Rullende universitet ruller forbi Nyborg Gymnasium
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
45 klasser på Nyborg Gymnasium fik torsdag besøg af Det rullende Universitet fra Aarhus Universitet, der giver gymnasieeleverne et indblik i universitetsverdenen set med de studerendes øjne.
Unge på Nyborg Gymnasium er blevet lidt klogere på livet som universitetsstuderende.
De har nemlig fået undervisning af en række studerende fra forskellige studier på Aarhus Universitet.
Projektet går under navnet Det Rullende Universitet og skal give gymnasieeleverne indblik i både fag, studieliv og eventuelle udfordringer, man kan løbe ind i på en videregående uddannelse.
Ministerrokade: Trine Bramsen ny transportminister
Fynske Trine Bramsen bliver ny transportminister.
Trine Bramsen (S) erstatter Benny Engelbrecht (S) som transportminister og minister for ligestilling i regeringen.
Det viser en pressemeddelelse fra statsministeriet.
Ministerrokaden kommer efter, at tidligere transportminister Benny Engelbrecht trak sig som minister torsdag aften.
Enhedslisten havde ikke længere tillid til transportministeren, efter at MobilityWatch og fagbladet Ingeniøren havde afsløret, at beregninger om udledning af CO2 ikke var blevet udleveret under forhandlingerne om en stor infrastrukturaftale til 160 milliarder kroner.
Det var selv om flere partier havde bedt om at få dem udleveret.
Statsminister Mette Frederiksen har benyttet muligheden for at lave en rokade på ministerholdet. Det betyder, at Trine Bramsen er ny transportminister og minister for ligestilling, Morten Bødskov skal være forsvarsminister, og Jeppe Bruus bliver skatteminister.
Statsminister Mette Frederiksen har klokken 11 præsenteret de nye ministre for dronning Margrethe på Amalienborg. Her var Trine Bramsen dog ikke med, da hun i øjeblikket er smittet med coronavirus.
Store problemer som forsvarsminister
Trine Bramsen nåede 953 dage som forsvarsminister, og i den periode har hun flere gange været i vælten med dårlige sager. Det har med al sandsynlighed også spillet ind i forhold til at give hende et nyt ministerium, vurderer TV 2 Fyns politiske kommentator, Jesper Buch,
- Det er ikke nogen hemmelighed, at Trine Bramsen har haft et mere end almindelig anstrengt forhold til dele af Forsvaret. Hun har undervejs haft store problemer, også kommunikationsmæssigt. For eksempel da Afghanistan faldt fra hinanden, da førte hun valgkamp på Ærø. Der har været flere sager, som har gjort - det er i hvert fald opfattelsen - at hun har gjort det svært for sig selv.
- Men det er stadig overraskende, at det sker midt i en ganske højspændt situation i Forsvaret med sagen mod den tidligere spionchef Lars Findsen, situationen i Ukraine og kommende forhandlinger om nyt forsvarsforlig, som udløber i 2023. Men Mette Frederiksen har set et behov for, at der skulle ske noget nyt på den post set i lyset af de problemer, der har været, lyder vurderingen fra Jesper Buch.
Fordel for Fyn
Ifølge kommentatoren er der dog for fynboerne flere fordele ved, at Trine Bramsen nu i stedet skal være transportminister.
Den socialdemokratiske regering har gang i flere store infrastrukturprojekter på Fyn, og derfor er det vigtigt, at der nu er en fynbo ved roret i netop transportministeriet.
- Jeg hæfter mig ved, at da Benny Engelbrecht meldte sin afgang, var der stor sorg i Sønderborg, hvor han er valgt, og hvor den socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen og foreningen bag Als-Fyn-Broen er ude og beklage sig.
- Benny Engelbrecht var stærk drivkraft for Als-Fyn-Broen i forbindelse med infrastrukturforliget, så på Sydvestfyn må der være stor lettelse over, at det er en fynbo, som nu beklæder posten, siger Jesper Buch.
