kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Vandstanden stiger, og det sætter klinterne under pres. Nu er endnu en klint i fare for at styrte ned.

I Teglværksskoven ved Nyborg kan de besøgende i øjeblikket ikke gå, hvor de plejer. Nyborg Kommune har nemlig valgt at afspærre en del af stien langs kysten, fordi de frygter, at kystskrænten styrter i havet.

Onsdag styrtede et stykke af Gals Klint i Lillebælt, men det er ikke kun i Middelfart, at de store vandmasser giver problemer ved kysterne. I Nyborg Kommune har en stigning vandstanden de senere år medført, at klinterne skrider.

I Teglværksskoven er den stigende vandstand i gang med at ødelægge skrænten langs kysten. For nyligt er et træ væltet ned på stranden, og det er nok ikke det sidste.

- Vi prøver at gennemgå træerne en gang imellem, og så fælder vi dem, som er i risiko for at vælte ned, siger driftsleder i Nyborg Kommune Bettina Fisker.

Gå tilbage Del
kl.

Klint styrtet i havet

Et stykke af Gals Klint nåede at blive spærret af, inden dele af den onsdag skred i Lillebælt.


For få dage siden blev et stykke af stien ved Gals Klint i Middelfart spærret af, da klinten med stor risiko ville skride i vandet på grund af de store mængder regn. Nu er den risiko blevet en realitet.

Onsdag eftermiddag styrtede et stort stykke af klinten i vandet. Klinten har siden afspærringen vist tegn på, at den kun gik en vej. Og det var nedad.

- De sidste par dage har jeg været derude, og vi var godt klar over, at det var den vej, det gik, fortæller naturvejleder Annette Weiss til TV 2/Fyn.

Vær opmærksom

Heldigvis var naturvejlederen tidligere blevet gjort opmærksom på, at der var store revner i klinten. Derfor blev stien spærret af tidligere på ugen.

- Jeg er glad for, at vi nåede at spærre området af, så der ikke skete nogle ulykker, siger Annette Weiss.

Klinterne er lavet af plastisk ler i undergrunden, og de suger en del af regnvandet. Det betyder, at der ofte er stykker, som skrider i vandet. Derfor er naturvejlederen klar med en opfordring til dem, som færdes ved skrænter og klinter.

-  Man skal generelt være opmærksom, når man færdes i disse områder. Men især i denne periode, når der er kommet så meget vand. Det handler om at bruge sin sunde fornuft, siger Annette Weiss.

Afsprærring er ikke nok

Stien langs kysten er blevet flyttet tættere skoven og længere væk fra skrænten. Afspærringen er tegnet op ved hjælp af sten. Alligevel er det ikke alle besøgende, som følger den nye sti.

- Vi kunne se, at det ikke var helt nok med stenene, så vi turde ikke andet end at sætte skilte op, som forklarede, hvorfor vi gerne ville have folk længere ind i skoven, siger Bettina Fisker og fortsætter:

- Pas på jer selv, og kom lidt længere ind i skoven, hvor stien viser vej.

De nye skilte skal gøre folk opmærksomme på, at afspærringen skal forhindre ulykker ved en eventuel nedstyrtning af klinten.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Vandskade: Din forsikring dækker ikke, medmindre ...

Ulrik Mørk vågnede op til vand i krybekælderen, men skal ikke regne med, at hans forsikring dækker. Opstigende undergrundsvand dækkes hverken af den almindelige forsikring eller Stormrådet.


Hvis du som Ulrik Mørk har vand i kælderen, fordi grundvandet er steget i takt med de seneste ugers regn, skal du ikke regne med, at din forsikring dækker.

Det er situationen for Ulrik Mørk på Hesteskoen i Sanderum. Her pumper kloak- og slamsugningsfirmaet Slamson store mængder vand ud af krybekælderen.

Tirsdag vågnede Ulrik Mørk op til 20 centimeter vand i krybekælderen.

- Vi opdagede det ved, at der i viktualierummet lige ved siden af var en lille smule vand. Så var vi klar over, at den var gal i krybekælderen, fortæller Ulrik Mørk.

