Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Bjarne Kim Pedersen føler sig ramt af politisk censur. Han har kritiseret Ruslands invasion af Ukraine på Twitter, og nu er hans internetprofil blevet lukket ned.
Bjarne Kim Pedersen er forfatter og politisk aktivist. Han er vant til at møde modstand, men nu er der sket noget, der gør ham bange.
Lange fængselsstraffe: Tre fynske biblioteker blev ramt af hackere
To mænd idømt i alt otte års fængsel i millionsag om databedrageri. Brugere på tre fynske biblioteker blev ramt.
Et større antal danskere er blevet afluret, da de brugte computere på biblioteker rundt om i Danmark.
Hackere har nemlig været inde på bibliotekerne, hvor de har installeret en form for spionudstyr – de såkaldte keyloggere - i forlængelse af tastaturledningerne på maskinerne på en lang række biblioteker.
Tre biblioteker på Fyn på listen over de steder, hvor der er fundet spionudstyr på computerne. Det drejer sig om Bolbro Bibliotek, Tarup Bibliotek og Middelfart Bibliotek.
Keyloggerne registrerede alt, hvad der blev tastet på computerne og dermed fik hackerne en kopi af de koder, som brugerne skrev til alt fra Facebook til NemId.
To mænd dømt
To mænd på 26 og 30 år blev fredag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg fundet skyldige i den omfattende sag om databedrageri.
Den 30-årige blev idømt fem års ubetinget fængsel, mens den 26-årige blev idømt tre års ubetinget fængsel.
For den 30-åriges vedkommende var der tale om databedrageri, der omfattede værdier for i runde tal 5,9 millioner kroner, mens den tilsvarende opgørelse for den 26-åriges vedkommende lød på i runde tal 2,5 millioner kroner.
Brugte keyloggere
De to mænd havde i perioden fra forud for november 2016 til maj 2017 installeret såkaldte keyloggere på computere på biblioteker i blandt andet Odense og Middelfart.
Det lykkedes de to mænd at skaffe NemID-oplysninger fra i alt 16 personer, der havde benyttet de offentligt tilgængelige computere.
Efterfølgende oplevede en stor den af de 16, at der blev hævet meget store beløb på deres konti, at der blev optaget lån i deres navn samt bestilt nye kreditkort i deres navn, hvilket igen førte til, at der blev hævet penge på kontiene samt foretaget køb i butikker.
- Jeg er tilfreds med dommens resultat, og at retten har lagt vægt på, at der er tale om hacking under særligt skærpende omstændigheder, og at der er tale om alvorlig organiseret kriminalitet, der er egnet til at undergrave tilliden til NemID og netbank, siger specialanklager Heidi Colbæk fra Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Yderligere tre personer er sigtede i sagskomplekset, men deres sager er udskilte til særskilt behandling, oplyser Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Det er skræmmende
For omkring 18 af de mange danskere, der er blevet afluret, betød det, at deres bankkonti blev tømt. En af dem var Kim Vinther Pedersen.
- Det er skræmmende, at det sker på landets biblioteker. Man har sovet i timen. 165.000 kroner tog de fra min lønkonto og prøvede at sælge aktierne også - så de har jo tømt kontoen. Rub og stub. Det var en voldsom oplevelse. Det er personnummer, det er alle ens koder – også dem fra banken. Jeg var rasende, fortalte Kim Vinther Pedersen i TV2-dokumentaren ”Hackerne angriber os”, som TV 2 viste i april 2018.
Biblioteker, hvor der er fundet keyloggere:
- Horsens Bibliotek
- Højbjerg Bibliotek
- Risskov Bibliotek
- Egå Bibliotek
- Herlev Bibliotek
- Viby Bibliotek
- Solrød Bibliotek
- Aabenraa Bibliotek
- Åby Bibliotek
- Haderslev Bibliotek
- Hørsholm Bibliotek
- København
- Roskilde Bibliotek
- Hasseris Bibliotek
- Skanderborg Bibliotek
- Rønde Bibliotek
- Middelfart Bibliotek
- Bolbro Bibliotek
- Tarup Bibliotek
Kilde: TV2, DR SYD
- Jeg er skræmt og vred. Der er nogle af mine ukrainske kontakter, der spørger mig, om der er nogen, der passer på mig, siger Bjarne Kim Pedersen.
Den fynske forfatter har brugt den digitale platform Twitter til at kommunikere med blandt andet modstandsfolk i Ukraine.
Lukket ned uden varsel
Den 13. juni bliver forfatterens Twitter-konto lukket ned - uden varsel og uden begrundelse.