Han understreger, at vi som fynboer kan være tilfredse med, at vi får en fynsk minister med et resortområde, som har stor betydning for Fyn.
- Blandt andet Letbanens etape 2 og udvidelsen af Fynske Motorvej syd om Odense, de projekter kommer der nu til at stå en fynbo i spidsen for. Det er en stor fordel for Fyn.
- Og så er jeg sikker på, at borgmestre og lokalpolitikere på Sydfyn ikke er kede af, at den nye forsvarsminister har rødder i området og privat bor på Thurø. I det store infrastrukturforlig fra sidste år er der afsat penge til forundersøgelser af rute 9 på Tåsinge og strømforholdene i Langelandsbæltet. Det har i mange år været en stor sydfynsk drøm at få en hurtig færgeforbindelse til Lolland og opgradering af vejene, så afstanden til Tyskland kan komme ned på en god times tid, når Fehmern-forbindelsen står færdig, siger Jesper Buch.
Det er en rigtig god mulighed, hvis man spørger gymnasieeleverne, også selvom det ikke nødvendigvis rykker ved deres valg af uddannelse.
- Nu ved jeg jo godt, hvad jeg vil. Så jeg ved ikke, hvor meget indflydelse det har på mit valg af uddannelse, men jeg tænker da, at jeg kan få nogle gode fagbegreber med på min vej, siger Waishnavi Kuganeswaran, der går i 2.G på Nyborg Gymnasium.
Frederikke Mühring er mere modtagelig for input fra Det Rullende Universitet:
- Jeg håber at få et bedre indblik i, hvordan det er at være studerende på universitetet, og måske kan det få mig til at finde ud af, hvad jeg vil, siger hun.
Mere end bare studieretning
Det Rullende Universitet giver gymnasieeleverne mulighed for at høre om de forskellige studieretninger, der måske kan være med til at inspirere eller motivere nogle til at vælge spor.
Men når det er de universitetsstuderende selv, der fortæller om studielivet, giver det en ny dimension, mener Sine Bækgaard Madsen, der er projektleder på Det Rullende Universitet.
Millioner på vej til Fyn: Fyn skal være robotteknologiens hovedstad
Fyn skal være Danmarks erhvervsfyrtårn for robot- og droneteknologien. Derfor bevilliger Erhvervsministeriet et trecifret millionbeløb til udvalgte projekter.
Robot- og droneteknologien er allerede nu under stor udvikling på Fyn. Men den udvikling skal accelerere, og Fyn skal ses som Danmarks hovedstad for robotteknologi.
Derfor bevilliger Erhvervsministeriet 108 millioner kroner, som skal fordeles mellem flere fynske projekter under et såkaldt erhvervsfyrtårn. Pengene kommer fra førstedelen af en pulje på en halv milliard kroner, som er blevet fordelt mellem projekter i hele landet.
På Fyn drejer det sig blandt andet om udvikling af robotter og droner, som skal printe bygninger i cement, støbe vindmølletårne og fragte blodprøver med droneambulancer. Men også udvikling af ny teknologi til ø-færger i Sydfynske Øhav, som i langt højere grad skal være selvsejlende.
- Udpegningen er en blåstempling af det store arbejde, der er lagt i at transformere Fyn til et globalt robotmekka og af det store potentiale, der fortsat findes. Bevillingen betyder, at vi nu puljer kræfterne i et bredt fællesfynsk konsortium, hvor vi vil styrke vækst og udvikling på tværs af hele Fyn inden for robotter og spirende væksterhverv som droner og maritim højteknologi, siger Kenneth Muhs, formand for Business Region Fyn, der er en del af Erhvervshus Fyn i en pressemeddelelse.
Ifølge Kenneth Muhs er ambitionen, at Fyn skal være et internationalt kraftcenter for fremtidens højteknologiske brancher og nye job, virksomheder og arbejdskraft til hele Fyn.
Knudepunkt for robotteknologi
En del af beløbet går til udviklingen af teknologi til autonome færger. Her skal Svendborg, Ærø og Faaborg-Midtfyn og Sydfynske Øhav danne rammen om et nyt testområde for grøn og selvsejlende skibsfart.
