Chauffør fastklemt: Lastbil væltede ud over skråning

En lastbil kørte fredag kort efter middag galt på Svendborgvej ved Nyborg. Chaufføren blev fastklemt, men slap uden større skader.

En lastbil fyldt med grus væltede rundt på taget i et solouheld fredag middag.

Chaufføren blev fastklemt ved uheldet, men slap uden alvorlige skader, oplyser Fyns Politi. 

Uheldet skete på Svendborgvej ved Nyborg, hvor lastbil og anhænger væltede udover en mindre skrænt og rundt på siden.

Det betød, at politiet i knapt en times tid spærrede hovedvejen. Chaufføren blev efter uheldet kørt til tjek på Odense Universitetshospital.

- Det er sandsynligvis et forhjul, der er sprunget under kørslen, som er årsagen til, at han er kørt galt, siger vagtchef Lars Thede.

Trafikken blev ledt af ved Blankenborgvej og over Kogsbølle, mens der blev ryddet op på vejen. Ifølge vagtchefen skabte uheldet ikke større trafikale problemer. 

 

Oversigt

    Oversigt