Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Nordfyns Kommune ligger omgørelsesprocenten på 53 procent - sager Ankestyrelsen mener skal revurderes. Marianne Jensen håber, at hendes families sag kommer med i den statistik.
- Det har været lang og sej kamp, og vi kæmper stadig. Der er ingen afgørelse endnu.
Sådan omtaler Marianne Jensen sin families indtil videre to-årige forløb med Nordfyns Kommune.
Marianne Jensens datter Julie har diagnosen svær social angst. Familien ønsker at få hende visiteret til et specialskoletilbud uden for kommunen, men det ønske har kommunen ikke villet afslået.
Halvdelen af sagerne går om
Omgørelsesprocenten, altså antallet af hjemviste og ændrede sager i Nordfyns Kommune, ligger på 53 procent for de første kvartaler af 2021, viser tal fra Ankestyrelsen. Tallet i samme periode på landsplan er 32 procent.
Selvskade starter forløb
Forløbet begynder tilbage i efteråret 2019. Julie er ord- og talblind og har fået hjælp gennem hele sin skolegang. I efteråret 2019 bliver skolen for stort et pres for Julie, og hun bliver selvskadende. Skolen laver derfor en underretning til Nordfyns Kommune.
Men ifølge Marianne Jensen reagerer kommunen ikke.
Efteråret efter skærer Julie igen i sig selv. Denne gang kommer hun til samtale ved børnepsykiatrisk afdeling. Her får hun diagnosen svær social angst.
Under forløbet på børnepsykiatrisk afdeling får Julie det bedre - fordi coronapandemien samtidig står på, og hun er hjemme i trygge rammer. Odense Universitetshospital vælger at afslutte Julies forløb.
- Det er faktisk en af de ting, der forfølger os i dag, fordi der står i hendes papirer, at hun har fået det bedre, hvilket hun bestemt ikke har, forklarer Marianne Jensen.
“Jeg tror bevidst, at kommunen sender de her sager til Ankestyrelsen for at vinde tid og spare penge.”
Forkert skoletilbud satte gang i sagen
Frem til sommerferien i år har Julie gået på en mindre skole med 15 elever i klassen. Da Julie skal i skole igen efter corona og sit forløb på børnepsykiatrisk afdeling, kan hun kun klare to-tre timer om ugen. Trods den lille klasse.
Alligevel vil Nordfyns Kommune efter sommerferien have, at Julie skal begynde i 7. klasse på en større skole med 400 elever.
- Julie bliver så ked af det, og hun bryder helt sammen, fortæller hendes mor, Marianne Jensen.
Kommunalvalg på Nordfyn: Det skal du holde øje med
Det bliver næppe et slag om borgmesterkæden, men der er alligevel flere ting, der kan gøre valget på Nordfyn interessant, spår lokalredaktør og valgforsker.
Ved det kommende kommunalvalg er der flere ting, Fyens Stiftstidendes nordfynske lokalredaktør, Henrik Larsen, vil holde øje med, selvom han ikke ser meget spænding i, hvem der bliver Nordfyns borgmester.
Det forudser han, at Morten Andersen endnu engang gør, men lokalredaktøren vil alligevel følge med i, om det endelig skulle lykkes Socialdemokraterne at udmærke sig så meget i valgkampen, at partiet rent faktisk kan tage nogle af Venstres stemmer.
- De har den udfordring, at valget bliver vanskeliggjort af, at man rent faktisk har været enige med Venstre de seneste fire år, fortæller lokalredaktøren.
Fakta om Nordfyns Kommune
Indbyggertal: 29549
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: -116
Borgmester: Morten Andersen (V) siden 2010. Genopstiller
Antal pladser i byrådet: 25
Venstre 12
Socialdemokratiet: 6
Venstre: 6
SF: 3
Dansk Folkeparti: 1
Konservative: 1
Løsgængere: 2
Ifølge Professor Ulrik Kjær, der forsker i valg på Syddansk Universitet, bliver det på Nordfyn spændende at se, hvilke områder oppositionen vil udfordre Venstre og Morten Andersen på.
- Mens man i hverdags-modus deltager i det samarbejdende kommunestyre, skal man, for at hjælpe vælgerne, i valgkamps-modus ind og markere forskellene. Det bliver interessant at se, hvad de andre partier spiller ud med, fortæller han.
Nordfyns vigtigste sager
Og netop dét har den lokale redaktør et bud på.
Henrik Larsen mener, at de største temaer på Nordfyn op til kommunalvalget i november bliver velfærd, klima og trafik.
- Jeg tror, Socialdemokratiet vil forsøge at adskille sig ved at have en mere grøn profil. De føler, at der er for meget snak og for lidt handling.
- De vil også forsøge at markere sig på velfærd til ældre og svage borgere, og der bliver de nødt til at finde en selvstændig dagsorden, selvom de har været enige med Venstre de seneste fire år, siger Henrik Larsen.
De tre vigtigste temaer
Lokalredaktør Henrik Larsen giver et bud på, hvilke tre emner han tror kommer til at fylde mest i valgkampen på Nordfyn og hvorfor:
Klima:
- En vigtig dagsorden for alle partier bliver Nordfyns Kommunes solcelleanlæg, som tidligere er skudt til hjørne efter stor modstand fra private aktører. Socialdemokraterne vil forsøge at adskille sig ved at have en mere grøn profil.
Velfærd:
- Et stort tema bliver velfærd og særligt den rettet mod de ældre, som kommunen har relativt mange af, og som den får flere af de kommende år.
Trafik:
- Man kan konstatere, at trafikale forhold fylder meget. Der er mange, der føler, der bliver kørt for stærkt og derfor har et ønske om mere trafiksikkerhed i form af lyskryds, cykelstier og tiltag, der kan få farten ned.
På selve valgaftenen har Henrik Larsen også allerede noteret sig, hvad han skal holde øje med.
På valgaftenen
For fire år siden indgik Venstre med den populære borgmester Morten Andersen i spidsen i valgforbund med Radikale Venstre, og da Radikale Venstre ikke kom ind i kommunalbestyrelsen endte Venstre med det absolutte flertal med hele 13 mandater ud af 25.
- Jeg vil holde øje med, om Radikale Venstre kommer ind. Jeg vil også holde øje med, om der vil være en negativ afsmittende effekt fra landspolitik for DF. Jeg tror ikke, at Venstre får absolut flertal i år - det vil jeg også holde øje med, siger Henrik Larsen.
Nordfyn skal som resten af Danmark stemme til kommunalvalget den 16. november.
Manglende vurdering bremsede Ankestyrelsen
Familien anmoder derfor i april i år Nordfyns Kommune om at visitere Julie til en specialskole uden for kommunen, fordi familien mener, at Julies angst og skolemæssige udfordringer umuliggør, at hun skal gå på overbygningen i en ny skole.
Anmodningen bliver afslået af Center for Læring og Trivsel i kommunen.
Familien klager over afgørelsen, men klagen bliver også afvist. Derfor sendes sagens videre til Ankestyrelsen, der sender sagen retur med beskeden om, at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger på Julie. Blandt andet efterlyser styrelsen en pædagogisk-psykologisk vurdering, der ikke er blevet foretaget, selvom det står i sagens papirer, at den er lavet.
Det undrer Marianne Jensen, at kommunen indsender en mangelfuld sag:
- Det er spild af tid og ressourcer. Både over for Ankestyrelsen og bestemt også over for os. For al den tid, det her står på, står alt jo stille, siger hun.
- Jeg tror bevidst, at kommunen sender de her sager til Ankestyrelsen for at vinde tid og spare penge.
Manglende behandlingstid
TV 2 Fyn har henvendt sig til Birgitte Nørlund, der er leder af Center for Læring og Trivsel, der har behandlet Julies sag for at få hendes version af sagens forløb. Hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview i dag.
Hun henviser i stedet til direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune, Karsten Poulsen.
Han forklarer, at kommunens pædagogiske-psykologiske afdeling modtog indstilling til vurdering af Julie den 27. april i år. I midten af maj - cirka 14 dage efter - blev sagen om specialklasseplacering taget op i kommunen, men sagen kunne ikke behandles på grund af den manglende vurdering, der normalt tager tre-fire måneder.
- Når du spørger, om vi rettidigt er kommet ind med at lave en pædagogisk-psykologisk vurdering, så kan jeg godt tænke, når jeg kigger på det nu, at det kunne have været klogt på et tidligere tidspunkt at have indstillet til en pædagogisk-psykologisk vurdering, siger direktøren.
Vurdering i ny kommune
Der er endnu ingen hjælp kommet fra Nordfyns Kommune.
- Det er forfærdeligt for en familie at stå i denne situation, for vi ved jo ikke, hvordan vi skal behandle vores datter, og når man så heller ikke får hjælp af kommunen, så føler man sig meget sårbar, siger Marianne Jensen.
Familien har selv fundet en specialskole til Julie, som ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det specialtilbud betaler familien lige nu selv. Familien planlægger nu i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune at få foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering af Julie, som kan sendes ind til Ankestyrelsen. Derefter håber Marianne Jensen, at datterens sag bliver endnu en sag, Ankestyrelsen beder Nordfyns Kommune revurdere.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her