Kriminalforsorgen på turné: Skal skaffe nye uniformerede betjente til fængslerne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kriminalforsorgen turnerer i øjeblikket rundt med en udstyret lastbil, der skal skaffe nye uniformerede betjente til de danske fængsler. Mandag besøgte de Nyborg.
Med en lastbil, der er udstyret med blandt andet VR-briller, en fængselscelle og interaktive spil, skal en kampagne give borgere et unikt indblik i Kriminalforsorgens ellers lukkede verden.
Der er brug for flere fængsels- og transportbetjente i Danmark, og derfor turnerer Kriminalforsorgen landet rundt med lastbilen, der er udstyret med flere virkelighedsnære oplevelseselementer fra de danske fængsler.
Peter kørte sin søster til aktiv dødshjælp:
- Det var urimeligt, hun skulle være her
Da Peter Wøbbes søster for fem år siden blev uhelbredeligt syg, hjalp han hende til Schweiz, for at hun kunne tage afsked med livet.
I 2016 lejede Peter Wøbbe fra Odense en bus, og kørte sin lillesøster til Schweiz sammen med hendes børn. Cirka et år forinden havde søsteren fået konstateret en hjernetumor i stadie fire og var uhelbredeligt syg.
Efter flere indlæggelser på hospice og med konstante smerter, der ikke kunne afhjælpes med medicin, tog Peter Wøbbes søster derfor en beslutning: Hun ville ikke leve mere.
- Hun tiggede og bad om, at vi hjalp hende til Schweiz, for der var ingen smerter, der kunne lindres, fortæller han.
I Danmark er aktiv dødshjælp ulovligt, og derfor blev familien nødt til at tage turen til Schweiz, hvor det er muligt for folk, der kommer uden for landets grænser at få hjælp til at tage afsked med livet.
Peter Wøbbes historie er nu igen aktuel, efter at pensionist og tidligere læge Svend Lings fra Kværndrup på Midtfyn tirsdag fik beslaglagt sin telefon og computer af Fyns Politi.
- Hvis man er sikker på, at størstedelen af befolkningen er på ens side, så mener jeg ikke bare at det er en pligt, men en ret at bryde loven, lyder det fra den sigtede tidligere læge.
Svend Lings har i mange år hjulpet danskere med at begå selvmord, og er sigtet for at bryde straffelovens paragraf 240, der handler om at yde hjælp til selvmord.
Svær beslutning
For Peter Wøbbe var det ikke en nem beslutning at hjælpe søsteren fra livet.
- Jeg nægtede mange gange, men til sidst var det så urimeligt, at hun skulle være her, fortæller han.
I Schweiz foregik den aktive dødshjælp ifølge Peter Wøbbe under kontrollerede og velordnede forhold. Lillesøsteren blev tilset af tre forskellige læger, der uafhængigt af hinanden alle erklærede, at der ikke var anden hjælp for hende.
Undervejs i forløbet havde søsteren også mange gange mulighed for at fortryde sin beslutning, men hver gang sagde hun nej, og efter tre dage sagde Peter Wøbbe og familien farvel.
Bakker op om Svend Lings mission
For at få råd til turen og behandlingen måtte Peter Wøbbes søster sælge sit sommerhus. Det er ikke alle, der har den mulighed, og derfor så han gerne, at der blev gjort noget ved lovgivningen i Danmark.
- Jeg bliver harm, når der sidder folk inde på Christiansborg og mener, at de skal bestemme over menneskers ret til at bestemme over deres eget liv.
- Jeg synes, at man som politiker skulle tage at lytte lidt til folkestemningen omkring aktiv dødshjælp, siger Peter Wøbbe.
I dag, fem år efter at Peter Wøbbe tog afsked med sin søster, er han stadig dybt berørt af situationen.
- Jeg håber, at så få som muligt, skal være nødt til at træffe det valg, som min lillesøster selv tog.
Peter Wøbbe vil ikke gøre sig til dommer over Svend Lings handlinger, men han bakker op om hans mission. Han ser desuden ingen farer ved aktiv dødshjælp, hvis man gør det efter den schweiziske model.
