kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndagens store drama i Odense Zoo var højst sandsynligt en magtkamp mellem to brødre, og en helt naturlig del af chimpansernes flokstrukturering.

To brødre, én stor og stærk, den anden ung og grænsesøgende. 

Sådan kunne man meget vel beskrive de to chimpanser, Swaba på 24 og Knaus på 10, der formentlig stod i centrum for søndagens slagsmål i abe-anlægget i Odense Zoo.

- Jeg var ikke til stede, lige da optakten skete, men min umiddelbare tanke er, at lige nu har vi to hanner i flokken. Vi har førerhannen Swaba, og en ung han, Knaus, som fylder 11 i år, så han er ved at være teenager og prøver ting af, forklarer dyrepasser i Odense Zoo Betina Rasmussen.

- Jeg tænker, at den unge har spillet lidt for smart over for førerhannen, og så har hans (red. Knaus) mor måske blandet sig lidt for meget, og fået nogle tæsk - og når der er nogen, der kommer op og slås, så kommer alle op og slås, og der er det alle mod alle.

Gå tilbage Del
kl.

Filmede du chimpansernes slagsmål? - Zoo vil gerne i kontakt med dig

Odense Zoo ved ikke præcis, hvad der søndag udløste et voldsomt slagsmål mellem chimpanserne på chimpansernes ø.


Det er endnu uklart, hvad der udløste søndagens store drama i Odense Zoo.

Her røg zooens chimpanser ind i et voldsomt slagsmål, som formentlig blev sat i gang af en magtkamp mellem de to brødre Swaba og Knaus.

Ingen af Odense Zoos ansatte så optakten til slagsmålet, som kunne høres ud over hele haven.

Man står altså uden mulighed for, at kunne studere optrinnets første minutter.

Men måske er der nogen af zooens gæster, som tilfældigt har haft mobilens video rettet mod storebror Swaba på 24 år og lillebror Knaus på 11 år, da det gik løs.

- Vi vil meget gerne have videomateriale fra starten, så vi kan se, hvad der udløser slagsmålet, siger zoo-direktør Bjarne Klausen til TV 2 Fyn.

Så har du filmet chimpanserne på det tidspunkt, hvor slagsmålet begyndte, vil Odense Zoo gerne i kontakt med dig.

Send en en e-mail til Danni Larsen på dla@odensezoo.dk og lav en aftale.

Mandag holdes chimpanserne indendøre. Her skal de hvile sig og komme sig over episoden.

Slagsmålet var så voldsomt, at det fik Odense Zoo til at tilkalde en skytte med skarpe skud i geværet.

Det udviklede sig dog ikke så drastisk, da dyrepasseren fik ro på chimpanserne.

En magtkamp mellem to brødre

De to chimpanser, Swaba og Knaus har samme mor, Agnete, og hun prøvede højst sandsynligt at blande sig i optakten til slagsmålet.

- En del af chimpansernes flokstrukturering er at finde ud af, hvem der er højest i hierarkiet. Hannerne har samme mor, så hun er også højt oppe i hunnernes hierarki, og skal også finde ud af, hvem af hannerne der skal være leder, men der er ingen tvivl om, at det er Swaba, der er højest, forklarer dyrepasser Betina Rasmussen.

Mor Agnetes indblanding i sønnernes slåskamp, har ifølge Betina Rasmussen måske været et forsøg på at sige stop, men i stedet skete det modsatte.

- Når først de er i en slåskamp, så er det intet man kan gøre, siger Betina Rasmussen.

Video: Fotograf: Morten Albek Redigering: Julie Tilsted

Skytte var tilkaldt

I Odense Zoo er der en to meter dyb voldgrav rundt om abernes anlæg, og nogle kunne måske fristes til at tro, at voldgraven udelukkende var til pynt eller for at aberne kunne tage en forfriskende dukkert på en varm sommerdag, men voldgraven har også en sikkerhedsmæssig årsag til at være der.

- Chimpanser er stort set ren muskelmasse, så de kan ikke svømme, fortæller Betina Rasmussen.

Netop derfor er anlægget omgivet af vand for at holde aberne ude af parken. Alligevel gav søndagens episode anledning til at tilkalde en skytte, i tilfælde af at situationen eskalerede.

- Det giver os dyrepassere en ro at vide, at der var tilkaldt en skytte, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Betina Rasmussen.

Gå tilbage Del
kl.

Tysk popdronning til Middelfart

Den tyske popdronning gennem 40 år giver koncert i Middelfart til juni. Nena er især kendt for superhittet “99 Luftballons”.


12. juni gæster den tyske popstjerne Nena Middelfart. 

Selvom hun har stået på scenerne i mere end 40 år og flittigt har været repræsenteret på hitlisterne, er hun i Danmark især kendt for nummereret “99 Luftballons” fra 1983.

Men Nena er stadig aktiv, og i 2018 så flere end 250.000 fans hende, da hun var på turné i 45 byer i Europa.

Udover klassikeren har Nena også begået hits som ”Nur Geträumt”, ”Leuchtturm”, ”Irgendwie, Irgendwo, Irgendwann”, ”Lass mich dein Pirat sein”, ”Ich bleib im Bett” og ”In meinem Leben” med flere.

Koncerten bliver holdt Ved Restaurant Marsvinet på Middelfart Marina, og arrangøren er Rock under Broen.

Ligger og putter

Selvom episoden ikke er unaturlig, så er det alligevel sjældent, at chimpansernes uenigheder ender så voldsomt, som det var tilfældet søndag.

- De er jo oppe at slås af og til, når hunnerne er i brunst, men sådan en episode sker virkelig sjældent. Sidst det skete var nok for fire år siden, fortæller Betina Rasmussen, der har arbejdet med chimpanserne i Odense Zoo i ti år. 

Under slagsmålet fik personalet i Odense Zoo guidet gæster væk fra området, og til sidst lykkedes de også med at få chimpanserne inden for i anlægget, og til trods for den store uenighed søndag, ja så ligger Swaba og Knaus side om side mandag formiddag, mens de piller i hinandens hår og sår.

- Lige så meget som de kan slås, lige så meget har de brug for at socialisere, forklarer Betina Rasmussen. 

For
Tophistorie
Local Eyes

Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.

Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.

Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.

- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.

Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.

Fyns Politi
Fyns Politi

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

For
Tophistorie
Local Eyes
Local Eyes

E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.


Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.


I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.


- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.

 - Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.

Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.

Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

I dag kl.
Tophistorie
Nyborg Kommune
Nyborg Kommune

I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.


Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.


- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.


- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.


Mangler 72 millioner

Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”

- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.

Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.

Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).

Her er Nyborg presset

Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent

Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).

Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).

Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.

Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.

Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.

I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner

Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.

Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.

Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes

Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.

Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.

Mest forgældede kommune

I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.

Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.

I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.

Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.

For
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.

Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.

Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.

- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.

Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.

For
Ole Holbech
Ole Holbech

Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.


For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.


Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.


Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.

Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.

Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.

Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.

Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her