- Jeg er sikker på, at der er tale om et forsøg på politisk censur, siger Bjarne Kim Pedersen.
Forfatteren bor på Fyn, men har i mange år været politisk aktiv i udlandet, hvor han ofte samarbejder med systemkritikere og undergrundsbevægelser.
'Allerhøjeste sted' forsøgte at standse Galschiøts turisttavle:
- Jeg tror, de frygtede politiske komplikationer
Den fynske kunster Jens Galschiøt fik pludselig problemer, da han ville opsætte en såkaldt turistoplysningstavle ved motorvejen. Ifølge kunstneren blev skiltet i første omgang stoppet af politiske hensyn.
I Galleri Galschiøt var ejeren og kunstneren godt tilfreds med, at det efter flere års ansøgningsproces lykkedes at blive godkendt til at få en brun turistoplysningstavle ved Fynske Motorvej.
Men pludselig fik Jens Galschiøt at vide, at skiltet ikke måtte komme op alligevel.
Læs her historien om, hvad der - ifølge kunstneren - skete i de dramatiske dage omkring 26. april, da skiltet efter en række besværligheder kom op ved Fynske Motorvej.
- De siger: "Vi er blevet stoppet fra allerhøjeste sted". Jeg ved ikke, hvad det allerhøjeste sted er, men det må være politisk. Jeg kan ikke forestille mig andet, for de faglige folk har godkendt skiltet, siger Jens Galschiøt, der er kendt for sin kunst med politiske budskaber.
Skiltet indeholder silhuetter af Galschiøts værker. Deriblandt den indre svinehund, en H.C. Andersen med bryster. En gravid teenager, der bliver korsfæstet. Frihedsgudinden med teksten "Freedom to pollute" (frihed til at forurene) og et vartegn for massakren på Den Himmelske Freds Plads i Kina i 1989 med teksten "nationens traume" på kinesisk.
Altsammen politiske budskaber.
- Der er nogen, der har siddet og kigget på det skilt og sagt "det er sgu for politisk, det kan give komplikationer formentlig i forhold til udlandet", og derfor prøvede de at stoppe det, mener Jens Galschiøt.
Det viser skiltet
- Survival of the fattest (2012) er en 3 meter høj kobberskulptur. En overvægtig retfærdighedsgudinde bliver båret af en udsultet mand. Skulpturen er en kommentar til den vestlige verdens retfærdighedssans.
- H.C. Andersen i en queer tid (2012) viser Andersens kvindelige sider og diskuterer, hvordan Andersen kunne have reageret i vores tid, hvor det ikke er usædvanligt at flirte med sin kønsidentitet.
- Unbearable (2015) viser en isbjørn, der bliver spiddet på en stigende CO2-graf. Blev opstillet ved klimatopmødet COP21 i Paris og har siden været opstillet i byer verden over.
- Skamstøtten (1995) er ni meter høj og blev lavet som mindesmærke over massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. Skulpturen er opstillet i Hongkong og har kostet Jens Galschiøt et permanent indrejseforbud i Kina.
- Freedom to Pollute (2002) viser en frihedsgudinde, der sender røgsøjler til vejrs og har teksten "Freedom to Pollute" på en lovbog. Skulpturen skal ses som en kommentar til den vestlige verdens krav om vækst og forbrug.
- I Guds navn (1997) viser en korsfæstet gravid teenager. Skulpturen sætter fokus på den katolske kirkes modstand mod prævention.
- Min indre svinehund (1993) blev samtidig stillet op mange steder i Europa. Skulle sætte fokus på immigration og social ulighed.
Kilde: Galleri Galschiøt.
Grundig proces i Vejdirektoratet
Skiltet havde været igennem en månedlang designproces i Vejdirektoratet. Det viser en aktindsigt, som TV 2/Fyn har foretaget.
Efter Jens Galschiøt havde søgt om at få et brunt turistoplysningsskilt og godkendelsesudvalget havde været på besøg i galleriet, startede arbejdet med at finde ud af, hvad skiltet skulle forestille.
Helt nærliggende valgte Vejdirektoratet at vise en samling af de politiske kunstværker, som galleriet og kunstneren er kendt for i hele verden.
15. januar 2019 blev der i Vejdirektoratet udarbejdet en skitsetegning.
13. februar blev det ønskede design bestilt ved direktoratets egen grafiker.
6. marts blev designet godkendt.
11. marts blev tavlen bestilt og sat i produktion.
5. april blev tavlen, der havde kostet 62.000 kroner, pludselig stoppet, selvom den var færdig og lå klar til opsætning.
Altså efter knap fire måneders proces blev skiltet, som Vejdirektoratet selv havde designet, pludselig bremset.