Brug for hjælp?
Livslinjen
Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
Psykiatrifonden
Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
Depressionsforeningen
Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
Psykiatrisk skadestue
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue.
Akut
Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
- Vi mangler rigtig mange fængselsbetjente, så det vil vi gerne ud og gøre opmærksom på, og så vil vi gerne prøve at vise, hvad det er, vi laver i Kriminalforsorgen, siger Dion Christensen, der er HR-konsulent i Kriminalforsorgen.
Målet er at få flere til at søge ind på uddannelserne som fængsels- og transportbetjent.
Vil skabe kontakt til borgerne
I løbet af kampagnen vil Kriminalforsorgen besøge lokale bytorve, pladser og uddannelsesinstitutioner i hele landet, og mandag rullede lastbilen ind på torvet i Nyborg.
En af dem der var mødt op var Sebastian Eithz Dam fra Nyborg.
- Det var megafedt og sjovt og prøve VR. Her kunne jeg se både hospitalet og kirken i Vestre Fængsel, siger han.
Med den kørende kampagne og den direkte kontakt til borgerne håber Kriminalforsorgen at blive mere synlig og genkendelig for omverdenen.
- Vi vil egentlig gerne i kontakt med alle de mennesker, der kommer forbi, men i forhold til at rekruttere fængselsbetjente, vil vi gerne have modne robuste mennesker, som kan komme ind og gøre en forskel i forhold til de indsatte, vi har, siger Dion Christensen.
Et smugkig ind i en lukket verden
VR-teknologi skal give de besøgende en rundvisning i nogle af landets fængsler, ligesom de kan teste deres dømmekraft som fængselsbetjent i et interaktivt spil.
Ansatte må selv bestemme over ferie, arbejdstid og barsel:
- Det bliver en langt sjovere arbejdsplads
Et nyt manifest hos virksomheden HR-ON giver medarbejderne frihed til at planlægge ferie, arbejdstid og barns sygedage. Det giver bedre trivsel på arbejdspladsen, men stiller også krav til ledelsen.
Hvordan synes du, det lyder med fri ferie?
Hvad med selv at kunne planlægge hvor og hvor meget du arbejder?
Og hvad med ubegrænset barsel og barns sygedage?
Sådan er vilkårene for medarbejderne i den odenseanske it-virksomhed HR-ON. Her har man længe arbejdet med det virksomheden kalder ”værdibaseret selvledelse”, og nu har ledelsen og medarbejderne i samarbejde nedfældet deres arbejdspolitik i et nyt Medarbejdermanifest.
Her har man indført fri arbejdstid, ferie, barns sygedage og barsel, og ifølge direktøren i HR-ON, Ali Cevik, har det positiv indvirkning på de ansatte.
- Når de får den frihed, så kan de blive langt mere produktive, det bliver en langt sjovere arbejdsplads, og det bliver langt mere innovativt, fortæller direktøren.
Krav til lederen
Med det nye manifest betyder det altså, at medarbejderne selv skal planlægge deres arbejdstid. Det vil sige, at man gerne må nøjes med at arbejde 25 timer om ugen, så længe ens opgaver bliver løst.
Det stiller nye krav til ledelsen.
- Det, der er min opgave, er at stille de rigtige rammer, således at alle ved, hvad de skal gøre, hvad vi arbejder i retning af, og hvad vores mission er, lyder det fra Ali Cevik.
For at holde fokus på missionen, har virksomheden indført medarbejderaktier, så de ansatte både er fælles om at opnå virksomhedens mål, men også fælles om at dele den økonomiske gevinst.
På HR-Ons hjemmeside ligger medarbejdermanifestet frit tilgængeligt. Direktøren håber nemlig, at det kan være med til at inspirere andre virksomheder. Han er dog også klar over, at det kan være svært at overføre til alle typer virksomheder.
- Jeg tænker at virksomheder, som er afhængige af folks viden og engagement, vil kunne drage nytte af det, siger Ali Cevik.
Man kan læse hele Medarbejdermanifestet på HR-On's hjemmeside.
