med en kampagne overfor webbutikker. Det fik Biddy Winther til at miste modet.
- Da hun ringede og fortalte mig, hvad det handlede om, så begyndte jeg at græde. Jeg har ikke selv fået løn i flere måneder og synes ikke, at jeg havde råd til at betale Fødevarestyrelsen for et dyrt besøg, siger hun.
Men to medarbejdere fra Fødevarekontrollen kom på besøg. Efterfølgende fik hun en regning på 2.600 for kontrolbesøget.
Er det ikke meget rimeligt, at myndighederne er grundige ved kontrol af fødevarer, så dem, der køber produkterne, ikke risikerer at blive syge?
- Helt klart. Men fra at få at vide af Fødevarestyrelsen, at jeg nok ikke skal forvente at se dem i forretningen igen, da der er ultralav risiko her, til at jeg bliver drevet med i en kampagne, siger Biddy Winther.
Opleves som pengemaskine
Hos SMV Danmark, der er en erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder, fortæller medlemmerne, at Fødevarekontrollen kan virke som en pengemaskine.
- Jeg kan godt forstå, hvorfor det kan opleves som en pengemaskine. De bestemmer selv om de vil dukke op med en eller to personer, og det er virksomheden, der betaler omkring 700 kroner for hvert påbegyndt besøg. Så det er en udfordring, siger Kasper Munk Rasmussen, der er branche- og uddannelseschef i SMV Danmark.
Ejeren af specialbutikken i Odense er da heller ikke den eneste butik, der har knækket nakken efter myndighedernes stigende regler og krav.
- Danmark har historisk få nye virksomheder, og der er mange, der lukker ned, og når vi spørger, hvorfor de lukker ned, har det noget med regler og bureaukrati at gøre.
Utilfredshed i detailhandlen
- Jamen, vi synes, at det er meget ærgerligt, at vi har nogle myndigheder, som i højere grad er modspiller i stedet for at være medspiller. Når vi snakker om de her mennesker, så er det typisk nogle, der har brugt rigtig meget tid på at banke en virksomhed op. Det er jo lokale ildsjæle, som gør en forskel for deres lokalsamfund, så vi synes i virkeligheden, at vi skal nurse og pleje dem i stedet for at sætte forhindringer i vejen, siger Kasper Munk Rasmussen.
Undersøgelse viser utilfredshed
En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 59 procent i detailhandlen oplever stigning i kontrol og tilsyn - og 17 procent mener, at den største stigning kommer fra Fødevarestyrelsen.
Over en tredjedel i detailhandlen fortæller i undersøgelsen, at de savner manglende tilpasning til virkeligheden i de vejledninger og reguleringer, der kommer fra myndighederne. Og næsten lige så mange mangler klarhed.
Kilde: Dansk Erhverv
Trist og lettet
Byrådsmedlem Araz Khan (LA) var med til at rejse sagen, der gav Biddy Winther lov til at servere vin.
Han er ked af, at hun nu alligevel ser sig nødsaget til at lukke sin butik, og at der dermed bliver endnu en tom butik i Overgade.
- Hver gang en butik står tom er det trist, og det betyder noget negativt for Odense Kommunes indtjening, men også for handelslivet generelt i Odense. Tomme butikker er der ingen, der er interesseret i, og det skaber ikke det liv, vi ønsker i Odense.
- Så vi skal tage det alvorligt, og det er jo ikke et Odense-problem alene, det kommer også fra Christiansborg, siger Araz Khan.
Arbejder på ændring
TV 2 Fyn har efter kontakt til Fødevarestyrelsen sendt en række spørgsmål om kritikken fra Biddy Winther og SMV Danmark. Fødevarestyrelsen er dog ikke vendt tilbage med svar.
Fødevareordfører for Socialdemokratiet, fynskvalgte Thomas Skriver Jensen, er enig i, at kontrollen og reglerne i dag er for rigide.
- Vi er nødt til at tage stilling til det kæmpe bureaukratiske hav, man skal tage stilling til, når man bare gerne vil drive en virksomhed, siger han, og fortæller, at folketingspolitikerne er i gang med et arbejde, der skal gøre det nemmere at være mindre erhvervsdrivende.