Ifølge Vejdirektoratet skete det af hensyn til trafiksikkerheden
- Hvis der står meget tekst, og der er mange figurer. kan der være rigtig mange ting, der tager trafikantens opmærksomhed. Det er vi meget opmærksomme på, fordi vi vægter trafiksikkerheden meget højt, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Ivar Sande.
Er det ikke meget sent i processen at finde ud af, når man har haft mange måneder til at kigge på den?
- Absolut. Jeg tror også, det er første gang, det er sket, at vi så sent er blevet opmærksomme på distraktionerne, siger Ivar Sande.
Jens Galschiøt forsøgte at imødekomme Vejdirektoratet ved at komme med forslag til forenkling.
- Jeg foreslog at tage H.C. Andersen ud, men jeg kunne høre, at det var ikke det, de var interesseret i. Det var faktisk lidt svært at finde ud af, hvad de mente, siger Jens Galschiøt.
Den kinesiske skamstøtte, som fremgår af skiltet, er i virkeligheden ni meter høj og har skabt stor politisk modstand i Kina. Skulpturen har kostet Galschiøt et permanent indrejseforbud i landet.
Ivar Sande fra Vejdirektoratet afviser, at det pludselige stop for opsætningen af skiltet skulle være forbundet med Galschiøts politiske motiver.
Skiltet kom op
Men selv om Jens Galschiøt ikke er overbevist om, at det handlede om trafiksikkerhed, er han glad for, at sagen endte, som den gjorde.
Efter at have gennemgået alle skiltets elementer med Vejdirektoratet, endte det nemlig alligevel med, at skiltet kom op, som det var planlagt. Uden ændringer.
Skiltet står nu ved afkørsel 48 (Tietgenbyen) på Fynske Motorvej i østgående retning.
- Måske er det udtryk for et potentielt forsøg på, at man ville lave censur fra politisk side, men jeg ved det jo ikke. Jeg er bare glad for, at jeg har fået mit skilt. Og jeg har haft et strålende samarbejde med Vejdirektoratet, siger han.
Regler for de brune skilte
- Seværdigheden eller attraktionen skal ligge maksimalt 15 km fra nærmeste motorvej.
- Der skal være en ”ledig” frakørsel. Der må kun opstilles én turistoplysningstavle per frakørsel i hver retning.
- Skiltet betales af ansøgeren.
- En godkendelse gælder i 20 år.
Kilde: Vejdirektoratet
Han er aktiv på de sociale medier, hvor han internationalt ytrer sig mod politiske overgreb og støtter kampen for menneskerettigheder i verdens brændpunkter.
- I dag er vi allesammen afhængige af de sociale medier som Facebook og Twitter, når vi kommunikerer og udveksler meninger. Men så sidder der nogle mennesker et sted, vi ved ikke, hvem det er, og de kan simpelthen sige cut og lukke det hele ned.
Kritiske tweets om Rusland
Bjarne Kim Pedersens internet-profil bliver lukket ned sent om aftenen. I løbet af to døgn forinden har forfatteren skrevet 42 beskeder og Twitter-opslag om den politiske situation i Ukraine.
Alle opslag er kritiske overfor Rusland.
Blandt andet bliver der delt oplysninger om den russiske menneskerettighedsjournalist Ivan Golunov, der har siddet i husarrest, angiveligt på et tvivlsomt juridisk grundlag. Og der bliver via Twitter også protesteret over, at de russiske myndigheder har fængslet omkring 100 ukrainere som politiske fanger.
Bjarne Kim Pedersen har blandt andet skrevet på Twitter:
"Gulag psykiatri. Indespærring af de andres tanker. Putins psykiatri-straf."
Dette tweet er blevet delt 911.754 gange - blandt andet i Rusland og Ukraine.
- Mit allersidste tweet, før der bliver lukket ned, handler om Anastasia Shevchenko, som er fængslet, fordi hun åbent har sagt sin mening, siger Bjarne Kim Pedersen.
Nedlukningen af den fynske forfatters internetprofil har medført en storm af protester på Twitter, ikke mindst i Ukraine. "Please reinstate @bjarnekim immediately," lyder opfordringen.
Det frie ord er under pres
Den fynske forfatter har tidligere i seks tilfælde siden 2013 oplevet at blive angrebet digitalt.
Hver gang har forfatteren anmeldt angrebet til politiet. Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center har, ifølge Bjarne Kim Pedersen, oplyst til ham, at der er tale om cyberangreb fra IP-adresser i Østeuropa, men at det ikke nærmere kan identificeres.