Derudover er lastbilen udstyret med en autentisk fængselscelle. Ved bussen er der også mulighed for at møde nogle af Kriminalforsorgens medarbejdere, som omfatter både uniformerede betjente til socialrådgivere og HR-konsulenter.
En af dem, man mandag kunne møde på Nyborg Torv, var Anders Stubkjær. Han har kastet sig ud i en uddannelse som fængselsbetjent, og hverdagen i fængslet har overrasket ham positivt.
- Jeg synes, det er en rolig hverdag. Når man hører om det i medierne, er det jo tilspidsede situationer og overfald og alt muligt grimt, siger han.
Fakta om jobbet og uddannelsen som fængselsbetjent
- Jobbet som fængselsbetjent giver en hverdag med mange forskellige opgaver og udfordringer.
- Fængselsbetjenten skal balancere mellem kontrol, sikkerhed og tryghed på den ene side, og resocialisering, det vil sige at støtte og motivere indsatte, på den anden side.
- Jobbet kræver psykisk og fysisk robusthed, og derfor bliver der stillet store krav – både før, under og efter uddannelsen.
- Uddannelsen tager tre år og veksler mellem skoleundervisning på uddannelsescentrene i enten Møgelkær eller Birkerød samt praktik på et tjenestested. Desuden er der i praktikperioden otte uger med virksomhedsforlagt undervisning.
- Uddannelsen har både en teoretisk del med fag som jura, psykologi, pædagogik, kommunikation og konflikthåndtering og en praktisk del, som består af fysisk træning og praksis på en af de mange forskellige institutioner landet over.
- Gennemfører man uddannelsen som fængselsbetjent, er man garanteret ansættelse som tjenestemand i kriminalforsorgen.
Kilde: Kriminalforsorgen
Ifølge ham er hverdagen som fængselsbetjent måske også mere rolig, end man forestiller sig.
- Når man nu som mig har haft nogle år i det private, så er der ikke samme pres på. Du kan godt gå og drikke en kop kaffe og snakke med de indsatte og dine kolleger samtidig med, at du passer dit arbejde, forklarer han.
Og spørger man ham, hvad det bedste ved jobbet er, så er der ingen tvivl.
- Det er kollegaskabet, og så at man arbejder med mennesker og hører alle røverhistorierne. Det er sjovt.
Kriminalforsorgens kampagnen kører frem til jul, og bussen ruller til Fyn tre gange mere. Næste gang er tirsdag i Odense ved Rådhuset.
Du kan læse mere om jobbet og uddannelsen som fængselsbetjent her.
Fødevarestyrelsen advarer hundeejere om tilbagekaldt produkt
kopieret!
Firmaet Chrisco A/S tilbagekalder Chrisco Tyggeruller med kylling.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse sendt til TV 2.
Virksomheden har fået indberetninger om adfærdsændringer hos hunde efter, at de har spist produktet.
De opfordrer til at kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt.
Forening vil lave safehouse i Odense
kopieret!
Signe Vedersø Keldorffs bytur en novembernat i 2021 var en ubehagelig oplevelse, som endte med et overfald. Men den blev også startskuddet til en forening, som netop har set dagens lys.
Foreningen hedder Safehouse Odense, og vil lave et trygt sted i nattelivet for gæster i byen.
- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes i nattelivet, For mange står alene, når de har brug for hjælp. Med Safehouse Odense skaber vi en løsning. Vi skaber et sted, hvor alle kan søge tryghed og få dem hjælp som de har brug for. Det er et sted som bygger på tryghed, ansvar og fællesskab, , siger Signe Vedersø Keldorff, som er blevet formand i foreningen.
Faaborg får millioner til kystsikring
kopieret!
Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken
kopieret!
Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.
Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.
- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.
Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.
- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.
I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.
En sikkerhedsrisiko
Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.
- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.
- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.
Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.
Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.
Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.
irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.
De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.
We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.
Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer
kopieret!
Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.
Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.
Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.
Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.
Domstolslignende organ
I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.
Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.
Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.
Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.
Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.
Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.
Slut med snik-snak
Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.
- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.
- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.