- Jeg er meget optaget af, at vi får indrettet kontrollen således, at i de tilfælde, hvor overtrædelserne er grove, der skal vi straffe. De tilfælde, der er milde, eller hvor det er ubevidst eller engangstilfælde, der skal vi mere vejlede i forhold til at gøre det på den rigtige måde, siger Thomas Skriver Jensen.
Biddy Winther er trist, men også lettet over, at hun efter i alt tre år med butikker i Odense nu siger farvel.
- Jeg føler egentlig, at det bedste jeg får tilbage til mig selv, det er tid, siger Biddy Winther, der fortsætter med at drive webshop – dog uden fødevarer.
Cykelløbet Danmark Rundt kommer til sommer til Fyn, og nu er det blevet afsløret, hvilke fynske byer der får besøg af de 150 ryttere i løbet.
For tredje gang i løbets historie bliver Faaborg målby, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Fjerde etape af løbet har start i Rudkøbing, og 177,5 kilometer senere kører rytterne i mål i den sydfynske by.
- Rytterne kommer igennem noget af Sydfyns smukkeste natur, siger Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Anstina Krogh (S).
Etapen køres 1. august.
kopieret!
Retten i Svendborg skal straks forbyde Ærø Kommunes drift af tre færgeruter på øen.
Hverken mere eller mindre.
Sådan lyder et civilt søgsmål mod Ærø Kommune, der i dag finder sted ved retten i Svendborg.
Ulovlig statsstøtte
- Vi mener Ærø Kommune yder en støtte, der kræver godkendelse fra EU-Kommissionen- en godkendelse, vi ikke mener, kommunen har fået. Derfor har vi bedt dem holde op sejle med kommunal støtte. Jeg går ud fra, at retten konkluderer, at det er ulovlig statsstøtte, og at kommunen skal stoppe, indtil de har en godkendelse fra EU-Kommissionen, siger advokat Martin Skovbjerg fra advokatfirmaet Dreist Storgaard til TV 2 Fyn.
Det gør han på vegne af den private rute, ÆrøXpressen, der sejler mellem Marstal og Rudkøbing.
Den private rute vil have retten til at stoppe Ærø Kommunes drift af ruterne mellem Svendborg og Ærøskøbing, Søby og Faaborg og Søby-Fynshav, hvis kommunen ikke straks dropper det kommunale tilskud til ruterne.
Det kan ske ved, at Ærø Kommune staks reducerer omkostningerne på ruterne eller/og hæver billetpriserne, så færgedriften hviler i sig selv.
Hvad med det græske øhav
Et krav som Ærøs borgmester Peter Hansted ikke umiddelbart har tænkt sig at efterkomme, når han møder op i retten i dag.
- Hvis vi skal opretholde et øsamfund med et beredskab, der skal fragte ambulancer, gods og persontrafik på tidspunkter, der ikke er økonomiske rentable, er kommunen nødt til at støtte ruten økonomisk ud over de midler, vi får af staten. For Ærø er færgeruterne nødvendig infrastruktur, og det er helt afgørende for, at vi kan tiltrække beboere til øen, siger Peter Hansted til TV 2 Fyn.
Han kalder i øvrigt rettens kommende afgørelse for uhyre spændende.
- Det vil få stor betydning for andre øer, hvis øsamfund ikke selv må yde økonomisk støtte til deres færgeruter. Der er mange færgeruter i EU - herunder i det græske øhav - der er langt mere subsidierede af stat og kommune end vi er i Danmark, siger Peter Hansted.
Solide økonomiske tilskud
Ifølge et såkaldt påstandsdokument fra ÆrøXpressen oplyses det, at Ærø Kommune fra 2019-2023 har dækket underskuddet på de kommunalt drevne ruter på Ærø med 26-29 millioner kroner årligt. I 2025 er der afsat en bevilling på 18 millioner kroner.
- Vi mener, at de kommunale tilskud er ulovlige, siger advokat Martin Skovbjerg, der dog ikke forventer en endelig afgørelse på den komplicerede EU-lovgivning fra retten i Svendborg i dag.