Det er første gang i 20 år, at der er vand i Ulrik Mørks krybekælder. Han ved ikke, hvorfor vandet er trængt ind i kælderen, men han har en god idé om, hvad der er sket.

- Jeg ved det ikke med sikkerhed, men der er meget stor sandsynlighed for, at det er al den nedbør, der er kommet, siger Ulrik Mørk.

Han vurderer, at regnvandet lægger sig som et nyt lag, og at det højst sandsynligt er det, der siver ind.

Det kan gøre noget ved husets værdi

Ulrik Mørk frygter for fremtiden. Ikke kun for at der skal komme vand ind, men også for, at det kan skabe fugt i huset.

- Hvis det fortsætter med at være der, kan der ske skade. Det har også noget at gøre med husets værdi på længere sigt, og dér er det ikke så smart, at der en krybekælder, hvor der kommer vand ind indimellem.

- Går der 20 år igen, så går det nok, men med alt det nedbør, der har været de seenste par år, og det vi hører, kan det jo godt være, det fortsætter og bliver et vedvarende problem, siger Ulrik Mørk og har allerede overvejet mulighederne.

- Det kan være, jeg bliver nødt til at lave en løsning, men der må jeg rådføre mig med nogle ingeniører og kloakfolk, der kan hjælpe med det, siger Ulrik Mørk.

Nye dækninger

I første omgang vil Ulrik Mørk kontakte sin forsikring for at høre, hvordan den stiller sig til hans problem med vand i krybekælderen.

Umiddelbart skal han dog ikke regne med en økonomisk håndsrækning udløst af sin forsikring. De fleste har ikke forsikret sig mod indtrængende vand fra undergrunden.

Lige præcis opstigende undergrundsvand dækker hverken den almindelige forsikring eller Stormrådet.

Per Haulund, police- og skadesdirektør hos GF Forsikring, oplyser til TV 2/Fyn, at der i øjeblikket er pres på telefonerne med en stigning af opkald, der nærmer sig 50 procent.

Ifølge direktøren drejer den ekstra travlhed sig om de store nedbørsmængder, stormskader på bygninger, grunde der står under vand og opstigende grundvand.

Og netop det sidste rammer gråzonen mellem traditionelle forsikringer og muligheden for erstatning via Stormrådet.

Således kan Ulrik Mørk ikke forvente at få dækket skaden i sin krybekælder.

- Så må jeg punge ud og ærgre mig over det. Jeg kan ikke gøre andet.

Men forsikringernes dækning ændrer sig i takt med vejret.

- Vi har lavet en ny dækning med udvidet vandskade. Den dækker, at det regner ind gennem taget, uden der er en stormskade. Og så dækker den opstigning af grundvand, siger Per Haulund.

Ulrik Mørk satser på, han slipper med skrækken i år, men føler sig ikke sikker.

- Jeg håber, at det bliver normalt de næste mange år, siger han.

 Her skete jordskredet:

Fynske veteraner protesterer mod Trump-udtalelser

Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og...

Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og til den amerikanske ambassade fra klokken 13. Her vil man holde i alt fem minutters stilhed. Det gør de for at markere deres utilfredshed med Donald Trump og hans udtalelser.

Læs mere
For
For
Tophistorie
Alexander Aagaard
Alexander Aagaard

I skrivende stund har januar en middeltemperatur på 0,6 minusgrader. Med en måned der snart er slut, er der ikke meget, som rykker på den værdi, skriver TV 2 Vejret.

Dermed ender januar som den koldeste måned i otte år. Det er også første måned med en middeltemperatur under frysepunktet siden februar 2018.

Og det ser ikke umiddelbart ud til at ændre sig. Ifølge DMI er “vejrudsigten er "gået i hak”.

Et kraftigt og stabilt højtryk har etableret sig over det vestlige Rusland, og det fungerer som en effektiv stopklods for det klassiske vintervejr, som normalt passerer Danmark vestfra med mere mild og fugtig luft.

For
Tophistorie
Fyn
Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen

Det bliver det socialdemokratiske byrådsmedlem i Nyborg Lone Smidt, der bliver ny formand for den fynske fagbevægelse FH Fyn.