Tungt system
Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.
- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.
- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.
Læger beklager
De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.
- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.
Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.
Nabo til stor brand blev bedt om at pakke taske
kopieret!
Da Heidi Sohnesen kom hjem fra arbejde, udspillede der sig et drama på nabogrunden. Og der gik ikke længe før hun blev inddraget i dramatikken.
Politiet bankede nemlig på, og bad hende forberede sig på en evakuering, da naboejendommen stod i lys lue.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandtekniske undersøgelser har været i gang siden slukningsarbejdet blev afsluttet.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek
kopieret!
Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.
Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.
Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.
34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).
Eksklusiv rockerborg sat til salg - nu kan den blive din
kopieret!
Langelandsvej 24 er en adresse, der for dem, der bare har fulgt en lille smule med i rocker- og bandesituationen på Fyn, vil vække genkendelse.
Beliggende i Nyborgs vestlige industrikvarter, gemmer en 122 kvadratmeter stor villa med tilhørende gildesal sig bag høje stakitter, og udgjorde indtil tidligere i år ét af to tilholdssteder for Hells Angels på Fyn.
Men den 20. juli fik rockerne nok, efter ti måneder med opholdsforbud fra Fyns Politi.
Derfor mødte de op med et sjak flyttefolk og rømmede de lejede lokaler. Nu forsøger udlejeren at komme helt af med ejendommen - og til en ganske favorabel pris for de mange kvadratmeter.
Koster to millioner
Med en salgspris på en million og 995 tusind kroner, kan den tidligere rockerborg og al dens historie blive din helt egen. Det fremgår af et salgsopslag på ejendomsmægleren Estate’s hjemmeside.
Ejendomsmægleren skilter dog ikke med, hvem de tidligere beboere var.
- Du har kort afstand til skole, daginstitutioner og Nyborgs centrum. Samtidig kommer du til at bo i den del af byen, hvor du får allernemmest adgang til motorvejsnettet, lyder det i stedet i annoncen.
Kigger man på billederne tilknyttet salgsannoncen, står det dog hurtigt klart, at ejendommen har været et rent slaraffenland for rockerne.
En enorm gildesal på 160 kvadratmeter er indrettet med bar, garderobe, store lædersofaer og et anlæg der ville få naboerne til at brokke sig, hvis ikke ejendommen lå i et industrikvarter.
Sidstnævnte skal man dog ikke bekymre sig om, fremgår det af salgsopstillingen, da lokalet er lydisoleret.
- Hvad der før var rummelig lagerhal, er i dag omdannet til en misundelsesværdig gildesal med egen bar, loungemiljø, garderobe samt stort badeværelse med toiletter og pissoir, står der i beskrivelsen.
Nydeligt bag en hård facade
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejendomsmægler Flemming Thomsen, som fortæller at der allerede har været to fremvisninger af ejendommen, efter den har været på markedet i to uger. Flere fremvisninger er planlagt.
Han ønsker dog ikke, at TV 2 Fyn viderebringer billederne af ejendommen indefra, som kan ses i salgsannoncen.
Udvendigt fremstår ejendommen noget rodet og misligholdt. Det er tydeligt, at rockerne ikke er gået op i havearbejde. En rusten olietønde med ordene “Devils Choice Central” indgraveret, vidner om stedets fortid.
Indvendigt er det dog en helt anden historie. Her er det moderne interiør, nye hårde hvidevarer og generelt pæne lokaler det, som karakteriserer bygningen.
Ud over gildesalen hører der en udestue, tre udhuse og en carport med til ejendommen. Det giver 132 kvadratmeter oveni hatten.
OB-koryfæer snakker om storhedstiden
kopieret!
Podcasten Stemmer fra Ådalen sendte torsdag live fra Storms Pakhus i Odense.
Miraklet i Madrid og andre anekdoter fra OBs storhedstid i 80’erne, 90’er og 00’erne var på programmet, da vært Martin Davidsen havde besøg af den tidligere træner og sportsdirektør Kim Brink og spilleren Carsten Hemmingsen.
Du kan se og høre hele liveudsendelsen her