Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyborg Gymnasium har indført røgfri skoletid. De må hverken ryge på eller uden for skolens grund i skoletiden. Elever er utilfredse og flere ryger stadig.
Rettelse
Vi har tidligere skrevet "eleverne" i overskriften. Dette er blevet rettet til "elever", da det kunne give indtryk af, at der var tale om alle eleverne på Nyborg Gymnasium.
Det er ikke til at undgå at se. Ved hovedindgangen til Nyborg Gymnasium hænger et kæmpe banner med teksten "Velkommen til en røgfri skole". Inden for dørene hænger endnu flere skilte: "Det er så meget federe at være social uden cigaretten" og "snup et spil i stedet for smøgen".
Nyborg Gymnasium har siden skolestart i august været røgfrit. Men det gælder ikke kun på gymnasiet grund. Som et af de første gymnasier i landet er Nyborg Gymnasium røgfrit i skoletiden.
“Jeg synes ikke, at man skal prøve at bestemme over myndige som en skoleanstalt.”
Fra klokken 8.00 til 16.45 må eleverne ikke tænde en cigaret. Heller ikke, hvis de bevæger sig væk fra gymnasiets martrikel.
Men flere elever fortæller til TV 2/FYN, at de fortsat ryger i skoletiden. En af dem, der kan finde på at tænde en cigaret er Cecilie Anker Johnstad-Møller. Har hun et frimodul, ryger hun i ny og næ en cigaret, mens hun går en tur med sine veninder.
- At ryge en cigaret i skoletiden betyder for mig alenetid med mine veninder, hvor vi kan snakke i frikvateret om den her test, der var hård eller fortælle om de problemer, der er derhjemme, siger hun.
Hun er vred over, at skolen bestemmer over hende og de andre elever.
- Jeg synes det er for meget. Jeg synes, vi skal have en advarsel, når vi får for meget fravær, men simpelthen ikke, hvis vi tager en cigaret midt i skoletiden.
Unge dropper ikke smøger til 90 kroner: - Så kører vi bare til grænsen
Flere af eleverne på Østfyns Produktionsskole vil fortsætte med at ryge, selv om en pakke cigaretter koster 90 kroner. De kan købe billige cigaretter ved den dansk-tyske grænse.
Politikerne i rød blok vil have et totalt forbud mod røg på landets skoler, og en pakke cigaretter skal koste 90 kroner.
TV 2/Fyn har spurgt en række elever på Østfyns Produktionsskole, og de tror ikke, at prisstigninger eller forbud vil få flere unge som dem til at stoppe med at ryge.
Hvis en pakke cigaretter koster 90 kroner, vil det så få dig til at holde op med at ryge?
- Nej. Jeg kører bare ned til grænsen og køber nogle dernede i stedet for. Det er billigere dernede, siger Mikkel Katborg, der ryger mellem en halv og en hel pakke cigaretter om dagen.
- Jeg ville nok ikke have råd til det, men der er en grænse, hvor vi kan købe billige cigaretter, så det er nok det, jeg gør, hvis det kommer til at ske, siger Kasper Åholt Jensen.
- Det vil nok ikke ændre så meget på det, fordi så skaffer jeg dem bare på nogle andre måder. Jeg kender mennesker, og så vil jeg hive fat i dem, siger Dag Magnus Warncke.
- Jeg vil stadigvæk ikke stoppe. Jeg synes, det ville være rigtig nederen, hvis de koster 90 kroner. Det ville være rigtig synd, siger Mathilde Lundbeck.
Melissa Jakobsen, der også går på Østfyns Produktionsskole, fortæller som den eneste, at en pakke cigaretter til 90 kroner kan få hende til at droppe rygning.
- Helt klart. Så ville jeg ikke have penge nok til det, siger Melissa Jakobsen.
- Jeg tror ikke, folk har penge nok til at købe smøger, der bliver dyrere og dyrere, forklarer hun.
Startede som 12-årig: En af de store drenge
Kasper Åholt Jensen har røget, siden han var 12 år.
- Jeg ryger, fordi jeg skulle starte før eller siden, og jeg ville gerne være en af de store drenge, da jeg gik i folkeskole, fortæller Kasper Åholt Jensen.
- For mig føles det rart. Jeg bliver afstresset, og jeg stresser ikke så meget, når jeg for eksempel skal ind til time. Det hjælper mig med at slappe af, forklarer produktionsskoleeleven.
Rygning på arbejde
Mikkel Katborg så gerne, at eleverne fik lov til at ryge, når de var i skole eller var på arbejde.
- Jeg ryger, når jeg kan komme til det, siger Mikkel Katborg, der ikke har tænkt sig at stoppe lige foreløbigt.
- Man skal dø af noget. Et eller andet skal man jo dø af. Min farfar døde som næsten 100-årig, og han havde røget hele sit liv, forklarer han.
Helbred og penge
Dag Magnus Warncke har røget, siden han var ti år, og han vil gerne kvitte smøgerne.
- Jeg vil gerne stoppe i forhold til mit helbred og pengene, siger Dag Magnus Warncke, der tror, at et fuldtidsarbejde og noget mere at lave kan få ham til at stoppe med at ryge.
- Jo mindre jeg har tid til at ryge, jo mindre ryger jeg, forklarer han.
Afstressende at ryge
Signe Rasmussen har ikke tænkt sig at droppe cigaretterne, for det hjælper hende med at dulme nerverne.
- Det er afstressende. Det er dejligt lige at få en smøg en gang imellem, siger Signe Rasmussen.
Østfyns Produktionsskole i Marslev har ikke totalt rygeforbud, fordi det ifølge forstander Karsten Holm Jensen vil få færre elever til at tage en uddannelse.
- Det vil ekskludere rigtig mange af vores elever. Der er ingen tvivl om, at blandt produktionsskoleelever er der en relativ stor andel af eleverne, der ryger - måske 40-50 procent, siger Karsten Holm Jensen.
- Vores opgave er at inkludere eleverne og ikke ekskludere dem. Derfor vil vi hellere tilbyde rygning under ordnede forhold frem for et forbud, forklarer han.
Forstander: Sådan får man de unge til at stoppe
Forstanderen slår fast, at han ønsker, de unge kvitter smøgerne, og han mener, at dialog er vejen frem.
- Man skal have fat i dem og i dialog med dem. Vi har haft rygestopkampagner herude, og der har været en rigtig god dialog med dem, og jeg tror ikke på andet, end at vores unge i bund og grund gerne vil holde op med at ryge, siger Karsten Holm Jensen.
I Danmark ryger 16 procent af alle unge mellem 16 og 24 år. I Norge er det kun tre procent, i Island er tallet syv procent og i Sverige otte procent. Der er til trods socialdemokraternes forslag ikke politisk flertal for yderligere stramninger på tobaksområdet.
Unge i Nyborg ryger mere end på landsplan
Nyborg Gymnasium har indført forbuddet, fordi flere unge mellem 15 og 25 år i Nyborg Kommune har prøvet at ryge end unge på landsplan.