To sager
Sagen i dag kører parallelt med en allerede rejst sag ved domstolene.
- Den anden sag handler om Ærø Kommunes generelle adfærd som konkurrent til ÆrøXpressen. At de er dominerende færgeaktør og misbruger den dominerende stilling – og dermed overtræder konkurrenceloven, oplyser Martin Skovbjerg.
Den sag hovedforhandles i retten til september.
ÆrøXpressen har været økonomisk udfordret som følge at det kommunale tilskud, og det man mener er decideret dumping af billetpriserne.
Hvile i sig selv
Selskabet har ifølge2924-regnskabet mistet over 22 millioner kroner, men fik i 2023 indskudt privat kapital og omlagt sin gæld, så egenkapitalen nu er på 12,3 millioner kroner.
Frem til 2012 sejlede kommunens selskab Ærøfærgerne A/S både fra Marstal til Rudkøbing og Ærøskøbing Svendborg, og ifølge vedtægterne skulle ruterne bare hvile i sig selv, og sådan burde det fortsat være, mener ÆrøXpressen.
Private driver andre øruter
ÆrøXpressen køber ikke kommunens argument om, at det er nødvendigt med kommunal støtte for at drive færgefart fra et øsamfund.
Esbjerg-Fanø, Kalundborg-Samsø og Køge-Rønne ejes og drives af Nordic Ferry Infrastructure som er en del af den svensk baserede EQT Infrastructure fond, mens Rømø-Sylt ejes og opereres af tyske FRS Syltfähr, oplyses det.
Ifølge Ærøs borgmester Peter Hansted vidste ÆrøXpressen, og de lokale, der står bag, hvad de gik ind til.
- Det var kommunalbestyrelsen på Ærø, der besluttede, at kommunen skulle indstille færgedriften mellem Rudkøbing og Marstal, fordi passagerunderlaget ikke var stort nok, og ruten ikke var rentabel. Færgerne fra Ærøskøbing gik kun hver tredje time, og det var en kæmpe ulempe for borgerne på Ærø, siger Peter Hansted.
Stadig flere danskere åbner en aktiesparekonto, og i 2025 har stigningen været rekordhøj.
Det skriver Finans Danmark i en pressemeddelelse.
I 2025 åbnede 167.000 danskere en aktiesparekonto.
Dermed er der nu 658.000 eller mere end en ud af ti danskere, der ejer sådan en konto.
En aktiesparekonto er en særlig konto, som er tilknyttet et aktiedepot. Man kan bruge kontoen til at investere i aktier og aktiefonde.
Man betaler 17 procent i skat af afkastet i modsætning til den normale skat på aktiegevinster, som er på mindst 27 procent.
Det fynske folketingsmedlem Katrine Daugaard (LA) mener ikke, det er i orden, når nøgne statuer af kvinder bliver dækket til af såkaldte strikkeaktivister, og derfor har hun spurgt kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), om han mener, det er hærværk.
- Af alle aktivistiske metoder er aftagelig strik af filtet garn næppe hærværk eller noget, der får mit hårløse hoved til at rødboble mest af gammeldags raseri, skriver han som svar på paragraf 20-spørgsmålet.
- Jeg er umiddelbart meget mere forarget over, at kvinder stort set altid fremstilles som nøgne og storbarmede, når de stilles til skue i stedet for både betydningsfulde og væsentlige for vort lands historie.
Kulturminister vil afsætte ti millioner til statuer af kvinder
Der er forsvindende få statuer af historiske eller nulevende kvinder rundt omkring på danske torve og pladser, men det kan der snart blive gjort noget ved.
Kulturministeriet indstiller til Folketingets Finansudvalg, at der afsættes ti millioner kroner til at opføre statuer af navngivne kvinder. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Indstillingen kommer, efter at en undersøgelse fra Museum of Art in Public Spaces i Køge har vist, at der findes 483 statuer af mænd med historisk betydning i Danmark, mens det tilsvarende tal for kvinder blot er 43.
Undersøgelsen kommer samtidig med, at et udvalg under Kulturministeriet har udarbejdet en database over 3000 kvinder - nulevende og døde - som kunne fortjene en statue.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tidligere varslet, at han vil sætte midler af i en flerårig pulje, der skal skaffe mere kunst af betydningsfulde kvinder i det offentlige rum.
