Cyklist alvorligt tilskadekommen i færdselsuheld
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En mandlig cyklist er kommet alvorligt til skade i en færdselsulykke i Morud på Fyn. Det oplyser Bjarne Tykgaard, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau
Politiet arbejder på stedet og har afspærret Søndersøvej ved Gammel Skolevej. Hvor længe politiet skal være der, er for tidligt at sige, lyder det.
Ulykken blev anmeldt til politiet klokken 10.49 fredag, hvor cyklisten har været i en kollision med en personbil.
Ulykkesstedet skal undersøges af en bilinspektør, som kan være med til at fastlægge ulykkesårsagen.
Opdatering 13.20: Søndersøvej er nu åbnet igen
På grund af et færdselsuheld er Søndersøvej v. Gammel Skolevej i Morud spærret for trafik. Ukendt tidshorisont. Vh. Vagtchefen. #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) July 14, 2023