På landsplan har 57 % unge mellem 15 og 25 år røget, mens tallet for Nyborg Kommunes unge er 59 %. Isoleret for de unge mellem 15 og 16 år er tallet højere. Her ryger hver tredje ung i Nyborg Kommune. På landsplan er det hver femte. Det viser tal fra Ungesundhedsprofilen.
Når de unge er mellem 15 og 16 år, går mange af dem på Nyborg Gymnasium. Derfor mener rektor, at det er vigtigt med et totalt rygeforbud i og uden for skolen.
Efter otte års ventetid: Hundredvis af fans stod klar ved midnat for at købe nyt spil
Da torsdag blev til fredag lukkede spilbutikken GameStop i Odense op for spændte fans af konsolspillet Red Dead Redemption.
Fans havde ventet i otte år på en efterfølger, siden spilproducenten Rockstar Games udgav konsolspillet Red Dead Redemption i 2010. Natten til fredag blev den længe ventede efterfølger, Red Dead Redemption 2, udgivet.
Toeren blev annonceret i 2016, men udgivelsen har efterfølgende været udskudt ad to omgange, inden den fredag ramte gaden.
Det var derfor spændte fans, der stod klar foran spilbutikken GameStop i Kongensgade i Odense. Omkring 50 fans var mødt op for at købe spillet, da klokken slog tolv, og salget blev frigivet.
Også GameStop i Rosengårdcentret holdt ekstraordinært midnatsåbent ved udgivelsen af Red Dead Redemption 2. Her var omkring 100 fans mødt op.
Tilsammen havde 350 spilentusiaster forudbestilt spillet i de to butikker.
Rockstar Games står blandt andet også bag spilserien Grand Theft Auto, der er nogle af verdens bedst sælgende konsolspil. Der er nu tre spil i Red Dead-serien, der startede allerede i 2004 med spillet Red Dead Revolver.
- De unge lærer en masse ting på skolen, men de lærer også at ryge. Det var jeg rigtig ked af, især fordi jeg ved, at 10 procent af alle unge rygere får kræft senere i livet, så det var vigtigt for mig, at signalere til omverdenen, at vi tager et ansvar for de unge og prøver at forhindre dem i at skade sig selv.
“Jeg bliver lidt træt. Hold nu op, lad os nu bare være frie unge. Hvorfor skal de patruljere så meget rundt, hvorfor kan vi ikke allesammen ikke bare slappe lidt af?”
- Man kan godt mene, at det kun er min opgave at sikre deres dannelse (elevernes, red.) og livsduelighed, men det er også min opgave at passe på dem og signalere, at vi faktisk holder af dem hele vejen rundt, siger rektor Henrik Vestergaard Stokholm.
Men ifølge Cecilie Anker Johnstad-Møller skal rektor ikke bestemme over de ellers myndige studerende.
- I bund og grund er det en sød tanke, men størstedelen af os (elever på Nyborg Gymnasium, red.) er myndige, og jeg synes ikke, at man skal prøve at bestemme over myndige som en skoleanstalt, siger hun.
Sandra gik fra sociologi til sosu:
- Vi er meget mere end røvvaskere
Sandra Rasmussen har droppet en lovende akademisk karriere og er nu ved at uddanne sig til sosu-assistent. Nu skal hun hjælpe undervisningsministeren med at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.
Et udtalt bogligt talent og en stor interesse for mennesker blev for fem år siden kronet, da Sandra Rasmussen blev færdiguddannet som sociolog fra Aalborg Universitet. Men det akademiske arbejde bag en skærm blev i løbet af få år en skuffelse for den unge sociolog.
- Siden jeg blev færdig i 2013, har jeg oplevet en indre uro over, om det var det, jeg ville. Jeg elsker at arbejde med unge mennesker, men jeg skulle måske ikke sidde bag en skærm for at arbejde med dem. Ved at tage en sosu-uddannelse kom jeg uden om både SU-loft og uddannelsesloft, og nu kan jeg komme ud og møde de sårbare unge, som jeg så gerne vil arbejde med, fortæller Sandra Rasmussen.
Med i ungepanel
Sammen med 14 andre unge fra erhvervsuddannelserne er Sandra Rasmussen udvalgt til et unge-panel, der skal give undervisningsminister Merete Risager (LA) gode ideer til, hvordan flere unge kan blive fristet til at tage en erhvervsuddannelse.
- Sosu-assistenter er jo noget med at tørre røv. Sådan var min fordom. Men det er jo meget mere end det, har jeg fundet ud af. Jeg er både besøgsven, sagsbehandler, psykolog, samtalepartner, koordinator og plejer, siger Sandra Rasmussen, der er i gang med sit andet år af uddannelsen på to et halv år.
Mennesker af kød og blod virker
Mandag var Sandra Rasmussen mødt op på Nyborg Gymnasium for at holde oplæg og være med til at nedbryde mange unges fordomme om erhvervsuddannelserne.
- Jeg tror altid, det virker at give de unge nogle hands-on oplevelser og møde nogle mennesker af kød og blod, komme ud og se skolerne og få fingrene ned i bolledejen. Det gælder både dem, der er meget klar over, at de skal i gang med en erhvervsuddannelse, men også dem som tænker, at vi skal gymnasievejen. De har brug for at få lov til at høre Sandra fortælle, om hendes lange uddannelse og hendes erkendelse af, at hun alligevel skulle erhvervsvejen, siger Henrik Lunde, der er uddannelsesleder på Nyborg Gymnasium.
Nedbryd fordommene
Sandra Rasmussen har mødt mange mennesker, der ikke kan forstå, at hun nu uddanner sig som sosu-assistent, når hun har en videregående uddannelse. Men for den 32-årige Sandra Rasmussen handler det om at kigge bag om fordommene om erhvervsuddannelserne, og beskæftige sig med det, man virkelig har lyst til.
- Virkeligheden er aldrig, som man tror, den er. Når jeg har været ude i mine praktikker, så har jeg oplevet, at der er så lidt pleje i forhold til så meget andet. Du står med sårbare mennesker, som du skal motivere og skabe en relation til, og det kan være en udfordring. Men når det så lykkes, så er det så meget større, end det jeg har beskæftiget mig med tidligere, siger Sandra Rasmussen.
Sandra Rasmussen håber, at hun kan bruge sin sosu-assistent uddanelse til at komme inden for retspsykiatrien.
Patruljerer i pauserne
For at undgå, at eleverne ryger har Nyborg Gymnasium taget et greb i brug, som de fleste nok genkender fra folkeskolen. Nemlig en gårdvagt.
Eller som Nyborg Gymnasium kalder det, en sundhedsambassadør, som patruljerer rundt i elevernes pauser og sikrer, at eleverne ikke ryger. Sundhedsambassadøren bevæger sig også rundt uden for skolens grund.
- Jeg bliver lidt træt. Hold nu op, lad os nu bare være frie unge. Hvorfor skal de patruljere så meget rundt, hvorfor kan vi ikke allesammen ikke bare slappe lidt af?, siger Cecilie.
Risikerer at ryge ud
Uden konsekvenser er der ingen, der overholder reglerne. Med baggrund i den tanke har Nyborg Gymnasium indført sanktioner, hvis eleverne ikke overholder rygeforbuddet. Hvis eleverne stadig ikke overholder rygeforbuddet, kan de risikere at blive smidt ud af gymnasiet. Rektor oplyser, at tre elever allerde har fået første advarsel ud af fem.