“Gulag psykiatri. Indespærring af de andres tanker. Putins psykiatri-straf.”
Forfatteren mener, at det frie ord er under pres på internettet. Ikke mindst efter at der i Rusland er indført en ny lov, som gør det strafbart at offentliggøre tekster, hvis de kan opfattes som "respektløse" over for den russiske stat.
Og forfatteren er ikke i tvivl om, hvorfra presset og de digitale angreb kommer:
- Jeg tror, at der er nogen, som er købt og betalt af Rusland eller af Putin til at gøre det. Hver gang, der er noget, så falder det sammen med, at flere andre af mine sociale medier bliver angrebet eller forsøgt hacket, siger han.
Ruslands ambassade: Det er antagelser
TV 2/FYN har forelagt omstændighederne omkring Bjarne Kim Pedersens politiske arbejde i Ukraine og Rusland for den russiske ambassade i Danmark, og her afviser man, at Rusland skulle være modstander af en fri debat.
- Ytringsfrihed er garanteret i Ruslands forfatning, og vores myndigheder arbejder målrettet på at sikre, at den også bliver udmøntet i praksis, siger Anna Tkachenko, pressesekretær ved den russiske ambassade.
19-årig udgav sig for at være politiet 115 gange
En ung mand er dømt for 115 gange at udgive sig for at være betjent for at narre personoplysninger ud af fynboer og jyder. Hans 21-årige kammerat er dømt for at bruge oplysningerne.
"Hej, du skriver med Preben Nielsen fra politiet. Der er sat 25.000 kroner ind på din bankkonto, og vi har brug for dine oplysninger til efterforskning, så vi kan udelukke, at du er skyldig i noget kriminelt".
Cirka sådan lød ordlyden, da en 19-årig mand i en tekstbesked på Facebook Messenger forsøgte at lokke personoplysninger som cpr-nummer og nem-id ud af 115 fynboer og jyder.
Flere gange lykkedes det, og torsdag idømte Retten i Svendborg ham to år og seks måneders fængsel for at udgive sig for at være politiet.
Det fortæller specialanklager ved Fyns Anklagere Annette Korsgaard til TV 2/Fyn.
Svindlede for knap en million
Den 19-årige mand, der har fynsk oprindelse, nåede at svindle sig til 800.000 kroner, og han er kendt skyldig for både at have skaffet oplysningerne og brugt pengene. Pengene brugte han med en 21-årig kammerat. Den 21-årige blev idømt et år og tre måneders fængsel for at bruge pengene.
- Den 19-årige er dømt for 115 forhold om at udgive sig for at være fra politiet, og den anden er dømt for at have brugt oplysningerne, fortæller Annette Korsgaard og forklarer, at politiet både havde telefonnumre, ip-adresser og andre elektroniske spor til at underbygge sagen mod de to mænd.
Personoplysningerne brugte de til enten at optage lån eller flytte penge.
Nægter sig skyldig
Enkelte gange lykkedes det ikke den fiktive politimand Preben Nielsen at narre folk - også disse forsøg er han kendt skyldig i. Den 19-årige forsøgte sig også flere gange med navnet Henrik Jensen.
- Folk reagerer forskelligt. Nogle sender alle oplysninger inklusiv kopi af nem-id, og andre beder dem om at møde op på deres adresse, hvis de skal have oplysningerne - og det gør de ikke, fortæller Annette Korsgaard.
Begge mænd nægter sig skyldige og har bedt om 14 dage til at overveje, om dommene skal ankes.
Den 19-årige fik udover sin fængselsdom også en advarsel om, at han udvises, hvis han begår ny kriminalitet.
Hun mener, at problemerne med digitale angreb må være en sag mellem forfatteren og de private internetudbydere.
- Bjarne Kim Pedersen er ikke i stand til at dokumentere, at hans problemer på internettet har nogen forbindelse til russiske myndigheder, og vi ønsker ikke at kommentere på antagelser, siger Anna Tkachenko.
Den russiske ambassade oplyser i øvrigt, at sagen om den fængslede journalist Ivan Golunov nu er løst, efter at Rusland har erkendt, at beviserne mod den systemkritiske journalist var opdigtede.
- De ansatte i politiet, som stod bag den fabrikerede sag mod Golunov, er blevet afskediget, og der er efterfølgende iværksat en nærmere efterforskning af sagen, oplyser Anna Tkachenko til TV 2/FYN.
Korte videoer
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har ikke været i aktion siden slutningen af oktober, hvor han tabte til Anders Antonsen i kvartfinalen ved French Open.
Siden har Axelsen kæmpet med de samme rygproblemer, der sidste forår tvang ham ud i en operation og et halvt års pause fra badmintonbanen.
