Byggefirma-skandale står langt fra alene: Kriminalitet og mafiametoder er rykket ind på byggepladserne

Falske underskrifter, returkommission, trusler og arbejdsgivere, der kontrollerer alle forhold af de ansattes liv. Det er ifølge fagforeninger og en forsker vilkårene i en voksende del af byggebranchen. Arbejdsgiverne kan ikke genkende det billede.

Falske underskrifter, returkommission, trusler og arbejdsgivere, der kontrollerer alle forhold af de ansattes liv. 

Det er ifølge fagforeninger og en forsker vilkårene i en voksende del af byggebranchen. Arbejdsgiverne genkender dog ikke billedet.

Kriminalitet og halvmafiøse metoder har fået fat i dele af den danske byggebranche.

Sådan lyder nu advarslen fra fagforbundet 3F, der peger på, at Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afsløringer i den seneste tids af en bedrageridømt tysk byggebagmand og hans samarbejde med formanden for arbejdsgiversiden i den fynske byggebranche, langt fra står alene.

- Det handler om arbejdskriminalitet. Vi ser flere og flere forhold, hvor der er mafialignende eller arbejdskriminelle forhold involveret i arbejdsforholdet, siger Palle Bisgaard, der som næstformand i 3F Byggegruppen på landsplan har fulgt udviklingen tæt de seneste årtier:

- Vi frygter, at det vil kunne ødelægge vores branche, hvis det fortsætter.

Som Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn fortalte i sidste uge, rykkede tysk-tyrkeren Osman Celik i 2018 til Danmark, efter at flere gange at være blevet dømt for kriminalitet i Tyskland. Senest i 2017 for 59 gange tilfælde af bedrageri.

I Danmark har han indtil videre været registreret som direktør og ejer af tre firmaer i byggebranchen, som alle har arbejdet på store byggerier for den ellers hæderkronede virksomhed LH Gulve, som er ejet og drevet af formanden for DI Byg Fyn, Dan Virkelyst Johansen.

Foreløbigt er to af de tre firmaer gået konkurs med milliongæld og dokumenteret snyd med regnskaber, massiv brug af sort arbejde og anklager om millionsvindel.

Men Osman Celik og hans nuværende firma Hamburg Plan er altså langt fra den eneste virksomhed i byggebranchen, der ikke overholder lovgivningen og reglerne på det danske arbejdsmarked. 

Har du et tip?

Både 3F og en af de førende forskere på området, arbejdsmarkedsforsker Bjarke Refslund, peger på, at byggebranchen over de seneste årtier har været igennem en dramatisk udvikling, hvor firmaer, der bruger lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft og overtræder loven, har overtaget større dele af markedet, fordi de kan give en pris på byggeopgaver, som mere lovlydige firmaer ikke kan konkurrere med.

En palet af overtrædelser

Den store ændring skete, da ti østeuropæiske lande blev medlem af EU i 2004, fortæller Palle Bisgaard fra 3F.

- For 10-25 år siden så vi hovedsageligt udenlandsk arbejdskraft på små byggepladser, i sommerhusområder og villakvarterer. I dag er den type af firmaer på de allerstørste byggepladser, og de ser også ud til at overtage mere og mere af byggebranchen.

Fagforbundet skyder på, at omkring 20 procent af arbejdsstyrken i byggebranchen i dag er udenlandsk arbejdskraft, og en voksende del af dem arbejder på helt andre vilkår end danske ansatte.

Samme vurdering lyder fra Bjarke Refslund, der forsker i arbejdsmarkedet på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

- Det er en palet af ting, man kan opleve. Man kan snyde med arbejdstiden, så man arbejder mere end det, man får løn for, og på den måde sænker man lønnen. Det kan også være manglende betaling til ferie eller pension, siger Bjarke Refslund.

Hos 3F har eksplosionen i udenlandsk arbejdskraft betydet en markant oprustning i antallet af medarbejdere, der beskæftiger sig med at få den nye type virksomheder til at overholde loven og overenskomsterne. 

Hos 3F Bygningsarbejderne Fyn er der i dag ansat tre medarbejdere til at arbejde med udenlandske virksomheder mod én medarbejder for få år siden.

- Der er jo ingen andre end os, der gør noget for at tjekke, om forholdene bliver overholdt, og vi fanger kun en dråbe i havet, siger Torben Knudsen, der er formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.

