Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Danmarks nye regering vil reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030. Den udmelding bekymrer flere fynske landmænd.
Torsdag var der udskiftning i de danske ministerier, da de nye socialdemokratiske ministre overtog fra den afgående regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
Med den nye regering er også en af verdens mest ambitiøse klimalove på vej. Den nye regering vil nemlig reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.
Fynske politikere bytter plads i ministerium
Der var tryllestave og løfter om fisketure og kolde Odense Pilsnere, da Dan Jørgensen torsdag afløste Lars Christian Lilleholt som klima-, energi- og forsyningsminister.
Torsdag har der været udskiftning i de danske ministerier, hvor Mette Frederiksens nyudnævnte socialdemokratiske regering har overtaget nøglerne fra de politiske kollegaer fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
I alt er der torsdag blevet udpeget 20 nye ministre i den rene socialdemokratiske mindretalsregering, hvor Mette Frederiksen er ny statsminister efter Venstres Lars Løkke Rasmussen.
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet var overdragelsen af ministeransvaret et rent fynsk anliggende, da Dan Jørgensen (S) overtager posten fra Venstres Lars Christian Lilleholt.
Gode venner uden for Folketingssalen
Selvom de to fynboere er politiske modstandere, så var det tydeligt, at de to politikere har et godt forhold til hinanden. Det lagde Lars Christian Lilleholt ikke skjul på i sin tale til Dan Jørgensen.
- Jeg er superglad for, at det er dig, der overtager den her opgave. Jeg kender dig jo rigtig, rigtig godt hjemme fra Fyn af. Det er jo fra den ene fynbo til den næste, at den her opgave går. Det skal du vide, at jeg er meget glad for, sagde den afgående minister.
Traditionen tro bød ministeroverdragelsen også på kække bemærkninger og små gaver mellem den afgående og nyudnævnte minister.
For mens Dan Jørgensen fra nu af kan kalde sig minister, så må Lars Christian Lilleholt finde sig i at være i opposition. Men derfra vil han holde skarpt øje med, at den nytiltrådte minister overholder sine valgløfter.
Tryllestav og kolde pilsnere
Det lovede Lars Christian Lilleholt, da han torsdag overrakte en lille gave til Dan Jørgensen i anledning af ministerskiftet.
- Jeg ser frem til at opleve dig som minister, og jeg har sådan en bog, jeg har skrevet ned i. For du har jo afgivet rigtig mange løfter, også når vi har siddet til forskellige møder. Og der vil jeg i allerhøjeste grad følge med i, om du så også lever op til alt det, du har lovet.
Derfor var gaven fra den afgående til den nye minister også en tryllestav, som Lars Christian Lilleholt håber kan hjælpe Dan Jørgensen med at nå målet om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030.
Ros til sin forgænger
Fra den nytiltrådte minister på klimaområdet var der dog også stor ros til forgængeren, som nu kan kalde sig forhenværende minister.
- Når jeg alligevel synes, der i hvert fald er et par grunde til, at du bør smile i dag, så er det jo for det første, fordi embedet trods alt bliver på fynske hænder. Men spøg til side er det trods alt vigtigere, at du kan være meget stolt af det, du har præsteret, sagde Dan Jørgensen.
De to fynske politikere får dog lejlighed til at dele erfaringer fra jobbet som minister, når Dan Jørgensens gave til Lars Christian Lilleholt skal indløses. Det var nemlig et løfte om en fisketur med kolde Odense Pilsnere i køletasken, som den nytiltrådte minister havde taget med.
- Kender I de typer, når de giver gaver, så er de i virkeligheden lidt til dem selv? Sådan en type er jeg 100 procent. Den her er nemlig lidt til mig selv. Det er en fisketur for to. Altså du skal jo ikke tage mig med, men det ligger lidt i kortene, at det helst skal være mig al den stund, at det er en af mine kammerater, vi skal ud og sejle med.
- Jeg tager køletasken med, og der kommer et par kolde Odense Pilsnere i. Og det gør jeg selvfølgelig, fordi jeg udmærket godt ved, at jeg får brug for at ringe til dig engang imellem, sagde Dan Jørgensen ved ministeroverdragelsen.
