Jim Lyngvild og Ghita Nørby navngiver deres blomsterbarn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
- Der er kommet et mærkeligt lille og smukt barn ud af os to. Er det ikke fantastisk, spørger Ghita Nørby.
Det er Jim Lyngvild og Ghita Nørby der har fået et lille mærkeligt "barn", og det er ikke et menneskebarn der er tale om. De to har fået et rosebarn, som er en fusion mellem de tos unikke roser "Royal Diva" og "Jim the Viking".
Rosen, som har fået navnet Royal Viking, blev i dag præsenteret i forbindelse med Rosenfestivalen i Bogense. Det er Jims rose som har bestøvet Ghitas, og det er der kommet en smuk hvid art ud af.
- Rosa Eskelund har fremelsket den gennem Ghitas og min rose. Den har fået en smuk hvid fedme, som gør, at den nærmest ligner noget fra et barokmaleri, konstaterer Jim Lyngvild.
De to er stolte af deres blomsterafkom, og er rørende enige om, at deres blomstergener passer godt sammen.