I det fynske folks tjeneste

Trods høje prisstigninger gemmer fynske minkavlere skind - og håber på endnu bedre priser

Årets første pelsauktion blev afholdt i weekenden, og selvom gennemsnitsprisen er steget med 70 procent, gemmer fynske minkavlere nogle skind i håb om at få endnu mere for dem senere.

00:40

Gennesnitsprisen for danske minkskind er steget med 70 procent. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Video: Emma Margrethe Bork

Flere hundrede tusinde fynske mink blev aflivet efter ordre fra regeringen i efteråret sidste år.

Nu er de første solgt på auktion til en gennemsnitspris 70 procent over prisen i 2020, men flere fynske minkavlere beholder skind på lageret i håb om, at prisen vil stige yderligere.

Læs også Efter milliarderstatning: Minkavlere kan tjene stort på salg af skind

- Det er et skridt i den rigtige retning. De er da steget godt i forhold til september sidste år, og jeg håber, at stigningen vil fortsætte over de næste auktioner, siger formand for minkavlerne på Fyn, Martin From. 

På weekendens auktion fik Martin From 300 kroner per skind. Han havde håbet på 500.

Tjente 2,6 millioner kroner

Ifølge seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Henning Otte Hansen kan de fynske skind meget vel stige i værdi.

- Hvis man tør og kan og har penge til at lade penge ligge på lager - man kan jo mangle likviditet som minkavler - tror jeg, man kan tjene penge på at have dem liggende, fortæller han.

03:02

Prisen på minkskind er steget 70 procent. Minkavlere havde håbet på dobbelt så meget.

Luk video

Minkavler Jens Jensen fra Ørbæk havde 10.000 af sine i alt 75.000 skind til salg på weekendens auktion. Med en gennemsnitspris, der er steget 260 kroner per skind, giver det Jens Jensen 2,6 millioner kroner.

- Det er mange penge, men det har også kostet noget at komme dertil. Vi tjener stadig ikke penge på minken. Vi er kun på produktionsprisen i øjeblikket, og vi kan jo ikke producere flere skind, siger Jens Jensen.

19 milliarder i erstatning

Trods de stigende priser på de sidste og eftertragtede danske mink, kan landets cirka 1.100 minkavlere stadig se frem til en samlet erstatning på næsten 19 milliarder kroner. 

Læs også Millioner til fynske minkavlere: Det var ikke meningen, danskerne skulle betale min gæld

- Staten har jo sådan set købt vores virksomheder. Så skal den jo betale den pris, vores virksomheder er værd. Anderledes kan det jo ikke være, siger Martin From.

Minkavlerne ved endnu ikke, hvor stor erstatning de hver især får.

Sådan har det tidligere set ud, når Kopenhagen Fur har solgt danske skind på auktion. I år var auktionen naturligvis begrænset af coronapandemien. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix