Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kommune og fagforening er uenige om formålet med et møde, hvor ingen af de ledige medlemmer takkede ja til en af 80 fremlagte stillinger.
Først kom coronavirussen. Så blev ansatte i snesevis sendt hjem. Men selvom hjulene nu ruller igen, må flere virksomheder kigge langt efter nye medarbejdere.
Ifølge Nyborg Kommune havde man et møde 1. september med ledige fra 3F på Østfyn, hvor jobcentret tog 80 ledige jobs med. Ikke et eneste blev dog afsat på dagen.
Efter meningsløs kæmpekø - Vejdirektoratet giver økonomisk straf til entreprenør
Det kommer nu til at koste for den entreprenør, der i weekenden forsinkede hundredvis af bilister med flere timer.
Flere fejl resulterede søndag aften i en to timer lang kø for bilister på vej over Lillebæltsbroen fra Fyn mod Jylland. Og det får nu konsekvenser.
Entreprenøren, der står bag den uhensigtsmæssige lukning af to spor og forårsagde køen, har fået en bod af Vejdirektoratet. Det oplyser direktoratet til TV 2 Fyn.
- Det er vores samarbejdspartner, men det gør ikke, at de kan og må gøre, som de vil. Den episode har i vores øjne været så grel, at vi har indstillet til denne her bod, siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup.
Han vil ikke komme nærmere ind på bodens præcise størrelse og begrunder det med, at der er tale om en samarbejdspartner.
- Størrelsesordnen er underordnet, vi skal bare understrege, at det ikke er noget, der skal ske igen. Men når vi snakker trafikafvikling, der påvirker så mange mennesker, så er den selvfølgelig i den højere ende af skalaen, siger afdelingslederen.
Entreprenør beklager
Kæmpekøen opstod, da en entreprenør i forbindelse med afstribning af vejen brød spærretiden og lukkede to spor først på aftenen søndag. Noget der ellers ikke er tilladt i tidsrummet 8.30-21.30, netop på grund af de trafikale konsekvenser, det kan have.
Derfor er Vejdirektoratet også ved at undersøge, hvad der helt præcist er gået galt.
- Jeg vil tolke det som en kommunikationsfejl. Det er ofte der, det går galt i sådan en situation. Vi kan ikke beklage nok, og vores entreprenør beklager også fejlen, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
Ifølge afdelingschefen burde det være hævet over enhver tvivl, at entreprenøren ikke har været bekendt med spærretiderne. Men hvorvidt der så stadig kan være tale om en fejl, kan han ikke udtale sig om.
- Hvad der lige præcis er sket, ved jeg ikke endnu. Men jeg er rigtig, rigtig ked af forløbet, specielt på trafikanternes vegne, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
- Det er vores kunder i butikken, og vi gør, hvad vi kan for at genere trafikken mindst mulig. Vi må også erkende, at vi ikke skal lave ret meget for at genere, men vi lægger os i selen for at genere så få som muligt.
Bilist gjorde Vejdirektoratet opmærksom på kæmpekø
Da TV 2 Fyn talte med Vejdirektoratet dagen efter den massive kø, var meldingen, at man havde stoppet det på stedet, hvis direktoratet var blevet ringet op.
Men ifølge en af de frustrede bilister, som efterfølgende har henvendt sig til TV 2 Fyn, blev der altså ringet ind til Vejdirektoratet.
Det er afdelingschefen da også bekendt med.
- Jeg ved, at der er blevet ringet til trafikcenteret, men jeg kender ikke dialogen. Der er en reaktionstid på sådan nogle henvendelser, men det er klart, at det også kommer med i vores evaluering, så vi kan få det stoppet hurtigere, hvis det sker igen, siger han.
Ifølge Søren Carlsen Kjemtrup kan man aldrig udelukke, at der sker fejl igen. Han understreger, at det under normale omstændigheder altid vil blive meldt ud på forhånd, hvis der skal laves noget ekstraordinært, der kan medføre længere rejsetid.
Manglen på arbejdskraft har fået jobcentret i Nyborg til at reagere med sanktioner, hvis ikke kontanthjælpsmodtagere tager de anviste job, fortæller Sonja Marie Jensen (S), formand for beskæftigelsesudvalget.
- Jeg synes jo som socialdemokrat, at alle, der kan arbejde, skal arbejde. Og hvis man siger nej til et job og ikke vil tage det, bliver man nødt til at stå til ansvar for det. Så synes jeg, det er helt rimeligt at sanktionere, siger hun.
Konsekvenser for virksomheder
De ledige stillinger, jobcentret havde med til mødet, talte blandt andet delikatesse-medarbejder til Brugsen i Ørbæk, medarbejder med truckcertifikat til plastvirksomheden Trio World, medarbejdere til hjemmeplejen i Nyborg, kassepersonale til Netto og opvaskere til Hotel Sinatur og Hotel Nyborg Strand.
På Hotel Nyborg Strand er konsekvensen af personalemanglen, at man er nødt til at sige nej til ordrer, fortæller hoteldirektøren, Jan Grimstrup Larsen.
- Vi er 12 medarbejdere for lidt. Vi vil blandt andet gerne have nogle flere tjenere og opvaskere, siger han.
Her håber man, at kommunen griber ind for at få de ledige ud på arbejdsmarkedet.
Den hårdeste kommune
Nyborg er i forvejen den kommune, der slår hårdest ned på de ledige med sanktioner. Det har indtil videre betydet, at over 25 procent af kontanthjælpsmodtagerne i kommunen er blevet trukket i ydelse.