Det står klart efter, at fristen for at stille op som kandidat udløb tidligere i denne uge.


Den konstituerede formand er eneste kandidat til posten.


- Det er korrekt, at jeg ved deadline er eneste kandidat til formandsposten i FH Fyn for den kommende toårige periode. I henhold til vedtægterne kan der ikke opstilles kandidater på selve repræsentantskabsmødet, oplyser Lone Smidt til TV 2 Fyn.

Hun var oprindelig næstformand, da FH-formand og tidligere byrådsmedlem i Odense, Helle Nielsen, i oktober 2025 blot 64 år gammel afgik ved døden.

Gå tilbage Del
kl.

Efter magtdeling over midten i Nyborg - går viceborgmester også efter fag-toppost?

Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen

Socialdemokratiets borgmesterkandidat Lone Smidt valgte at pege på Kenneth Muhs som borgmester på valgnatten.


Til gengæld blev partiet belønnet med tre udvalgsformandsposter, to næstformandsposter og en 1. viceborgmesterpost øremærket til Lone Smidt.


Og nu står Lone Smidt måske også til at til at få endnu en toppost - nemlig som formand for FH-Fyn - fagbevægelsens fælles talerør på Fyn.


S har ikke sat navne på

I øjeblikket er Lone Smidt, tidligere tillidsmand i Nyborg Kommune, næstformand i FH-Fyn.

Men hun er også konstitueret på formandsposten efter Helle Nielsens pludselige dødsfald.

Der er endnu ikke fastsat en dag for formandsvalget i FH-Fyn, og det vides ikke, om flere kandidater stiller op.

Mandag er der møde i forretningsudvalget, hvor emnet diskuteres. Men det ligger fast, at Lone Smidt før valget på et forretningsudvalgsmøde i FH-Fyn oplyste, at hun går efter formandsposten, hvis ikke hun blev borgmester.

Forretningsudvalgsmedlem Carsten Kringelum Duus kritiserede før kommunalvalget Lone Smidt for at spille på to heste - både på sin politiske karriere i Nyborg og formandsposten hos FH-Fyn.

Han mener hendes hovedfokus bør ligge et sted, nemlig på formandsjobbet, har han udtalt til DR Fyn.

Det er en udtalelse, han ikke ønsker at kommentere yderligere på inden mødet mandag.

Den tidligere formand, Helle Nielsen, sad dog i perioder i både Odense Byråd og som formand for FH-Fyn.

Intet svar

Lone Smidt har ikke svaret på TV 2’s spørgsmål om, hvorvidt hun fortsat ønsker at stille op til formandsposten i FH-Fyn.

Hidtil har Lone Smidt været formand for kultur- og fritidsudvalget i Nyborg, 2. viceborgmester og medlem af økonomiudvalget, ældreudvalget, beskæftigelses- og integrationsudvalget og skole og dagtilbudsudvalget.

Men udvalgsstrukturen ændres i den nye valgperiode fra 8 til 6 fagudvalg med hver 7 medlemmer - hvis man ser bort fra økonomiudvalget, der til gengæld vokser fra 7 til 9 medlemmer for, at alle partier er repræsenteret i den nye konstituering.

Der indføres samtidig honoraraflønning til alle næstformand med cirka 40.000 kroner om året.

Socialdemokratiets byrådsgruppe mødes først på søndag for at sætte navne på, hvilke seks socialdemokrater, der skal repræsentere partiet på de forskellige poster, og om forskudsopgørelsen skal laves helt om.

Formandsposten hos FH-Fyn aflønnes med 49.000 kroner om måneden. Det samme gør næstformandsposten.

Kritik af “dobbeltjob”

Både i forretningsudvalget og eksternt har der været debat om, hvorvidt Lone Smidt både kan passe jobbet som byrådsmedlem, 1. viceborgmester, ældre- og sundheds-udvalgsformand i Nyborg Kommune, som medlem af Sundhedsråd Fyn og formandsposten i FH Fyn.

I forbindelse med Lone Smidts kandidatur, siger Carsten Kringelum Duus, næstformand i Blik & Rør Kreds Sydjylland-Fyn og medlem af FH Fyns forretningsudvalg, at flere fagforeninger har været kritiske over for Lone Smidts “dobbeltjob”.