Lars Christian Lilleholt har varetaget ministerposten siden 28. juni 2015 - næsten på treårsdagen for den udnævnelse har han nu givet ansvaret videre til Dan Jørgensen, som sad som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra december 2013 til regeringsskiftet i juni 2015.
Det kommer til at kunne mærkes i blandt andet landbruget, hvis den målsætning skal indfries, og det skaber bekymring hos flere fynske landmænd.
Vil kræve massive investeringer
Én af de bekymrede landmænd er Lars Iversen, som har en besætning på 260 malkekvæg af racen Rød Dansk Malkerace på Nordfyn.
- Vi vil gerne bidrage, vi kan ikke gøre det alene. Jeg er bekymret for tempoet, at det skal gå for hurtigt i forhold til at finde de rigtige og bæredygtige løsninger. Er man så også klar til at investere de penge, der skal i det her for at kunne løfte det? For det løftes altså ikke uden investeringer, siger han.
Dyrskuet åbnet: Fynsk landbrug vil ikke være klimasyndebuk
Fynsk landbrugs formand, Torben Lyngsøe Povlsen, tog bladet fra munden på det fynske dyrskue.
Det var ikke kun til folketingsvalget, at klimaet var et varmt emne.
“Klimaet kender ingen grænser, og alle har et ansvar. Desværre har debatten ofte fået karakter af en styrkeprøve i at være mest grøn.”
Da Det fynske Dyrskue åbnede fredag klokken otte, var klimaet også på folks læber og dagsorden. Og det gjaldt også landbrugsforeningens Centrovice-formand Torben Lyngsøe Povlsens.
- Der er ingen tvivl om, at klimaet, miljøet og bæredygtigheden skal have fokus. Klimaet kender ingen grænser, og alle har et ansvar. Desværre har debatten ofte fået karakter af en styrkeprøve i at være mest grøn. Grøn, grønnere, grønnere. Og syndebukken? Ja, den er i mange tilfælde landbruget, sagde Torben Lyngsøe Povlsen i sin velkomsttale på dyrskuet fredag.
“Dansk landbrug er firstmover. Vi er foran på klimaindsatser, på lavt forbrug af hjælpestoffer og på god dyrevelfærd.”
Danmark går forrest
Formanden slog samtidig fast, at Danmark ikke bare er et landbrugsland med lange og stolte traditioner, men også er et af verdens mest klimaeffektive og bæredygtige landbrugslande.
- Glemt er, at dansk landbrug med sin produktion og eksport af kvalitetsfødevarer hver dag bidrager med store summer til den danske økonomi og den danske velfærd. Og det er både forstemmende og uforståeligt, sagde Torben Lyngsøe Povlsen.
- Dansk landbrug er firstmover. Vi er foran på klimaindsatser, på lavt forbrug af hjælpestoffer og på god dyrevelfærd.
På landbrugets vegne krævede han færre reguleringer til velkomsttalen på Det Fynske Dyrskue.
- Vi må og skal have lettet disse reguleringer og afgifter, hvis landbruget og fødevareerhvervet fortsat skal bidrage til arbejdspladser, vækst og velstand og hvis vi skal bibeholde vores topplacering som et landbrugsland, der er kendt over hele verden for høj kvalitet, høj fødevaresikkerhed, sporbarhed, dyrevelfærd og et klimaaftryk, der er et af de laveste i verden. I kraft af vores forskning og udvikling og et progressivt og godt landmandskab er vi et forbillede ude i verden, og vi går forrest og viser vejen, sagde landboformanden.
Den holdning bakkes op af Torben Povlsen, der er formand for landbrugets fynske interesseorganisation Centrovice.
- Landbruget har udtrykt en vision om, at vi i 2050 skal være CO2-neutrale. Så at den nye regering også vil spille med på den dagsorden, det er vi glade for, siger han.
Torben Povlsen mangler dog stadig at få svar på, hvor pengene til at realisere de ambitiøse mål skal komme fra.
- Der er mange ønsker til, hvordan vi skal gøre det. Der har vi også nogle måder, hvor vi kan spille positivt ind på det. Vi er bare lidt bekymrede for, at når vi vender papiret rundt, hvad er det så for ting, der står. Hvordan skal regningen betales?
Finansiering ikke på plads
Det er dog stadig for tidligt for den nytiltrådte minister for klima-, energi- og forsyning, Dan Jørgensen, at svare på det spørgsmål.