Men selvom et comeback lige nu har lange udsigter, så er Axelsen ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. På hans Instagram-profil har man i løbet af januar kunnet følge med i, hvordan han holder sin fysiske tilstand ved lige i Dubai. Samtidig har en video fra en swimmingpool vakt opsigt.
Her kan man se Axelsen gå igennem vandet som en del af sin træning, mens hans ryg bærer præg af en solid omgang behandling. Over for TV 2 Sport bekræfter Axelsen, at listen over forskellige behandlingsformer efterhånden er lang:
- Jeg har prøvet – og prøver fortsat – en masse forskellige behandlinger for at blive smertefri, men det er uvist, hvad situationen er, siger Axelsen med henvisning til et comeback.
Axelsen har efterhånden døjet med rygproblemer i mange år, men siden det for alvor blev kritisk op til OL 2024, har han både prøvet fysioterapeut, blokader, en operation, akupunktur, osteopat og senest en alternativ kinesisk behandling, der også er en form for akupunktur og massage.
Frit fald på ranglisten
Tidligere i januar kiggede TV 2 Sport nærmere på Viktor Axelsens ranglistesituation, der lige nu forværres uge for uge. Senest har Axelsen mistet sine point for sidste års sejr i India Open, hvilket har sendt danskeren helt ned som nummer 51 på den nyeste verdensrangliste.
Det betyder, at Axelsen ikke længere er selvskrevet i de største turneringer, men kigger man på tilmeldingerne til de næste World Tour-turneringer – Super 300-turneringen German Open og Super 1000-turneringen All England i marts – har Axelsen end ikke forsøgt at tilmelde sig.
Med andre ord er han altså ikke tæt på et comeback, som situationen ser ud lige nu, og 16. februar udløber fynboens protected ranking, som indtil nu har sikret ham muligheden for at komme ind i de største turneringer. Reglerne foreskriver, at en spiller ikke kan få beskyttet sin placering igen, før der er gået to år.
Hvad betyder 'protected ranking'?
Spillere i top-32 kan ansøge om at få låst deres placering på verdensranglisten, hvis skader eller andet forhindrer dem i at spille i mellem tre og 12 måneder. Den gælder maksimalt et halvt år efter comebacket.
I Viktor Axelsens tilfælde lå han nummer tre i verden, da hans ranglisteplacering blev låst 15. april 2025. Den udløber 16. februar.
I den periode kunne Axelsen tilmelde sig turneringer, som om han lå nummer tre i verden, selvom han reelt indtog en anden placering på ranglisten (i øjeblikket nummer 30).
På nuværende tidspunkt ønsker Viktor Axelsen dog ikke at forholde sig til sin ranglisteplacering og mulighederne, før han kender yderligere til sin situation.
TV 2 Sport har tidligere været i kontakt med det internationale badmintonforbund, BWF, for at spørge til, hvorvidt det er muligt at gradbøje reglerne for en dobbelt OL-guldvinder, hvis han på et tidspunkt ønsker at gøre comeback.
- Specifikt for Viktor Axelsen kan vi ikke spekulere i, hvad vi hypotetisk kunne gøre uden at være fuldt ud klar over hans skadesituation, lød svaret.
Høje parykker, et langbord fyldt med make-up og en røgsky af hårlak. Det var bare nogle af de ting, man mødte i backstagerummet på anden sal til dette års Nattens Connie i Odense. En konkurrence, som kvalificerer vinderen direkte til Danmark største dragkonkurrence, Nattens Dronning.
Mina Maria Brandt gæsteoptræder under navnet Juicy Lucy. Hun lagde den danske drag-verden ned, da hun som den første kvinde nogensinde løb med sejren til Nattens Dronning.
En sejr som kvinde i en konkurrence domineret af mænd kom altså ikke helt uden skæve blikke og kække kommentarer.
- Jeg er den første kvinde, der vinder Nattens Dronning, og så var der lige et par enkelte, der lige skulle sådan markere sig. Det er jo ikke kun mig, det rammer. Det er også alle de andre kvinder. Så ja, der har været nogle kommentarer, og det skal jeg lige vænne mig til, siger Mina Maria Brandt.
Hvad er "drag"?
Ifølge landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner LGBT+ Danmark stammer ordet ‘drag’ fra engelsk og er en sammensætning af ordene ”dressing as girls”. Ordet blev skabt til at beskrive de mænd, som påtog sig rollerne som kvinder, dengang det kun var mænd, som måtte optræde i teater.