Det sker, når eleverne tages i at ryge
- Første gang eleven bliver taget med en cigaret, får man en advarsel, det bliver skrevet ind i elevens elevsag og så får eleven krav på at læse op på skolens studieordensregler.
- Anden gang bliver man indkaldt til en obligatorisk samtale med en sundhedsambassadør, som vil vejlede eleven til at tage et rygestopkursus.
- Tredje gang skal eleven tale med en uddannelsesvejleder.
- Fjerde gang bliver man indkaldt til en samtale med rektor, som kan vælge at bortvise eleven fra en til ti dag.
- Femte gang vil rektor overveje at udskrive eleven.
Hvis det kommer dertil for Cecilie Anker Johnstad-Møller, ved hun godt, hvad hun ville vælge, og det er trods alt ikke cigaretterne.
- Hvis alt kom til alt, så ville jeg selvfølgelig vælge min uddannelse, men for mig er det så meget mere end rygning. Det er princippet i, at det er et indgreb i alle unges personlige frihed, siger hun og slår fast, at gymnasiet skal kigge langt efter rosende ord.
- Jeg ville ikke have lyst til at anbefale Nyborg Gymnasium til nogen, fordi jeg synes det er for kontrollerende over for os unge.
Korte videoer
Fyns Politi skriver klokken 00:27 natten til fredag, at den efterlyste 71-årige Søren, der var savnet eller bortgået, er fundet og i god behold.
- Tak for indsatsen til de mange, der har hjulpet i eftersøgningen, skriver Fyns Politi.
Søren var gået fra plejehjemmet Lindhøj i Munkebo torsdag klokken cirka 16 og er ikke set siden.
I løbet af aftenen var Fyns Politi massivt til stede i Munkebo, og der blev indsat helikopter til eftersøgningen.
Efter han er fundet, har TV 2 Fyn fjernet fotos af manden.
kopieret!
Seks amatørmusikere fra Odense følger intenst med i en retssag, der i disse dage bliver ført mod den tidligere direktør for spillestedet Kansas City ved Retten i Odense. Han står anklaget for bedrageri og dokumentfalsk.
Om få måneder skal de seks tidligere bestyrelsesmedlemmer selv i retten, da Odense Kommune har stævnet dem og den tidligere direktør for i alt 7,7 millioner kroner. Kommunen hævder, at de frivillige har udvist grov uagtsomhed som bestyrelsesmedlemmer, da kommenen modtog forkerte medlemsoplysninger.
Hvis de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Odense Øvelokaleforening, der lejede øvelokaler af Kansas City, taber sagen, skal de hver især betale omkring én million kroner i erstatning til kommunen.
Men de seks frivillige mener, at de er blevet snydt af den tidligere direktør og ikke har noget ansvar for den påståede svindel.
- Jeg føler mig forrådt af Thomas Aarup. Han har forrådt den tillid, jeg tidligere har haft til ham, siger Jesper Bøggild-Christensen, der var formand for bestyrelsen.
Stævnet for millioner
Efter seks retsmøder og afhøring af 22 vidner bliver sagen mod den tidligere direktør Thomas Aarup fredag afsluttet i retten.
Dommen forventes at falde i løbet af næste uge, og sagens udfald kan få stor betydning for de seks frivillige, da Odense Kommune i en anden sag har stævnet dem for i alt 7,7 millioner kroner. En stævning, der skyldtes, at de ifølge kommunen har udvist grov uagtsomhed som bestyrelsesmedlemmer, da de forkerte medlemsoplysninger blev indberettet.
- Det skal helst ende med en dom for bedrageri og svindel til Thomas Aarup, så Odense Kommune vil genoverveje erstatningskravet mod bestyrelsen, siger Jesper Bøggild-Christensen.
Derfor bringer vi navnet
TV 2 Fyn offentliggør som udgangspunkt ikke navne eller identificerer sigtede eller tiltalte, medmindre de selv står frem eller når offentlig interesse taler for det. TV 2 Fyn har valgt at bringe navnet på tiltalte i denne sag, da hans navn har været nævnt flere gange i forbindelse med sagen, og da han har varetaget en central post i det fynske kulturliv og håndteret offentlige midler.
Anklaget for svindel med alder og kontrakt
Den tidligere direktør risikerer en længere fængselsstraf for bedrageri, dokumentfalskneri og svindel med medlemstallene.
Ifølge anklagemyndigheden manipulerede Thomas Aarup med medlemmernes alder, så Odense Kommune fik oplysninger om, at flertallet af medlemmerne var under 30 år.
Direktør risikerer fængsel - tiltalt for groft bedrageri for fusk med lønsedler
En 44-årig direktør fra Sydfyn risikerer at skulle flere år i fængsel, efter at han angiveligt har forsøgt at bedrage Odense Kommune med manipulerede løn- og timesedler, så det så ud som om, at hans virksomhed overholdt kommunens arbejdsklausuler.
Det fremgår af anklageskriftet, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Sagen er den første af sin art i hele landet, og både Odense Kommune og fagforeningen 3F forventer, at en eventuel dom, kan få vidtrækkende konsekvenser.
- Jeg tror, at det bliver afgørende vigtigt. Det er skelsættende og et nybrud, fordi det giver os, hvis der falder dom, noget at læne os ind i, når der er nye sager, siger Line Bjørndal, der er afdelingsformand hos 3F Odense GOPS.
- Jeg håber, at det her giver anledning til, at andre der har arbejdsklausuler, som måske tror at tingene i orden, lige kigger en lille smule nærmere på det, for det er man nødt til, lyder det fra Cecilie Schwartz Førby, der er ud udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune.
Opsøgende arbejde
Sagen handler om cirka 10 medarbejdere fra firmaet Dan-Forst, der var hyret af virksomheden Tolstrup Anlægsgartnere i Fredericia. Medarbejderne skulle hjælpe Tolstrup med at passe de grønne områder på skoler og institutioner i Odense Kommune.
Tolstrup, der har overenskomst med deres ansatte, hyrede medarbejderne fra Dan-Forst i den tro, at medarbejderne fik en overenskomstlignende løn, som Odense Kommune i deres arbejdsklausuler kræver, når man udfører opgaver for kommunen.
Men Kontrolenheden i Odense Kommune, der har til opgave, at kontrollere, at arbejdsklausulerne bliver overholdt, fandt ved opsøgende arbejde ud af, at medarbejdere fra Dan-Forst tilsyneladende ikke fik en løn, der svarer til den overenskomstmæssige løn på det grønne område.
Derfor bad kommunen Dan-Forst dokumentere, at de overvejende polske ansatte fik en timeløn, der svarer til overenskomsten på det grønne område.
Fakta om Odense Kommunes arbejdsklausul
Uddrag fra kommunens standardbetingelser:
Leverandøren forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som Leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på kontraktens opfyldelse, har løn (herunder særlige ydelser) og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesforhold, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de for det pågældende faglige områdes mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Leverandøren skal sikre, at den til enhver tid gældende ansættelsesbevislov, herunder krav om udlevering af ansættelsesbevis til ansatte, overholdes.
