I starten af 2016 har seerne på Fyn kunnet følge serien Hockey, håb og hårde hunde, der går bag om Odense Bulldogs. Igennem serien følger man holdets op- og nedture, men man får også et indblik i et miljø, hvor bandeord som "fuck" optræder flere gange i en enkelt sætning.
Flere seere har skrevet ind i forbindelse med sprogbrugen i serien. I den anledning har vi tirsdag haft besøg af Marianne Rathje, der er adjunkt ved Institut for Sprog og Kommunikation på SDU. Ifølge hende hører bandeord og sport sammen.
- Det er helt på sin plads. Det er sådan, man snakker sammen i sportens verden. Bandeord er udtryk for følelser. Der er mange følelser på spil her, siger hun.
Hør sprogbruget her:
Ifølge hende er det hele miljøet omkring sporten og især en sport som ishockey, der benytter sig af det hårde sprog - og ikke bare træneren eller enkelte spillere.
- Man kan se i mange af udsendelserne, at også publikum og spillere bander. Så det er sådan et gruppesprog, man bruger i den verden. De er et udtryk for følelser, styrke og maskulinitet, så det er helt naturligt, siger hun.
Det kan virke voldsomt for seeren, hvis man ikke er vant til at færdes i den verden eller kommer direkte fra et normalt nyhedsindslag, mener Marianne Rathje.
- I ishockey-situationen er det helt almindeligt, at man bander, men i medierne er man ikke vant til, at man bander - med mindre det er et fiktivt univers. Der sker derfor en sammenblanding og et sammenstød af normer, siger hun.
Det er især bandeordet "fuck", der er gennemgribende i hockeyserien, og det er et ord, som kun yngre mennesker bruger. Det kan derfor virke stødende på den ældre del af befolkningen.
- Man skal tænke på, at det ikke er alle danskere, der bruger fuck og fucking. Det er folk under 35, som er bekendte med de her bandeord. Det virker måske stærkere på den ældre generation, at man bruger fuck og fucking i stedet for sgu og fanden, siger hun.
Se hele interviewet om sprogbrug i sport nedenfor.
Der er mulighed for at se hele serien om Odense Bulldogs under artiklen.