Sidenhen er ordet drag blevet brugt til at beskrive den kunstart, som benytter kostumer og makeup til at parodiere stereotypiske forestillinger om køn. Sådan beskriver LGBT+ Danmark på deres hjemmeside.
Kan kvinder være drag queens?
Det korte svar er; ja, det kan kvinder godt, ifølge Mina. Det er bare typisk personer født som mænd, der gør det. Det er i hvert fald opfattelsen fra den brede befolkning – men virkeligheden er en lidt anden.
- Der er masser af kvinder, der laver drag. Du ved det bare ikke. Du kan jo ikke se forskel. Vi har alle sammen padding, og vi har korsetter og parykker på. I mange år har kvinder lavet drag, fortæller Mina Maria Brandt.
Fynske veteraner protesterer mod Trump-udtalelser
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og...
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og til den amerikanske ambassade fra klokken 13. Her vil man holde i alt fem minutters stilhed. Det gør de for at markere deres utilfredshed med Donald Trump og hans udtalelser.
I skrivende stund har januar en middeltemperatur på 0,6 minusgrader. Med en måned der snart er slut, er der ikke meget, som rykker på den værdi, skriver TV 2 Vejret.
Dermed ender januar som den koldeste måned i otte år. Det er også første måned med en middeltemperatur under frysepunktet siden februar 2018.
Og det ser ikke umiddelbart ud til at ændre sig. Ifølge DMI er “vejrudsigten er "gået i hak”.
Et kraftigt og stabilt højtryk har etableret sig over det vestlige Rusland, og det fungerer som en effektiv stopklods for det klassiske vintervejr, som normalt passerer Danmark vestfra med mere mild og fugtig luft.
kopieret!
Det bliver det socialdemokratiske byrådsmedlem i Nyborg Lone Smidt, der bliver ny formand for den fynske fagbevægelse FH Fyn.
Det står klart efter, at fristen for at stille op som kandidat udløb tidligere i denne uge.
Den konstituerede formand er eneste kandidat til posten.
- Det er korrekt, at jeg ved deadline er eneste kandidat til formandsposten i FH Fyn for den kommende toårige periode. I henhold til vedtægterne kan der ikke opstilles kandidater på selve repræsentantskabsmødet, oplyser Lone Smidt til TV 2 Fyn.
Hun var oprindelig næstformand, da FH-formand og tidligere byrådsmedlem i Odense, Helle Nielsen, i oktober 2025 blot 64 år gammel afgik ved døden.
Efter magtdeling over midten i Nyborg - går viceborgmester også efter fag-toppost?
Socialdemokratiets borgmesterkandidat Lone Smidt valgte at pege på Kenneth Muhs som borgmester på valgnatten.
Til gengæld blev partiet belønnet med tre udvalgsformandsposter, to næstformandsposter og en 1. viceborgmesterpost øremærket til Lone Smidt.
Og nu står Lone Smidt måske også til at til at få endnu en toppost - nemlig som formand for FH-Fyn - fagbevægelsens fælles talerør på Fyn.
S har ikke sat navne på
I øjeblikket er Lone Smidt, tidligere tillidsmand i Nyborg Kommune, næstformand i FH-Fyn.
Men hun er også konstitueret på formandsposten efter Helle Nielsens pludselige dødsfald.
Der er endnu ikke fastsat en dag for formandsvalget i FH-Fyn, og det vides ikke, om flere kandidater stiller op.
Mandag er der møde i forretningsudvalget, hvor emnet diskuteres. Men det ligger fast, at Lone Smidt før valget på et forretningsudvalgsmøde i FH-Fyn oplyste, at hun går efter formandsposten, hvis ikke hun blev borgmester.
Forretningsudvalgsmedlem Carsten Kringelum Duus kritiserede før kommunalvalget Lone Smidt for at spille på to heste - både på sin politiske karriere i Nyborg og formandsposten hos FH-Fyn.
Han mener hendes hovedfokus bør ligge et sted, nemlig på formandsjobbet, har han udtalt til DR Fyn.
Det er en udtalelse, han ikke ønsker at kommentere yderligere på inden mødet mandag.
Den tidligere formand, Helle Nielsen, sad dog i perioder i både Odense Byråd og som formand for FH-Fyn.
Intet svar
Lone Smidt har ikke svaret på TV 2’s spørgsmål om, hvorvidt hun fortsat ønsker at stille op til formandsposten i FH-Fyn.
Hidtil har Lone Smidt været formand for kultur- og fritidsudvalget i Nyborg, 2. viceborgmester og medlem af økonomiudvalget, ældreudvalget, beskæftigelses- og integrationsudvalget og skole og dagtilbudsudvalget.