Den nye teknologi skal blandt andet bruges som en hjælp i den daglige færgedrift. Målet er, at man vil udvikle de løsninger, der kan gøre, at færgerne bliver ligesom det, vi kender fra biler i dag. At de hjælper os med at parkere, og at de advarer os, når der ikke er afstand foran.
På færgerne skal teknologien være med til at justere energiforbrug, forholde sig til vind og vejr og navigere i et mere og mere pakket Sydfynske Øhav. En af testfærgerne bliver færgen Højestene, som sejler mellem Svendborg, Skarø og Drejø.
Og der er brug for teknologien, mener havnechefen på Svendborg Havn, som derfor hilser pengene meget velkommen.
- Det er dejligt, og det er en kærkommen tradition, vi har her på Sydfyn for at arbejde med selvsejlende færgedrift og udvikling og teknologi. Det vil have stor betydning for vores færgedrift i fremtiden, at der bliver sat midler af til det, siger havnechef Christian Steffensen.
Gevinst for hele Sydfyn
At der nu er et stort millionbeløb på vej til de sydfynske kommuner, er ikke bare en stor gevinst for robotteknologien. Det er også en stor anerkendelse for den maritime udvikling, der længe har været undervejs på Sydfyn.
- Det betyder rigtig meget. Det, vi gerne vil skabe, er et dansk knudepunkt for testning og udvikling af højteknologi til fremtidens kystnære søfart. Det har været en drøm længe, og nu kan man sige, at den drøm bliver til en realitet med de her penge, siger Svendborgs borgmester, Bo Hansen.
Med den nye titel som robotteknologiens hovedstad bliver der sat ekstra turbo på udviklingen af hidtil usete robotter, droner og avanceret teknologi frem mod 2030.
Fynsk robotrevolution
Andre fynske projekter, der også kan se frem til at modtage penge, er HCA Airport og produktionen af kæmpe konstruktioner på Odense Havn.
Fra Erhvervsministeriets side er ambitionen, at lufthavnen i Beldringe skal være en af Europas førende dronelufthavne, hvor der blandt andet bliver fokuseret på menneskedrevne droner. Og på Odense Havn skal der etableres verdens største center for robotter, som skal hjælpe med at bygge platforme til blandt andet vindmøller.
- Det er fantastisk, at vi nu sammen med partnerne i NextGen Robotics kan sætte lys i det fynske fyrtårn. Som anerkendt forskningsinstitution kan SDU i samarbejde med virksomhederne være med til at skabe flere og mere sikre arbejdspladser i tunge industrier som energisektoren og byggebranchen, mens vi også skaber nybrud på droneområdet og udvikler teknologi til autonom skibsfart, siger dekan på Det Tekniske Fakultet Henrik Bindslev.
Bevillingen skal benyttes inden midten af 2023.
Fynske fyrtårne
1. På Odense Havn vil Syddansk Universitet og partnere skabe verdens første center for robotbaseret produktion af megakonstruktioner, til offshore, huse og broer.
2. UAS Denmark Testcenter og HCA Airport udvides med højteknologiske testfaciliteter og vil skabe Europas mest attraktive testhub for avanceret droneteknologi.
3. Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Ærø vil skabe et dansk testmekka for udviklingen af intelligente teknologier til fremtidens autonome Ø-færger.
4. Robotternes Hus vil skabe et internationalt udstillingsvindue for Danmark som robotnation.
Kilde: Erhvervshus Fyn
- Det der med at møde en studerende i øjenhøjde, der kan fortælle om hverdagslivet og også kan fortælle meget mere indgående om uddannelser, som eleverne ikke har hørt om, det kan de faktisk høre om i dag. Og så går det op for dem, at det var måske også spændende, fortæller hun.
Slår to fluer med ét smæk
Det er ikke kun eleverne på Nyborg Gymnasium, der får input. Mens eleverne hører om studieliv og -retninger fra den rullende afdeling af Aarhus Universitet, bliver gymnasiets lærere også motiveret til fremtiden.