Leverandøren er endvidere ansvarlig for, at der i hele leverandørkæden kun anvendes ansatte med gyldig opholds- og arbejdstilladelse, og at de ansatte på forlangende kan dokumentere deres identitet ved fremvisning af gyldig billedlegitimation eller anden legitimation. Odense Kommune er berettiget til at tage billeder af de ansattes legitimation.
Leverandøren skal derudover sikre, at alle lønudbetalinger sker gennem et digitalt betalingssystem, f.eks. udbetaling via en banks betalingssystem.
Leverandøren er forpligtet til at orientere Odense Kommune om brugen af underleverandører, inden underleverandørerne anvendes til at udføre arbejde til opfyldelse af kontrakten.
Kilde: Odense Kommune
- Vi er blevet snydt
Dokumentationen viste, at medarbejderne fik det i løn, de skulle have. Men det stemte dog ikke overens med det medarbejderne hos Dan-Forst havde fortalt til Kontrolenhedens medarbejder.
- Så står vi med den dokumentation og tænker, der er nok nogle der forsøger at omgå arbejdsklausulerne og snyder med dokumentationen og det ser ud som, at vi bliver snydt, siger Cecilie Schwartz Førby.
Misforholdet fik kommunen til at anmelde sagen til Fyns Politi, og efterfølgende rejste Anklagemyndigheden tiltale mod direktøren. Han er nu tiltalt for særlig groft bedrageri, og Anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf efter straffelovens paragraf 286 og 279, hvor strafferammen er op til otte års fængsel.
Hos fagforeningen er de godt tilfredse med kommunens politianmeldelse.
- Jeg kan glæde mig over, at arbejdsklausulerne ikke bare er hensigter på et stykke papir, og at kommunen faktisk følger dem op og går til yderste konsekvens med anmeldelse, siger Line Bjørndal.
Ville undgå kæmpebod
Ifølge anklagemyndigheden var motivet for at fabrikere falske løn- og timesedler blandt andet at undgå en bod for manglende overholdelse af arbejdsklausulen på samlet 560.000 kroner.
Derudover skal medarbejderne hos Dan-Forst have tilbagebetalt et større millionbeløb, som de er blevet snydt for af Dan-Forst. Det beløb har Tolstrup Anlægsgartnere allerede udbetalt til medarbejderne, da de i deres kontrakt med Odense Kommune har forpligtet sig til at overholde arbejdsklausulerne.
- Vi er selvsagt ekstremt ærgerlige over sagen, som er endt med ekstra omkostninger for en million kroner.
- Alle underleverandører til Tolstrup A/S skal fremlægge dokumenter som en del af den løbende, interne kontrol. Det er naturligvis også sket her, men desværre uden at vi har fået de faktiske forhold at vide, siger direktør Christoffer Lund fra Tolstrup Anlægsgartnere.
Flere forsøger svindel
Sagen om Dan-Forst er dog langt fra enestående.
- Vi har før haft mistanke om, at den dokumentation vi har modtaget, ikke er sand, og nogle gange har vores mistanke også været begrundede, siger Cecilie Schwartz Førby.
Men hidtil har det knebet med dokumentation, der kan bevise, at firmaer har svindlet med deres oplysninger til Odense Kommune.
- Men nu har vi faktisk en sag som politi og anklagemyndighed viser interesse for. Og det er nyt og anderledes, og mig bekendt har vi ikke set det før, siger hun.
Skelsættende
Sagen mod direktøren skal for Retten i Odense til marts, og hvis han bliver dømt, kan det ifølge kommunen og fagforeningen få vidtrækkende konsekvenser.
- Jeg tænker, at det kan være skelsættende og afgørende vigtigt, fordi det kan være med til at statuere et eksempel, der viser, at virksomheder, der arbejder for kommunen, ikke vil udbyde dele af deres opgaver til firmaer de ikke kender ind til benet, siger Line Bjørndal fra 3F.
I Odense Kommune har sagen givet mod på at dykke yderligere ned i den dokumentation Kontrolenheden modtager fra arbejdsgiverne.
- Derudover håber vi også, at det her vil give anledning til, at andre der har arbejdsklausuler, lige kigger en lille smule nærmere ned i dokumentation. Det er man nødt til, siger Cecilie Schwartz Førby.
Tolstrup Anlægsgartnere har allerede draget konsekvenser af sagen med Dan-Forst.
- Sagen har medført, at vi har mindsket brugen af underleverandører og samtidig har vi skærpet kontrollen af de underleverandører, som vi fortsat gør brug af, siger Christoffer Lund.
Hvis direktøren bliver dømt, vil direktøren for Tolstrup Anlægsgartnere undersøge muligheden for at kræve den million kroner, som Tolstrup har betalt tli Dan-Forsts medarbejdere, tilbage.
TV 2 Fyn har været i kontakt med den tiltalte direktør. Han ønsker ikke at kommentere sagen.
Da yngre medlemmer udløser større tilskud end medlemmer over 30 år, gav det Kansas City et uberettiget mertilskud på 7,7 millioner kroner over en årrække. Men virkeligheden var, at flertallet af medlemmerne var over 30 år.
Samtidig mener Anklagemyndigheden, at direktøren forsøgte at udarbejde en falsk ansættelseskontrakt, der ville sikre ham omkring en halv million kroner i pension over 10 år.
Håber på dom
Musikeren Jeppe Birkebæk Truelsen sad i bestyrelsen for Odense Øvelokaleforening i fem år og risikerer dermed også at skulle betale en erstatning til Odense Kommune på én million kroner.
- Det føles super-unfair at blive stævnet for noget, som ikke har med mig at gøre, og min økonomi rækker på ingen måde til at skulle betale en million koner. Så det kommer til at presse mig psykisk og økonomisk, siger Jeppe Birkebæk Truelsen.
Derfor har han som tilhører fulgt nøje med i retssagen mod Thomas Aarup.
- Jeg føler, at Thomas Aarup egenhændigt har været skyld i, at vi sidder i den situation, vi sidder i.
- Og jeg har en forhåbning og forventning om, at sagen ender ud med, at Thomas Aarup bliver dømt, og det står klart, at vi ikke kan gøres ansvarlig for hans svindel og de uberettigede millioner Kansas City har modtaget, siger han.
Ifølge Jeppe Birkebæk Truelsens observationer i retten, står det mere eller mindre klart, at det var Thomas Aarup, der gennemførte svindlen, uden at bestyrelsen havde mulighed for at opdage eller forhindre det.
Eksperter fra særlig politienhed vidnede i sag mod tidligere Kansas-direktør
Mandag var de sidste vidner i sagen mod tidligere Kansas-direktør indkaldt til Retten i Odense, og dermed nærmer sagen om bedrageri af særlig grov karakter sig sin afslutning. Der ventes at falde dom senest i næste uge.
Anklagemyndigheden havde på den sjette retsdag i sagen blandt andet indkaldt flere eksperter fra National Enhed for Særlig Kriminalitet for at sandsynliggøre, at Thomas Aarup har svindlet med medlemmernes alder hos Kansas City for at få større tilskud, og udarbejdet en falsk ansættelseskontrakt, da han blev fyret i sommeren 2023.