I 2015 havde hovedkontoret i København 280 sager med østeuropæisk arbejdskraft. I år er tallet allerede tæt på 600 sager, og det har betydet, at afdelingen, der beskæftiger sig med udenlandsk arbejdskraft, er vokset fra to til ti medarbejdere.

Kritik mødt med dødstrusler

Samtidig med at omfanget af den udenlandske arbejdskraft er vokset og i dag også er at finde på store, etablerede arbejdspladser som supersygehuse og store infrastrukturprojekter, så er vilkårene for de udenlandske ansatte ifølge 3F også blevet betydeligt mere barske.

- Det er grovere og grovere metoder, der bliver brugt. Vi kan se, at folk bliver truet, hvis de går til fagforeningen, og vi kan se, at hvis de har rigtig mange penge til gode, så har vi eksempler på, at folk kommer til os og siger, at vi bare skal droppe sagen, for de er blevet truet på livet, lyder det fra Torben Knudsen.

Fagforeningen finder masser af eksempler på fiktive lønsedler, hvor arbejdsgiveren udfylder et antal arbejdstimer, som slet ikke stemmer overens med, hvordan de ansatte reelt har arbejdet. 

Og ligesom hos Osman Celiks firmaer i Odense risikerer de ansatte, at de ikke får udbetalt den aftalte løn, hvis arbejdsgiveren pludseligt ikke er tilfreds med indsatsen.

Arbejdsgivere som nutidens herremand

Palle Bisgaard fra 3F’s landsdækkende afdeling for byggebranchen mener, at forholdene i visse dele af branchen på nogle fronter kan sammenlignes med forholdene for livegne for flere hundrede år siden i Danmark.

- Det er arbejdsgiveren, der bestemmer, hvor de bor, deres kost og hvordan de transporterer sig til og fra arbejde. Man kunne sammenligne det med gamle tiders livegne, hvor herremanden bestemte i alle forhold. Sådan er det også her. Og derfor er det også omgivet med rigtig store omkostninger for mange af de her udenlandske arbejdere at afsløre, hvad det dybest set er for forhold, siger han.

Arbejdsmarkedsforskeren Bjarke Refslund har ligeledes konstateret, at østarbejderne i byggebranchen er dybt afhængige af deres arbejdsgiver.

- Det kan være, at de er afhængige af arbejdsgiveren i forhold til, hvor de bor. De får også deres oplysninger om samfundet fra arbejdsgiveren. De ved faktisk ikke andet, og måske kan de ikke tale sprog, man kan bruge i Danmark. Så på den måde bliver de meget afhængige af deres relation til arbejdsgiveren, siger han.

DI tager afstand

Dansk Industri Byggeri, der er arbejdsgiverorganisationen på byggeriområdet på landsplan, savner dokumentation for, at problemet med kriminalitet i byggebranchen er stigende.

- Vi tager kraftigt afstand fra enhver form for kriminalitet, trusler og vold. Det er myndighedernes ansvar at sikre, at den slags ikke finder sted. Vi ligger imidlertid ikke inde med oplysninger, der gør det muligt at vurdere, hvorvidt der er tale om en stigende tendens eller ej, siger Anja Bülow Jensen, underdirektør i Dansk Industri.

- For så vidt angår uoverensstemmelser i overenskomsterne, findes der allerede effektive værktøjer og systemer i overenskomsterne, som kan løse eventuelle konflikter, siger hun.

Brug for samlet indsats

Ifølge 3F kræver udviklingen i byggebranchen, at myndighederne øger indsatsen for ordentlige arbejdsforhold.

- Vi kunne rigtig godt tænke os én myndighedsindsats, der efterforsker det, man kan kalde arbejdskriminalitet. I dag ser vi en god indsats fra Arbejdstilsynet og en god indsats fra Skat, men vi kunne godt tænke os en myndighed, der havde alle kasketterne på samtidig og kunne komme ud og blive vant til, hvordan man håndterer de her konflikter, siger Palle Bisgaard.

Omtalen af Osman Celiks firmaer i Odense har ført til, at ejeren af LH Gulve, Dan Virkelyst Johansen, har trukket sig fra alle sine tillidsposter i DI Fyn

Beslutningen kommer efter, at TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende har afsløret, at hans firma i årevis har arbejdet sammen med det tyske svindelfirma.