Han understreger dog, at det bliver Statens Kunstfond, der skal afgøre, hvilke projekter der skal støttes.
- Jeg håber, pengene vil give anledning til fantastisk kunst, lokal stolthed og ikke mindst oprejsning til de fantastiske kvinder, som har formet vores lands rige historie, siger han.
Midlerne i puljen kan søges bredt, men det kræver en medfinansiering på 50 procent at få støtte.
Der er forsvindende få statuer af historiske eller nulevende kvinder rundt omkring på danske torve og pladser, men det kan der snart blive gjort noget ved.
Kulturministeriet indstiller til Folketingets Finansudvalg, at der afsættes ti millioner kroner til at opføre statuer af navngivne kvinder. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Indstillingen kommer, efter at en undersøgelse fra Museum of Art in Public Spaces i Køge har vist, at der findes 483 statuer af mænd med historisk betydning i Danmark, mens det tilsvarende tal for kvinder blot er 43.
Undersøgelsen kommer samtidig med, at et udvalg under Kulturministeriet har udarbejdet en database over 3000 kvinder - nulevende og døde - som kunne fortjene en statue.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tidligere varslet, at han vil sætte midler af i en flerårig pulje, der skal skaffe mere kunst af betydningsfulde kvinder i det offentlige rum.
Han understreger dog, at det bliver Statens Kunstfond, der skal afgøre, hvilke projekter der skal støttes.
- Jeg håber, pengene vil give anledning til fantastisk kunst, lokal stolthed og ikke mindst oprejsning til de fantastiske kvinder, som har formet vores lands rige historie, siger han.
Midlerne i puljen kan søges bredt, men det kræver en medfinansiering på 50 procent at få støtte.
Denne uge starter vejrmæssigt gråt og vådt, men den slutter med lidt sol og varme.
Det fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.
- Der er nok det spæde forår, vi begynder at se. Vi kan få bugt med de snebyger, der ligger rundt omkring, siger han.
Mandag starter med en ordentlig omgang gråvejr og regndråber. I første omgang vil det falde som sammenhængende regn, inden det samler sig i byger hist og pist.
13 grader
Særligt tidligt på dagen vil vejret være diset og stedvist tåget, mens temperaturen kommer op på 3-7 grader.
- Om aftenen og natten til tirsdag fortsætter gråvejret. Vi kommer ned nær frysepunktet nogen steder og måske enkelte steder lige under, siger Klaus Larsen.
Tirsdag og onsdag byder også på gråvejr med lidt dis, tåge og regn. Mens temperaturen tirsdag vil ligge på 1-6 grader, ser den onsdag ud til at stige.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Der kan onsdag nemlig gå hul i skydækket - særligt over den sydlige del af Danmark - og sker det, kan temperaturen komme helt op på 12-13 grader.
Og den tidlige forårsstemning stopper ikke dér.
- Torsdag og fredag bliver det knap så gråt med lidt eller nogen sol flere steder. Dog kommer der også perioder, hvor det er lidt mere skyet, og der kan komme lidt dryp, siger meteorologen.
Temperaturen vil her ligge på 5-10 grader, mens den i de sydlige egne kan snige sig op på 12 grader.
- De mest frosne skal nok beholde den store vinterfrakke på et par dage endnu, men vi andre kan godt begynde at tage lidt mindre tøj på, siger Klaus Larsen.
Det højtryk, der den seneste tid har ligget og styret vejret over Danmark, er blevet skubbet væk, forklarer han.
- Det bliver nu aflyst af fronter, som vi får ind vestfra. Vi er ved at nærme os noget, der smager lidt mere af forår.
Mandag morgen kan blive en våd omgang med intense byger lokalt.
Regnen aftager lidt i løbet af dagen, og i alt kan fynboerne regne med at få mellem 2 og 7 millimeter nedbør.
Temperaturen topper omkring 6 grader i eftermiddagstimerne, og der fra går det på mange måder fremad.