Andreas Bech, der er dokumentteknikker hos NSK, var indkaldt for at give sin analyse af, om den pensionsordning til Thomas Aarup, der dukkede op efter hans fyring, var printet på den nye printer fra 2021 eller på en gammel printer.
Thomas Aarup har fortalt, at pensionsordningen, der ville give den fyrede direktør omkring 50.000 kroner efter skat i 10 år, blev fundet i et dueslag i forbindelse med, at han ryddede op på sit kontor, efter at han var blevet afskediget.
Sammenligning af printerudskrifter
Anklagemyndigheden mener, at Thomas Aarup selv har udarbejdet den falske pensionsordning, og printet den efter hans afskedigelse. Derfor sigter de ham for bedrageri af særlig grov karakter.
Dokumenteksperten fra NSK var indkaldt for at sammenligne printet af pensionsordningen med dokumenter fra den nye printer, og han slog med 100 procents sikkerhed fast, at pensionsordningen var printet på den printer, som Kansas City anskaffede sig i 2021 – altså mange år efter, at pensionsordningen angiveligt blev underskrevet i forbindelse med hans ansættelse i 2006.
Thomas Aarup forklarede dette med, at han havde taget en kopi af ansættelseskontrakten på den nye printer, da han fandt den i et dueslag, og han antog derfor, at han var kommet til at udlevere det nye print i stedet for det dokument han fandt i dueslaget.
Analyser af underskrifter
Selve underskriften på pensionsordningen blev gennemgået af Cecilie Kirkhof, der ekspert i håndskrift og ægthed af underskrifter hos NSK. Hun havde analyseret underskriften fra en tidligere formand med underskrifter på andre dokumenter fra samme formand.
Ifølge hendes digitale analyser af underskriften og opstillingen af underskrifterne på pensionsordningen var det nøjagtig den samme underskrift, der var blevet brugt på pensionsordningen, som den daværende formand også brugte på andre dokumenter.
Thomas Aarups forsvarer fandt dog ikke dette mærkeligt, da han klient tidligere har forklaret, at Thomas Aarup som direktør benyttede de digitale underskrifter fra formanden og andre på kontoret ved underskrivelse af dokumenter.
Filer slettet
It-ingeniør Anders Tøgern fra Nationalt Cyber Crime Center havde gennemgået datatræk fra Kansas Citys medlemssystem Podio og logfiler fra computere og låsesystemer på Kansas City.
Ved at kigge på metadata for de forskellige dokumenter, der var udtrukket fra Podio, mente Anders Tøgern, at det tydede på at nogle medlemslister var genereret af Podio i modsætning til andre lister, hvor Thomas Aarup stod som forfatter.
It-ingeniøren havde også gennemgået logfiler fra juni 2023 fra Kansas City. De viste, ifølge Anders Tøgern, at Thomas Aarup havde benyttet sin nøglebrik til at komme ind på Kansas City flere gange, og at han med en privat mail havde slettet flere filer og foldere med medlemsoplysninger på Kansas Citys medlemsdrev. En bruger med et administrationslogin havde efterfølgende slettet de samme lister og foldere fra netværksdrevets papirkurv.
Thomas Aarup forklarede i vidneskranken, at der ikke var noget mærkeligt i, at han kom på Kansas City for at rydde op på både kontoret og computeren. Han afviste dog, at det var ham, der havde logget ind med et administrationslogin.
Med dagens afhøringer er samtlige vidner fra Kansas City, Odense Kommune og politiet nu blevet udspurgt i vidneskranken.
Fredag skal forsvarer og anklager aflægge procedure, og der ventes at falde dom fredag eller i starten af næste uge.
Og samtidig mener han, at Thomas Aarup har forsøgt at redde sig selv ved at give andre skylden.
- Jeg føler, at Thomas Aarup i flere omgange har forsøgt at tørre skylden af på vores bestyrelse. Han har antydet, at vi har været med inde over nogle af de beslutninger, han har taget, og at vi har haft indsigt i de tilskudsansøgninger, han har sendt videre, hvilket ikke har været tilfældet, siger han.
Kunne du som musiker i Kansas City med fast gang på stedet ikke se, at alderssammensætningen ikke svarede til det, der blev indberettet til Odense Kommune?
- Nej, for det var meget begrænset, hvor mange man mødte på gangene, når man gik til og fra sit øvelokale. Jeg kom med i Kansas City, da jeg var 18 år, og har spillet i et ret ungt band - og dem vi hang ud med, de var også typisk unge. Så jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved, om vi var nok unge musikere, siger Jeppe Birkebæk Truelsen.
Ingen kommentarer
Thomas Aarup har gennem hele sagen nægtet sig skyldig og forklaret, at de forkerte medlemsoplysninger må hænge sammen med en it-fejl. TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar til sagen fra den tidligere direktør har ingen kommentarer, oplyser han.
Fredag skal anklager og forsvarer i sagen fremlægge procedure, hvor de argumenterer for dom og frifindelse, og dommen forventes at falde i løbet af næste uge. Uanset hvad kan dommen få livsvarige konsekvenser for de seks amatørmusikere.
- Vi er flere i bestyrelsen, der døjer med mentale og psykiske udfordringer på grund af det her. Og sagen kan ødelægge mit liv. Jeg kan ikke kan have mit hus, en almindelig hverdag og give min søn de muligheder, jeg synes han skal have, hvis jeg får en milliongæld, lyder det fra det tidligere bestyrelsesmedlem.
Mangt og meget har været skrevet om ulovlige tvangsanbringelsessager i Langeland Kommune, der i knap et år har været uden chef for borger-, social- og arbejdsmarkedsområdet.
Nu er stillingen atter besat.
Manden, der skal stå i spidsen for området, er 57-årige Peter Graversen.
Han tiltræder 1. marts.
Det skriver Fyns Amts Avis, og Peter Graversen bekræfter over for TV 2 Fyn, at den er god nok.
- Jeg ser frem til skiftet, og jeg synes, at det er en fed mulighed for at kunne gøre en reel forskel for borgere og virksomheder på Langeland, siger han.
Skandalesag på skandalesag
I februar kunne TV 2 Fyn fortælle om Sandie Hansens to sønner, som Langeland Kommune tvangsfjernede ulovligt - blandt andet på baggrund af forkerte psykiatriske diagnoser, som var skrevet ind i en undersøgelse.
Sagen førte til, at kommunen lagde sig fladt ned, undskyldte til Sandie Hansen og indrømmede at have brudt loven.
Langeland Kommune i sjælden undskyldning til mor: Indrømmer lovbrud i børnesag
Langeland Kommune har tilsidesat loven og begået fejl i Sandie Hansens sag. Det erkender kommunen selv i et brev til Sandie Hansen samt et internt dokument, som TV 2 Fyn har indsigt i.
- Det er for vildt. Det er første gang, kommunen rigtigt erkender, at noget skal erklæres ugyldigt. Men hvor ville jeg ønske, at de havde reageret noget før, siger Sandie Hansen til TV 2 Fyn.
I den interne gennemgang skriver kommunen blandt andet, at ”de børnefaglige undersøgelser bærer præg af et sammenklippet indhold, hvor der ikke ses argumenterede begrundelser for de valgte oplysningers fortsatte og aktuelle relevans”.
