Det er langt fra hverdagskost, at en formand for en gruppe elektrikere vælger at stå offentligt frem og pege på kritisable forhold på en byggeplads, som Jesper Pedersen fra Kemp & Lauritzen valgte at gøre tirsdag i Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn.
Her fortalte han åbent om, hvordan en gruppe elektrikere på en storstilet renovering i Højstrupparken i Odense har været eksponeret på potentiel sundhedsskadelig asbest, selvom de blev forsikret om, at der ingen fare var.
Selvom der måske nok er langt mellem de håndværkere, der tør tage kampen offentligt – og derved løbe risikoen for at gøre sig selv upopulære – så er sagen langt fra enestående.
Hos BAT-Kartellet, der er en sammenslutning af fagforbund inden for anlægs- og byggebranchen, har man igennem en årrække forsøgt at sætte fokus på den sundhedsrisiko, som flere tusinde håndværkere bliver udsat for hvert år, fordi de bliver eksponeret for asbest i deres arbejde. Og ifølge forbundssekretær og formand for organisationens arbejdsmiljøudvalg, Søren Schytte, er sagen fra Odense – desværre – langt fra enestående.
- Det er desværre ikke nyt, at asbesten ikke er blevet fjernet ordentligt, før andre håndværkere får besked om, at de kan rykke ind. Ud fra vores erfaringer vurderer vi, at det sker i mere end halvdelen af alle asbestsaneringer. Det nye her er så, at nedbrydningsfirmaet og entreprenøren bliver grebet i det, siger Søren Schytte.
Han peger på, at problemet bliver særligt kritisk, fordi andre håndværkere som udgangspunkt går ud fra, at der er asbestsaneret og derfor ikke ifører sig noget særligt sikkerhedsudstyr som dragt og maske, når de begynder deres arbejde. Det var netop, hvad der skete, da elektrikerne fra Kemp & Lauritzen begyndte at arbejde med lampeudtag i Højstrupparken og fik asbeststøv lige ned i ansigtet. Ikke bare én, men gentagne gange, fordi de trods egen ubehagelige mistanke blev forsikret om, at der intet var at være nervøs for.
Der er rigtigt store summer at spare, hvis man bryder reglerne, mens straffen for at bryde loven er nærmest ubetydelig med en lille bøde eller bare en løftet pegefinger fra Arbejdstilsynet
- De går jo ind med en forventning om, at de ikke længere kan blive eksponeret for sundhedsskadelig asbest. De får besked om, at der er blevet saneret, og så går man i gang, siger Søren Schytte, der peger på, at det i sidste ende er hovedentreprenøren, der bærer ansvaret for, at andre håndværkere på byggepladsen ikke bliver udsat for en sundhedsrisiko på grund af asbest, der ikke er blevet fjernet:
- Hvis det er sådan, at Enemærke & Petersen siger, at der ikke er noget asbest tilbage, og elektrikerne efterfølgende får lavet prøver, der viser noget andet, så er det selvfølgelig meget uheldigt for at sige det mildt, og det efterlader jo Enemærke & Petersen med et forklaringsproblem.
Alvorlige påbud
Søren Schytte mener, at det er alvorligt, når Arbejdstilsynet har uddelt tre påbud i forbindelse med BR Miljøtechs asbestsanering i Højstrupparken, der blandt andet er gået på manglende uddannelse til asbestarbejderne og manglende anmeldelse af arbejdet til Arbejdstilsynet.
Han peger blandt andet på, at den lovbestemte anmeldelse af asbestarbejde er en vigtig forudsætning for, at Arbejdstilsynet kan komme på kontrolbesøg.
- Asbest er et særligt indsatsområde for Arbejdstilsynet, men når de ikke får at vide, hvor der bliver foretaget en asbestsanering, siger det sig selv, at de ikke ved, hvor de skal komme på tilsyn, siger han.
Store summer at spare
I de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet finder lovbrud og uddeler påbud, er straffen dog så lille, at der opstår en ubalance, som i praksis gør det rentabelt at bryde reglerne.
- Der er rigtigt store summer at spare, hvis man bryder reglerne, mens straffen for at bryde loven er nærmest ubetydelig med en lille bøde eller bare en løftet pegefinger fra Arbejdstilsynet, siger Søren Schytte.
Samme vurdering kommer fra civilingeniør Niels Trap, der er partner i rådgivningsfirmaet TRE og har været med til at skrive en række af de vejledninger og standarder, som bliver brugt, når man i byggebranchen håndterer miljøfarligt affald som asbest.
- Det er helt oplagt, at der er gode penge at spare på ikke at gøre det på den rigtige måde. Jeg vil sige, at en opgave til f.eks. 40 millioner kroner kan du nok godt lave for 10 millioner kroner, hvis du er helt kompromisløs og ser stort på alle regler, der gælder, siger Niels Trap, der peger på, at prisen er en af de helt afgørende faktorer, når store byggeopgaver til mange millioner sendes i udbud.
- Der er væsentlige økonomiske incitamenter i at snyde. Og det gør det svært at konkurrere for de mere etablerede firmaer, som rent faktisk følger reglerne.
- Det kan sammenlignes med, hvis du skal have lagt et nyt tag. Det ene firma vil have sat stillads op, fordi det kræver Arbejdstilsynet, mens det andet firma vil gøre det uden stillads. Det er så ulige vilkår, at det reelt er umuligt for det firma, som følger reglerne, at vinde opgaven. Det er lidt det samme, når vi taler om asbest.