For de forårglade er der noget at se frem til i denne uge, hvor prognoser viser muligheder for, at temperaturen kan snige sig op over 10 grader.
Den danske film ”Mr. Nobody Against Putin”, som er støttet af FilmFyn, har søndag aften vundet en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.
Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.
Filmen har fået støtte af FilmFyn for at få fynske filmarbejdere med på postproduktionsholdet.
I "Mr. Nobody mod Putin" følger man den russiske lærer Pavel "Pasha" Talankin, som også er filmens medinstruktør.
Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.
Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.
Midt i en ekstraordinær sparerunde på 72 millioner kroner, er Nyborg Byråd nu nødt til at søge en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner til ombygningen af kulturstedet Bastionen.
Knap en halv million af det manglende beløb kan kommunen takke sig selv for.
I forbindelse med ombygningen opdagede teknisk afdeling nemlig, at der ikke kunne gives en byggetilladelse på grund af lokalplanen. Derefter lå arbejdet stille i tre måneder, og det har kostet kommunen 432.000 kroner.
Forsinkelsen har medført ekstraudgifter til bl.a. stillads og byggepladsdrift.
- Det handler kort fortalt om, hvorvidt funktionen af en bygning ændres – og det gør den jo egentlig ikke med denne renovering. For det handler om kulturelle formål både før og efter. Men der er alligevel specifikke arealer i bygningen, der før har været registreret som bolig, og som nu konverteres til kultur. Vi har derfor lavet en mindre ændring i lokalplanen, hvorefter der kunne gives byggetilladelse. Den midlertidige pause i byggeriet skyldes altså, at man har afventet, at tillægget til lokalplanen blev udarbejdet og godkendt, fortæller teknisk direktør Søren Ravn fra Nyborg Kommune.
Regningen er dog større end det.
Til trods for at politikerne havde sat 3,2 millioner kroner af til ekstraudgifter til etableringen af Kulturloftet på Bastionen, ender den samlede regning med et overforbrug på 5,4 millioner kroner.
Heldigvis kan kommunen lappe en del af det økonomiske hul med overskud på 2,6 millioner kroner fra byggeriet af Sundhedshuset.
Men der er stadig behov for en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner, når byrådet tirsdag holder møde i Nyborg.
Ud over problemerne med byggetilladelsen, har der været prismæssige udfordringer med ældre konstruktioner, defekte damspærrer, forstærkning af spær, asbestfjernelse og brandkrav især i kælderen.
Broløkke Sportsrideklub har i flere år været lukningstruet, fordi Odense Kommune ikke har kunnet prioritere at bruge penge på at renovere den gamle gård fra 1830, som rideskolen ligger i.
Men i dag fik rideskoleeleverne så en rigtig god nyhed.
De seneste to år er det lykkedes rideklubben gennem fonde, donationer og sponsorater at samle 1,4 millioner kroner sammen.
Og nu kommer det sidste rygstød så fra Odense Kommune på 365.000 kroner.
En nyhed, der i den grad spreder glæde blandt rideskolens medlemmer.
- Jeg er glad for det, for jeg ville virkelig være ked af det, hvis skolen skulle lukke, for det betyder alt for mig, siger Caia-Lucia Søholt Buchgraitz.
Lukningstruet rideklub møder enorm støtte
Selvom Broløkke Sportsrideklub har haft kniven for struben den sidste tid, så var op mod 400 personer lørdag mødt op for at vise sin støtte til klubben estimerer rideklubben selv.
Rideklubben er kommet i krise, efter Odense Kommune meddelte, at den efter 50 år ikke længere ville stå for den udvendige vedligeholdelse og vil lukke Broløkkegården inden for ét år.
Dagens fremmøde på op mod 400 personer var dog langt over forventet. Der kom desuden mange støtteerklæringer fra de mange fremmødte, lyder det fra klubbens talsmand, der har fået fornyet håb for klubben.
- Vi håber på, at Odense Kommunen ser den opbakning og kampgejst, der er, og alle så siger "okay, så kan vi måske finde et kompromis, hvis I kan komme med noget, så vil vi også give noget", lyder det fra Gitte Elstar, der er talsmand for rideklubben.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her