- Vi havde hørt rigtig meget godt om Det Rullende Univeersitet, og så havde vi brug for en dag, hvor vores lærere kunne komme ud og få noget efteruddannelse. Vi ville gerne have alle lærerne afsted på samme tid en hel dag, hvor de kunne få noget inspiration til et projekt, vi skal køre næste år, siger Mikael Samsøe Sørensen, vicerektor på Nyborg Gymnasium og fortætter:
Metalstykker fløj gennem byen under stormen: Naboer kræver ikonisk fabrik sikret eller revet ned
Beboere i Højrup kræver landsbyens gamle fabriksbygning Viking revet ned. I weekenden, hvor stormen Malik var på spil, røg træ, metalstykker og tagplader ned fra den gamle fabriksbygning.
Det var ikke ufarligt at bevæge sig rundt i Højrup under weekendens voldsomme blæsevejr.
Stormen Malik rev dele af taget af den forfaldne og tomme fabriksbygning midt i byen, og fik træ- og metalstykker til at fyge gennem Højrup.
Derfor kræver naboerne handling for at få gjort noget ved fabriksbygningen.
- Vi har arbejdet mange gange på at få gjort noget ved den, men desværre lykkes det ikke rigtig, selvom kommunen har vurderet den til at være til fare for beboerne i området, siger Hanne Højgaard, der er pensionist og bor tæt på fabriksbygningen i Højrup.
Var et stort aktiv i byen
Hanne Højgaard har boet i Højrup siden 1969, og hun husker dengang, fabrikken var i fuld vigør. Dengang var fabrikken af stor betydning for byen.
- Den var et meget stort aktiv for byen, fordi stort set det halve af byen arbejdede der. Da var den et kæmpe aktiv, men det er den absolut ikke mere, fortæller Hanne Højgaard.
Allerede i 2007 påpegede flere indbyggere behovet for at finde en løsning på fabriksbygningen, der står og forfalder. Ti år efter, i 2017, forsøgte de igen at få bugt med bygningen, men fortsat uden held.
Nu håber Hanne Højgaard alligevel, at kommunen og den private ejer får sikret bygningen eller revet den ned, da den kan være til fare for andre.
- Der går en meget befærdet cykel- og gangsti, der ligger klods op ad fabrikken, og der ligger tit både tagplader og tagrender og søm og alt muligt dernede, siger hun.
- Ovre i naboens have lå der tagplader og alt muligt, der er fløjet tværs over vejen, og der kunne jo ligeså godt være nogen, der havde fået det i hovedet. Hvis selve den rene, pæne bygning kunne komme til at stå tilbage, vedligeholdt sammen med området dernede, så kunne vi sagtens leve med det, men ellers er det største ønske at få den væk, siger Hanne Højgaard.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra ejer Preben Heinrich Würtz, men han ønskede på ingen måde at udtale sig om fabriksbygningen, da han blev kontaktet.
- Du bedes lade være med at kontakte mig igen, lød det korte svar.
- Og så er det jo en win win-situation, at vi kan give eleverne inspiration udefra med nogle studerende fra Aarhus Universitet, der fortæller om noget, de brænder for. Så vi håber, at vi, samtidig med at vi ikke er her, kan give eleverne en god oplevelse.
Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet
kopieret!
En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.
Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.
Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.
Kigger ud af vinduet
- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.
Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.
Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.
- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.
Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.
Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.
- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.
Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.
- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:
- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.
Minister vil ikke give bøder
En ting er sikkert.
Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.
Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.
- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.
- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.
Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.
“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.
Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.
Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.
Se billederne fra populært julemarked med ventelister
kopieret!
Både udstillere og besøgende valfarter til det traditionsrige Kulinarisk Sydfyns julemarked, hvor boderne bugner af økologiske og lokale produkter fra producenter i hele landet.
I år har projektleder Mikael Hansen måtte oprette venteliste, fordi flere, end der var plads til, ønskede en bod.
- Vi har udstillere, der allerede nu vil booke til næste år og næste år igen. I år har vi udstillere på venteliste, fortæller han.