Desuden skriver kommunen, at den har ”tilsidesat lovbestemte proceskrav i henhold til barnets lov, samt grundlæggende forvaltningsretlige principper”.
Erkendelsen kommer efter en ekspert og flere kommunalpolitikere på TV 2 Fyn bragte en alvorlig kritik af Langeland Kommunes arbejde i Sandie Hansens sag om hendes to nu 10-årige sønner, der i 2021 blev tvangsanbragt af kommunen i et stærkt kritiseret forløb og siden hjemgivet.
Indrømmelsen kommer ni måneder efter Sandie Hansen lagde sag an mod Langeland Kommune i retten og krævede erstatning på 350.000 kroner. Kommunen blev frikendt, selvom Retten i Svendborg kom frem til, at Langeland Kommunes sagsbehandling var behæftet med fejl og mangler og at kommunen havde handlet culpøst, altså uagtsomt men strafskyldigt.
Flyttede til Odense
I forbindelse med familiens flytning til Odense i februar stod Sandie Hansen frem på TV 2 Fyn og fortalte, at hun dagen inden havde modtaget et opkald fra en ekstern sagsbehandler i kommunen, der sagde, at kommunens afsluttende børnefaglige undersøgelse igen pegede på anbringelse af Sandie Hansens sønner.
Forløbet og kommunens undersøgelser blev siden stærkt kritiseret af juridisk ekspert i børnesager, Bente Adolphsen:
- I min optik er det her under al kritik. Hvis det havde været en opgave på socialrådgiveruddannelsen, havde den været til dumpekarakter.
Forløbet har været en enorm stressfaktor for familien.
- Kommunen reaktiverede nogle traumer og en angst for, om mine børn igen skulle blive taget fra mig. Det satte gang i en enorm stressreaktion i mig, som jeg stadig er ramt af, siger Sandie Hansen, der har haft svært ved at sove om natten.
Blandt andet havde Langeland Kommune ikke inddraget Sandie Hansen, ligesom den børnefaglige undersøgelse var et sammenklip af gamle sagsakter, hvoraf flere af oplysningerne sidenhen var blevet berigtiget af kommunen selv.
Det er nu disse fejl og lovbrud, kommunen selv indrømmer.
- Det er stort, at de erkender det, men mine sønner og jeg har stadig brug for hjælp til at komme os over alt det, vi har været udsat for, siger Sandie Hansen.
Beklager fejl
I et brev til Sandie Hansen skriver vicekommunaldirektør i Langeland Kommune, Henrik Mott Frandsen:
- Undersøgelsen bekræfter, at du ikke har været inddraget i forbindelse med udarbejdelse af de børnefaglige undersøgelser.
- Med baggrund i ovenstående, er det min opfattelse, at der i den videre behandling af Malthes og Noahs sag, bør ses bort fra de af 30. januar 2025 afsluttede børnefaglige undersøgelser. Meddelelse herom vil i umiddelbar forlængelse af dette brev, blive sendt til Odense Kommune.
Sandie Hansen er i dag flyttet til Odense Kommune.
Henrik Mott Frandsen beklager forløbet over for Sandie Hansen:
- Jeg må desværre konstatere, at vi har begået fejl. Det beklager jeg, og jeg er ked af den usikkerhed, forløbet og vores fejl har ført med sig.
TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra Langeland Kommune.
Det kulminerede, da daværende borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen (SF) i et interview med TV 2 Fyn i marts erkendte, at kommunen havde begået store fejl.
- Det gør ondt inderst inde, at der er nogle børn, der har lidt overlast. Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune, udtalte borgmesteren.
Borgmester erkender store fejl i børnesager: - Jeg vil gerne undskylde
Vi skal tilbage til 2021. Her startede mareridtet for Sandie Hansen fra Langeland.
Kommunen tvangsfjernede hendes to nu tiårige sønner blandt andet på baggrund af forkerte psykiatriske diagnoser, som var skrevet ind i undersøgelsen.
Børnene er siden hjemgivet. I år flyttede familien til Odense, og her fik moren en ny børneundersøgelse med, som igen var behæftet med lovbrud og fejl.
Borgmester Tonni Hansen (SF) indrømmer tirsdag i TV 2 Fyns program ‘Spotlys’, at der er skete store fejl i flere børnesager i kommunen. Han giver derfor de berørte borgere en undskyldning.
Undskyldningen kommer efter den seneste udvikling i Sandies Hansens sag i Langeland Kommune, hvor TV 2 Fyn i februar kunne fortælle, at kommunen igen begået alvorlige fejl og lovbrud i forbindelse med familiens flytning til Odense.
- Det gør ondt inderst inde, at der er nogle børn, der har lidt overlast. Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune, siger han.
Allerede i sidste uge sendte vicekommunaldirektør et brev til Sandie Hansen, hvor han erkendte, at der var begået alvorlige fejl og undersøgelserne blev trukket tilbage.
Indrømmelsen kommer ni måneder efter, at Sandie Hansen lagde sag an mod Langeland Kommune i retten og krævede en erstatning på 350.000 kroner.
Borgmester sender undskyldning til familie efter lovbrud
Sandie Hansen er ikke den eneste borger på Langeland, der modtager borgmesterens undskyldning.
- Der er sket store fejl. Og det vil jeg gerne sige kæmpestort undskyld for. At min forvaltning på den måde har lavet forkert sagsbehandling, det er jeg dybt berørt af, siger borgmesteren.
I marts 2022 hed det sig ellers, at borgmesteren nægtede lovbrud i børnefjernelsessager og kaldte det en skrøne.
En udmelding, som borgmesteren står ved i interviewet, på trods af at han på daværende tidspunkt fra medierne var bekendt med mindst tre børne- og anbringelsessager, der vurderes fyldt med lovbrud og fejl.
- Jeg bygger mine oplysninger på det, som jeg får at vide fra min forvaltning, siger Tonni Hansen.
Til trods for at borgmesteren erkender fejl i sagsbehandlingen, mener han også, at kommunen har været udfordret.
- Vi har skiftet vores ledelse så mange gange. Alle kommuner slås nu om de samme socialrådgivere. Det er svært at få kontinuitet i en Familieafdeling, og det er ikke særlig sjovt for en borgmester at sidde og overvære de her ting, siger han.
Forvaltningen talte usandt
Ifølge borgmesteren har han ikke været bevidst om, at der har været lovbrud i børnefjernelsessager i Langeland Kommune.
- Når jeg får at vide, at der ikke er fejl i sager, stoler jeg på det, fortsætter han.
Det er til trods for, at Ankestyrelsen beordrede Langeland Kommune til at genåbne alle børnesager tilbage i 2022.
Men at der er forekommet fejl i sagsbehandlingen, skuffer ham.
Nu bliver der i kommunen ansat mere personale, så den enkelte sagsbehandling kommer ned på omkring 20 sager.
- Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune. Det er ikke den standard, jeg står på mål for. Det er ikke sådan, vi skal behandle vores borgere, siger borgmester Tonni Hansen.