Men udvalgsstrukturen ændres i den nye valgperiode fra 8 til 6 fagudvalg med hver 7 medlemmer - hvis man ser bort fra økonomiudvalget, der til gengæld vokser fra 7 til 9 medlemmer for, at alle partier er repræsenteret i den nye konstituering.
Der indføres samtidig honoraraflønning til alle næstformand med cirka 40.000 kroner om året.
Socialdemokratiets byrådsgruppe mødes først på søndag for at sætte navne på, hvilke seks socialdemokrater, der skal repræsentere partiet på de forskellige poster, og om forskudsopgørelsen skal laves helt om.
Formandsposten hos FH-Fyn aflønnes med 49.000 kroner om måneden. Det samme gør næstformandsposten.
Kritik af “dobbeltjob”
Både i forretningsudvalget og eksternt har der været debat om, hvorvidt Lone Smidt både kan passe jobbet som byrådsmedlem, 1. viceborgmester, ældre- og sundheds-udvalgsformand i Nyborg Kommune, som medlem af Sundhedsråd Fyn og formandsposten i FH Fyn.
I forbindelse med Lone Smidts kandidatur, siger Carsten Kringelum Duus, næstformand i Blik & Rør Kreds Sydjylland-Fyn og medlem af FH Fyns forretningsudvalg, at flere fagforeninger har været kritiske over for Lone Smidts “dobbeltjob”.
– For os i Blik & Rør er det afgørende, at en ny FH-formand sætter lønmodtagerne allerførst og går helhjertet ind i tillidshvervet. Det er ingen hemmelighed, at der blandt flere i bevægelsen er en betydelig bekymring for, om Lone fuldt ud kan løfte opgaven som ny FH-formand, når hun samtidig sidder tungt i byrådet i Nyborg.
- Det er et arbejde, der i høj grad kræver tid og fokus – ikke mindst set i lyset af den økonomiske situation, Nyborg befinder sig i. Når alt dette er sagt, står Lone Smidt til at blive valgt som ny FH Fyn-formand. Hun skal have muligheden for at vise sit lederskab og naturligvis have den fulde opbakning – og det er jeg overbevist om, at hun vil få, siger Carsten Kringelum Duus.
Datter til afdød FH-formand advarer: To så magtfulde job kan ingen varetage på én gang
Kan man både være 1. viceborgmester i Nyborg, formand for ældre- og sundhedsudvalget, næstformand i økonomiudvalget og byrådsmedlem samtidig med, at man har et fuldtidsjob som formand for de fynske fagforeningers hovedorganisation FH Fyn.
Nej, det mener Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard ikke, man kan.
Hun tvivler på baggrund af hendes indsigt i, hvad formandskabet krævede af hendes mor.
Derfor reagerer hun nu på TV 2 Fyns omtale af Nyborgs socialdemokratiske borgmesterkandidat ved kommunalvalget, Lone Smidts, planer om at stille op som FH-formand.
Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard er datter af netop afdøde FH-formand Helle Nielsen, og så har hun i øvrigt været suppleant til Nyborg Byråd for Socialdemokratiet.
Ville ikke have tunge poster
Hendes mor, Helle Nielsen, sad ikke i byrådet, mens hun fra 2020 til 2025 var FH-formand, men tidligere, mens hun var LO-formand, havde hun en enkelt udvalgspost, og det var som ulønnet menigt medlem eller ulønnet næstformand i ældre- og handicapudvalget, viser en gennemgang af udvalgsoversigten fra 2014-2020 på Odense Kommune hjemmeside.
Hun sad også som kommunal repræsentant i bevillingsnævnet og Fonden for Syddanske Forskerparker.
- Min mor var meget bevidst om, at det var jobbet som først LO-formand og siden FH-formand, der havde hendes hoved-fokus, og hun var opmærksom på ikke påtage sig for tunge politiske poster samtidig, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.
Det er især Lone Smidts poster som 1. viceborgmester og ikke mindst formandsposten i et nyt sammenlagt ældre- og sundhedsudvalg, hun synes er en udfordring.
Det nye sammenlagte ældre- og sundhedsudvalg har et sammenlagt budget på over 700 millioner kroner - altså næsten trekvart milliard kroner.
Hvis man ser på de vederlagsdækkede byrådsmøder og udvalg, Lone Smidt kommer til at skulle passe, så har der alene i år indtil nu været afholdt 12 byrådsmøder, 19 økonomiudvalgsmøder, og 12 ældreudvalgsmøder.
Dertil kommer som nævnt en post som 1. viceborgmester.