For os i Blik & Rør er det afgørende, at en ny FH-formand sætter lønmodtagerne allerførst og går helhjertet ind i tillidshvervet. Det er ingen hemmelighed, at der blandt flere i bevægelsen er en betydelig bekymring for, om Lone fuldt ud kan løfte opgaven som ny FH-formand, når hun samtidig sidder tungt i byrådet i Nyborg.

- Det er et arbejde, der i høj grad kræver tid og fokus – ikke mindst set i lyset af den økonomiske situation, Nyborg befinder sig i. Når alt dette er sagt, står Lone Smidt til at blive valgt som ny FH Fyn-formand. Hun skal have muligheden for at vise sit lederskab og naturligvis have den fulde opbakning – og det er jeg overbevist om, at hun vil få, siger Carsten Kringelum Duus.

Arkivfoto
Arkivfoto
Carsten Kringelum Duus.
Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Datter til afdød FH-formand advarer: To så magtfulde job kan ingen varetage på én gang

Morten Albek
Morten Albek

Kan man både være 1. viceborgmester i Nyborg, formand for ældre- og sundhedsudvalget, næstformand i økonomiudvalget og byrådsmedlem samtidig med, at man har et fuldtidsjob som formand for de fynske fagforeningers hovedorganisation FH Fyn.


Nej, det mener Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard ikke, man kan.


Hun tvivler på baggrund af hendes indsigt i, hvad formandskabet krævede af hendes mor.


Derfor reagerer hun nu på TV 2 Fyns omtale af Nyborgs socialdemokratiske borgmesterkandidat ved kommunalvalget, Lone Smidts, planer om at stille op som FH-formand.


Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard er datter af netop afdøde FH-formand Helle Nielsen, og så har hun i øvrigt været suppleant til Nyborg Byråd for Socialdemokratiet.


Ville ikke have tunge poster

Hendes mor, Helle Nielsen, sad ikke i byrådet, mens hun fra 2020 til 2025 var FH-formand, men tidligere, mens hun var LO-formand, havde hun en enkelt udvalgspost, og det var som ulønnet menigt medlem eller ulønnet næstformand i ældre- og handicapudvalget, viser en gennemgang af udvalgsoversigten fra 2014-2020 på Odense Kommune hjemmeside.

Hun sad også som kommunal repræsentant i bevillingsnævnet og Fonden for Syddanske Forskerparker.

- Min mor var meget bevidst om, at det var jobbet som først LO-formand og siden FH-formand, der havde hendes hoved-fokus, og hun var opmærksom på ikke påtage sig for tunge politiske poster samtidig, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.

Det er især Lone Smidts poster som 1. viceborgmester og ikke mindst formandsposten i et nyt sammenlagt ældre- og sundhedsudvalg, hun synes er en udfordring.

Det nye sammenlagte ældre- og sundhedsudvalg har et sammenlagt budget på over 700 millioner kroner - altså næsten trekvart milliard kroner.

Hvis man ser på de vederlagsdækkede byrådsmøder og udvalg, Lone Smidt kommer til at skulle passe, så har der alene i år indtil nu været afholdt 12 byrådsmøder, 19 økonomiudvalgsmøder, og 12 ældreudvalgsmøder.

Dertil kommer som nævnt en post som 1. viceborgmester.

Om FH Fyn

Fagbevægelsens Hovedorganisation blev stiftet i december 2020 med 60.000 lønmodtagere, der gik sammen i en ny organisation, FH-sektion Fyn.

FH-Fyn består af de tidligere LO Fyn, LO Vestfyn og FTF Region Syddanmark, der var fordelt på seks fynske kommuner.

- Jeg mener ikke, at man kan passe to så magtfulde, vigtige og krævende stillinger på samme tid, uanset hvem man, er eller hvilket stof, man er gjort af. Jeg synes, man skylder både FH Fyns medlemmer og borgerne i Nyborg Kommune mere, og jeg håber, at vedkommende, der bliver valgt som FH-formand vil være 110 procent dedikeret til fagbevægelsen, for det har Fagbevægelsen brug for. Men begge steder er der brug for en stærk indsats - i fagbevægelsen ikke mindst på grund af faldende medlemstal, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.

