Glæde over manglende sne på Nordfyn

Nordfyns Borgmester Morten Andersen (V) har ikke noget imod, at julesneen ikke har indfundet sig. Ingen sne er lig med flere penge i kommunekassen.

Friske forsyninger af vejsalt direkte fra Mariager til saltlageret i Nordfyns Kommune. På trods af den milde vinter har saltsprederne været i aktion.

- Vi har kørt 24 gange præventiv saltning og seks gange på B-vejene, altså de små veje, siger vejformand i Nordfyns Kommune Jens Otto Larsen.

For præcis et år siden væltede sneen ned og skabte store problemer.

- Der var det et rigtig flot vintervejr, men det var også et rigtigt dyrt vintervejr, siger Nordfyns borgmester Morten Andersen (V).

Så mens andre går og efterlyser en hvid jul, fryder borgmesteren på Nordfyn sig over det grå og triste vejr.

- Set fra kommunekassens synsvinkel synes jeg faktisk rigtig godt om det, fordi det betyder, at vi kan lade omkring to millioner kroner mere forblive i kommunekassen, end vi havde budgetteret med for 2011.

Oversigt

    Oversigt