- Mit ansvar er det det øverste ansvar. Det siger styrelsesloven, og det er også det, jeg påtager mig, siger han.
Han mener dog, at han har truffet de rette beslutninger, ud fra de oplysninger, han har haft på de givne tidspunkter. Noget, journalisten flere gange udfordrer ham på.
Men når du blev bekendt med lovbrud fra borgerne, skulle du så ikke have reageret?
- Jeg har truffet mine beslutninger ud fra den viden, jeg har haft på det pågældende tidspunkt, siger han.
Undskyldningen ændrede dog ikke ved, at borger og mor til tvangsfjernet i Langeland Kommune Marianne Wandall Madsen gav Tonni Hansen en “afskedsgave”.
Hændelsen fandt sted, da den forhenværende borgmester takkede af ved sin afskedsreception i starten af december.
Fortvivlet mor giver afskedsgave til afgående borgmester: - Det har ødelagt vores liv
Efter otte år på posten takker Langelands afgående borgmester Tonni Hansen (SF) af med en afskedsreception mandag.
I en åben invitation på sin facebookside inviterer borgmesteren alle til at "være med til at festliggøre receptionen".
En af dem, der kommer for at tage afsked, er Marianne Wandall Madsen. Hun fik i 2021 tvangsfjernet sin søn i en af kommunens mange fejlbehæftede børnesager.
Og hun har en særlig gave til den afgående borgmester.
- Det er vigtigt for mig for at fortælle borgmesteren, hvad hans handlinger har haft af konsekvenser for mit og min søns liv. At vi ikke bare er en sag. At vi er rigtige, levende mennesker.
Bittersød afsked
På Tonni Hansens invitation til afskedsreceptionen på Facebook strømmer det ind med rosende ord fra borgere, der har sat pris på hans indsats som borgmester de forgangne år.
- Tak fordi du har passet på min fødeø i 8 år, skriver én.
- Du har klaret det så godt, Tonni, skriver en anden.
- Tak for din kæmpe indsats for SF og Langeland, skriver en tredje.
Men ifølge Marianne Wandall har Tonni Hansens indsats som borgmester været under al kritik.
Hun er en af de mange langelandske forældre, der har oplevet fejl eller lovbrud i behandlingen af kommunens anbringelsessager.
Blandt andet har den psykologfaglige undersøgelse, som Langeland Kommune brugte i grundlaget for tvangsanbringelsen, senere fået kritik af Ankestyrelsen, der satte spørgsmålstegn ved, om den overhovedet kunne anvendes, viser dokumentation, TV 2 Fyn har indsigt i.
“Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke tidligere reagerede på oplysningerne om, at noget var helt galt i forvaltningen”
Forløbet har sat dybe spor hos Marianne Wandall Madsen.
- Rent menneskeligt har jeg mistet alt. Jeg har mistet min søn. Jeg er blevet nødt til at droppe ud af min uddannelse, fordi jeg ikke havde kræfter til det. Jeg går til psykolog og lider af symptomer på PTSD, fortæller hun.
Maleri og personligt brev
Derfor har hun valgt at give Tonni Hansen en særlig afskedsgave: Et billede af et grædende barn, malet af den italienske kunstner Giovanni Bragolin. Og ikke mindst et personligt brev til Tonni Hansen der beskriver, hvad hun mener, forløbet har gjort ved hende og hendes søn:
- Han har ikke taget vare på de langelandske børn. Han har svigtet dem, og han har svigtet de langelandske forældre.
For uagtet, om det er kommunens fejl, der har resulteret i tvangsanbringelsen af hendes søn eller ej, så har håndteringen af fejlene fået Marianne Wandall Mandsen til at miste “al tillid til myndighederne”. Det er dog vigtigt for hende at understrege, at hendes kritik ikke er rettet mod mennesket Tonni Hansen, men hans indsats som borgmester.
- Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke tidligere reagerede på oplysningerne om, at noget var helt galt i forvaltningen. Det kunne have sparet mig for meget smerte.
“En misforstået kritik”
Til TV 2 Fyn fortæller Tonni Hansen, at han ikke kan gå ind i enkeltsager, men at han gerne vil svare på den overordnede kritik, Marianne Wandall Madsen rejser:
- Det er simpelthen en misforstået kritik. For det er lige nøjagtigt mig, der har taget de relevante initiativer til at få genoprettet Familieafdelingen, der i dag kører godt.
Men kritikken lyder jo, at den indsats er kommet alt for sent?
- Det er en efterrationalisering. Jeg har til hver en tid forholdt mig til de oplysninger, jeg har haft, og handlet på dem, lyder det fra Tonni Hansen.
Stemmeslugeren, der blev ramt af en skandale
I mange år var der næsten ingen grænser for Tonni Hansens popularitet blandt vælgerne.
SF-politikeren og den tidligere fagforeningsmand blev første gang valgt som borgmester i noget nær en jordsskredssejr for SF ved kommunalvalget i 2017, hvor han fik hele 2189 personlige stemmer - over 20 procent af alle stemmer på Langeland. Han gentog succesen i 2021, hvor 1931 langelændere stemte personligt på ham.
Men i 2022 blev Langeland Kommune ramt af det, eksperter har betegnet som en socialretlig skandale, da det nu lukkede medie 24syv afdækkede en lovbrud og fejl i flere børne- og anbringelsessager i kommunen.
Blandt andet havde sagsbehandlere opdigtet diagnoser på forældrene og rettet og slettet i journalerne.
“Det er på høje tid at stille spørgsmålet, om borgmesteren har levet op til sit ansvar for børn- og ungeområdet”
Medieafdækningen førte til et stort pres fra oppositionen i Langelands kommunalbestyrelse, der krævede kommunens børnesager undersøgt. Men SF-borgmester Tonni Hansen nægtede dengang, at kommunen havde et generelt problem med sagsbehandlingen.
- Vi har ikke lovbrud i nogle børnefjernelsessager, det er en skrøne, der er opstået et eller andet sted, sagde han dengang til TV 2 Fyn.
Medieafdækningen førte senere til, at alle kommunens børnesager blev beordret genåbnet af Ankestyrelsen på grund af lovbrud.
Herefter fulgte et stærkt kritiseret forløb, hvor borgmester Tonni Hansen med SF og S brugte den såkaldte standsningsret og senere flertal i kommunalbestyrelsen til at gennemtvinge en undersøgelse, der ikke vurderede, hvorvidt afgørelserne i de fejlbehæftede børnesager var forkerte eller ej.
Undskyldning
Gennem årene har de fejlbehæftede børnesager været genstand for utallige samråd. Tidligere i år udtalte Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen, at Langeland Kommune er et “exceptionelt grelt eksempel” på uforsvarlig forvaltning.
“Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune.”
I marts i år - tre år efter, at de første sager kom frem i medierne - stillede Tonni Hansen op til et interview på TV 2 Fyn i forbindelse med historien om, at kommunen havde begået nye lovbrud i den profilerede Sandie Hansen-sag.
- Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune. Det er ikke den standard, jeg står på mål for. Det er ikke sådan, vi skal behandle vores borgere, siger borgmester Tonni Hansen.