Alene på de første to timer af fødevarejulemarkedet har der ifølge Mikael Hansen været 800 besøgende igennem.
- Det er jo fantastisk.
Kulinarisk Sydfyns julemarked finder sted lørdag og søndag.
Politiet indhenter "førerløs" bil efter kort biljagt
kopieret!
Det er endnu ikke sikkert, hvem der kørte den sorte Opel, der efter en kort biljagt på bare tre minutter blev smidt for enden af Skovhaven i Agedrup.
Klokken 02.10 ville politiet stoppe bilen, der manglede både forreste nummerplade og kofanger. Det ville føreren ikke.
Da politiet efter en jagt ad først Kertemindevej, så Græshaven, til højre ad Brolandvej og til sidst Skovhaven fandt bilen, var chaufføren væk.
Hundepatruljer på sporet
- Enten løber føreren fra bilen, eller også har han smidt sig om på bagsædet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
I bilen befandt sig to mænd i 20’erne, og det vagtchefen betegner som en “større” kniv.
Begge mænd er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ingen er sigtet for at stikke af fra politiet. Endnu.
- Der er flere spor at gå efter. Blandt andet er der overvågning fra området, og vi skal afhøre vider. Vi har søgt med hunde og har ikke fundet noget. Det kan godtgøre, at ingen er løbet fra stedet, men vi skal stadig bevise det, siger Johnny Müller.
Begge mænd er løsladt efter anholdelse.
EHF hædrer afdøde Morten Stig Christensen med ærespris
kopieret!
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen under finaleweekenden ved kvindernes EM.
Det skriver DanskHåndbold.
DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i hele verden, og derfor har EHF tildelt ham forbundets ærespris.
I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.
- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter ham og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer.
Morten Stig Christensen blev 65 år.
Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring
kopieret!
Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.
Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.
Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.
Telefonen ringede på bagsædet
- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.
På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.
- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.
Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.
Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold
kopieret!
Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.
Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.
Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.
Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.
- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.
- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.
Bliver savnet i Odense
Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.
Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.
- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.
- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.
Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.
GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde
kopieret!
Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.
Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.
I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.
Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.
Blæst påvirker trafikken
kopieret!
Det blæser igen op over Danmark, og det påvirker i øjeblikket trafikken på Langelandsbroen.
Vejdirektoratet melder på hjemmesiden trafikinfo.dk om kraftig blæst i begge retninger. Der er ingen restriktioner, men man skal dog være opmærksom på, at blæsten kan påvirke kørslen.
Blæsten forventes at aftage i løbet af lørdag eftermiddag.
Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup
kopieret!
Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.
I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.
En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.
Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.
Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.
- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.
Derfra tog det en ubehagelig drejning.
Brændt af på juleaftensdag
Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.
- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.
Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.
Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.
Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.
- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.
Julemandens råd til at undgå svindel
Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.
- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Krisitiansen.
Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.
Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.
Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.
- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved, at de er julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.
Blæsevejr er godt nyt for dagens elpriser
kopieret!
Ugen har stort set været præget af fænomenet dunkelflaute, som er et tysk ord, der beskriver gråvejr og rolige vindforhold.
Det har sat pres på den grønne strøm fra sol og vind, og torsdag toppede elpriserne på 8,73 kroner per kilowatttime (inklusiv moms, men uden afgifter), skriver TV 2 Vejret.
Nu venter nogle blæsende dage og regnfulde dage, og særligt blæsten sender elpriserne et godt stykke nedad.
Lørdag kommer elprisen under 50 øre per kilowatttime.
En koldfront med regn bevæger sig over Fyn midt på dagen, så husk også regntøj, hvis du skal ud i det tidsrum.
Fødevarestyrelsen advarer hundeejere om tilbagekaldt produkt
kopieret!
Firmaet Chrisco A/S tilbagekalder Chrisco Tyggeruller med kylling.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse sendt til TV 2.
Virksomheden har fået indberetninger om adfærdsændringer hos hunde efter, at de har spist produktet.
De opfordrer til at kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt.