Motoren på den grønne John Deere traktor tændes. En gennemsigtig os begynder at stige op ad udstødningsrøret. Traktoren triller ned ad en skråning og fortsætter ud mod lavvandet – væk fra land. Destination: Æbelø.
Bag traktoren er der en tilhørende vogn. Inde i den sidder Jacob Palsgaard Andersen, der er skovrider og er med til at forvalte øen for Aage V. Jensen Naturfond.
Traktoren triller ind mod land og forsvinder ind i den tætte skov. Morgentågen har lagt sig som en tung dyne over Æbelø. Turen stopper foran ”Kærlighedsstien”. Jacob Palsgaard Andersen bevæger sig ned ad stien.
- Her står vi ved et skovabild. Det er et af de æbletræer, der har været med til at give øen dens navn. Bemærk sliddet på terrænet. Der er mærker af aktivitet fra dåvildt, siger Jacob Palsgaard Andersen.
Han sætter sig på hug og tager et lille, grønt æble op fra jorden.
- Det er derfor, at de kommer hele tiden. Efterhånden som æblerne får lidt modenhed, så dumper de ned. Det er guf for dåvildtet.
Han trækker en kniv frem, skærer et stykke på størrelse med en tommelfingernegl af og begynder at tygge.
Et fjernt brøl lyder inde fra skoven.
Jacob Palsgaard Andersen stivner og lytter, mens han tygger videre på det sure æble. Lydene fra skoven minder mest af alt om bøvselyde. Hans øjne er stift rettet mod skovåbningen. Det er skyet, og derfor er der ikke meget lys inde bag træerne. Skovrideren spytter æblet ud og bevæger sig ind i skoven.
Hvert skridt er velovervejet og følges af et nyt. En kvist knækker, og skovrideren fryser. Lyden af rislende blade bryder brølene cirka 150 meter fremme i en kort stund. Han signalerer med fingeren, at der skal rykkes tættere på igen.
- Min afstandsmåler siger 90 meter.
Nogle skikkelser bag træerne begynder at bevæge sig. Lydene fortsætter.
- Vi er opdaget af hunnerne, men ham der, han fatter ikke en meter. Han har ikke set os.
Lydene stopper brat.
- Han stikker af nu.
Situationen på Æbelø
På Nordfyn har dåvildtet det godt. Dyrene har det faktisk for godt. Den seneste vurdering fra Danmarks Jægerforbund anslår tallet til at være 2.950 dyr på Nordfyn – for to år siden var tallet på 1.200. Udviklingen går så hurtigt, at det snart går ud over den nærtliggende natur. Nærmere bestemt naturen på Æbelø.
Æbelø ligger cirka fire kilometer fra den fynske nordkyst. Øen er fredet, og skoven på øen ligger urørt hen, så øens dyr og natur kan få lov til at udvikle sig uforstyrret. Dele af øen har i århundreder været brugt til land- og skovbrug, men tilbage i 1995 overtog Aage V. Jensen Naturfond Æbelø, der til dagligt står for forvaltningen. Fondens vision er at give øen ”tilbage til naturen”, og fonden prøver derved at genskabe de tidligere naturforhold, der var på øen, før den blev brugt til landbrug. Derfor er alt dyrkning ophørt.
Efter flere års spekulationer har man nu fået bekræftet en teori om, at en del af den nordfynske dåvildtbestand vandrer til Æbelø. Vandringen foregår på tværs af en masse småøer, der forbinder ”fastland” med Æbelø. Dåvildtet vandrer til øen primært på grund af fødesøgning, men samtidig den store brunstplads.
Naturen kan ikke følge med
Hvis vi siger, at vi skal have tre sabeltigere herud for at holde dåvildtet nede, så tror jeg, at vi kommer til at rende ind i andre udfordringer med fredningen.
Det har sat Æbelø i et kolossalt pres, hvor naturen ikke kan følge med de mange dyrs behov for føde. Der er ganske enkelt ikke nok mad til alle. Dåvildtet spiser forskellige planter på øen, inden de får mulighed for at blomstre.
Hvis udviklingen fortsætter, vil det blandt andet betyde, at hundredvis af insektarter bliver truet. Udviklingen har en negativ følge for øens andre dyr, og i værste fald ville en konstant stigning i bestanden også betyde, at der ikke er nok føde for dåvildtet, og de dermed vil sulte ihjel.
Derfor har Aage V. Jensen Naturfond valgt at træde i karakter. Dåvildtbestanden skal reduceres. Den skal reduceres meget.
Under den seneste tælling, der blev udført gennem termisk fotografering fra en drone, befandt der sig over 500 dyr på Æbelø og de nærtliggende øer, Æbelø Holm, Dræet og Ejlinge.
Målet er at få tallet af dåvildt på øen reduceret ned til mellem 100 og 200 dyr. Det betyder, at omtrent 350 dyr skal nedlægges hen over jagtsæsonen for at få styr på situationen og lempe presset på øens natur.
Reducering af dåvildt
Nedlæggelsen af dåvildt skal finde sted hen over årets jagtsæson. Den begyndte i oktober og slutter i januar 2021. Årets første jagt har fundet sted, og det håndteres af en privat jagtlejer. Efter dåvildtet er blevet nedlagt, vil dyrenes kød ende til salg.
Desuden kommer der til at foregå fællesjagter på Nordfyn sammen med de lokale jagtforeninger, nabojægere og konsortier i december og januar. Skovrider Jacob Palsgaard Andersen fortæller, at pointen med fællesjagterne er, at alle, der deltager, jager samtidig på deres arealer.
Når vi skal forstyrre dyrene, så er det vigtigt, at vi giver dem en ordentlig en på ”goddawen’” og tager et større udtag, da vi alligevel forstyrrer dem. Vi holder gryden i kog og sætter dyrene i bevægelse, siger Jacob Palsgaard Andersen.
Ingen anden udvej
Men kan man ikke undgå at nedlægge hundredvis af dyr. Ikke hvis man spørger Jacob Palsgaard Andersen. Det ville blot skabe nye problemer.
- Man kunne sagtens sætte foder ud, men så holder man bestanden kunstigt højt. Samtidig tilfører man næring i et system, vi ønsker at holde i balance. Det ville blot skabe en større ubalance.
Heller ikke ideen om, at sætte et rovdyr ud på øen overbeviser skovrideren.
- Der findes endnu ikke en top predator (rovdyr) i Danmark, der tager sig af det. Derfor må vi som mennesker indtage den rolle. Der skal også være folk på øen. Hvis vi siger, at vi skal have tre sabeltigere herud for at holde dåvildtet nede, så tror jeg, at vi kommer til at rende ind i andre udfordringer med fredningen. Et af formålene med fredningen, er at sikre, at publikum kan komme ud og opleve den her fantastiske ø.
Hos fonden er beskeden klar – naturen kommer først.
- Målsætningen er at sikre naturen. Når vi har naturens bevarelse som den overordnede målsætning, så bliver vi nødt til at gå ind og agere. Så bliver vi nødt til at gøre det for naturen. Vi vil gerne sikre, at der er en rig natur at opleve lige nu og i fremtiden. Derfor må vi være den ansvarlige forvalter, netop for at sikre naturen. Jeg ser ingen anden udvej, fortæller Jacob Palsgaard Andersen.
Brunsttiden for dåvildt foregår fra midten af oktober til start november.