Men den erkendelse kom altså på et meget sent tidspunkt, mente professor i forvaltningsret på SDU, Frederik Waage:
- Problemerne har jo hobet sig op i årevis, og man er nået til et punkt, hvor ministeren giver udtryk for manglende tillid til sagsbehandlingen i Langelands Kommune. Derfor er det sådan set på høje tid at stille spørgsmålet, om borgmesteren har levet op til sit ansvar for børn- og ungeområdet, sagde han dengang til TV 2 Fyn.
Tonni Hansens afskedsreception finder sted mandag d. 8. december kl 14.00 på Ørstedspavillionen i Rudkøbing.
Om Tonni Hansen
Født i Humble på Langeland i 1958.
Ufaglært. Tidlige formand af bla. 3F Sydfyn og LO Sydfyn.
Valgt som borgmester for Langeland for SF ved kommunalvalget i 2017 med 2189 personlige stemmer.
Genvalgt i 2021.
Valgte i sommeren 2024 at melde ud, at han ikke ville genopstille til valget i 2025.
Stopper officielt som borgmester d. 1 januar 2026. Herefter tiltræder konservatives Jørgen Nielsen som ny borgmester.
Privat er han gift og far til sønner.
Kilde: Langeland Kommune/TV 2 Fyn
- Selvfølgelig beklagelige
Den kommende chef for borger-, social- og arbejdsmarkedsområdet er da også fuldt bevidst om områdets historik.
- Sagerne er selvfølgelig beklagelige, men det er mit klare indtryk, at man er godt i gang med at skabe en positiv forandring, og den støtter jeg op om, siger Peter Graversen, der ikke kan komme ind på, hvad han konkret vil gøre, for at skandalerne ikke gentager sig.
- Stedet er ved at få fodfæste, og nu er det tid til at se fremad, siger den kommende chef.
Peter Graversen kommer fra en stilling som arbejdsmarkedsdirektør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Hans ansvarsområder kommer til at spænde fra det specialiserede socialområde og myndighedsopgaver til borgerservice, integration til beskæftigelse og virksomhedsservice.
Den omstridte “Familieafdelingen” ligger også under hans ansvarsområder.
Privat bor Peter Graversen i Odense med sin hustru og to af parrets fire børn.
Borger-, social- og arbejdsmarkedsområdet har stået uden chef siden midten af marts 2025, hvor Torben Lønberg blev opsagt.
kopieret!
Måske kender du ham fra sommerens Grøn-koncerter rundt omkring i Danmark?
Eller fra Folketinget, hvor han i 1994 blev valgt ind som løsgænger med en satirisk platform, der lovede ”bedre medvind på cykelstierne” og ”medgang i modgang”.
Eller fra danske film såsom Gamle mænd i nye biler og Krummerne – det er svært at være 11 år?
Der er tale om Jacob Haugaard, som man snart kan opleve i hovedrollen i den dobbelt Oscar-vindende amerikanske instruktør Alexander Paynes første europæiske film. Det er komediedramaet “Et sted derude”, som ovenikøbet er på dansk.
Det var en dansk caster, der kontaktede Jacob Haugaard.
- Jeg er blevet tilbudt at spille en sådan lidt vrangen 73-årig, ligesom jeg er, og i manuskriptet halter han ovenikøbet lidt, og det gør jeg også, for jeg gik i orkestergraven under en guitarsolo. Så det kan ikke passe bedre, siger han om den kommende opgave.
Tilfreds med karakter
- Jeg skal ligne sådan en bussemand, siger Jacob Haugaard, da han skal beskrive sin karakter i filmen.
Og det betyder desuden, at han hverken må klippe håret, skægget eller neglene. Det hele skal stå, forklarer han.
Men det har ingen betydning.
- Jeg synes, det er mig selv, siger han.
Første internationale rolle
Gennem en årrække har Jacob Haugaard været bosat på Vestfyn. Det er ikke ukendt for ham at lave film, det har han prøvet før - men ikke internationale film.
- Jeg stod et sted i livet, hvor jeg manglede et eller andet der ikke var ”Dum, dummere” eller ”Gøg og Gokke”, siger han.
Derfor er det også helt særligt, at han netop har landet hovedrollen.
- Det havde jeg aldrig troet, skulle ske for mig. Men jeg har et religiøst strejf, det står i Bibelen, at det vil komme til dem, der har tid og venter. Og det er sket for mig, siger Jacob Haugaard.
Optagelserne venter lige om hjørnet, nemlig i februar, og så må man ellers væbne sig med tålmodighed. Alexander Paynes kommende film ”Et sted derude”, forventes at få premiere i 2027.
kopieret!
Nyborg Slot sendte en efterlysning ud - og nu er Rasmus Lundblad Stæhr kommet slottet til undsætning.
Han er nemlig en af de flere end 35 personer, der har henvendt sig for at donere sit hår til en udstilling om konger og dronninger.
Malthe Noes
Rasmus Lundblad Stæhr inden klipningen.Malthe Noes
Rasmus Lundblad Stæhr efter klipningen.En beslutning, der gav den 32-årige en del sommerfugle i maven hos frisøren i dag - for hans familie har aldrig før set ham uden langt hår og skæg:
- Det er lidt angstprovokerende. Men nu prøver jeg bare at huske mig selv på, at nu har jeg truffet beslutningen, så nu er jeg bare nødt til at stå ved det.
Stemmerne er netop blevet talt op til Skoelvalget 2026, og resultaterne ligger nu klar.
På landsplan vinder Socialdemokratiet valget med i alt 23,03 procent af stemmerne efterfulgt af Liberal Alliance med 16,37 procent og Venstre med 9,83 procent af skoleelevernes stemmer.
På Fyn er det dog kun i fire ud af ti kommuner, at Socialdemokratiet kan erklære sig valgets største parti.
Se herunder, hvilke partier der klarede sig bedst i din kommune.
Disse partier vandt i de fynske kommuner
Assens: Liberal Alliance 25 procent, Dansk Folkeparti 14,13 procent, Socialdemokratiet 14,13 procent.
Faaborg-Midtfyn: Socialdemokratiet 19,21 procent, Radikale Venstre 16,01 procent, Dansk Folkeparti 15,44 procent.
Kerteminde: Venstre 40,9 procent, Det Konservative Folkeparti 36,36 procent, Socialdemokratiet 13,64 procent.
Langeland: Venstre 59,26 procent, Liberal Alliance 12,59 procent, Socialdemokratiet 8,15 procent.
Middelfart: Venstre 29,54 procent, Liberal Alliance 25,23 procent, Socialdemokratiet 15,69 procent.
Nordfyns: Venstre 57,82 procent, Socialdemokratiet 16,33 procent, Enhedslisten 7,48 procent.
Nyborg: Liberal Alliance 33,33 procent, Socialdemokratiet 32,14 procent, Venstre 7,74 procent.
Odense: Socialdemokratiet 21,42 procent, Liberal Alliance 19,9 procent, Enhedslisten 11,01 procent.
Svendborg: Socialdemokratiet 35,59 procent, Dansk Folkeparti 11,78 procent, Enhedslisten, 11,78 procent.
Ærø: Socialdemokratiet 44,44 procent, Moderaterne 22,22 procent, Alternativet 11,11 procent.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her