- Det er klart, det her skal selvfølgelig finansieres. Præcis hvordan vi gør det, og hvordan vi gør det på en måde, så landbruget kan se sig selv i det, så vi ikke risikerer, at vi lukker dansk landbrug og flytter produktionen til et andet land, hvor man så forurener mere, det ved vi ikke endnu, siger den nyudnævnte minister.
Dan Jørgensen er ny klimaminister:
- Det er en ret overvældende dag
Fynske Dan Jørgensen er torsdag blevet udpeget som ny klima-, energi- og forsyningsminister. – Der venter en kæmpe opgave, siger han.
Statsminister Mette Frederiksen har torsdag sat navn på de 20 ministre i den socialdemokratiske regering. To af de nye ministre er valgt på Fyn.
En af dem er Dan Jørgensen, der overtager rollen som klima-, energi- og forsyningsminister fra ligeledes fynskvalgte Lars Chr. Lilleholt fra Venstre.
“Jeg gik ind i politik på grund af det grønne område, og det var Svend Auken, der tog mig under sine vinger. Det er en meget speciel dag for mig”
Dan Jørgensen kommer dermed til at stå i spidsen for et meget vigtigt ministerie og et område, der fyldte rigtig meget under valgkampen. I den aftale, som danner grundlag for den nye regering, er der blandt andet enighed om et ambitiøst mål om at mindske udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
- Der venter en kæmpe opgave. Vi har forpligtet os til 70 procent, og det gør os til et af de allermest ambitiøse lande i verden. Danskerne har peget på klimaet som den vigtigste udfordring, og det er et område, der betyder utrolig meget for mig, siger Dan Jørgensen til pressen på Christiansborg Slotsplads.
Som klima-, energi- og forsyningsminister bliver Dan Jørgensen også medlem af regeringens økonomiudvalg. De øvrige medlemmer er finansminister Nicolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag, skatteminister Morten Bødskov og erhvervsminister Simon Kollerup.
Speciel dag
Den nyudnævnte klimaminister har tidligere været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i Helle Thorning-Schmidts regering fra 2013-15, men nu får han muligheden for at arbejde med det område, der med hans egne ord betyder allermest for ham.
- Jeg gik ind i politik på grund af det grønne område, og det var Svend Auken, der tog mig under sine vinger. Det er en ret overvældende dag for mig, siger Dan Jørgensen til TV 2 News, inden han haster ind i Statsministeriet for at mødes med Danmarks nye statsminister Mette Frederiksen og de 18 andre nyudnævnte ministre.
Statsminister Mette Frederiksen præsenterer sit ministerhold for dronningen klokken 11 på Amalienborg, meddeler Statsministeriet.
Her er alle de nye ministre
Statsminister Mette Frederiksen
Finansminister Nicolai Wammen
Udenrigsminister Jeppe Kofod
Justitsminister Nick Hækkerup
Social- og indenrigsminister Astrid Krag
Skatteminister Morten Bødskov
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke
Transportminister Benny Engelbrecht
Minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil
Forsvarsminister Trine Bramsen
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen
Erhvervsminister Simon Kollerup
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
Boligminister Kaare Dybvad
Miljøminister Lea Wermelin
Kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen
På Nordfyn er mælkeproducent Lars Iversen klar til at bidrage til at opfylde målsætningen, hvis det kan gøres uden at skade erhvervet, siger han.
- Vi skal bare huske, at vi skal have det afbalanceret, så vi ikke kvæler erhvervet. For så bidrager vi sådan set ikke, så bliver vores produktion bare produceret et andet sted. For jeg tænker ikke, at folk holder op med at købe fødevarer.
Korte videoer
Mandag ser ud til at blive lige så kold som søndag med temperaturer mellem minus fem og minus to grader – vel at mærke på sit varmeste tidspunkt midt på dagen.
Den vedvarende blæst får det til at føles langt koldere, helt ned mod minus 15 grader flere steder.
Til gengæld får endnu flere chancen for solskin. Især i den nord- og østlige del af Fyn ventes lidt eller nogen sol flere steder.
Vejret forbliver tørt mandag, men det sne, der allerede ligger i landskabet, kan fortsat give problemer med snefygning i kombination med den kraftige vind.
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her