Jens flyttede sin demente kone fra plejehjemmet
Utilfredshed med plejen på bostedet Udsigten fik Jens Hald til at hente sin kone Kirsten hjem og selv stå for plejen.
Allerede i teenagealderen stod Jens Hald klar med en hjælpende hånd til sin kommende kone, Kirsten.
Hun havde aldrig den store boglige interesse, men det var der råd for.
- Jeg var så forelsket, så jeg omskrev alle lærebøgerne for hende og tegnede, hvad der skulle til, og så gik det sådan set meget godt, siger Jens Hald.
Det er 63 år siden, de mødte hinanden på en skole i Herning. Nu deler de et hus i Nyborg, og Jens' hjælpende hånd er blevet til en beroligende hånd for den demensramte Kirsten Hald.
- Så kan jeg berolige hende lidt ved at holde hende i hånden. Når hun ligger i sengen, kan jeg massere hendes fodsåler og bringe hende lidt til ro.
Utilfreds med pleje
Egentlig var sygdommen så fremskreden, at Kirsten Hald blev flyttet ind på demensenheden Udsigten i Nyborg.
Men under coronanedlukningen blev forholdet til plejehjemmet så dårligt, at Jens Hald valgte at tage sin kone hjem og selv stå for plejen sammen med hjemmehjælpen i kommmunen.
- Jeg havde afleveret Kirsten på plejehjemmet, hvor hun kunne gå, og jeg henter Kirsten, hvor hun ikke kan gå. Så sagde jeg: "Jeg har mistet tilliden til jer fuldstændig", fortæller han.
Oveni demensen lider Kirsten Hald af parkinson, der påvirker hendes førlighed. Jens Hald og datteren Vibe Hald føler ikke, at plejen har været god nok.
- Corona gjorde, at vi ikke kunne se min mor, og så blev vi overfuset en enkelt gang af personale, fordi vi klippede min mors negle, hvor der var afføring under. Vi flyttede også en ring, der var helt grøn indenunder, så hun var rigtig beskidt, siger Vibe Hald.
Familien har været glade for den service, hjemmehjælpen efterfølgende har kunnet bidrage med, men forstår ikke, at Udsigten ikke har kunnet give samme service.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
Flyttes til privat plejehjem
Jens Hald har valgt at sælge huset i Nyborg og forlader byen i skuffelse over plejehjemmet. I stedet skal Kirsten Hald på et privat plejehjem ved Holte, tæt på datterens bopæl.
- Vi får at vide fra dem, vi taler med, at det jo egentlig er små krav, vi har, og at det er noget, alle ville påtale, så det er mærkeligt, at man ikke kan lave det om. Det undrer mig rigtig meget, siger Vibe Hald.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ledelsen på Udsigten, der henviser til den kommunale ledelse. Carsten Kudsk fra partiet Vi Lokale Demokrater er formand for ældreudvalget i Nyborg Kommune og dermed politisk ansvarlig for området.
Han kan ikke kommentere på konkrete sager, men udtaler:
- Hvis borgere kommer i en situation i forhold til, at vi begår fejl, og de vælger et andet plejehjem, så er det ikke godt. Det er dybt beklageligt, og det skal helst ikke ske.
- Hvis der opstår fejl, så lægger vi os fladt ned. Vi begår fejl, men det er vigtigt, at vi lærer af vores fejl.
Hvad har I gjort for at lære af fejlene?
- Når der opstår nogle sager, så gennemkigger vi det og får snakket igennem, hvordan vi undgår, at det sker igen, fordi fejl må ikke opstå.
_
- Vi kan jo se, at vi er et af de steder i Danmark, der lykkedes allerbedst med at få folk i job, og derfor tror jeg, at det her er ét redskab. Vi er klar til at lave de planer og tage de redskaber i brug, der skal til for at folk kommer ud og får et arbejde, siger Sonja Marie Jensen
Uenighed om møde
Hos 3F Østfyn mener man dog ikke, at tingene er helt så enkle. Ifølge formanden, Tonny Fejerskov, har fagforeningen haft en anden opfattelse af formålet med mødet 1. september.
Han anfægter desuden jobcenterets metode.
- De siger, de har 80 jobs. Hvorfor har de ikke henvist nogle af alle deres ledige til de jobs? Hvorfor har de ikke slået de jobs op på Jobnet, spørger han.
3F-formanden peger på, at det ikke var alle stillingerne, som jobcentret havde med, der passede til de ledige.
- Det kan godt være, at man får folk ud i et arbejde, men det vil ikke være folk, der er motiveret for det, siger han og tilføjer på den anden side, at han ikke mener, at der er eksempler på medlemmer, der ikke vil tage et job.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.
Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.
Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.
PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.
Postkasser solgt for millioner
Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.
Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.
Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.
De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.
Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.
I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.
Går til godt formål
Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.
- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.
Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.
I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.
De blev udsolgt på tre timer.
De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.
Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.
Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.
Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.
Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).
De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:
* OL-guld (2024).
* OL-sølv (2021).
* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).
* EM-sølv (2024).
Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.
I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.
Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.
Eksplosionsbrand i lejligheder - børnefamilie overvejer at flytte
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.
Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.
- Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen på Nyborgvej for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.
Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB's tog.
Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.
Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.
Det svarer til en stigning på 8,2 procent. Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.
Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB's fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.
- Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.
Opjusterede forventningerne
Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.
DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.
I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.
Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.
Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.
I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her