Pegede på Venstre-borgmester

Hun undrer sig i øvrigt over, at Lone Smidt som eventuelt ny formand samtidig i Nyborg har peget på en Venstre-borgmester, når der var alternativer, og Socialdemokratiet gik til valg på at få en ny borgmester.

I FH’s forretningsudvalg har Blik og Rør repræsentant Carsten Kringelum Duus, der stillede op til byrådet for Socialdemokratiet i Odense, tidligere gjort opmærksom på, at Lone Smidt kan have en udfordring med både at passe en politisk karriere og et fuldtids formandsjob for fagbevægelsen.

I Lone Smidts nyborgensiske bagland siger formanden for 3F Østfyn, Tonny Fejerskov, der er medlem af FH’s bestyrelse, at han vil tage en samtale med Lone Smidt.

Men at han også har tiltro til, at Lone Smidt selv kan vurdere, om hun kan klare begge dele, da hun er næstformand - og i øjeblikket konstitueret formand for FH Fyn.

Ved hvad det kræver

Forretningsudvalgsmedlem Nina Skov Lauridsen, der er formand for FOA i Odense, vil ikke offentligt kommentere på drøftelser i forretningsudvalget, men mener også, at Lone Smidt som næstformand selv har en fornemmelse af, hvad jobbet kræver.

- Jeg ønsker ikke at gå i pressen med min holdning. Men Lone Smidt har siddet som næstformand og har selv indsigt i, hvad jobbet kræver, siger Nina Skov Lauridsen.

Hovedpersonen selv, Lone Smidt, skriver i et skriftligt svar, at hun er hamrende stolt af de forhandlinger hun indgik med Venstre.

Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen
Lone Smidt er stolt over konstitueringen. Foto: Kasper Alfredo Knudsen.

- Det blev det stærkeste resultat jeg kunne ønske mig næstefter borgmester posten. Vi skal ikke glemme at det nye byråd er med blåt flertal, og S nu står med tre formandsposter, to næstformandsposter og en viceborgmesterpost. Foruden de 11 fagudvalgspladser så sætter det et stærkt socialdemokratisk afsæt for de næste fire år. Det var et meget pragmatisk forhandlingsrum med Venstre, skriver Lone Smidt.

Går ned i udvalgsposter

Hun understreger, at hun nu går ned i udvalgsposter, som er fordelt til politiske partifæller.

- Jeg forsætter som næstformand i økonomiudvalget og ser frem til min nye formandsplads i sundhed og ældre - et område jeg kender særdeles godt. Jeg er opdraget i fagbevægelsen - jeg har de sidste fire år som næstformand i FH Fyn navigeret samtidig med at være byrådsvalgt - og det er lykkedes alene ved at have flid og forståelse for at arbejdet godt kan forene sig med et borgerligt ombud, skriver hun.

Jobbet som formand for FH Fyn indebærer en månedsløn på 49.000 kroner. Næstformanden aflønnes på samme niveau.

FH Fyn har bestyrelsesmøde mandag, og formandsvalget forventes afgjort på et repræsentantskabsmøde i 1. kvartal af 2026.

Ser frem til drøftelser

Lone Smidt mener godt, hun kan overkomme både den politiske karriere og formandsjobbet i FH Fyn.

- Jeg er bekendt med den kritik, der er rejst, men jeg ville ikke have påtaget mig begge roller, hvis jeg ikke havde tillid til, at jeg kan varetage dem forsvarligt og med det nødvendige arbejdstempo, siger hun og uddyber:

- Efter repræsentantskabsmødet 18. februar ser jeg meget frem til sammen med forretningsudvalget og bestyrelsen at drøfte opgaverne politisk og administrativt i FH sektion Fyn og samle os om vores kerneopgaver med fokus på lønmodtagernes løn og arbejdsvilkår, oplyser hun i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

For
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.

Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.

Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.

- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.

Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.

For
Local Eyes

Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.

Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.

Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.

- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.

Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.

Fyns Politi
Fyns Politi

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her