Om FH Fyn
Fagbevægelsens Hovedorganisation blev stiftet i december 2020 med 60.000 lønmodtagere, der gik sammen i en ny organisation, FH-sektion Fyn.
FH-Fyn består af de tidligere LO Fyn, LO Vestfyn og FTF Region Syddanmark, der var fordelt på seks fynske kommuner.
- Jeg mener ikke, at man kan passe to så magtfulde, vigtige og krævende stillinger på samme tid, uanset hvem man, er eller hvilket stof, man er gjort af. Jeg synes, man skylder både FH Fyns medlemmer og borgerne i Nyborg Kommune mere, og jeg håber, at vedkommende, der bliver valgt som FH-formand vil være 110 procent dedikeret til fagbevægelsen, for det har Fagbevægelsen brug for. Men begge steder er der brug for en stærk indsats - i fagbevægelsen ikke mindst på grund af faldende medlemstal, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.
Pegede på Venstre-borgmester
Hun undrer sig i øvrigt over, at Lone Smidt som eventuelt ny formand samtidig i Nyborg har peget på en Venstre-borgmester, når der var alternativer, og Socialdemokratiet gik til valg på at få en ny borgmester.
I FH’s forretningsudvalg har Blik og Rør repræsentant Carsten Kringelum Duus, der stillede op til byrådet for Socialdemokratiet i Odense, tidligere gjort opmærksom på, at Lone Smidt kan have en udfordring med både at passe en politisk karriere og et fuldtids formandsjob for fagbevægelsen.
I Lone Smidts nyborgensiske bagland siger formanden for 3F Østfyn, Tonny Fejerskov, der er medlem af FH’s bestyrelse, at han vil tage en samtale med Lone Smidt.
Men at han også har tiltro til, at Lone Smidt selv kan vurdere, om hun kan klare begge dele, da hun er næstformand - og i øjeblikket konstitueret formand for FH Fyn.
Ved hvad det kræver
Forretningsudvalgsmedlem Nina Skov Lauridsen, der er formand for FOA i Odense, vil ikke offentligt kommentere på drøftelser i forretningsudvalget, men mener også, at Lone Smidt som næstformand selv har en fornemmelse af, hvad jobbet kræver.
- Jeg ønsker ikke at gå i pressen med min holdning. Men Lone Smidt har siddet som næstformand og har selv indsigt i, hvad jobbet kræver, siger Nina Skov Lauridsen.
Hovedpersonen selv, Lone Smidt, skriver i et skriftligt svar, at hun er hamrende stolt af de forhandlinger hun indgik med Venstre.
- Det blev det stærkeste resultat jeg kunne ønske mig næstefter borgmester posten. Vi skal ikke glemme at det nye byråd er med blåt flertal, og S nu står med tre formandsposter, to næstformandsposter og en viceborgmesterpost. Foruden de 11 fagudvalgspladser så sætter det et stærkt socialdemokratisk afsæt for de næste fire år. Det var et meget pragmatisk forhandlingsrum med Venstre, skriver Lone Smidt.
Går ned i udvalgsposter
Hun understreger, at hun nu går ned i udvalgsposter, som er fordelt til politiske partifæller.
- Jeg forsætter som næstformand i økonomiudvalget og ser frem til min nye formandsplads i sundhed og ældre - et område jeg kender særdeles godt. Jeg er opdraget i fagbevægelsen - jeg har de sidste fire år som næstformand i FH Fyn navigeret samtidig med at være byrådsvalgt - og det er lykkedes alene ved at have flid og forståelse for at arbejdet godt kan forene sig med et borgerligt ombud, skriver hun.
Jobbet som formand for FH Fyn indebærer en månedsløn på 49.000 kroner. Næstformanden aflønnes på samme niveau.
FH Fyn har bestyrelsesmøde mandag, og formandsvalget forventes afgjort på et repræsentantskabsmøde i 1. kvartal af 2026.
Ser frem til drøftelser
Lone Smidt mener godt, hun kan overkomme både den politiske karriere og formandsjobbet i FH Fyn.
- Jeg er bekendt med den kritik, der er rejst, men jeg ville ikke have påtaget mig begge roller, hvis jeg ikke havde tillid til, at jeg kan varetage dem forsvarligt og med det nødvendige arbejdstempo, siger hun og uddyber:
- Efter repræsentantskabsmødet 18. februar ser jeg meget frem til sammen med forretningsudvalget og bestyrelsen at drøfte opgaverne politisk og administrativt i FH sektion Fyn og samle os om vores kerneopgaver med fokus på lønmodtagernes løn og arbejdsvilkår, oplyser hun i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.
Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.
Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.
- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.
Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her